Weekend og masser af vin, og vi starter ud med denne Riesling Réserve fra Trimbach i Alsace. Det er endnu én af de vine, som Gert havde bragt med hjem fra ferie i bl.a. Alsace. Sidste gang smagte vi en anden fra samme hus, nemlig deres 2007 Pinot Gris Réserve Personnelle, som var ganske fortræffelig.
På det tidligere blogindlæg skrev jeg også en del om F. E. Trimbach, så det skal jeg spare jer for igen.
Riesling er imidlertid nok den drue, som Trimbach er mest kendt for. Trimbachs vine er velrenommerede verden over for deres forskelligartede finhed, deres tørre karakter og exceptionelle og bemærkelsesværdig syrlighed, der kommer fra frugten, og som giver dem den friskhed, den finesse og den elegance, som kun få vinhuse kan leverer. Der hersker bred enighed blandt vinjournalister verden over om, at Trimbach befinder sig i toppen af hierarkiet af vinproducenterne i Alsace. Flere medier peger endda på, at Trimbach er kongen af Riesling.
Riesling Réserve er produceret af specielt udvalgte kvalitetsdruer fra Ribeauvillé’s omegn. Pierre Trimbach har sagt, at vinen i årgang 2010 er mere levende, præcis og ren end i tidligere år, så det lover jo godt.
Og jo, der er tale om fantastisk Riesling … vækker lidt minder om en vin, som jeg drak sidste år, nemlig en Riesling fra Kühling-Gillot. Vi har her samme intensitet og en super dejlig hvidvin. Duften er petroleum, lidt abrikos, pærer og grønne æbler, blomster, let citrus, timian og mineralitet. Smagen er utrolig saftig og frugtrig med svag sødme, god tørhed … sprødhed … god intensitet, som jeg bare elsker. Mineraliteten mærkes også i smagen sammen med en svag bitterhed i slutningen. Sådan, klasse. Dejlig Riesling.
Købt i Frankrig for ca. 20€. Herhjemme forhandles Trimbach af Sigurd Müller Vinhandel.
Den anden vin fra Tenuta Giustini var denne Vecchio Sogno Negroamaro IGT.
Lige update fra i tirsdags, hvor vi smagte to vine fra Tenuta Giustini, en lille vingård som ligger ved byen Pulsano i hælen på støvlelandet, nemlig Puglien.
Smagte lørdag denne Puritani IGT fra et lille vinhus Vinicola Valenti eller Cantine Valenti, som er det officielle navn. Vi er på Siclien i et lille familiebrug, grundlagt i 2004 og drevet af Francesca Valenti, sønnen Giovanni og hans søn Alessandro. Helt præcis er vi tæt på byen Catania og dermed i området ved vulkanen Etna.
Næste vin var denne Tempranillo vin fra Bodegas Rasgón, der ligger i den lille landsby Manzanares ved den store højslette i Castilla-La Mancha.
Smagningen i tirsdags bød blandt andet på denne La Brunote Cairanne Côtes du Rhône Villages fra vinhuset Domaine Alary, som er beliggende i byen Cairanne midt mellem Avignon og Montélimar, altså klassisk Rhône land.
Inspireret af den dygtige vinblogger Niels fra Più Rosso, så skulle Berlin turen da også omfatte et besøg på den charmerende vinbar Rutz, ja vinbar, restaurant og såmænd også vinhandel, idet alle vinene på kortet også kan købes til billigere penge, hvis vinen ikke drikkes på stedet.
På Uhlandstrasse, en sidegade til Kurfürstendam ramlede vi – da sulten begyndte at melde sig – helt tilfældigt ind i den lille italienske restaurant Mizzio’s, som drives af den italienske familie Petrocelli, som i 1968 med Antonello Petrocelli i spidsen rykkede til den store by i vores broderland fra det skønne Syditalien for at lave ordentligt mad for tyskerne.
Weekenden blev tilbragt i Berlin … herlig by, og jeg skal nok vende tilbage til et par vine, som blev nydt i byen. Denne vin havde jeg imidlertid medbragt hjemmefra, og den blev nydt på værelset som indledning til opholdet. Vinen er en Il Bianco di Decugnano fra vinhuset L’azienda Agricola Decugnano dei Barbi, som ligger små 15 km fra byen Orvieto i bakkerne ved Lago di Corbara i Umbrien.
Onsdag blev sluttet af med en pragtvin fra Viñedos de Páganos, som er et af flere vinhuse, som ejes af Viñedos de la familia Eguren. Vinen er en 2001 El Puntido enkeltmarksvin fra Rioja i Spanien, eller helt præcis fra området ved byen med navnet Páganos i Rioja Alavesa.