Et nyt år, en ny årgang og endnu en undskyldning for at smage på underskønne Julia Bertrams vine igen. Og vi starter turen med at smage på en Neuenahrer Sonnenberg Frühburgunder fra den tidligere vindronning, vinzerprinsesse og Weinkönigin.
Jeg hører fortsat til horden af vinelskere, som står med tabt underkæbe, en smule fråde i mundvigen, klare våde øjne, bløde knæ og næsegrus beundring af den søde Julia og hendes flotte vine. Jeg skal heller ikke skrive en masse om Tysklands bedste winzerin, for det har jeg gjort i tidligere blogindlæg, men blot kaste mig over denne vin, som jeg ikke tidligere har smagt, selvom Julia også lavede den året før.
Det er Frühburgunder fra marken Neuenahrer Sonnenberg. Marken ligger lige nord for byen Bad Neuenahr og er den østligste af de marker, som leverer druer til Julias vine.
Sonnenberg marken ligger forholdsvis lavt, men med en perfekt sydlig eksponering og en undergrund af löss, ler, lergrus og kalkaflejringer. Samtidig er Frühburgunder vinstokkene på Sonnenberg nogle af de ældste i Ahr med en alder på omkring 45 år.
Vinen er vinificeret helt traditonelt … men uden alt det skidt, som ellers normalt kan tilsættes. Som tidligere år er vinen lagret og flasket hos kæresten Baltes i Klingenberg. Den har været lagret på en kombination af store 500 liter fade og barriques. Der er ingen oplysninger om, hvor lang tid vinen er laget, men mon ikke det er omkring et års tid.
Næsen rummer den herlige søde kostald … animalsk landlighed, godt med eg, kanel, hvid peber, kirsebær, jordbær, rabarber og hustruen siger også lidt pærer. Det fanger jeg nu ikke, Men som tidligere hos Julia er der også grønne elementer, lidt bourgundisk præg og ellers svagt sødkrydrede elementer.
Smagsmæssigt har Julia her iført sig lærerindeuniform, spanskrør og store briller. Hun tåler ingen uro og straffer dig omgående med hårde slag, lækker og ren smag.
Selvom Frühburgunder burde være mere feminin, så er denne ganske stålsat med jern, syrlighed, frugtsten og mineraler. Det er søde kirsebær, men det er godt syrligt i munden og den rene frugt samt syren hænger vildt lang tid i munden. Sådanne smæk kan vi både li’ og holde til. Smak.
Den når klart ikke Julias 2014 Ahrweiler Forstberg Spätburgunder, men et par års lagring vil formentlig hjælpe den et stykke på vej. Så hvorfor ikke lade Julia hvile lidt, selvom hun er svær at holde sig fra?
Købt hos Extra Brut Vinimport, hvor prisen er 225 kr.
En Google søgning på grumset giver et hit på netdoktor om, at du skal holde øje med din urin, men siger intet om ufiltrerede, uklare, upasteuriserede og u-sulfittede vine som denne Reviens-Y Pét-Nat.
Sidste Bocale Sagrantino di Montefalco blev 2010’eren, som også klart var den bedste af de 3 årgange, men formentlig alene pga. den ekstra alder, som klædeligt har modnet vinen.
2011’eren af Azienda Agricola Bocales Sagrantino di Montefalco var næste vin i glasset. Vi bevægede os hurtigt frem og jeg havde travlt med at få alle smagsnoterne skrevet ned.
Så gik vi over til 3 x Montefalco Sagrantino DOCG vine i streg fra Azienda Agricola Bocale di Valentini og den første blev denne årgang 2012.
Sidste Montefalco Rosso hos Bocale blev årgang 2013, som i mine øjne også var langt den bedste af de tre årgange.
Med næste Montefalco Rosso fra Azienda Agricola Bocale tog vi et massivt skridt 4 år frem i tiden, nemlig med vinen i årgang 2012.
Med Azienda Agricola Bocale di Valentinis Montefalco Rosso DOC startede vi bagfra med at smage vinen i årgang 2008, mens vi sjovt nok med deres Montefalco Sagrantino DOCG startede med nyeste årgang først. Det giver faktisk god mening, idet Rosso’en er bedst ung og Sagrantino’en bliver bedre og bedre med alderen.
Denne Trebbiano Spoletino Umbria IGT er en ny vin hos Bocale … husets første hvidvin og første vin i det lille, hurtige smageprogram.
Når man nu lige er blevet fascineret af en rosé, hvorfor så ikk’ lige komme ned på jorden igen? Tænkte, at denne Henri Gaillard Côtes de Provence til 25 kr. i Fakta måske kunne være sjov at smage efter den fremragende Rosato fra Tenuta delle Terre Nere.