Vinanmeldelser

2009 Marchesi di Barolo, Barolo Coste di Rose, Piemonte, Italien

Skriv en kommentar

Næste Barolo fra Marchesi di Barolo blev enkeltmarksvinen Barolo Coste di Rose … naturligvis fra marken Coste di Rose, som nok er én af de mere ukendte “Grand Cru” marker i Barolo, selvom marken faktisk ligger lige op til den berømte Bussia vinmark i Monforte d’Alba området.

De store marker i Piemonte findes omkring 5 byer, nemlig Barolo, Castiglione Falletto, La Morra, Monforte d’Alba og Serralunga d’Alba. I Barolo betragtes Cannubi og Sarmassa som de allerbedste marker sammen med Brunate, som også rækker ind i La Morra. I La Morra er det derudover Cerequio og Rocche, som betragtes som de bedste marker.

I Castiglione Falletto betragtes markerne Monprivato og Villero som de bedste marker, mens det i Serralunga d’Alba er markerne Lazzarito og Vigna Rionda, som hører til de allerbedste. I Monforte d’Alba er det Bussia, Ginestra og Santo Stefano di Perno, som hører til de mest anerkendte vinmarker.

Der findes ingen Grand Cru betegnelse, så denne sortering af de bedste vinmarker er sket af vinmageren Renato Ratti, som har gennemført en omfattende undersøgelse af jordtyper, geografi og producere vine fra hele området. Derefter har han kortlagt de enkelte parceller baseret på deres kvalitet og potentiale, og dette kort fra Ratti anvendes i dag af både producenter og negociantfirmaer i dag.

Og på dette kort hører Coste di Rose således ikke til blandt de bedste … selvom vinen faktisk koster næsten det samme som søstervinene fra de mere kendte marker Cannubi og Sarmassa.

Coste di Rose består, dels af en skråning med østlig eksponering, dels af et mere fladt opland til skråningen. Jordbunden på selve skråningen består primært af sand og kalksten samt meget små lerpartikler, hvilket giver en nærmest perfekt dræning, da kalkstenen og de små lerpartikler holder på tilstrækkeligt med vand til, at vinstokken kan modne druerne selv i tørkeperioder samtidig med, at den sandede jordbund dræner evt. overskudsvand væk.

Den perfekte jordbund og den østlige eksponering giver midterstykket af skråningen nærmest perfekte vækst og modningsvilkår, og det er netop på dette stykke, at Marchesi de Barolo har deres parcel.

Under gæringen ligger mosten med skindkontakt i 10 dage, imens der foretages pumping overs. Når den alkoholiske gæring er overstået, lægges vinen på betontanke, hvor den lagrer i to måneder ved 28 grader, mens den gennemfører sin malolaktiske gæring.

Vinen deles efterfølgende i to, hvor den ene halvdel lagrer på store 30 og 36 hektoliter, slovenske foudres og den anden på let ristede 225 liters franske barriques. Begge partier lagrer i to år, inden de stikkes sammen igen og tappes på flaske for at lagre yderligere et år, inden frigivelse til salg.

Alvise Lunardi 2
Alvise Lunardi fortæller om de store Barolo vine

Og så til indtrykket af vinen. Af aftenens 4 Barolo’er er Barolo Coste di Rose nok den mest feminine vin, og vinen med mest syre. Karaktermæssig ligger den mest op af Barbaresco’en, og dermed også den af Barolo’erne, som jeg nok syntes mindst om, men det er selvfølgelig en smagssag.

I næsen er der våde sten, bitre kirsebær, balsamico, blomster og grønne blade … men ellers er den faktisk en smule neutral i næsen. Har endnu større tørhed i smagen end den forrige Barolo del Comune di Barolo og herudover blæk, grønne blade … faktisk masser af grønne noter, godt med tanniner og voldsom lang eftersmag. Vinen er let, elegant og vedholdende … virkelig meget frugt og syre i eftersmagen.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 425 kr.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2008 Marchesi di Barolo, Barolo del Comune di Barolo, Piemonte, Italien

Skriv en kommentar

Efter Marchesi di Barolos Barbera vine, så blev det tid til Nebbiolo … først med deres 2010 Barbaresco – men den har jeg tidligere smagt og skrevet om her på bloggen – og derefter selvfølgelig Barolo vinene, hvor denne Barolo del Comune di Barolo var den første i rækken … en fin række med samlet 4 x Barolo’er.

Husets Barbaresco var jeg ikke synderligt begejstret for første gang jeg smagte den, og det gentog sig ved denne smagning. Selvom der alene er 25 kilometer mellem Barbaresco og Barolo, så er der store forskellige i vinene.

Måske er det vejret, som spiller ind … for i Barolo ligger markerne en anelse koldere, og jordforholdene er også anderledes. Det betyder, at rødderne i Barolo typisk går en del dybere end i Barbaresco.

Barbaresco modnes tidligere end Barolo, og har typisk et lavere indhold af tanniner. Dette betyder, at Barbaresco kræver mindre tid til at modne, ligesom Barbaresco er drikkeklar tidligere end de noget hårdere Barolo. Man siger også, at Barolo er kongen, mens Barbaresco er dronningen.

På denne Barolo del Comune di Barolo kan man i øvrigt se de to slotte Castello di Serralunga og Castello Falletti, som tidligere – sammen med Palazzo Barolo – var ejet af vinhuset. I dag er Palazzo Barolo åbent for offentligheden og huser forskellige arrangementer, fx kunstudstillinger og klassiske koncenter. Herudover er Palazzo Barolo også hjemsted for Opera Pia Barolo, en godgørende organisation i Barolo.

Castello Falletti kaldes også Castello di Barolo ejes af kommunen i Barolo og huser i dag blandt andet WiMu … hvilket er en forkortelse af Museo del Vino a Barolo eller med andre ord et museum om vinene i Barolo. Castello di Serralunga er ligeledes åbent for offentligheden og én af områdets turistattraktioner.

Nå, men tilbage til vinen, denne Barolo del Comune di Barolo, der – som navnet indikerer – er lavet med druerne fra flere steder i Barolo. Faktisk er vinen et blend af Nebbiolo druer fra Marchesi di Barolo markerne Cannubi, Sarmassa, Coste di Rose, Castellero, Boschetti, Preda, Vignane og Ravera.

Macerationstiden er kort … omkring 8 dage, og derefter har vinen lagret på slovensk og fransk eg … herunder også på de gamle, store fade, som stammer tilbage fra 1864. Kan ikke helt se, hvor lang tid vinen lagrer på egetræsfadene … Vinspecialisten skriver selv 5 år, mens andre forhandlere skriver 2 år. Den hviler på flaske et par måneder inden frigivelse.

Duftmæssigt har jeg lidt syrlige kirsebær, balsamico, trøfler, grønne buske, kælder, champignon og krydderier. Meget mere kompleks end husets Barbaresco og langt mere tyngde. Smagsmæssigt meget ren frugt, godt med tanniner og syre. Meget præcis i udtrykket, og vinen åbner godt op i glasset. Hovedoverskriften må være dybde, præcision og stram syre.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 375 kr.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2011 Marchesi di Barolo, Barbera d’Alba Peiragal, Piemonte, Italien

Skriv en kommentar

Næste vin var også en Barbera d’Alba, men enkeltmarksvinen Barbera d’Alba Peiragal. Marken Peiragal er én af Marchesi di Barolos bedst beliggende marker, og tidligere var der faktisk plantet Nebbiolo vinstokke på marken. Da Ernesto rykkede Nebbiolo stokkene op og plantede den billige drue Barbera, så rystede alle naboerne på hovedet og mente, at Ernesto var blevet skør.

Man kunne nemlig få mere ved at sælge Nebbiolo-druerne bulk end færdige vine på Barbera, og Nebbiolo regnes samtidig som en væsentlig finere druen end Barbera’en, som er en af de mest plantede røde sorter i hele Italien. Vine på Barbera er ikke store og komplekse vine som fx Barolo.

Så man kan vel sige, at denne Barbera d’Alba Peiragal er lavet med én af de billigste druer fra én af de dyreste vinmarker i Piemonte. Men kommer der så noget godt ud af det? Ja, det skal jeg fluks komme tilbage til.

Marken Peiragal er på 5 hektar og én af Marchesi di Barolos mange marker. Huset ejer i alt 120 hektar vinmarker rundt omkring i Piemonte, dvs. både ved Alba, Barbaresco, Gavi og selvfølgelig ved Barolo, hvor huset har hjemme. I Barolo ejer Marchesi di Barolo faktisk hele 40 hektar jord, hvilket svarer til 16% af samtlige vinmarker ved Barolo.

Alvise Lunardi fortalte om det specielle ved, at et hus i Barolo også laver Barbaresco vine … han sammenlignede det lidt med, at det vel svarer til, hvis Beatles spillede Rolling Stones numre … eller omvendt. Det ses i hvert fald ikke hos ret mange vinhuse i Piemonte.

Barbera d’Alba Peiragal er lavet på 100% Barbera, altså ingen tilsætning af Nebbiolo eller andre druer. Der foretages grøn høst, før druerne er endeligt udviklede. Efter den rigtige høst føres de modne druer til vineriet. Gæring ved udvidet temperaturstyret skindkontakt, let filtrering og alt hvad man i dag forbinder med topmoderne vindyrkning. Efterfølgende lagres vinen 1 år på små, moderat ristet, franske barriques samt yderligere et år på flaske inden frigivelse.

Alvise Lunardi
Eksportchef Alvise Lunardi hos Marchesi di Barolo

Og det er sgu rigtig god vin dette her. Meget anderledes … og bedre … end forrige vin. Næsen er langt større, rustik, landlig med fylde, solbær, modne kirsebær, mynte og stor frugtrigdom. Smagen har en klar syre, tæt frugt … sådan meget direkte. Der er godt med tanniner, mineralitet og våde sten. Flot og frugtrig eftersmag … og faktisk én af aftenens bedste vine. Meget charmerende. Der er lidt power samtidig med klar og stringent syre.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 175 kr.

Rating 5/7    

Vinanmeldelser

2012 Marchesi di Barolo, Barbera d’Alba Ruvei, Piemonte, Italien

Skriv en kommentar

Næste vin fra Marchesi di Barolo blev deres mest solgte vin, Barbera d’Alba Ruvei, som huset har lavet i omkring 17 år. Måske er det primært prisen, som er afgørende for det, for vinen hører til i den billigere ende og er husets entry-level Barbera.

Marchesi di Barolos historie går helt tilbage til 1807, hvor Marquisen af Barolo, Carlo Tancredi Falletti giftede sig med den franske adelskvinde Juliette Colbert de Maulévrier, som så et stort potentiale i vinfremstilling og startede en vinproduktion. Efter Juliettes død i 1864 fortsatte slottet vinproduktionen under navnet Agenzia Tenuta Opera Pia Barolo.

Alvise Lunardi fortalte, at vinhuset faktisk har gamle fade, som stammer helt tilbage fra 1864. De bruges bl.a. den dag i dag til produktionen af huset Barolo vine. Marchesi di Barolo er også kommet godt igennem begge verdenskrige, således kælderen er fuldstændig intakt med samling af alle vinene fra lang tid før krigene. Det lyder sgu egentligt meget tiltalende og et besøg værd.

Faktisk sagde Alvise, at vi bestemt var meget velkomne, hvis vi kom på de kanter …. hmmmm, en tanke værd.

Marchesi di Barolo blev senere købt af den lokale vinbonde Pietro Abbona sammen med sin bror Ernesto og hans søstre Marina og Celestina. Marquis Fallettis to store slotte Castello di Serralunga og Castello Falletti, som fortsat af afbilledet på flere af etiketterne på vinene fra Marchesi di Barolo, blev imidlertid ikke overtaget, da Abbona familien i forvejen ejede naboejendommen, og allerede havde gang i vinproduktion.

Og i dag er det fortsat Abbona-familie, som nu på 5. generation fortsætter arven efter Marquis Falletti under navnet Marchesi di Barolo. Det er nemlig Anna and Ernesto Abbona, som driver vingården. Ernesto selv er vinmageren, men to store børn står allerede klar til at hjælpe faderen.

Nå, men tilbage til aftenens første rødvin, denne Barbera d’Alba Ruvei, lavet på 85% Barbera og op til 15% Nebbiolo … og alle druer selvfølgelig fra Alba området. Det vides ikke helt præcist hvor stor andel Nebbiolo, som der er i vinen, men der godt med Nebbiolo i for at øge finessen og elegancen. Macerationen er forholdsvis kort med omkring 8 dage, hvorefter vinen lagrer på Slovensk eg … hvor lang tid ved jeg ikke præcis.

Duftmæssigt godt med bitre kirsebær, syre, tørre krydderier, regnvåd skov og en skovfuld kul. Smagen er præget af voldsom syre, stor tørhed, meget vedholdende i smagen og tanninerne bestemt til stede … sidder nærmest på tænderne. Syren dominerer rigtigt meget, og vinen skriger næsten på mad. Der er langt mere syre i denne vin end man normalt finder i Barbera vine. Jeg synes, at vinen er alt for syret … kan man næsten sige … hedder vel for syrlig ;o)

Forhandles i Vinspecialisten, pris 125 kr.

Rating 3/7   

Vinanmeldelser

N.V. Marchesi di Barolo, Asti Spumante, Piemonte, Italien

Skriv en kommentar

På en almindelig halvblæsende efterårsonsdag, hvor nætterne var begyndt at blive koldere, så var jeg sørme igen til en vinsmagning, nemlig hos Vinspecialisten i Randers, der havde besøg af Alvise Lunardi, som til daglig er eksportchef hos det italienske Barolo vinhus Marchesi di Barolo.

Marchesi di Barolo, eller Antiche Cantine dei Marchesi di Barolo, som vel nærmest kan oversættes til Marchesis gamle kældre i Barolo, er et historisk og stort vinhus, som er beliggende i Barolo. Alvise rejser rundt og reklamerer for husets vine … og hjælper også i Marchesi di Barolos vinkælder med tilsmagning og de forskellige blends. Med andre ord … en mand, som ved noget af vinene.

Programmet for aftenen stod på 9 vine, og heraf primært husets vine på Barbera og Nebbiolo … altså Barbera, Barberesco og selvfølgelig Barolo.

Og vi startede blidt med denne Asti Spumante … Dolce, hvilket betyder sød, og det er også en meget sød mousserende vin. Vinen er lavet på Moscato druer, som  kommer fra marker ved både Alba og Neive. Druerne bliver håndplukket og forsigtigt presset, hvorefter mosten opbevares ved 0 grader celsius for at undgå gæringen.

Efter tilpas lang tid bliver mosten overført til store tryktanke, hvor gæringen finder sted. Tryktankene gør, at vinen ikke frigiver “gasserne” og derved bibeholder de fine eftertragtede bobler. Vinen er lavet med en kort macerationstid på 5 dage, alene på den naturlige sukker i druerne og den trækker også alene 7,5% i alkohol.

Man kunne fristes til at sige, at dette er en rigtig kvindevin … det vil jeg fuldstændig undlade … ingen forskelsbehandling her, men kender da nogle piger, som vil være helt pjattet med denne vin. Det er jeg nu ikke, for dertil er vinen simpelthen en anelse for sød. Tænker også, at den måske endda var mere velegnet til en dessert fremfor som velkomstdrik og optakt til husets røde vine.

I næsen i hvert fald godt med modne, gule æbler, tropiske frugter, sødme, honning og kvæde. I munden er sødme endnu mere tydelig. Der er overmodne pærer, voldsom sødme og stort set ingen syre … selvom der også er en ganske behagelig lethed over vinen. Det havde været klædeligt, om der har været lidt syre til at holde tingene mere på plads, men til lidt is og kage kunne det være meget fornøjelig.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 125 kr.

Rating 3/7 

Vinanmeldelser

2012 Torbreck Vintners, Cuvée Juveniles, Barossa Valley, Australien

Skriv en kommentar

Det er vist måneder siden, at jeg sidste havde australsk vin i glasset, men på denne tirsdag smagte jeg denne Cuvée Juveniles fra det klassiske australske vinhus Torbreck Vintners, som ligger ved byen Marananga i Barossa Valley, faktisk ikke langt fra andre store australske vinhuse som Penfolds og Peter Lehmann Wines.

Torbreck Vintners er  grundlagt af David Powell i 1994, men hans projekt startede egentligt tilbage i 1992, hvor han opdagede nogle små parceller af ældgamle vinstokke.

På det tidspunkt arbejdede han egentligt for Rockford Wines, men han fik plejet vinstokkene på de fundne, gamle marker og indgik en aftale med jordejerne om, at druerne skulle leveres til hans nye vinhus mod betaling af en procentdel af fortjenesten, og det blev så til Torbreck Vintners.

Vinhuset kaldte han Torbreck efter en skov i Skotland, hvor David tidligere havde arbejdet som skovhugger. Og stilmæssigt sigtede David efter vinene fra Frankrigs Rhônedal, som han havde en særlig forkærlighed for. I 1995 knuste han de første druer … i alt 3 tons … og startede salget af sine vine.

De blev en succes, og det med Rhône-stilen blev bl.a. også bemærket af Robert Parker, som kaldte Torbrecks topvin Run Rig for “La Mouline of Australia«, hvilket selvfølgelig hentyder til Guigals enkeltmarkscuvée fra Côte-Rôtie, og samtidig gav den skyhøje priser og point.

Faktisk fik årgang 1995 hele 98 point af Parker … og lige siden har Run Rig faktisk fået enten 98 eller 99 point af Parker hvert eneste år … ganske imponerende.

I 2002 blev mange af markerne købt af Torbreck, men samme år måtte vingården imidlertid gå i betalingsstandsning på grund Powells økonomiske problemer i forbindelse med en skilsmisse. Torbreck blev derfor købt af den australske forretningsmand Jack Cowin for 6,5 millioner australske dollars, mens Powell fortsatte som vinmager og administrerende direktør.

I 2008 tilbagekøbte David Powell igen Torbreck i et kompagniskab med Peter Kight, som i forvejen ejer Quivira Winery i Sonoma County i Californien, men i 2013 forlod Powell Torbreck for at arbejde med andre projekter. I dag varetages vinproduktionen af et team bestående af Craig Isbel, Scott McDonald og Russell Burns.

Peter Kight er fortsat leder af vingården … og han mener fortsat, at man endnu ikke har set de bedste vine fra Torbreck Vintners.

Nå, men denne vin Cuvée Juveniles er opkaldt efter en kult vinbar i Paris. Vinbaren Juveniles drives af englænderen Tim Johnston. Han har drevet baren i Paris i mere end 20 år og er – som Powell – en passioneret fortaler for Rhône vine. De to blev venner tilbage i slutningen af 1990’erne, og det var Tim som foreslog Powell at lave en vin specielt til baren. Det blev denne Cuvée Juveniles, som blev produceret første gang i 1999.

Etiketten er i øvrigt designet af Tims datter Carolyn … og hendes malerier kan også findes i hendes fars bar.

Cuvée Juveniles er lavet på 62% Grenache, 23% Shiraz (Syrah) og 15% Mataro (Mourvèdre), altså et Rhône blend. Druerne til vinen kommer fra regionerne Gomersal, Seppeltsfield, Marananga, Moppa, Koonunga Hill og Ebenezer i Barossa … og fra stokke med en alder på mellem 40 – 150 år. Det helt specielle ved Juveniles er, at den slet ikke fadlagres, men udelukkende vinificeres på rustfri stål for ikke at forstyrre den fine frugt og karakteren fra jordbunden.

Og hvilken dejlig duft … jeg er positivt overrasket. Næsen er ganske rustik og landlig. Der er solbær, yoghurt eller A38 … sammen med mulle kælder, let peber … dufter ret fantastisk. Der fornemmes muskler, men det er sgu meget godt. Forstår allerede inden jeg har smagt vinen, hvorfor sammenligningen med Rhône ikke er helt ved siden af. I munden er vinen saftig med mørke bær, peber, engelsk lakrids, vanilje … der er et letsødt strejf … virkelig saft og kraft. Flot, flot vin.

Købt i Vinspecialisten, pris 245 kr.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2012 Pico Maccario, Lavignone Barbera d’Asti, Piemonte, Italien

Skriv en kommentar

I en lille by kaldet Mombaruzzo omkring 10 kilometer sydøst for Asti i det dejlige Piemonte finder vi det lille vinhus Pico Maccario, som står bag weekendens vin, nemlig denne Lavignone Barbera d’Asti. Vinhuset kalder sig også for La Rosa Dei Vini … som vel betyder noget i retning af “rosens vine”, og rosen går da også igen som logo for vinhuset, både på etikette og støbt i flaskerne fra Pico Maccario.

Vinhuset drives af de to brødre Pico og Vitaliano Maccario, men huset er – på bedste italienske vis – opkaldt efter den ældste af brødrene. Vingården dog grundlagt af de to brødres bedstefar Carlo Maccario, men Pico og Vitaliano overtog driften efter deres far i 1997, således Pico tager sig af produktionen og Vitaliano af salg og markedsføring.

De dyrker især Barbera, men har også Cabernet, Merlot, Chardonnay, Sauvignon Blanc, Favorita og Freisa, som alle dyrkes på den største enkeltmark i hele Piemonte. Pico Maccarios har nemlig kun én mark, men den er i ét stort sammenhængende stykke og er på hele 70 hektar. Ganske imponerende … bare vejen på marken er sammenlagt 10 kilometer lang.

Og for hver række står der en rosenbusk i hver ende. Det er selvfølgelig et gammelt trick, som ses i mange lande, idet eventuel sygdom først rammer rosenbuskene før vinstokkene, og dermed kan man nå at sprøjte, hvis uheldet skulle være ude. Hos Pico Maccario er omfanget af rosenbuske dog ganske overvældende … for de har ikke mindre end 4.500 rosenbuske på deres 70 hektar store vinmark.

Der er samlet plantet 58 hektar Barbera, 4 hektar Merlot, 2 hektar med Cabernet Sauvignon, Chardonnay og Sauvignon Blanc, men de resterende hektarer er plantet til Favorita og Freisa.

Der laves 3 forskellige Barbera d’Asti vine på Pico Maccario, hvoraf denne Lavignone Barbera d’Asti er én af dem. Den er lavet på ren stål, og også lagret på ren stål i 9 måneder for at bevare så meget frugt som muligt. Den skulle efter sigende have fået 90 point af Wine Spectator og 89 point af Parker. De to øvrige Barbera d’Asti vine fra Pico Maccario har begge lagret på egefade, så denne Lavignone er dermed lidt anderledes.

I næsen er vinen varm, der er godt med krydderier, modne kirsebær, brombær … næsten over i blommer. Der er også lidt kalk og bitre toner. Smagsmæssigt også en varm, fyldig vin med masser af frugt, let sødme … måske en anelse flad i udtrykket, men bestemt rund og tilgængelig. Nem at drikke, og ganske ligetil.

Forhandles af Andrup, hvor prisen er 99,95 kr., men kun 69 kr. pr. flaske, hvis du køber 6 stk.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2010 Weingut H.T. Eser, Riesling Oestricher Lenchen Kabinett Feinherb, Rheingau, Tyskland

Skriv en kommentar

Efter et kort øjebliks utroskab … altså med indtagelse af flere spændende øl, og endda anmeldelse af én af disse her på bloggen, så er vi retur til vinene, nemlig med denne Riesling Oestricher Lenchen Kabinett Feinherb fra Weingut H.T. Eser, som holder til i byen Oestrich-Winkel, få kilometer nord-øst for Geisenheim, og heller ikke langt fra Weingut Kloster Eberbach få kilometer længere mod nord.

Og lige der i Oestrich-Winkel huserer Eser familien … eller rettere Eser familierne, for i Oestrich-Winkel findes der faktisk flere vinhuse drevet af Eser … herunder Weingut August Eser, Weingut Bernhard Eser og så dette Weingut H.T. Eser, som drives af brødrene Christoph og Thomas Eser.

Ja, Skjold-Burne, som er den danske forhandler skriver ganske vist, og jeg citerer “Christoph Eser arbejder stadig sammen med sin far på ejendommen”, men Thomas er imidlertid broder til Christoph, og en enkelt søgning på internettet bekræfter da også dette, da de ligner hinanden som to dråber vand.

Ja, ellers ser faderen i hvert fald meget, meget ung ud.

Skjold Burne skriver også, og jeg citerer igen “druerne til denne vin kommer fra marken Doosberg i Oestrich kommunen”, men så havde vinen nok heddet Oestricher Doosberg … og ikke Oestricher Lenchen. Jeg vil vove påstanden, at druerne til denne vin kommer fra marken Oestricher Lenchen.

Det er simpelthen en ommer Skjold-Burne! Slet ikke godt nok, hvis man vil kalde sig en vinbutik.

Christoph og Thomas Eser er tredje generation på vingården, som er grundlagt tilbage i 1936. Brødrene driver i alt 12 hektar vinmarker, primært markerne Oestricher Doosberg og Oestricher Lenchen. Og der dyrkes 85% Riesling, mens resten er Pinot Noir. Nogle af vinene laves i rustfrie ståltanke, og nogle laves mere traditionelt i store egetræfade.

Nå, men denne vin i glasset er en Riesling Oestricher Lenchen Kabinett Feinherb, hvor druerne – som navnet indikerer – kommer fra marken Oestricher Lenchen, som skulle være den største vinmark i Oestrich. Alle druer stammer fra egne marker og håndhøstes på de meget stejle, mineralrige og lerholdige skråninger.

Vinen er Kabinett, dvs. typisk senere høstet, og dermed ofte lidt sødere end de tørre vine, og Feinherb betyder normalt, at vinen er en tand sødere end halvtørre vine, men betegnelsen Feinherb er – så vidt jeg kan finde ud af -ureguleret, dvs. uden specifikke krav til, hvor meget sukker vinen skal indeholde pr. liter. Nogle definerer Feinherb med, at vinen har et anstrøg af sødme i frugten.

Lad os fluks undersøge det. I næsen er der petroleum … helt klart, ikke voldsomt, men bestemt til stede. Der er også lidt sødme-fedme, stikkelsbær, abrikos og våde sten … tegner til, at der er noget mineralitet i vinen, skønt. I munden er vinen ikke så sød som frygtet, men det er helt sikkert ikke en tør vin. Dog heller ikke så sød, som nogle Kabinett vine kan være. Der er … når første lidt halvsøde indtryk har passeret … en fin syrlighed og fin friskhed, som gør vinen ganske spændende. Lidt mere stramhed havde været fint … men ellers ganske okay.

Købt hos Skjold-Burne, pris 109,75 kr.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2013 Weisses Bräuhaus G. Schneider & Sohn, Tap X Mein Aventinus Barrique, Tyskland

Skriv en kommentar

Lad mig advare med det samme … jeg er udenfor min comfort-zone, for dette er altså en øl … men lagret på rødvinsfade, og derfor har jeg tilladt mig, at skrive lidt om øllen. Jeg ved ikke det mindste om øl, så derfor skal dette indlæg også tages med al mulig forbehold … så er det sagt.

Øllen er en Tap-X Mein Aventinus Barrique fra bryggeriet Weisses Bräuhaus G. Schneider & Sohn … også blot kendt som Schneider Weisse.

Bryggeriet Schneider Weisse ligger i byen Kelheim, som bl.a. er kendt for netop dette store hvedeøls bryggeri. Faktisk var byen allerede for 400 år siden centrum for stor produktion af hvedeøl, bl.a. i kraft en greven Maximilian I, senere kurfyrste af Sachsen, som grundlagde flere bryggerier i Kelheim for at imødekomme den stigende efterspørgslen af hvedeøl.

Ét af disse bryggerier blev 1855 lejet af Georg Schneider I og sønnen George Schneider II. De kom frem München, og lejede i en lang periode dette kongelige Hofbräuhaus. I 1872 overtager Schneider bryggeriet og danner firmaet G. Schneider & Sohn.

I 1927 købte familien Schneider endvidere de to tidligere adelige hvedeølsbryggerier i Straubing og Kelheim. Pga. ødelæggelsen af bryggeriet i München i anden verdenskrig blev hele Schneiders hvedeølsproduktion samlet i det gamle bryggeri i Kelheim, hvor der den dag i dag brygges hvedeøl.

I dag kan Schneider familien og andre bryggerier, der troede på hvedeøl, velfortjent høste frugterne. I 1960’erne havde hvedeøl en markedsandel i Bayern på ganske få procent, men i dag er markedsandelen på 33 % (2000), og den er i dag den mest solgte øltype i Bayern.

Øllets brygges naturligvis efter Reinheitsgebot. Bryggeriet er Bayerns ældste weissbier bryggeri og brygger som de eneste i åbne kar. Hvedeøl i absolut verdensklasse og nydes bedst på bryggeriets atmosfæremættede herlige værtshus Weisses Bräuhaus i München eller Bierstuben på selve bryggeriet i Kelheim, hvor både publikum og stemning er langt mere lokal end på det nærliggende Hofbräuhaus.

Denne er opkaldt efter bryggeriets første hvede stout i Bayern, som bryggeriet lancerede i 1907. Den blev opkaldt Aventinus efter Johannes Aventinus, som var en fremtrædende historiker og filosof i området. Og i dag er navnet blevet synonym med denne stærke, mørke doppelbock hvedeøl fra G. Schneider & Sohn.

Der findes flere Aventinus øl hos Schneider Weisse, men denne Tap X Mein Aventinus Barrique er en nyere luksusøl i Schneiders special serie, en særlig Aventinusudgave. Og det vinøse er fra lagringen af vinen, som er sket på både fransk egetræstønder, som tidligere er brugt til Chardonnay, amerikanske fade, som har været brugt til lagring af vine på både Pinot Noir og Cabernet Franc samt endelig nye, tyske egetræsfade … og samlet har øllen lagret 8 måneder.

Øllen laves hvert år … med årgang og nyt etikette for hvert år. Den laves på 40% bygmalt af sorten “Grace” fra Riedenburg samt 60% hvedemalt af sorten “Hermann”, også fra Riedenburg.

Hvordan smager øllen så? Ja, forestil dig en øl samt en eddikesur vin i kombo … så har du lidt retningen. Men faktisk er det meget spændende, for det smager lidt af øl og lidt af vin. Helt klart mest af øl, men med en syrlig indflydelse, som er lidt svær at placere. Man starter med at rynke på næsen, men øllen er meget frugtrig, og kombineret med øl-fornemmelsen og det syrlige islæt … så er det sgu meget godt. Jeg er overrasket og betaget. Thumbs Up fra en ikke-øl-mand. Hvor har Tyskland dog meget at byde på!

Jeg har fået min … men forhandles fx hos godevine.dk, hvor prisen er 129 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2011 Joseph Drouhin, Savigny-Les-Beaune Clos des Godeaux, Bourgogne, Frankrig

Skriv en kommentar

En vin fra ugen … nemlig en Bourgogne … Savigny-Les-Beaune Clos des Godeaux fra Maison Joseph Drouhin, som ligger i Beaune … og faktisk med sine 73 hektar er et af de største vinhuse i området. De ejer vinmarker overalt i Bourgogne, nemlig 38 hektar i Chablis, 32 hektar i Côte de Nuits og Côte de Beaune samt 3 hektar i Côte Chalonnaise.

Og de fleste af markerne er endda enten Premier eller Grand Crus, og der dyrkes naturligvis kun de to burgundiske druer Pinot Noir og Chardonnay. Nogle vinmarkerne hører endda til blandt de mest berømte i Bourgogne, fx Clos des Mouches, Montrachet Marquis de Laguiche, Musigny, Clos de Vougeot og Corton Charlemagne.

Herudover supplerer Drouhin også produktionen med druer fra andre vinbønder i området … typisk familier, som man har haft samarbejdsaftaler med gennem en lang årrække.

Maison Joseph Drouhin er grundlagt i 1880 af Joseph Drouhin i en alder af blot 22 år. Han kom fra Chablis området, men slog sig ned i Beaune med det formål at blive vinbonde og lave vine af høj kvalitet. Hans arbejde blev videreført af sønnen Maurice, som fik gjort vingården kendt og udvidede ved køb af marker som Clos des Mouches og Clos de Vougeot.

Robert Drouhin, der i 1957 efterfulgte Maurice, fik vingården op på det nuværende niveau og størrelse, bl.a. via køb af yderligere marker, og kvalitetsmæssigt ved – som én af de første  i Bourgogne – at indføre “culture raisonnée”, hvor man ikke anvender hverken pesticider eller andre kemikalier i vinmarkerne. Han stod også for opbygningen af et laboratorium, som blev drevet af  Laurence Jobard, den første kvinde ønolog i Bourgogne.

I dag er det Robert og hustuen Françoise Drouhins fire børn Philippe, Véronique, Laurent og Frédéric, som driver vinhuset. Og de viderefører de gamle traditioner og den filosofi, som har været gældende siden 1880, nemlig at der være en naturlig sammenhæng mellem jordens terroir og det, som vinen udtrykker.

Den filosofi er medvirkende til, at man hos Maison Joseph Drouhin er meget bevidst om at tage vare på det miljø, der omgiver vinstokkene. Man undgår derfor helst at sprøjte mere end højst nødvendigt, men foretrækker at luge mellem stokkene. Der anvendes i høj grad organisk gødning til at nære og biologiske midler til at forsvare vinstokkene med.

Der bliver tænkt på fremtiden, for, som familiens overhoved siger, der skal jo også være noget til næste generation. Faktisk er man allerede på nuværende tidspunkt så langt i processen, at husets Chablis-vine udelukkende dyrkes på økologisk vis, så det nu kun er i Bourgogne, man stadig må hjælpes lidt på vej af nutidens hjælpemidler.

Denne Savigny-Les-Beaune Clos des Godeaux er lavet med druer fra marken Clos des Godeaux, som Drouhin ejer 1,6 hektar af og dyrker helt økologisk. Marken ligger i Savigny-les-Beaune en lille dal nord for Beaune med en nærmest perfekt sydlig eksponering på skråninger i ca. 360 meter højde ved siden af Premier Cru marken Clos des Lavières. Her er jorden yderst fattig, da dens næringsstoffer gennem tiden er skyllet ud af jorden og ned til de midterste og nederste dele af skråningen.

Det bevirker, at vinstokken skal kæmpe mere for sin overlevelse, hvilket igen får den til at sætte færre drueklaser, hvorfor vinstokken har færre druer, som den skal fordele sin photosyntese til, hvorved vinen opnår en større koncentration, end det vil være tilfældet nederst på skråningen.

Vinen er lavet med en maceration på 2-3 uger, hvorefter vinen lagrer 14 til 18 måneder på franske Tronçay barriques, heraf 20% nye.

Og det er faktisk en ganske delikat vin, som er meget easygoing. Næsen byder på lyse kirsebær, hindbær, blomster, let toast … og meget klar Pinot duft. Er ikke særlig animalsk, og der er ingen kostald … men vinen er selvfølgelig også ganske ung. Smagen er let, rund, elegant med røde bær, lidt jord og svage krydderier. Tanninerne er blide og bider på ingen måde … som ung Bourgogne ellers kan gøre, så det vil være en vin, som de fleste vil kunne lide.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 300 kr.

Rating 4,5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger