Hvad er mere naturligt med en Graceland vin, når nu man bor i en by, hvor der er opført en kopi af Elvis’ elskede Graceland. Etiketten signalerer nu langtfra, at vinen har nogen som helst forbindelse til den ikoniske sanger og hans hjem i Memphis. I stedet er der på etiketten et billede af den franske maler og baron Jean Baptiste Regnault´s berømte billede af De Tre Gratier, sådan lidt boudoir-agtigt. Det originale maleri hænger i øvrigt på Louvre i Paris. Det symboliserer skønhed, glæde og charme, elementer som McNaughton-familien mener også findes i deres vine.
Vinen kommer nemlig fra Paul og Susan McNaughton, som købte Graceland Vineyards i Stellenbosch i Syfdafrika i 1990. Det blev da vist til en masse i’er. Nå, men der er tale om en mindre familiedrevet ejendom på kun 18 hektar. I de første år havde de ekspertbistand udefra til at lave vinen, men siden 2002 har Susan haft det fulde ansvar for vinfremstillingen. Alle på stedet er involveret i den daglige drift, selvom det er Susan, der som vinmageren er den drivende kraft. Paul står for økonomi og administration, og alle andre inklusiv børnene, giver en hjælpende hånd i markerne og i kælderen.
Jordbunden på stedet er særdeles velegnet til røde druer, hvorfor man kun producerer røde vine. Man laver 4 vine på gården, denne Merlot, en Shiraz, en Cabernet Sauvignon og så “Three Graces”, som er et blend af de tre nævnte druer. Derudover laves en anden vin i navnet Strawberry Fields … en vistnok sødere vin, hvor det er Sue McNaughton, som er vinmager.
Nå, lad som smage på Graceland. Duftmæssigt masser af sol og varme, solbærmarmelade, blommer og lidt egetræ. Smagen er imidlertid slet ikke så stor som duften. Alkoholen er måske for dominerende, for i smagen bliver vinen en smule brutal. Vinen er fyldig, men bestemt også med tanniner til stede, og ellers lidt sol, blommer, eg .. men igen lidt brutalt.
Købt hos Jysk Vin, pris 142 kr.
Vores traditionsrige mini-tirsdags-smagning bød på 2 vine. Når jeg skriver traditionsrige, så er der faktisk noget om snakken, for de har været en fast tradition på mit job i over 15 år.
Fredagsvinen var en rigtig lille tyr fra Spanien … eller i hvert fald kommer vinen fra Bodegas Frutos Villar i det lidt ukendte vinområde Toro, der ligger i det nordvestlige hjørne af Spanien, lige op til det kendte område Ribera del Duero.
Den anden vin tirsdag var denne Gran Coronas Reserva fra det store vinhus Torres, som laver ikke mindre end 4,9 mio. 12 stks. kasser vin om året, og har deres vingårde med over 1.300 hektar rundt om i stort set hele Spanien, lige fra Priorat, Ribera del Duero, Conca de Barbara, Penedès og Rioja, men også i andre lande som fx Chile og Californien. Altså et kæmpe vinimperium, og dermed langt væk tanken om den lille vinbonde, som går og pusler med sin egen lille vin. Men betyder det også, at vinen så mangler lidt sjæl?
Igen lidt tirsdagsvin efter arbejde … efter en pause pga. jul og nytår. Første vin var denne SMV baserede vin fra Sydafrika, eller nærmere bestemt fra Lourensford Wine Estate. Jeg har det nogen gang lidt svært med vine fra Sydafrika, og denne vin var bestemt ingen undtagelse. Jeg vil kalde den en nytårsaften vin … begrundelse følger.
Lørdag bød også på en enkelt vin, nemlig denne Finca Valpiedra Reserva, som Jannie (hustru til vinbuddy Jan) havde medbragt i forbindelse med et interview omkring smagning af vin. Noget med en hovedopgave. Jeg skulle selvfølgelig også gætte, hvilket land vinen kom fra … det gik ikke specielt godt, og endda lidt pinligt da jeg faktisk tidligere har smagt lige præcis denne vin i samme årgang.
Fredagsvinen Plan de Dieu fra Domaine de Calendal … og årets første vin blev en rigtig dejlig vin fra Rhône, nemlig fra Rhônedalens vinøse “superstar” … den store, tykke Philippe Cambie. Han har som vinkonsulent igennem de sidste 8-10 år har løftet kvalitetsniveauet til nye højder hos nogle af de bedste producenter i syd-Rhône, fx hos Clos St. Jean, Le Clos du Caillou, Domaine Saint Prefert, Clos du Mont Olivet og Tardieu-Laurent.
Aftenens sidste vin … et ekstranummer, da drengene (Falk og Keeper) var blevet imponeret af Ribero del Duero vin, så fandt jeg denne lille sag i køleskabet, en 2009 Ribera del Duero fra Emilio Moro.
Én af nytårsaftens store vine var denne Châteauneuf-du-Pape fra huset Clos du Mont-Olivet. Vinen er deres topvin Cuvée Papet opkaldt efter en af husets forfædre. Jeg har tidligere skrevet om vinhuset i et blogindlæg om deres “