Tag-arkiv: 4½

2010 Château Malartic Lagraviere, Le Comte de Malartic Pessac-Léognan, Bordeaux, Frankrig

2010 Château Malartic Lagraviere, Le Comte de Malartic Pessac-Léognan, Bordeaux, FrankrigVinaftenen stod virkelig i det franske tegn … hele 5 ud af 8 vine var franske, og vi kom skam også omkring Bordeaux via denne Le Comte de Malartic, én af 2. vinene fra det Pessac-Léognan baserede vinslot Château Malartic Lagraviere.

Vinslottet blev oprindelig bygget i slutningen af 1600-tallet og købt i 1803 af af Maurès de Malartic familien med Pierre de Malartic i spidsen.

I 1850 blev slottet købt af Madame Arnaud Ricard, som gav det sit nuværende navn Malartic … efter sigende af respekt for den tidligere ejer greven Hippolyte Maurès de Malartic, en hæderkronet admiral i den franske hær samt Lagraviere efter terrioret med de løse sten, som kaldes “gravels”.

Derefter forblev slottet i familien Ricard eje indtil 1990, hvor det blev solgt til det store champagnefirma Laurent-Perrier champagne. I 1997 blev det imidlertid overtaget af Michele og Alfred-Alexandre Bonnie.

Alfred-Alexandre er en belgisk forretningsmand, som er fascineret af vin. Han har en fortid inden for økonomi samt reklame og har tidligere arbejdet forskellige steder i verden, bl.a. New York, Detroit, Atlanta og Argentina. Han startede en omfattende renovering af slottet og dets marker. Han udvidede bl.a. med yderligere 18 hektar fra en naboejendom og udstyrede vinkælderen med moderne udstyr, rustfrie ståltanke og endnu flere barriques.

I dag råder Château Malartic Lagraviere således over 53 hektar vinmarker, fordelt med 7 hektar med Sauvignon Blanc og Semillon og 46 hektar med Merlot, Cabernet og Petit Verdot. Vinstokkene har en gennemsnitsalder på 30 år. Vingården følger principperne for bæredygtigt landbrug, og er siden 2008 certificeret økologisk.

Alfred-Alexandres søn Jean-Jacques Bonnie har sammen med Véronique Bonnie-Laplane, Séverine Bonnie og Bruno Laplan efterhånden nu overtaget driften, hvilket sker i samarbejde med de rådgivende ønologer Michel Rolland og Athanase Fakorellis.

Udover Château Malartic Lagraviere har familien også investeret i et andet vinslot i Pessac-Léognan i Bordeaux, nemlig Château Gazin-Rocquencourt samt det argentinske vinhus DiamAndes, som jeg også tidligere har skrevet om her på bloggen. Det argentinske vinhus er købt i et partnerskab med Clos de los Siete Group.

Der laves flere vine på Château Malartic-Lagravière … selvfølgelig hovedvinen, som laves både i en rød og hvid udgave. Derudover laver de 2. vinen Réserve de Malartic med tilnavnet Le Sillage. Ud fra dette bør denne Le Comte de Malartic Pessac-Léognan således være en supplerende vin eller 3. vin om man vil.

Vinen er lavet på 50% Cabernet Sauvignon, 45% Merlot og 5% Cabernet Franc. I nogle år er der også en smule Petit Verdot i vinen.

Duftmæssigt er der en smule muldjord, flæsk, sød lakrids, vanilje, mælkechokolade, tobak, fugtige fade, solbær og andre mørke bær. I munden er det frugt, frugt, frugt … modsat duften er der faktisk godt med syre, mørke bær, god fylde, men måske også lidt grov … en grovsmed med muskler iført skovmandsskjorte og leggings.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Forhandles hos Jysk Vin, pris 259 kr., men mere beskedne 169 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 4,5/7  

2014 Monte Zovo, Le Civaie Lugana, Veneto, Italien

2014 Monte Zovo, Le Civaie Lugana, Veneto, ItalienAzienda Agricola Monte Zovo ligger omkring 5 kilometer nordøst for Bardolino ved Gardasøen, og vinhuset er da også opkaldt efter bakken Zovo, som ligger bag vinhuset. Vinhuset står bag denne herlige hvidvin … en Le Civaie Lugana under appellationen Lugana DOC.

Vinhuset er grundlagt i 1925 af Carlo Cottini, som havde en stor passion for vin og grundlagde huset med produktion af vin samt frugt fra en masse frugttræer. Det var dog imidlertid sønnen Raffaello, som reelt startede en decideret vinproduktion på gården.

Det skete omkring år 1950, og vinhuset kom da også til at hedde Azienda Agricola Conttini Raffaello. Han udvidede både vinkælder og markerne. Det var også Raffaello, som i 1965 købte ejendommen Monte Zovi, som i dag er grundstenen hos vinhuset.

I dag ejes vingården er Raffaellos søn Diego, som driver stedet sammen med hustruen Annaberta Cottini og 4. generation i form af sønnerne Michele og Mattia. Det var Diego, som i år 2000 ændrede vinhusets navn til det nuværende Azienda Agricola Monte Zovo.

Vinhuset har deres marker to steder, nemlig syd for Bardolino samt i Valpolicella området. De har også deres produktion på 3 lokationer, nemlig hovedsædet tæt på Bardolino, produktionslokaler i San Pietro in Cariano samt tørreloft/-lokaler i Tregnago et stykke nordøst for Verona.

Samlet har vinhuset omkring 100 hektar vinmarker. På ejendommen Monte Zovo er det markerne Spiazzi, Caprino Veronese og Porcino, mens det på deres ejendommen Palazzo Maffei i Valpolicella er markerne Palazzo, Roccolo og Sole.

Vinhuset laver 13 forskellige vin, lige fra Bardolino vine til fede Amaroner. Denne Le Civaie Lugana er lavet på druen Trebbiano di Lugana, som også kendes under navnet Trebbiano di Soave. Det siges at være den bedste variant af alle Trebbiano sortene, men også blandt de mindst plantede. Trebbiano benyttes i mere end 80 DOC’er.

I næsen er virker vinen nærmest fed i udtrykket … sådan lidt smørblomster, meget florale noter i det hele taget, grønne pærer, frisk frugt, mineraler, kalk og en lille portion citrus. I munden er der fersken, grape samt en let syrlighed med lidt bitre noter. Har ligesom lidt babyfedt på sig … smager ikke fed, men har derimod en dejlig ren mineralitet over sig. Godt valg.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Købt på vingården, pris kender ikke, men på nettet står den til omkring 10€ … eller ca. 75 kr.

Rating 4,5/7  

2005 Domaine Beauthorey, Ultime, Languedoc, Frankrig

2005 Domaine Beauthorey, Ultime, Languedoc, FrankrigUltime skulle vi reelt kun ha’ smagt i årgang 2006, men da årstallet kan være svær at aflæse, så blev der åbnet et par 2005’ere foruden 2006’erne. Heldigt for os … selvom der faktisk er pæn stor forskel på de to årgange af vinen.

Ultime er et blend af druerne Alicante, Carignan, Cinsault, Aramon og Gros Noir. Druerne kommer netop fra nogle af Beaus gamle marker. Høstudbyttet er ganske lille, alene 20 hektoliter pr. hektar. Vinen er modnet på tanke og hele 3 år på flaske … og Beau har ikke travlt og går sine egne veje … og hurra for det.

Carignan og Cinsault kender I formentligt … og Alicante er vi også stødt på før. Den kaldes også Alicant Bouschet, og det er en krydsningsdrue, som er skabt af Henri Bouschet mellem 1865 og 1885.

Druen er en krydsning af Petit Bouschet og Grenache, og den kendetegnes ved at have rød saft modsat den klare saft i normale blå druer. Druen har ry for at kunne gøre selv en hvidvin mørk som natten ved tilsætning af blot 1/5 del Alicante.

Aramon eller Aramon Noir er en rød drue, som primært dyrket i netop Languedoc-Roussillon, og mellem 1900-1960 var det faktisk den mest udbredte drue i hele Frankrig, men siden er det gået stødt ned af bakke … og i dag kendes druen ikke særligt udenfor Frankrig. Det er en drue, som giver en massiv vækst … den kan producere helt op til imponerende 400 hektoliter pr. hektar.

Og så er der Gros Noir tilbage … og det er en drue også kendes under navnet Trollinger, og er altså en tysk/italiensk drue, som stammer nede fra Sydtyrol/Trentino. Den kendes også under navne som Schiava og Vernatsch.

2005
Her 2005’eren. Årstallet står som 25 samt to prikker. På 2005’eren står tallene uden særlig megen trykfarve.

2006
På 2006’eren er der mere farve i tallene. Og sekstallet står også pænt tydeligt.

Som jeg skrev indledningsvis, så er der forskel på 2005’eren og 2006’eren … endda en pæn sjat. 2006’eren er i mine øjne mere komplet, mere intens og nok også lidt kraftigere. 2005’eren her har en næse med en lidt jordslået note, grønne blade, løvstikke, kirsebær og som 2006’eren meget naturewine i udtrykket.

Smagen er knap så intens som 2006’eren. Det er kirsebær, mørke bær og samtidig med en god syre. Den smager altså bare godt.

Købt hos Vinimperiet, pris 129 kr. Fortsat meget vinoplevelse for den pris.

Rating 4,5/7  

2012 Lidio Carraro, Faces Branco FIFA World Cup, Encruzilhada do Sul, Brasilien

2012 Lidio Carraro, Faces Branco FIFA World Cup, Encruzilhada do Sul, BrasilienHvem husker VM i fodbold i 2014? Et par gode bud kunne – udover inkarnerede fodboldnørder – være tyskerne og brasilianerne. Tyskerne selvfølgelig fordi de løb med VM titlen … og brasilianerne fordi de led et forsmægteligt nederlag på 7-1 til netop Tyskland og endda var heldige med at få scoret et enkelt mål i det 90. minut.

Brasilianerne kan dog glæde sig over én ting fra VM … nemlig den officielle FIFA World Cup vin, som blev lavet i 3 udgaver … hvid, rosé og rød. Vinen hedder Faces og det er netop hvidvinen, som vi nu har fået i glasset.

Bag vinen står vinhuset Lidio Carraro a.k.a. Lidio Carraro Vinícola Boutique. Det ligger ved byen Bento Gonçalves i Vale dos Vinhedos (vinmarkernes dal) i Rio Grande do Sul området i Brasilien. Huset har deres vinmarker tæt på hovedbyen Bento Goncalves og i Terras de Encruzilhada do Sul.

Vinhuset er reelt startet i 1970’erne af Lidio Carraro, som kommer fra en italiensk familie, som flyttede til Brasilien i slutningen af 1800-tallet. Han var én af de første til at plante Merlot vinstokke i Serra Gaucha, men lavede alene små mængder vin.

Han fik i 1990’erne hjælp fra sønnen Juliano Carraro, som havde uddannet sig til ønolog på universitetet. Hans store vilje og kærlighed til vine medførte, at vinhuset udvidede både i markerne samt i vinkælderen og samtidig begyndte at markedsføre husets egne vine.

Man startede med at ansætte teknikkeren Monica Rossetti – ja den kønne kvinde på billedet ovenfor – og derefter købte vinhuset i 2001 lidt over 80 hektar jord i Encruzilhada do Sul, et område som senere blev anerkendt som et af de bedste vinområder i hele Brasilien. Vinmarkerne ligger fortrinsvis på bjergsiderne i op til 700 meter over havets overflade.

Lidio Carraros vin bliver alle lavet uden fadlagring for at bevare frugten og terroirets typicitet mest muligt. Vine filtreres ikke, klares ikke og der tilsættes hverken sukker eller syre. Vingården er opbygget efter tyngdekraftens love, for at skåne vinen mest muligt og give den bedste smag.

Det er familien selv der står for det meste, faderen Lidio står for markarbejdet, sønnerne Juliano og Giovanni er begge vinmagere sammen med Monica Rosetti mens datteren Patricia tager sig af marketing og salg.

Den første høst i 2002 kom på markedet i 2004, og allerede i 2005 vandt Lidio Carraro en konkurrence om, at få deres vin repræsenteret i alle afgiftsfrie butikker i brasilianske lufthavne. Det var første gang, at en brasiliansk vin fik den hæder, og det blev et gennembrud for Lidio Carraro, som med et blev verdenskendt. Det betød opstarten på eksport af husets vine til næsten hele verdenen.

Og derudover blev 3 af husets vine så op til VM udvalgt til at være officielle vine til mesterskabet, hvilket yderligere har sat vinhuset på det store verdenskort.

Denne Faces Branco FIFA World Cup er lavet på 3 druer fra 3 forskellige områder i Brasilien, nemlig Chardonnay fra Serre do Sudeste i det sydlige del af Brasilien, Muscat fra Serra Gaucha i øst samt Riesling fra Campanha i vest. De tre druer er vinificeret separat, lavet på ren stål og lagret 6 måneder på ståltanke inden det endelig endelig blend laves. Fordelingen mellem druerne kender jeg ikke.

Vinen er lavet med henblik på at afspejle brasilianske livsglæde og sensualitet samt det tropiske klima. Vinen har efter VM fortsat med at være en del af Lidio Carraros sortiment.

Duftmæssigt en herlig kølig stil, hvor Riesling træder pænt igennem. Der er lidt fersken, citrus, grape, blomster, rosenvand, mineralitet af en slags … nærmest kridt, ganske frisk indtryk. Smagen er meget blid, cremet, rund … god intensitet og stor tørhed. Der er lidt sødme, som er godt integreret i vinen.

Forhandles af Philipson Wine, hvor prisen er 109,95 kr. pr. flaske, men 89,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 4,5/7 

2006 Château Clos René, Pomerol, Bordeaux, Frankrig

2006 Château Clos René, Pomerol, Bordeaux, FrankrigMin gamle boss har ved flere lejligheder budt på et glas af denne vin, som meget passende bærer hans navn, nemlig Clos René … ja han hedder selvfølgelig ikke Clos, men bare René.

Vinslottet er et af de ældre vinslotte i Pomerol grundlagt tilbage i 1734, men dengang hed slottet Château Reney. Slottet, som er afbilledet på etiketten er imidlertid først opført i 1880.

Château Clos René har gennem 6 generationer været ejet af Lassere familien, men i dag ejes slottet i et fællesskab sammen med familien Garde.

Clos René regne som et af de mindre slotte i Pomerol, og var en af de sidste producenter i Pomerol til flaske deres egen produktion. Først i slutningen af 1970’erne begyndte slottet af flaske og markedsføre egne vine. Før den tid havde de alene leveret vine i tønder til negociantsfirmaer.

Slottet har samlet 18 hektar vinmarker, som er beliggende lige syd for Lalande de Pomerol og ikke langt fra Chateau L’Enclos. På markerne dyrker man Merlot, Cabernet Franc og Malbec. Malbec udgør 10% af slottes marker, hvorved de har en af de største beplantninger af Malbec i Pomerol.

Vingården drives i dag af Pierre Lassere og Jean-Marie Garde, men det sker i samarbejde med den verdenskendte ønolog Michel Rolland.

Denne vin kommer er husets 1. vin, men der produceres også en 2. vin, som de kalder Moulinet-Lasserre. Denne vin kommer fra 35 år gamle vinstokke, og vinen vinificeres i temperaturstyrede cementkar. Vinene lagres 18 måneder på franske barriqes, heraf 25% nye. Der produceres årligt 5.500 kasser af vinen.

Duftmæssigt helt klart klassisk Bordeaux næse med muldjord, gammel kælder, skovbund og virker i næsen mere moden og kraftig. Har helt klart også mere syrlighed. I munden er vinen mere tør, men også lidt mere flad og knap så koncentreret. Der er syrlige kirsebær, tranebær, jern og stål. Trods alderen er tanninerne er fortsat meget levende.

Forhandles herhjemme af Theis Vine, og prisen en primeur ligger på 169 kr.

Rating 4,5/7  

2010 Arnoux & Fils, Vacqueyras Jean-Marie Arnoux, Rhône, Frankrig

2010 Arnoux & Fils, Vacqueyras Jean-Marie Arnoux, Rhône, FrankrigNogle kalder tit vine fra Rhône de bedste billigste vine i verden … og man bliver sjældent helt skuffet. Måske “nogle” ikke har drukket tyske Spätburgundere? Men det er jo en helt anden sag. Nogle har alligevel ret i, at man sjældent bliver helt skuffet med en Rhône vin.

Sådan er det også med denne Vacqueyras Jean-Marie Arnoux fra Domaine Arnoux & Fils, som holder til midt i det traditionsrige Vacqueyras … ja vinkælderen ligger faktisk i den historiske bymidte direkte ved det gamle klokketårn Vieux Clocher.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1717 af Pierre Bovis, en gammel forfader til Arnoux familien, som fortsat ejer og driver vingården.

Pierre Bovis fik nemlig i 1717 en vinmark fra den lokale herremand grev François de Castellanne, de Lauris, de Vassadel, de Gérard, Chevalier marquis de Ampuis, de Lagneroux og Vacqueyras. Ja, det lød som om, at denne greve ejede en del jord.

Og siden denne spæde begyndelse har familien været vinbønder med samlet 40 hektar jord i Vacqueyras og Gigondas. Indtil 1936 havde Domaine Arnoux & Fils alene 24 hektar, men den stigende efterspørgsel har betydet, at vinmarker er udvidet. Derudover køber vinhuset i dag også druer fra andre avlere i området.

Dermed kan vinhuset i dag dække et komplet sortiment af vine fra hele den sydlige Rhônedal.

Det er i dag brødrene Marc og Jean Francois Arnoux, som leder vingården. De overtog driften efter faderen Jean-Maris Arnoux samt onklen Régis Arnoux. Det var dog farfaren Aimé Arnoux, som virkelig ekspandere vinhuset til den størrelse, som det har i dag.

Vinene produceres, markedsføres og sælges under 3 navne, nemlig Vieux Clocher, Seigneur de Lauris samt Arnoux & Fils. Vinene i de to første serier er lavet med druer fra husets egne marker, mens Arnoux & Fils vinene er lavet med druer fra en række af de partnerskaber, som vinhuset har indgået i området.

Denne Vacqueyras Jean-Marie Arnoux er selvfølgelig opkaldt efter brødrenes fader og er lavet 65% Grenache, 30% Syrah og 5% Mourvèdre. Druerne kommer fra marker, som er beliggende ved foden af Dentelles de Montmirail. Stokkene er omkring 50 år gamle og udbyttet ligger på beskedne 28 hektoliter pr. hektar.

Vinen er lavet med maceration i 15 dage, helt traditionelt, ingen bøder, ingen filtrering. Lagring sker på store fade i 6-12 måneder.

Og der er bare en herlig, klassisk Rhône næse i denne vin. Det er animalsk, rigtig godt med mejeri, yoghurt, våd hund, chokolade, sød lakrids, mørke krydderier og virker generelt dyb, mørk og tætpakket med mørk frugt. I munden godt med peber, syre … bløde og mørke bær, godt med tanniner og måske en anelse alkohol. Men som “nogle” siger … man bliver sgu ikke skuffet … smager godt.

Købt i Druekompagniet, pris 145 kr.

Rating 4,5/7  

2001 Solaria, Brunello di Montalcino Riserva, Toscana, Italien

2001 Solaria, Brunello di Montalcino Riserva, Toscana, ItalienFonzie is back … efter hackerangreb på bloggen i løbet af ugen. Fandens til besvær … kunne simpelthen ikke logge ind på min lille vinblog. Nu har jeg vistnok fixet det sådan nogenlunde, selvom der er faciliteter, som er forsvundet og ikke helt på plads.

Forhåbentlig er der nu nogenlunde happy days. Jeg krydser fingre. Jeg havde ellers via Facebook udloddet en god flaske vin til dén, som kunne hjælpe med mit tekniske problem. Nu må jeg sgu selv drikke vinen … satans til opgave.

Nå, men sidst var jeg i gang med den toscanske smagning. Faktisk manglende jeg alene en enkelt vin, nemlig denne Brunello di Montalcino Riserva fra vinhuset Solaria Azienda Agricola Patrizia Cencioni eller i daglig tale blot kaldt Solaria.

Solaria’a vinmarker er placeret på en naturlig plateau på det skrånende sydøstlige side af en Montalcino bakke, hvor vinstokkene fra morgen til aften ideelt er udsat for solens varme. Det unikke mikroklima giver Sangiovese Grosso druerne mulighed for at nå en perfekt modenhed, hjulpet af menneskets kærlige omsorg og engagement.

Og dette engagement og denne kærlighed gives af vingårdens ejer, nemlig Patrizia Cencioni, som laver Brunello, Rosso di Montalcino og den eksklusive Solarianne. Oprindeligt hed gården Cencioni e Pallari, men efter Patrizia Cencionis overtagelse blev den omdøbt til Solaria Azienda Agricola Patrizia Cencioni.

Vinmarkerne er ikke så gamle, idet vingården er etableret i 1989. Der ejes i alt 8 hektar vinmarker, hvoraf sølle 0,5 hektar anvendes til produktion af Brunello vin. Herudover ejes der 7 hektar olivenlunde.

Patrizia Cencioni er en aktiv kvinde og hun bruger ikke sin tid bag et skrivebord. I stedet sidder hun entusiastisk bag rattet af sin traktor, og plejer omhyggeligt hendes vinstokke i hånden og deltager i det hele taget helhjertet i alle opgaver i marken, vinkælderen og alle de andre funktionen i produktionen af vinene.

Patrizia opnåede 3 glas i Gambero Rosse i 1997, og siden dengang har hun været én af de producenter, som man holder godt øje med.

Jeg har tidligere smagt husets almindelige Brunello i en årgang 2007, men her har vi vinen i Riserva udgaven og med endnu mere alder, nemlig med årgang 2001 … altså en 14 år gammel fætter, som er lavet på 100% Sangiovese Grosso, lang maceration og 48 måneders lagring på store fade.

Og jo … den er ved at være en smule bedaget, bl.a. er der en fin orange kant i glasset. I næsen mærkes alderen også … det er lidt portvin, muld, gamle champignon, svedsker og cigaræske, mens smagen er intens og tæt … men også præget af alderen. Der er lidt lakrids, men ellers virker vinen lidt træt og flad.

Forhandles af Toscavini, pris 599 kr., men det synes jeg ikke, at den er værd.

Rating 4,5/7  

2009 Casale Daviddi, Vino Nobile di Montepulciano Riserva, Toscana, Italien

2009 Casale Daviddi, Vino Nobile di Montepulciano Riserva, Toscana, ItalienNæste omgang – round 3 –  i tvekampen, og igen med start i Montepulciano, hvor vi finder vinhuset Azienda Casale Daviddi, som står bag denne Vino Nobile di Montepulciano Riserva, som samtidig er husets absolutte topvin.

Azienda Casale Daviddi ligger omkring 5 kilometer nordøst for Montepulciano tæt ved Casella og drives af Aldimaro Daviddi med hjælp fra hustru og datter. Vingården har været i familiens eje siden starten af 1900-tallet, og der er lavet vin på vingården i endnu længere tid, bl.a. står der på gården en vinpresse fra starten af 1800-tallet.

Ejendommen har i alt 20 hektar vinmarker, som ligger rundt om i området, bl.a. i Gracciano, Valiano, Abbadia og Acquaviva. Der dyrker Aldimaro de gængse lokale druer, dvs. primært Sangiovese samt en mindre andel af Canaiolo og Mammolo. Derudover dyrkes der også lidt Malvasia og Trebbiano Grechetto til husets dessertvin.

Der laves alene 6 forskellige vine på Casale Daviddi, nemlig denne topvin Vino Nobile di Montepulciano Riserva DOCG, en almindelig Vino Nobile di Montepulciano DOCG, en Rosso di Montepulciano DOC, Caratello Cainozza Chianti Colli Senesi DOCG, Bosco Vino Rosso Toscano IGT samt dessertvinen Vin Santo di Montepulciano DOC.

Derudover laver de selvfølgelig også en grappa, som de kalder Grappa di Nobile da Vinacce di Vino Nobile di Montepulciano samt lidt olivenolie. Samlet produktion ligger på omkring 80.000 flasker vin hvert år.

Denne Vino Nobile di Montepulciano Riserva er lavet på 90% Sangiovese og de sidste 10% er Mammolo og Canaiolo Nero. Druerne kommer fra flere forskellige marker, både fra Abbadia di Montepulciano, Acquaviva, Gracciano og Valiano. Lavet på store ståltanke og derefter lagret i store, franske 25 hektoliter egetræsfade i 36 måneder.

Og lad os endelig smage vinen, som i næsen er ganske rustik med blæk, grafit, mørk chokolade, afsveden egeplanker, røg, eg og en omgang mørke bær. I munden er der mere mørk frugt, lette blommer, lakrids … men syren bliver lidt fesen og flad, og der mangler ligesom lidt syre til at bære tingene helt igennem.

Forhandles af Toscavini, hvor prisen er 269 kr.

Rating 4,5/7  

2013 Staatlicher Hofkeller Würzburg, Würzburger Stein Spätburgunder Trocken, Franken, Tyskland

2013 Staatlicher Hofkeller Würzburg, Würzburger Stein Spätburgunder Trocken, Franken, TysklandI troede måske, at jeg var holdt op med at drikke Spätburgunder på fredage? Njaaa, det er ikke tilfældet, men det er jo svært at både at blæse og have ål i strømperne … eller hva’ det nu hedder. Og jo … der har været et par fredage, hvor den tyske gudedrik ikke er kommet på bordet.

Men det gjorde den såmænd i fredags, nemlig via denne Würzburger Stein Spätburgunder Trocken fra Staatlicher Hofkeller Würzburg, et af det helt store og traditionelle vinhuse i Würzburg.

Sidst jeg smagte en vin fra det vinhus, var jeg ikke begejstret … det var deres 2014 Staatlicher Hofkeller Würzburg, Dorfprozeltener Frühburgunder, Franken, Tyskland, som jeg gav sølle 2½ Thumbs Up og kaldte meget kantet, svær tilgængelig og stort set uden eftersmag. Jeg skrev også, at det ikke var noget at skrive hjem om, og det statslige vinhus er måske bedst til de hvide vine?

Jeg har skrevet en del om Staatlicher Hofkeller Würzburg, så dér vil jeg blot henvise til mit tidligere indlæg. Klik på linket for Frühburgunderen ovenfor. Det er et spændende sted med stor historie, så det er absolut værd af læse.

Denne Würzburger Stein Spätburgunder Trocken er – som navnet med tysk grundighed angiver – lavet med druer fra marken Würzburger Stein, en Erste Lage mark. Marken er én af de mest berømte marker i Würzburg … er voldsom stor … faktisk den største sammenhængende enkelte vinmark i Tyskland og er på hele 85 hektar og har en hældning mellem 30 og 65 procent.

Marken har er stort set ejet af Bürgerspital, Juliusspital og Staatlicher Hofkeller Würzburg med en 1/3 del hver, men der er dog også nogle mindre parceller, som tilhører henholdsvis Weingut am Stein (altså Ludwig Knoll) og Weingut Reiss. Det midterste stykke, som kaldes Steinharfe tilhører Bürgerspital.

Der er ikke så mange oplysninger om vinen her … så vi springer da bare ud i mine smagsnoter. Os lad mig starte med at sige, at den er langt bedre end søstervinen, som jeg omtalte i indledningen. I glasset er vinen også langt mere transparent … som rigtig godt Spätburgunder normalt også er.

I næsen den velkendte søde stald, våd hund i sød vals med jordbær, eg, cigaræsker og lidt røg. Hmmmmm, far er glad. I munden har vinen en dejlig lethed, er ganske frisk med en lidt svag og bitter syre, men ellers meget omgængelig. Der er også en smule mineralitet i vinen, selvom eftersmagen ikke er monsterlang. En habil Spätburgunder vil jeg bedømme denne til.

Købt i Staatlicher Hofkeller Würzburgs tilhørende, flotte vinbutik, pris 13,50€ … eller lige omkring 100 kr. og det er helt fint.

Rating 4,5/7 

2013 Clos Saint Jean, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

2013 Clos Saint Jean, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, FrankrigHos Paul sluttede vi i Rhône … nemlig hos en gammel kending Domaine Clos Saint Jean, som jeg har smagt en del gange.  Vi er selvfølgelig i Châteauneuf-du-Pape, hvor vi finder den lille familieejendom, som står bag denne husets basis Châteauneuf-du-Pape.

Ejendommen er grundlagt tilbage i 1910 af Edmund Tacussel., men siden 2001 – hvor Guy Maurel døde – har hans to sønner Pascal og Vincent Maurel drevet domænet, som ejer 41 hektar vinmarker … alle beliggende på det berømte Le Crau i hjertet af Châteauneuf-du-Pape.

Efter brødrenes overtagelse af vingården, så startede de med at hyre ønologen Philippe Cambie for at forsøge at forbedre de vine, som man altid havde lavet på Clos Saint Jean, men som man havde en tendens til at opbevare lige længe nok på de store foudres af slovensk eg, hvorved frugten ofte tørrede ud.

Men det blev en hård start for de to brødre. En ren syndflod af regn ødelagde høsten 2002, så de var tvunget til at sælge al deres vin til negocianter uden at aftappe så meget som én flaske under domænets navn.

Ganske anderledes blev det heldigvis i 2003, hvor brødrene modstod fristelsen – på trods af det meget varme vejr – til at høste tidligt, hvilket medførte, at deres druer modnede helt perfekt uden det mindste tegn på at være overmodne.

Man begyndte også med en lang macerationsperode på op til 35 dage for at sikre, at alle rødvine blev stofrige. Grenache fadlagrede man ikke, mens de øvrige sorter blev nu lagret på nye eller et år gamle træfade i 12-16 måneder. Altså ganske anderledes end tidligere på vingården.

Og de høstede hurtigt frugterne … idet brødrenes ene specialcuvée Deus Ex Machina –  fremstillet på basis af Grenache og Mourvedre fra mere end 100 år gamle vinstokke – i årgang 2003 fik de magiske 100 point af Robert Parker, og så kan det ellers være, at der blev opmærksomhed omkring den lille vingård.

Specielt da kunststykket med de 100 point blev gentaget flere gange, bl.a. med årgang 2005 … mens man i årgang 2007 fik 100 point for begge specialcuvéer Deus Ex Machina og La Combe des Fous, som jeg i øvrigt smagte begge for nogle år tilbage. Siden har brødrene også lavet en yderligere specialcuvée mere, nemlig Sanctus Sanctorum –  fremstillet på basis af 100% Grenache fra vinstokke plantet i 1905  –  som i øvrigt også har fået 100 point af Parker, nemlig med årgang 2009.

Den store succes har også medført, at brødrene ikke længere havde plads nok på den gamle adresse på Avenue General de Gaulle, så derfor byggede man i 2010 en ny kælder på Chemin du Moulin à Vent – nabo til udsalget hos Clos Mont Olivet – stedet der i de gode gamle dage hed Cave Reflets.

Her har vi husets “basis-Châteauneuf” og i en nyere udgave, nemlig årgang 2013. Jeg tror ikke, at Paul havde dekateret vinen, som ellers er en rigtig god idé for neuf’er … gerne et par timer i forvejen.

Druerne til vinen kommer fra vinmarker, der kvalitetsmæssigt er på højde med de marker, som mange af domainets kollegaer høster deres prestigecuvéer fra. Endvidere lægges der samme energi i denne vin som i de to prestigevine, da både Cambie og de to Maurel-brødre insisterer på, at deres to prestigevine aldrig må laves på bekostning af basis Chateauneuf’en.

Meget sjovt, så står der på husets hjemmeside, at vinen er lavet på 60% Grenache, 15% Syrah, 40% Mourvèdre, 3% Cinsault, 2% Vaccarese samt 1% Muscardin, altså 120% … dét kræver vist nogle store flasker. Vil gætte på, at det nok kun er 20% Mourvèdre i stedet for 40%. Druerne er høstet med et beskedent udbytte på kun 20 hektoliter pr. hektar.

Efter høstet afstilkes omkring 90% af druerne og vinen vinificeres i store betonkar. Macerationsperioden er omkring 35 dage i betonkarrene, hvorefter vinen lagrer – for Grenaches vedkommende 16 måneder på beton og for de øvrige druer et år i nye egefade.

Denne Châteauneuf-du-Pape er fortsat ganske ung og giver i næsen noter af både modne kirsebær, hindbær, solbær, egefade, kanel, vanilje, lakrids, ristet brød samt svage urter. I munden er det meget blødt, men der er også godt med alkohol i smagen … som for mig indikerer, at den måske godt kunne tåle et par år mere i kælderen.

Forhandles af både Vinspecialisten samt The Wine Company, pris 285-295 kr.

Rating 4,5/7