Vinanmeldelser

2014 Le Sot de L’Ange, Red is Dead Pétillant Naturel, Loire, Frankrig

2014 Le Sot de L’Ange, Red is Dead Pétillant Naturel, Loire, FrankrigZed’s dead, baby. Zed’s dead … siger bokseren Butch Coolidge til den smånaive Fabienne i den geniale Pulp Fiction. Her er det imidlertid ikke Zed, som er død, men i stedet er Red is dead navnet på en Pét-Nat fra The Fool of Angels, englens nar a.k.a. Le Sot de L’Ange … den unge Quentin Bourses innovative vinhus.

Pét-Nat? Er det kæledyr om natten eller petting om natten … eller what-the-fuck? Ingen af delene … men det vender jeg selvfølgelig fluks tilbage til. No worry.

Udover det catchy navn, så stikker etiketten også øjeblikkeligt ud. Quintins velkendte mandlige udspringer hænger rødt i luften som seglet der krydser hammeren og den røde sovjetstjerne er også kommet med. Red is dead … den røde betonkommunisme er død eller måske skyldes det, at Quintin med denne vin håber at starte en ny oktoberrevolution?

Der er imidlertid ikke megen russervand over denne lille charmetrold, som udover den jerntunge sovjetetiket også kommer uden prop … men i stedet med en ganske almindelig dødelig kapsel på toppen. Jeg finder en gammel støvet øloplukker og knapper den røde satan op med en fint og lydhør blop. Hmmmm … der er bobler i flasken.

For Red is dead er nemlig en Pétillant Naturel … og det betyder jo på ægte jysk en mousserende naturvin. Pétillant Naturel vine kaldes også ofte blot for Pét-Nat… moderne hipstervin og champagnes landlige fætter. Moderne vin, som i øjeblikket er virkelig hot, in, cool og bestemt ikke uden grund.

Hos Le Sot de ‘Ange er denne Pét-Nat således også en brusende fætter til vinen La Couture Rosé, som jeg skrev om for ikke så længe siden. Derfor skal jeg også spare jer for historien om vingården.

Denne Red is Dead Pétillant Naturel er lavet på druen Chaudenay, som også hedder Gamay de Chaudenay eller Gamay Teinturier de Chaudenay og er – langt ude –  i familie med Gamay druen fra Bourgogne.

Chaudenay er en rød drue og menes at være en mutation af sorten Gamay de Bouze. Druen blev opdaget i 1832 af J. M. Bidault ved byen Chaudenay i Saône-et-Loire ved Bourgogne, men i dag findes den primært i Loire. Der findes i dag kun 183 hektar tilplantet med Gamay Teinturier de Chaudenay.

Druen er forholdsvis tyndskindet, giver meget transparente vine, modner sent og kan give enorme udbytter på helt op til 300 hektoliter pr. hektar.

Hvor meget Quentin Bourse høster ved jeg, men formentlig knap så meget, da vinmarkerne dyrkes fuldstændig biodynamisk. Vinen er gæret helt ud og lavet uden brug af tilsætningsstoffer eller svovl.

Og det er sgu er herlig vin … og indtil nu måske endda den bedste, som jeg har smagt fra Le Sot de L’Ange. I næsen er der godt med jordbær, stikkelsbær, flint og mineraler. I munden er boblerne egentlig ganske blide og vinen er rigtig dejlig læskende med tonsvis af jordbær og andre lyserøde bær, lidt jern og flot, flot syre, som sikrer, at det aldrig bliver for sødt.

Det er sgu dejlig vin, som jeg vil anbefale og jeg hoster selvfølgelig fluks op med 5 røde stjerner …øhh Thumbs Up.

Købt hos Extra Brut Vinimport, hvor den halvkommunistiske Pét-Nat kan erhverves for beskedne 115 kr.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2009 Guerrieri-Rizzardi, Amarone della Valpolicella Classico, Veneto, Italien

2009 Guerrieri-Rizzardi, Amarone della Valpolicella Classico, Veneto, ItalienSelectionsmagningen gav gensyn til et vinhus, som jeg besøgte sidste sommer, nemlig Azienda Agricola Guerrieri-Rizzardi … et minderigt besøg, hvor imødekommenheden var kølig og i skikkelse af en tiltrækkende ung og graciøs fruentimer, som var svær at lokke vin fra.

Ja på det punkt dumpede vinhuset, men vinene fejler imidlertid ikke noget, og det gælder også denne Amarone.

Hvis du vil læse om vinhuset og mit besøg der sidste sommer, så findes det på blogindlægget om husets Bardolino Classico DOP.  Der er også et par fotos fra den imposante sted.

Lad os i stedet kigge nærmere på denne Amarone, som er lavet med druer fra husets marker i Negrar … og hovedparten fra vinmarken Pojega, hvor vinstokkene er op til 32 år gamle.

Druerne er 42% Corvinone, 30% Rondinella, 18% Corvina og 10% Barbera, som alle er tørret på tørreloftet i 3½ måned, hvorefter vinen er fermenteret over 1 måned. Derefter har vinen lagret 12 måneder på 2,25 hektoliter egefade og derefter 24 måneder i store 25 hektoliter fade. Der er produceret 13.300 flasker af denne vin.

I næsen er der – juhuuu – ingen rosiner, men derimod dejlig frugt, mørke bær, lette blommer, en svag parfumeret note, lakrids samt lidt søde krydderier. Smagen er blød, kraftfuld, fyldig … men der er ikke fede blommer, men derimod masser af frisk frugt, våde fade og voluminøs sødme uden det dog bliver for meget.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 425 kr., men er dog i øjeblikket på tilbud, hvor 2 flasker kan købes for 600 kr.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2014 Alvaro Palacios, Camins del Priorat, Priorat, Spanien

2014 Alvaro Palacios, Camins del Priorat, Priorat, SpanienDen charmerende Alvaro Palacios har jeg – som Gerard Bertrand – skrevet om en del gange, og nu er den gal igen. Jeg har nemlig fået en glas af denne Camins del Priorat i årgang 2014 i hånden.

Palacios skal jeg nok lade være med at skrive om igen og vil du læse mere om den spanske vinøse superstjerne, så brug søgefeltet her på bloggen, så dukker der et utal af blogindlæg op med masser af vine fra Alvaro.

I stedet kan vi kigge nærmere på denne Camins del Priorat, som er lavet med egne druer, og herudover fra druer, som Alvaro Palacios køber fra flere forskellige vinbønder i byerne Gratallops, Torroja, Les Vilelles, Belmunt og El Lolar.

Dette betyder også, at druerne dyrkes efter flere forskellige principper, hvorfor det kun er husets egne druer, der er garanteret økologisk dyrket.

Den resterende del af druerne dyrkes efter, hvad man i Frankrig kalder méthode raisonnée, hvilket betyder, at man kun bruger en meget begrænset mængde sprøjtemiddel, og kun når det er yderst nødvendigt.

Udbyttet svinger også en smule fra producent til producent, men ligger generelt lavt, dvs. mellem 11 og 28 hektoliter pr. hektar. Vinen er i denne årgang lavet på 50% Grenache, 15% Carignan, 20% Cabernet Sauvignon, 10% Syrah samt 5% Merlot. Gæres 18 dage på en blanding af cementtanke og træfade. Efterfølgende lagres vinen på franske egetræsfade i 8 måneder, før den klares og tappes på flaske.

Duftmæssigt en her godt med urter, krydderier, grønne noter, solbær, blommer og mentol. I munden er vinen proppet med tanniner, som virkelig sætter sig på fortænderne, saft, kraft og en stram og syrlig rygrad. Syren er virkelig super, men ellers synes jeg nu ikke, at den lever op til tidligere årgange af vinen.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 175 kr.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2012 Gérard Bertrand, Domaine de Villemajou Corbières-Boutenac, Languedoc, Frankrig

2012 Gérard Bertrand, Domaine de Villemajou Corbières-Boutenac, Languedoc, FrankrigÅhhhh Gérard Bertrand igen fristes man næsten til at udbryde … for jeg har efterhånden en del gange været omkring den store, tidligere franske rugbyspiller og hans mange vinslotte.

Denne Domaine de Villemajou Corbières-Boutenac har jeg imidlertid ikke tidligere smagt, selvom den er lillesøster til vinen Château de Villemajou Corbières-Boutenac, som jeg til gengæld har smagt nogle gange.

Begge vine kommer dog fra Château de Villemajou, som er den vingård, som Bertrand i 1992 overtog efter sin far, da han havde lagt fodboldstøvlerne på hylden, besluttet sig for at blive vinbonde.

Château de Villemajou blev købt i 1970 af Gérards far og navnet Villemajou kommer af det romerske udtryk Villa Major (stor villa), hvilket var det navn, ejendommen bar, da erobreren Avitus boede i den.

Château de Villemajou ligger i Saint André de Roquelongue, lidt syd for Boutenac med 130 hektar vinmarker, et af de bedste terroirs i Corbières og markerne var allerede ved købet i 1970 tilplantet med gamle Carignan vinstokke. Og for Gérard Bertrand var det altid været et særligt sted, bl.a. som familiens hjem og ejendom, og som spydspids for Boutenac Premier Cru appellationen.

Jordbunden er en blanding af ler og store sten, som suger varme til sig i dagstimerne for så at afgive den til vinstokkene i løbet af natten. Og Gérard far Georg Bertrand var én af området første vinproducenter, som beviste at der kunne produceres stor vin i Corbières, bl.a. ved lang udblødning og efterfølgende brug af barrique, som ellers ikke var normalt i området.

Der laves 5 vine på Château de Villemajou, hvor topvinen hedder La Forge og er opkaldt efter den bedste, højest placerede vinmark på 8 hektar, som ligger på Miocene bakketoppen, et sted som ifølge tingbogen bærer stednavnet ” La Forge”. Gérard Bertrand har siden hans overtagelse også forbedret denne vinmark yderligere, bl.a i hyldest til hans nu afdøde far.

Denne Domaine de Villemajou Corbières-Boutenac er lavet på samme druer som storesøsteren … her er det 30% Grenache, 20% Syrah, 40% Carignan og 10% Mourvèdre. Carignan og Syrah druerne vinificeres i hele klaser med en macerationstid på 10-18 dage, mens Grenache og Mourvèdre afstilkes inden macerationen på 15-20 dage.  Vinen lagrer derefter på franske egefade 10-12 måneder inden den flaskes uden nogen form for filtrering.

Næsen er godt mørk og animalsk, Der er solbær, lakrids, kaffe, vanilje, grønne urter, en smule eucalyptus og lidt læder. I smagen er der – trods det fyldige duftindtryk – en bemærkelsesværdig god syre, godt med mørk frugt og fin balance. Ganske habil vin, men dog ikke på samme niveau som storesøsteren.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 135 kr.

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

N.V. Juvé y Camps, Cava Brut Rosé, Penedès, Spanien

N.V. Juvé y Camps, Cava Brut Rosé, Penedès, SpanienKunne lige få presset en lille selection smagning ved den lokale Vinspecialist ind … fleksibel er man jo. Og den startede med lidt bobler i form af denne mousserende rosé fra Juvé y Camps.

Det gamle cavahus ligger ved byen Sant Sadurní D’Anoia i vinområdet Penedès, den nordøstlige del af Spanien ved den catalanske middelhavskyst syd for Barcelona. Det er et vinhus med en lang vinhistorie, og det har produceret kvalitetsvine i mere end 200 år.

Huset er grundlagt af Joan Juvé Mir i 1796, som sammen med sønnen Antoni Juvé Escaiola fik en mindre vinproduktion op at stå på familiens vingård i Sant Sadurní D’Anoia, men det var først generationer efter, at der kom gang i produktionen af den mousserende vin.

I 1921 var det nemlig Joan Juvé Baqués, som sammen med hustruen Teresa Camps Ferrer fik vingården rigtigt på fode og samme år lancerede den første mousserende vin, og siden har fokus været på de mousserende vine.

Juvé y Camps er i dag den indiskutabelt førende indenfor eksklusiv Cava, hvilket bl.a. kan illustreres ved, at hele husets Cava-sortiment udelukkende er luksus-Cava’er, som tilsammen udgør ikke mindre end 80% af det totale verdensmarked for eksklusive Cavaer.

I dag holder Juvé y Camps til i en top moderne vingård, bygget i år 2000 og tegnet af familiens arkitekt Josep Juvé Raventós.

Druerne kommer udelukkende fra Juvé y Camps egne marker, og familien ejer i dag fire vingårde og samlet omkring 420 hektar vinmarker, hvilket gør huset til den største besidder af vinmarker i Penedès.

Plukningen af druerne foregår 100% manuelt, og kun den frit afløbne most anvendes for at få den fineste og mest elegante saft uden unødige bitterstoffer. Yderligere er man meget skånsom med filtreringen af vinen for at bevare så meget smag og aroma som muligt.

Betegnelsen Cava dækker over spansk mousserende vin lavet på Méthode Traditionelle, som også tidligere blev kaldt for Champagne-metoden. Grundvinen tilsættes således sukker og gær, hvorpå den tappes på tykke flasker for at gennemgå andengæring i minimum ni måneder. Jo længere tid vinen får lov til at ligge, jo flere smagsnuancer og jo finere mousse vil den færdige Cava opnå.

Efter endt lagring bringes flaskerne til pupitrene, en art flaskereoler, hvor flaskerne sættes med bunden i vejret. I denne stilling vil vinens bundfald samles i flaskehalsen, som nedsænkes i minus 20 graders frysevæske. Ved nedfrysningen indkapsles bundfaldet i en isklump, som man derpå slet og ret skyder ud ved at tage kapslen af flasken og lade kulsyretrykket presse klumpen op. Afslutningsvis toppes flaskens indhold op med en likør, som alt efter mængden, der tilsættes, giver en enten tør eller sød Cava.

Druerne til denne Cava Rosé er 100% Pinot Noir og kommer fra vinmarken Fexia 1, der ligger ved vingården Espiells, som familien købte i midten af 1950’erne. Navnet Espiells kommer i øvrigt fra et mindre romersk kapel, der ligger i forlængelse af vingården. Vinen er lavet efter Méthode Traditionelle-metoden med 3 års lagring på flaske, før vinen frigives til salg, men er en non vintage … dvs. uden årgang og kan således bestå af flere årgange.

Duftmæssigt lidt urter, jordbær, grønne buske, vinblade samt en lidt nærmest overgæret aroma, nærmest som bagedej.  Smagen er blød … boblerne meget blide og der er lidt lyse bær, lemon, en bitterhed og jern i eftersmagen.

Forhandles i Vinspecialisten, hvor prisen er 165 kr.

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

2012 Weingut Christoph Edelbauer, Zweigelt, Kamptal, Østrig

2012 Weingut Christoph Edelbauer, Zweigelt, Kamptal, ØstrigMed næste vin er vi hos den unge og ambitiøse vinmager Christoph Edelbauer, hvis erklærede mål er at lave meget karakterfulde hvidvine samt de bedste vine på Pinot Noir i Østrig. Her har vi dog fat i en anden af den unge vinmagers rødvine, lavet på den mest udbredte røde druesort i Østrig, nemlig Zweigelt.

Weingut Christoph Edelbauer holder til i byen Langenlois i Kamptal regionen i Niederösterreich, hvor han ejer omkring 12 hektar vinmarker med en undergrund præget af bl.a. Gföhler Gneis – en bjergart, som er meget typisk for Langenlois – fed muldjord, ler samt Löss … en jordtype bestående af fint ler, som er aflejret af vinden.

Löss findes mange steder i verden, og disse steder er altid meget frugtbare og det er også tilfældet hos Edelbauer. Hans bedste marker er vinmarkerne Ladner, Dechant, Steinhaus, Käfertal, Haasel, Spiegel, Tal, Neuberg og Friesenrock. Christoph er stor fortaler for bæredygtig produktion, så alle markerne drives selvfølgelig økologisk.

Christoph Edelbauer grundlagde vinhuset i 2003, da han overtog ejendommen fra sine forældre og siden har han investeret i yderligere marker og et topmoderne vineri, som stod færdigt i 2013. Der er alt – helt i Edelbauers ånd – designet til at arbejde i harmoni med naturen. Der løber fx rør med frisk luft udefra ned i kælderen, så afkølingen sker uden det store ressourceforbrug.

Som nævnt sker al produktionen økologisk med AT-BIO-902 certificering, men derudover er Christoph gået endnu længere, bl.a. laver han også egen kompost til brug for gødning af vinmarkerne, hvor han også lader vilde urter gro … så måske er han allerede på vej til biodynamisk produktion?

Den bæredygtige tankegang kan også ses på Edelbauers vinflasker, hvor der ikke er etiketter på … men direkte tryk af håndskrift med vinenes navne og beskrivelser. Selv vinkasser, brevpapir og visitkort er fremstillet af FSC certificeret pap/papir, således man er sikre på, at det stammer fra ansvarligt forvaltede skove.

Samtidig er det jo også med til at profilere den dygtige og kreative vinmager … for flaskerne er sgu da ret charmende. Og på denne Zweigelt har Christoph skrevet; Mokka & dunkle Beeren … Reif und samtig mit endlosem Adgang! Altså kaffe & mørke bær samt moden og fløjlsagtig med endeløs slutning. Så ved vi jo, hvad der er i vente.

Og lad os da bare springe direkte til smagen, da jeg ikke har de store oplysninger om produktionen af vinen.

Duftmæssigt er frugten helt sikkert mere mørk end den forrige vin (Blaufränkisch) … mørke kirsebær, boysenbær, grønne buske, grene, eg, chokolade vanilje og jo … faktisk også en smule kaffe. I smagen mere sødme, nærmest med lidt kanel, mørk chokolade, mørk frugt samt lidt peber, som dog drukner en smule i sødmen.

Forhandles af Husted Vin, hvor en flaske koster 175 kr., men mere humane 149 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2009 Weingut Muenzenrieder, Blaufränkisch, Burgenland, Østrig

2009 Weingut Muenzenrieder, Blaufränkisch, Burgenland, ØstrigPeter, ejeren fra Bistroteket virker – som alle gode kokke – glad for vin og liver op, når der bliver efterspurgt specielle vine. Jeg efterspurgte som sidste gang lidt Blaufränkisch, og fik denne gang anbefalet en fra Muenzenrieder, et hus jeg tidligere er stødt på her på bloggen.

Weingut Muenzenrieder holder til i den lille by Apetlon i Seewinkel området ved Neusiedlersee Nationalpark i Østrig, et område som i øvrigt er kendt for de mange saltsøer.

Og i byen Apetlon finder der to vinhuse med navnet Muenzenrieder, nemlig det store moderne Weingut PMC Münzenrieder, som drives af brødrene Peter und Christoph Münzenrieder samt dette, lidt mindre Weingut Muenzenrieder, som drives af far og søn, Johann og Johannes Münzenrieder.

Gennem naturlige dyrkningsmetoder, udbyttebegrænsning og kontrolleret kælderarbejde, frembringer far og søn kraftfulde vine af regional karakter og stor intensitet. Vingården har i alt 22 hektar vinmarker, og 60% af markerne er tilplantet med de hvide sorter; Chardonnay, Riesling, Grüner Veltliner, Sauvignon Blanc, Traminer, Muscat og 40% med de røde sorter Zweigelt, Blaufränkisch, Cabernet Sauvignon, Gamay, Merlot og Pinot Noir.

Der laves et pænt stort sortiment af frugtige og friske hvidvine, og herudover også en række elegante rødvine med intens duft af røde bær. Mange af husets røde vin lagres på barriques. Vingården producerer samlet hvert år omkring 250.000 flasker vin.

Der produceres også en række søde vine hos Weingut Muenzenrieder, bl.a. Beerenauslese, Trockenbeerenauslese og Eiswein. Disse har ideelle vækstbetingelser der, da området er begunstiget af den tilstødende sø Neusiedl og talrige små moser i området, hvilke tjener som varme reservoirer, der giver rigelige mængder af fugtig luft, hvorved druerne nemt bliver angrebet med Botrytis, den ædle råddenskab. Omkring 10% af produktionen er søde vine.

Men der er nu intet sødt ved denne Blaufränkisch fra Weingut Muenzenrieder, som helt sikkert har lagret på egefade … men ellers har jeg faktisk ikke rigtig nogen information om fremstillingen af vinen. Så i stedet tager vi da bare et direkte hovedspring ned i glasset.

Næsen er herlig aromatisk, landlig af Pommeren til … selvom Pommeren vistnok ligger i Polen og lokalt hedder Pomorskie. Der er blæk, en nærmest mørk og moden side med modne kirsebær, eg, mentol og en slags grøn-syrlig ensilage samt lidt krydderier og urter.

Smagen er pebret og krydret med jern, mineraler og godt med kirsebær. Det er syrligt, kantet og alligevel med en vis lethed og elegance … sådan. Fed vin at finde på en restaurant … sådan skal det være.

Forhandles af Vinotheket, hvor vinen koster 89 kr.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2014 Caruso & Minini, Cusora Chardonnay, Sicilien, Italien

2014 Caruso & Minini, Cusora Chardonnay, Sicilien, ItalienPå den vestligste af den vestligste del af Sicilien finder vi byen Marsala, og lidt udenfor byen – en kende øst, ellers havner man jo i havet – ligger vinhuset Caruso e Minini, som står bag denne Cusora Chardonnay, som la familia og jeg nød tirsdag aften på Bistroteket … dette herlige spisested.

Vingården hedder reelt Terre di Giumara og er grundlagt i slutning af 1800-tallet af Antonino Caruso. Gården drives i dag af 3. generation i form af Stefano Caruso sammen med brødrene Francesco, Roberto samt Stefanos datter Giovanna Caruso.

Samlet har familien omkring 120 hektar vinmarker, som ligger i et område mellem Salemi og Marsala. Der dyrkes de grønne druesorter Inzolia, Catarratto, Grecanico, Grillo, Chardonnay, Moscato Bianco, Zibibbo og Viogner samt de røde Nero d’Avola, Perricone, Syrah, Merlot og Cabernet Sauvignon.

Det er jo et område, som vinmæssigt mest er kendt for den søde Marsala dessertvin, som laves på druerne Grillo, Inzolia og Catarratto. Det er en hedvin, lidt i stil med portvin og jeg har udelukkende brugt Marsala i madlavning. Vinen har dog en lang og spændende historie, men den skal jeg ikke trætte jer med i dag.

For på Terre di Giumara er det de almindelige vine, som dominerer, selvom huset selvfølgelig laver en enkelt Marsala. Huset laver nemlig vine i 7 forskellige serier, nemlig serierne Selezioni, Naturalmente Bio, I Sicani, Cusora, Terre di Giumara, Tasari og Inoltre.

Og vinproduktionen sker i samarbejde med Minini familien, som jeg tidligere er stødt på her på bloggen. De ejer nemlig vinhuset Cantine Minini a.k.a. Cantine Francesco Minini, som ligger i Verolanuova i Lombardiet. Det drives ligeledes af en 3. generation, nemlig Mario Minini og ejer vingårde rundt over hele Italien.

Da jeg smagte en vin fra Cantine Minini var det deres Poggio delle Faine fra deres vingård i Toscana. Udover vinene fra Minini Casa Vinicola, så laver de også vine under navnene Indomito, Tank, Casa al Pruno, Destieri, Corte dei Mori samt Terre Avare. Det er vine fra både Toscana, Veneto, Abruzzo, Campanien, Puglia og Sicilien.

Både vinene Tank og Corte dei Mori fra Cantine Minini laves af druer fra området ved Marsala, og det er formentlig derfor, at familien Caruso har indgået et samarbejde med Mario Minini. Måske leverer Caruso druerne til Marios vine, måske havde Caruso brug for teknisk knowhow eller eurotunge investeringer … eller måske deler de blot samme passion og ønsker at lave bedst mulige vine. Samarbejdet mellem Stefano Caruso og Mario Minini startede i 2004.

Her har vi et resultat af dette samarbejde, nemlig en af de to vine fra Cusora serien. Den røde er en ren Cabernet Sauvignon og denne hvide er ren Chardonnay. Den er lavet med processen cryomaceration, hvilket betyder, at der inden gæringen laves en hurtig nedkøling af de afstilkede og udblødte druer i 4-12 timer ved omkring 4 grader. Og først derefter starter fermenteringen, som ved denne vin sker ved 16-18 grader i omkring 20 dage.

Denne nedkøling inden gæringen kan ske på forskellige måder, men er med til at øge vandindholdet, reducere gærstofferne og skulle bl.a. sikre blødere, fyldigere samt mere søde vine. Modstanderne af cryomaceration mener, at processen gør vinene mere ens, kedelige og at man mister enhver genkendelse af terroir i vinen. På grund af cryomacerationen er denne Cusora Chardonnay da heller ikke lagret på egefade, men alene 3 måneder på ståltank og 2 måneder på flaske inden frigivelse.

Næsen er klart fersken, måske lidt pærer og ananas… meget delikat og feminin i næsen, ikke så aromatisk, men der er lidt hvide blomster og en svag sødme. I munden er vinen blid, blød, saftig og fyldig. Det er meget easygoing og vellavet vin, svag tørhed, pærer, gule blommer og et touch af noget krydret.

Forhandles af Glud Vin, hvor prisen er 119 kr.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2014 Weingut Georg Gustav Huff, Chardonnay Hipping ***, Rheinhessen, Tyskland

2014 Weingut Georg Gustav Huff, Chardonnay Hipping ***, Rheinhessen, TysklandDet er egentlig ikke tit, at jeg støder på tysk Chardonnay. Måske skyldes det, at jeg altid vælger Riesling, som tyskerne vel nærmest er verdensmester i at producere. Sidst jeg smagte tysk Chardonnay, da var det vistnok fra Karl H. Johner, og det var fantastisk … og hvorfor skulle tyskerne ikke også kunne lave fremragende Chardonnay?

Huff’erne – godt ord i øvrigt – laver også Chardonnay, så hvad var mere oplagt end at bestille et par flasker af husets bedste Chardonnay med 3 stjerner fra marken Niersteiner Hipping på Roter Hang med hjem? Og et fremragende valg … men det vender jeg selvfølgelig snart tilbage til.

Niersteiner Hipping ligger som sagt på det berømte Roter Hang stykke, som strækker sig mellem Nackenheim og Nierstein … et omkring 5 kilometer lang område på den venstre side af Rhinen. Det samlede område er på omkring 180 hektar, og selve Hipping marken ligger mellem markerne Brudersberg og Oelberg.

Huff’erne er blot et af mange vinhuse, som har parceller på Niersteiner Hipping … omkring 11 producenter har parceller der, bl.a. Weingut Heyl zu Herrnsheim, Weingut Schätzel og Weingut St. Antony, blot for at nævne nogle få.

Navnet Der Rote Hang stammer fra den meget specielle terroir med jordforhold fra før menneskets liv på jorden begyndte. Jorden er virkelig rød, og ganske mineralsk med en blanding af jern- og lerholdig skifer, som er mindst 250 millioner år gammel. Samtidig er jorden rig på fossiler og spor af dinosaurer kan også findes her.

Der Rote Hang vender mod syd/sydøst, hvilket giver de optimale forhold til at udnytte solens stråler, og samtidig bevarer den røde skifer varmen. Herudover får markerne ekstra varme, når sollyset reflekteres fra overfladen af Rhinen. Med andre ord er Der Rote Hang et meget attraktivt område for vinproduktion,

Huff’erne 3-stjernede Chardonnay er lavet på rustfrie ståltanke, men har lagret i store 500 liters egefade, men hvor lang tid kan jeg dog ikke umiddelbart se.

Duftmæssigt overraskende lækkerhed … en lidt fed duft, virker cremet med pærer, melon, mango, smør, svag ristet toast, mandler, vanilje og et touch af lemon.

Smagen er blød, rund, fyldig og cremet med sødme. Vinen er næsten læskende og lækker. Den kan vel betegnes som værende en anelse sødere end bourgogne, men mere mineralsk end oversøisk Chardonnay. Hustruen er vild med den og jeg følger hende uden at protestere det mindste.

Købt på vingården, hvor prisen er 8,00€ … eller blot 60 kr., hvilket næsten er rent tyveri.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2009 Gigi Rosso, Barolo Arione, Piemonte, Italien

2009 Gigi Rosso, Barolo Arione, Piemonte, ItalienFandens til arbejde med dekantering. Det blev denne Barolo Arione fra vinhuset Cantina Gigi Rosso, som fik hovedrollen i min lille test om dekantering. Og det er – som forventet – en smule bøvlet. Halvdelen af flasken er hældt på en bredbundet karaffel kl. 10.00 i formiddags … omkring 8 timer inden testen. Ikke at det nødvendigvis er særlig bøvlet … for det kræver blot lidt planlægning.

Men det er besværligt, at en karaffel passer ikke ind i et køleskab, når man nu engang kan li’ at nyde vinene kølige. Okay, så tager vi den sgu ved stuetemperatur. Og så er der selvfølgelig også det med at gøre karafler rene … klokkeklar pain in the ass. Nå, men lad os ikke klynke over det, men i stedet kigge nærmere på vinhuset bag denne  Barolo inden vi tester vinen.

Cantine Gigi Rosso ligger ved Castiglione Falletto på vejen mellem Alba og Barolo. Huset er grundlagt for over 50 år siden af Gigi Rosso, men drives i dag af sønnerne Claudio og Maurizio. Det er et familieforetagende og de ejer samlet omkring 30 hektar vinmarker, bl.a. parceller på markerne Arione, Moncolombetto og Rocca e Giovino.

Og det er såmænd en sandhed med modifikationer, for familien Rosso har i 2015 nemlig solgt deres Arione marker til det store og anerkendte vinhus Giacomo Conterno (et af mine absolute vinhuse i Barolo), som i forvejen ejer marken Francia, som ligger opad Arione. Og der er ingen tvivl om, at Arione ellers var Gigi Rossos bedste mark.

Arione er et af de historiske og anerkendte vinmarker i Serralunga d’Alba. Den ligger med eksponering mod syd- og sydvest og er samtidig kendt som en af de smukkeste vinmarker i området. Tilbage i 1970’erne var det Bruno Giacosa, som lavede vin fra Arione marken. Det vides heller ikke, hvad prisen har været … selvom Giacomo Conterno sikkert har betalt en ganske pæn pris.

Før salget af Arione marken producerede Gigi Rosso omkring 250.000 flasker vin årligt fordelt på en lang række vine, dvs. vine som Barbaresco Vigneto Viglino, Barolo Riserva dell’Ulivo, Barolo Arione, Barolo Castelletto, Barolo del Comune di Serralunga, Dolcetto Moncolombetto, Dolcetto Rocca Giovina, Nebbiolo DAlba Rocca Giovino, Vino Del Buon Ricordoog Vino Del Sole … blot for at nævne nogle.

Men her har vi altså en Barolo fra den omtalte, historiske mark, lavet på rustfrie ståltanke og udelukkende med brug af druernes naturlige gær. Maceration på samlet 18-22 dage, hvorefter vinen har lagret 36 måneder på fade efterfulgt af 6 måneder på flaske inden frigivelsen.

Nå, men efter 8 timer på karaffel, så lad os se, om der er forskel? Første note til mig selv omkring vinkarafler … fuck, hvor er det irriterende med de små tordenfluer, som åbenbart har samme smag i rødvin som mig. Endnu en bøvlet ting ved dekantering på vinkarafler, men jeg klør sgu på og hælder vinen op i to glas … ens glas selvfølgelig. Ingen snyd der.

Hjælper det med dekantering

I glasset er vinen svag transparent med et lidt brunligt skær, og dette endda selvom det – i Barolo øjne – er en ganske ung og viril piemontisk elegantier. Lad os derefter kaste os over aromaen. Og vi starter med indholdet fra flasken … altså den ikke dekanterede halvdel, som i næsen byder på stor tørhed, et ganske herligt støvet udtryk … nærmest som tør jord, violer, rosenblade og let mynte.

Frugten er nærmest syrlige kirsebær samt en smule letmodne blommer, lakridsrod og en nærmest balsamisk syre. Frugten virker sådan lidt moden… som om, at alderen allerede har bøjet aromaerne en smule af. I den dekanterede del en duften en smule anerledes … ikke meget, men dog en smule. Faktisk virker den dekanterede halvdel en kende kedeligere og knap så syrlig, balsamisk, nærmest endnu en kende mere moden.

Smagsmæssigt – og vi starter igen i den ikke dekanterede halvdel – er tørheden også tydelig. Der er godt med tanniner, jern, rust og en virkelig herlig syrlighed. Tanninerne sætter sig specielt på fortænderne … og ved ikke helt, hvad det er et tegn på? Synes da ellers, at jeg har børstet tænderne omhyggeligt! Frugten virker klart mørkere end frugten fra duften, men ellers er der virkelig elegance og balance … med en jernnæve. Intet under, at vinkendere sværger til Barolo.

Den dekanterede halvdel smager … akkurat som den ikke dekanterede. Helt ærligt fuldstændig ens. Jeg synes, at jeg har smagt megen vin i mit liv og efter min bedste vurdering, så er der – efter 8 timers iltning på karaffel – ingen forskel … overhovedet. Men omvendt, har det heller ikke skadet smagen. Og selvom denne Barolo alene kommer fra en lille producent, så smager det altså bare herregodt. Det er klassevin.

Forhandles hos de rare brødre hos Brdr. Schmidt Vinhandel. hvor prisen er 349 kr.

Rating 6/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger