Torsdag, vinsmagning med vine fra et af verdens bedste vinområder, nemlig Bourgogne! Området som – når det er bedst – kan betage og drage folk til at betale ustyrlige summer for en flaske af denne eliksir, men som desværre for mange bliver et skuffende bekendtskab.
Problemet med Bourgogne er, at der kan være mange ejere af hver enkel mark og det er ikke sikkert at naboen laver ligeså god vin som ham ved siden af. Det kan både skyldes markens beskaffenhed, producenten, årgangen og mange andre ting. Derfor er det vigtigt både at kende sine producenter og områder i Bourgogne.
Her starter vi med Bernard Dugat-Py. Alene navnet antyder noget elegant. Bernard er perfektionist til fingerspidserne og han købte sine førstevinstokke (village Gevrey-Chambertin) i 1973, da han var 15 år gammel og han lavede sin første vin 2 år senere.
Domainet er vokset gradvist indtil de 7,2 hektarer de har i dag. Indtil 1989 blev al hans og Jocelines vin solgt, blandt andet til Leroy, som købte Gevrey og Charmes. Også hans Bourgogne Halinard blev tidligere solgt til en købmand som Gevrey-Chambertin, men i dag sælger han den selv som Bourgogne rouge.
Duften er klar pinot, kostalden ligger der … omend “langt nede” og der fornemmes også nogle grønne noter. Smagen er mineralsk, der er tannin, lyserøde bær og dejlig blødhed. Er nødsaget til at sige, at det smager bare supergodt.
Prisen er 299 kr. hos Randers Vinhus.
Denne vin kan bestemt anbefales.
Fra lørdagens Mollydooker ræs var det måske også retfærdigt lige at beskrive denne “Blue Eyed Boy” fra “Down Under”. Det er en voldsom sag, som Sarah & Sparky Marquis har fået lavet.
Lørdag aften var jeg indbudt til et såkaldt “byggemøde”. Det inkluderede en massiv vinsmagning af primært Mollydooker vine, helt præcis 5 stk. fra Sarah og Sparky samt lidt “diverse” vine, herunder en Ripasso, en Amarone, en Chateauneuf, en amerikaner, en bordeaux samt denne Barolo fra Fontanafredda … aftenens bedste vin.
Lørdag aften lige et smut til Toscana i Italien, men sikke et smut. Vinen er denne Bucciarelli Chianti Classico fra det toscanske vinhus Antico Podere Casanova, som ligger i byen Castellina i Chianti.
Vinen lørdag aften er denne charmerende new zealænder, Palliser Estate, som jeg har smagt nogle gange. Fandt den i SuperBest til omkring 125 kr., hvilket næsten er tyveri, da vinen normalt koster omkring 250 kr. i enten Randers Vinhus eller hos Laudrup Vine.
Èn af frédagens vine var denne fra ét af mine favoritslotte i Frankrig, nemlig fra Château de Beaucastel.
Drak igen en meget anbefalelseværdig vin, nemlig denne “Nadal” fra Domaine Fondreche i Ventoux (Rhône). En super lækker vin, som virkelig fortjener en anbefaling. Området Ventoux kender de fleste pga. det skaldede bjerg fra Tour de France, men vinmæssigt kendes det nok ikke så godt. Det er i hvert fald et område, som ikke er så højt bedømt, som nogle af naboerne. Det betyder, at man stadig kan få utrolig meget vin for pengene. Samtidig foregår der en rivende kvalitets udvikling i området i takt med, at flere og flere små producenter bryder ud af kooperativerne og starter for sig selv – en udvikling som i høj grad er startet med Domaine Fondreche, som nok er et af de allerbedste vinhuse i Ventoux. Vinmageren er den talentfulde Sébastien Vincenti, som allerede som 16-årig var i lære hos André Brunel på Les Cailloux i Châteauneuf-du-Pape.
Gastro havde i seneste udgave givet denne vin 6 stjener, så fluks fik jeg bestilt en sending fra Atom Wine. Jeg har altid haft det lidt svært med italienske vine, men i de senere år har de italienske vine langsomt … men sikkert … vundet ind på mig, og denne vin er bestemt med til at skubbe i den retning, endda ret kraftigt.