Som byggemødets første rødvin havde jeg valgt denne klassevin … Spätburgunder GG ”Bürgel” (Felix) fra Weingut Klaus-Peter Keller i Rheinhessen … en rødvin, som jeg har smagt to gange tidligere, og været helt og aldeles forelsket i. Det er gode dråber. Hmmmmm.

Weingut Keller ligger i byen Flörsheim-Dalsheim, hvor familien har været beskæftiget indenfor vinproduktion siden 1789. De forlod Schweiz og bosatte sig i Dalsheim. Johan Keller begyndte straks at interessere sig for landbrug og vindyrkning, og da han få år efter sin ankomst fik mulighed for at købe en vinmark, der dengang var kendt som den ”øvre Dalsheimer Hubacker”, så gik produktionen af vin for alvor i gang.

I generationer siden har Kellerfamilien skabt deres vine fra denne mark, og den ”øvre Dalsheimer Hubacker” er stadig Keller’s monopol-eje.

I det 20. århundrede begyndte Weingut Keller for alvor at markere sig som én af de bedste producenter i Tyskland, og i hver eneste generation har familien langsomt forbedret kvaliteten og bygget videre på familiens stolte traditioner. I 1980’erne og 1990’erne var det Klaus Keller, som stod for driften og et yderligere kvalitetsløft. Han blev således i år 2000 kåret til årets vinbonde af den magtfulde tyske vinguide Gault Millau.

I dag er det sønnen Klaus-Peter Keller som står i spidsen for vingården. Da unge Klaus-Peter Keller i 2001 overtog tøjlerne i kælderen, drejede han roret dramatisk om. Klaus-Peter havde forinden arbejdet i Bourgogne og er fuldstændig fokuseret på jordbunde og vine med dybde, kompleksitet, mineralitet, struktur, elegance og finesse.

I dag er Keller nærmest blevet et synonym med tør Riesling af verdensformat og nævnes af verdens førende eksperter i samme åndedræt som de største hvide Bourgogner, der er blandt Klaus-Peter Keller’s største kilder til inspiration. Han bliver på gården støttet solidt af sin hustru Julia, som stammer fra Westhofen, og som i sin vinuddannelse bl.a. stod i lære hos Hans-Günther Schwarz hos Müller-Catoir.

Grundlaget for kvaliteten skal findes i den kæmpeindsats, der gøres i vinmarkerne gennem hele året, hvor fire generationer er involveret i arbejdet. Hos Keller overlades intet til tilfældighederne, og ingen arbejder hårdere. Ingen brug af kunstig gødning, omhyggelig udtynding af blade og druer samt meget små høstudbytter under den ofte ekstremt sene høst er nogle af hemmelighederne.

Ejendommens Rieslingmarker er opdelt mellem markerne i Westhofen: Morstein, Abtserde og Kirchspiel samt den eksotiske Hubacker i Dalsheim. For nylig er de bedste parceller i Nierstein-markerne Hipping og Pettenthal kommet til. Rieslaner laves fra en vinmark i Monsheim “Silberberg”, og to af Tysklands bedste Pinot Noirs kommer fra de ældste stokke i Flörsheimer “Frauenberg” samt fra Dalsheimer “Bürgel” … og det er netop sidstnævnte vin, som vi her har i glasset i en årgang 2005.

Druerne til vinen kommer fra et 1 hektar stort areal med Spätburgunder på en sydlig skråning af Dalsheimer Bürgel, og fra vinstokke med en alder på omkring 30 år. Jorden er mineralsk med kridt, kalksten og kan på mange måder minde en smule om steder i Bourgogne. Udbyttet er omkring 2,5 tons pr. hektar og vinfremstillingen sker meget traditionelt i åbne træfade. Vinen lagrer derefter 18-20 måneder i egetræsfade og aftappes uden pumpning eller filtrering.

Duftmæssigt svag stald, syrlige kirsebær, jordbær, svag krydderi, sød egetræ og en anelse lakrids og våd sten. Smagen er uhyrlig præcis, rank og i total balance med god tørhed, mineralitet, jord, kirsebær med lidt alder … smager sindssygt godt. Det fornemmes lidt krydderi i eftersmagen, og vinen er generelt både meget fyldig og elegant, rank på én gang. Kølig, klar og præcis … smukt. Hvor vi dog bare elsker Spätburgunder … og her er det ren virituøst, blidt og smukt. Thumbs Up.

Købt hos Atomwine, hvor prisen for en nyere årgang i dag er 399 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

Lige et par updates fra weekenden, først fredagens Spätburgunder … fredag er jo Spätburgunder dag. Denne gang var vinen fra Weingut Wagner Stempel, som ligger i det idylliske Sieferheim i Rheinhessen.

Vinhuset drives af Daniel Wagner, som er 8. generation på stedet. Vingården er på 13 hektar og Daniel Wagner overtog gården efter sin far i 1993. Siden han overtog driften, så har han udviklet vingården til i dag at være blandt Tysklands bedste og mest anerkendte vinhuse. Filosofien er, at alle vine fra huset skal være stærkt terroir prægede og med mindst muligt brug af giftstoffer, hvorfor huset er ved at konvertere til økologisk vinbrug.

Daniel Wagner laver ikke kun fantasktisk Riesling. Han laver også forrygende Silvaner, tør, storslået Pinot Gris/ Grauburgunder og læskende, ren tør Pinot Blanc/ Weissburgunder. Hans Spätburgunder skulle efter sigende heller ikke stå tilbage for stor New Zealandsk eller Burgundisk Pinot … det vender vi snart tilbage til. Alt i alt er Wagner Stempel en fornem repræsentant for den nye generation af fremadstormende vinbønder i Tyskland.

Daniel Wagner blev således også i 2009 kåret til “Aufsteiger des Jahres” i den tyske udgave af Gault Millau, hvor han samtidig også er blevet tildelt sin fjerde drueklase. Denne gives til producenter, i kategorien “Deutsche Spitze” – lige under “Weltklasse”. Allerede i 2007 var den førende tyske vinguide Eichelmann ude med samme prædikat: “Aufsteiger des Jahres”. Apropos prædikater, så er Wagner Stempel (naturligvis) medlem af VDP (Verband Deutcher Prädikat und Qualitätsweingüter).

Vinen her er således hans “Gutswein” på Spätburgunder, og vinen har også lagret på eg … hvor lang tid fremgår ikke helt.

Duftmæssigt imidlertid ikke den klassiske tyske, søde Pinotnæse, men derimod lidt jod, våd hvedemark, hindbær, blomster, mandler og mineraler … eller i hvert fald en eller anden form for mineralsk fornemmelse. Smagsmæssigt er vinen meget frugtrig … nærmest ren i smagen, let syrlig men alligevel med en lille sødme i eftersmagen. Den har godt af luft … masser af luft … for senere på aftenen var vinen et godt stykke bedre … og det var ikke fordi, at jeg blot havde drukket hele flasken, næ nej … konen fik selvfølgelig hendes andel.

Købt hos Belvini, pris 11,90€. Herhjemme fås den bl.a. hos Piaf Vinhandel, hvor prisen er 159,95 kr. for 1 flaske og 119,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4/7  

Fredag … same procedure as last friday … Spätburgunder på bordet, og denne gang fra Weingut Dreissigacker i Rheinhessen.

Vi er helt præcis i byen Bechtheim, 20 km syd for Mainz. Vingården drives af fader og søn, Frieder og Jochen Dreissigacker. I dag er det dog primært sønnen Jochen, som forestår driften. Vinmarkerne er på i alt 24 hektar og er tilplantet med de hvide sorter Riesling, Pinot Blanc, Pinot Gris, Chardonnay og Rieslaner, samt med de røde sorter Spätburgunder og St. Laurent. Vingården er økologisk, og al ukrudt fjernes med håndkraft.

Hos Weingut Dreissigacker produceres der koncentrerede og intense vine med et meget balanceret frugt-syre niveau. Til den klassiske, tyske finesse er der føjet elementer af røg og salt, som på fremragende vis fremhæver områdets terroir. Jochen Dreissigacker er et kæmpe talent, som laver meget intense hvide på Riesling, Weiss- og Grauburgunder samt en let krydret, animalsk og dyb Spätburgunder.

Denne Spätburgunder er husets basisvin, deres “gutsweine”, og den kommer fra markerne udenfor Bechtheim, hvor jorden domineres af kalkholdig mergel og løs ler. I vækstperioden halveres druerne for at sikre intens og lang modning. Al høst sker manuelt, produktion sker i 600 liter tanke, og vinen har også lagret på egetræsfade … men har ikke kunnet se i hvor lang tid.

Duftmæssigt en mere “hård” Pinot bouquet end man normalt finder i de tyske Spätburgundere. Der er ikke så megen sødme, lidt mere alkohol i duften, også mange grønne noter, lidt krydret … lidt peber? Det krydrede går igen i smagen sammen med ribs, lyse kirsebær, igen de grønne noter samt peber og salt. I hvert fald en vin med kant, og selvom det ikke er den største Spätburgunder, som jeg har smagt, så dog et hæderligt forsøg.

Jeg har købt vinen hos Belvini i Tyskland, pris 12,90€. Herhjemme fås den hos Niche Vin, pris 149 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

Pinsens første rødvin … én af de mange (18 helt præcis) spätburgundere, som jeg netop har indkøbt i Tyskland. Vi er på vingården Riederbacher Hof i den lille by Bechtheim i Rheinhessen, lige nord for Pfalz, hvor Weingut Spiess holder til.

Vinhuset Spiess er kendt i Tyskland for høj kvalitet, og drives af brødrene Burkhard og Jürgen Spiess, som begge er kvalitetfanatikere. Streng udbyttereduktion, omsorgsfuld pleje af vinmarkerne, blid behandling af druerne, traditionel tænkning samt moderne kælderteknologi er med til at frembringe vine, som er blevet belønnet med en lang række nationale og internationale priser.

Vingården har af Gault Millau i 2012 fået 3 druer, af Eichelmann også 3 stjerner i 2012, mens bladet Feinschmecker har medtaget vingården blandt de “900 besten Weingüter in Deutschland” med 2,5 gourmetpoints. Det er en typisk familiegård, hvor alle familiemedlemmer hjælper til i driften, og udover Burkhard og Jürgen tæller familien også Ilse, Ute, Johannes og Christian.

Weingut Spiess har i alt  26 hektar vinmarker rundt om Bechtheim samt Westhofen. Riesling udgør 28% af de dyrkede druer og udgør dermed en betydende del af produktionen, men også rødvin fylder godt hos Spiess, idet omkring 50% af markerne er tilplantet med rødvinstokke, bl.a. Portugieser, Dornfelder, Saint Laurent, Schwarzriesling, Cabernet Sauvignon, Merlot og selvfølgelig Spätburgunder. Blandt de bedste marker hører Bechtheimer Hasensprung, Geyersberg, Heilig-Kreuz samt Westhofener Kirchspiel. Der produceres årligt omkring 210.000 flasker vin hos Spiess.

Denne vin, hvor druen sjovt nok kalder ikke kaldes Spätburgunder, men Pinot Noir, er en enkeltmarksvin, nemlig fra marken Löwenberg. Den er lavet specielt for den store tyske vinkøbmand Alexander Baron von Essen, og sælges alene gennem hans store vinfirma, heraf også titlen fra bagsiden af etiketten “Selection Alexander von Essen”. Vinen fremgår således heller ikke af vingårdens egen hjemmeside. Löwenberg markens undergrund er ler/kalkmergel, og alle druerne til vinen håndplukkes, hvorefter vinen fermenteres i 3 uger for derefter at lagre i 22 måneder på egetræstønder.

Lad os hælde lidt af vinen indenbords. Lad os først dvæle lidt ved farven, teglfarvet … druesorten synes afsløret med det samme. Bliver man ikke bare i godt humør, når man ser et vinglas fyldt med Pinot Noir? Duftmæssigt også hurtigt identifikation af druen … sød kostald, kirsebær, klassisk tysk, men også en anelse krydret i udtrykket.

Smagsmæssigt en lidt mere “varm” eller fyldig Spätburgunder end man normalt finder i Tyskland, og ved første indtryk synes vinen en spids for sød og saftevandagtig, men efter et par timer i glasset begynder vinen at åbne mere for flere smagsnuancer og vinder lidt. En meget frugtrig, varm og fyldig aroma. Mangler dog overordnet lidt mere syre, men en meget drikkevenlig vin, som har fået godt med sol. Hmmm, ganske okay.

Købt hos Belvini til 13,90€

Vinanmeldelse 4,5/7 

Far er glad … meget glad, for der er igen Spätburgunder i glasset og fra et vinhus, der hedder Weingut Bæder.

Vi er i byen Wendelsheim i Rheinhessen, omkring 30 svagt nordøst for Kaiserslautern. Her finder vi det lille vinhus Weingut Bæder eller Bäder på tysk. På flaskerne står navnet godt nok som Bæder, men det drives nu af ægteparret Jens og Katja Bäder, som startede det lille vineri i 2009 efter at havde møde hinanden i Geisenheim, hvor de begge studerede vinavl. Jens Bäder er opvokset med vin, idet hans familie driver vingården Villa Bäder i Eckelsheim.

Opstarten skete ved at Jens og Katja Bäder købte en gammel gård i Wendelsheim, som blev genopbygget og renoveret. Måske skyldes navnet Bæder, at man ville adskille sig lidt i forhold til Villa Bäder. Ved købet fuldte der alene 2,5 hektar jord med, men det er i dag udvidet til i alt 6,5 hektar.

Den vigtigste vinmark er “La Roche”, en stejl, stenet vinmark med god mineraljord, og hvor der primært dyrkes Riesling. Jens står for vineriet, hvor Katja hjælper til, mens hun ligeledes står for salger og markedsføringen.

Parret hører til blandt den nye generation af vinbønder, hvor der virkelig arbejdes med at lave kvalitetsvine, og som er værd at holde øje med i fremtiden.

Her en vin fra deres første år som vinbønder, og det er de altså sluppet ret godt fra. Duftmæssigt den typiske kostald med lidt sødme, jod, trærod, lyserøde bær. Måske ikke helt så kraftig i duften, men umiddelbart meget fin.

Smagsmæssigt meget tæt, intens med røde bær, og fin balance mellem en meget tydelig sødme, men også en fin mineralitet og syre. Det smager altså rigtigt godt.

Købt i Tyskland, pris ca. 148 kr.

Vinanmeldelse 5/7