Den anden vin tirsdag var denne Gran Coronas Reserva fra det store vinhus Torres, som laver ikke mindre end 4,9 mio. 12 stks. kasser vin om året, og har deres vingårde med over 1.300 hektar rundt om i stort set hele Spanien, lige fra Priorat, Ribera del Duero, Conca de Barbara, Penedès og Rioja, men også i andre lande som fx Chile og Californien. Altså et kæmpe vinimperium, og dermed langt væk tanken om den lille vinbonde, som går og pusler med sin egen lille vin. Men betyder det også, at vinen så mangler lidt sjæl?
Lad os først kigge lidt på dette kæmpe foretagende. Torres er grundlagt i 1870 af Jaime Torres og er 100% familieejet. I dag er det 4. generation i form af Miguel Torres, men 5. generation er allerede i firmaet, som omfatter mere end 1.000 ansatte.
Og alt er stort, når vi snakker om Torres, fx omfatter forretningen også en restaurant i Chile samt 2 vinbutikker i henholdsvis Barcalona og Shanghai, robotstyret lager, en fond som hjælper skoler i hele verden og så videre.
Udover at være Spaniens største og mest kendte vinhus, så er Torres også blevet en levende legende. Det oprindelige gennembrud kom ved Paris-smagningen i 1979, hvor Miguel Torres med stort vovemod og efterfølgende succes i en blindsmagning satte Gran Coronas “Black Label” (i dag kaldet Mas la Plana) op mod Château Latour 1970 … og vandt.
Nok snak, lad os kigge nærmere på denne Gran Coronas, som er en af de absolutte grundsten i Torres’ sortiment. Lavet på Cabernet Sauvignon – som der står på etiketten – samt omkring 15% Tempranillo. Druerne bliver høstet fra et væld af forskellige vinmarker, der alle har det tilfælles, at de er beliggende i en højde mellem 225 og 500 meter over havets overflade. Klimaet i denne højde er betydeligt køligere end nede i lavlandet, og vinen får derfor et større syreindhold, som giver et godt modspil til de fede tanniner og den umiddelbare frugt. Vinen lagrer 18 måneder på eg.
Duftmæssigt masser af vanilje, lidt bly, kirsebær og solbær, krydderier, svedsker og lakrids. Smagsmæssigt fyldig, cremet med pæn portion sødme, mørke frugter og igen vanilje. En rigtig “pleaser”, som alle bare vil synes er god.
Og dermed rammer Torres ganske rigtigt deres målsætning, nemlig lave vine, som falder 100% i folks smag, og til en fornuftig pris. Det er lykkedes, og jeg synes også det er en ganske fin vin. Der mangler måske en anelse syre, men køber du denne til Moster Oda’s fest, så bliver du bestemt en populær mand.
Købt hos Vinspecialisten til 75 kr. på tilbud, normalpris 125 kr.
Igen lidt tirsdagsvin efter arbejde … efter en pause pga. jul og nytår. Første vin var denne SMV baserede vin fra Sydafrika, eller nærmere bestemt fra Lourensford Wine Estate. Jeg har det nogen gang lidt svært med vine fra Sydafrika, og denne vin var bestemt ingen undtagelse. Jeg vil kalde den en nytårsaften vin … begrundelse følger.
Lørdag bød også på en enkelt vin, nemlig denne Finca Valpiedra Reserva, som Jannie (hustru til vinbuddy Jan) havde medbragt i forbindelse med et interview omkring smagning af vin. Noget med en hovedopgave. Jeg skulle selvfølgelig også gætte, hvilket land vinen kom fra … det gik ikke specielt godt, og endda lidt pinligt da jeg faktisk tidligere har smagt lige præcis denne vin i samme årgang.
Fredagsvinen Plan de Dieu fra Domaine de Calendal … og årets første vin blev en rigtig dejlig vin fra Rhône, nemlig fra Rhônedalens vinøse “superstar” … den store, tykke Philippe Cambie. Han har som vinkonsulent igennem de sidste 8-10 år har løftet kvalitetsniveauet til nye højder hos nogle af de bedste producenter i syd-Rhône, fx hos Clos St. Jean, Le Clos du Caillou, Domaine Saint Prefert, Clos du Mont Olivet og Tardieu-Laurent.
Aftenens sidste vin … et ekstranummer, da drengene (Falk og Keeper) var blevet imponeret af Ribero del Duero vin, så fandt jeg denne lille sag i køleskabet, en 2009 Ribera del Duero fra Emilio Moro.
Én af nytårsaftens store vine var denne Châteauneuf-du-Pape fra huset Clos du Mont-Olivet. Vinen er deres topvin Cuvée Papet opkaldt efter en af husets forfædre. Jeg har tidligere skrevet om vinhuset i et blogindlæg om deres “
Én af vinene nytårsaften var denne Chianti Classico fra Castello di Ama.
Aftenens første rødvin blev denne Pinot Noir fra Fess Parker … I ved, vinhuset ejet af ham gutten, som spillede Davy Crockett tilbage i 1950’erne. Tror jeg har skrevet om vinhuset i et tidligere blogindlæg, nemlig også en Pinot Noir i form af deres 
Først vin nytårsaften … brugt som “velkomstvin” var denne Kabinett Riesling fra Mosel, endda i en flot 1,5 liter flaske … en gave fra min gode ven Gert. Vinen er fra producenten Joh. Jos. Prüm i byen Bernkastel-Wehlen ved Mosel, og dette vinhus har i mere end hundrede år været anerkendt, som en af Mosels – og dermed en af Tysklands absolutte top-producenter.