Med næste vin røg vi igen til Sydamerika, denne gang Uruguay, hvor vi finder Bodegas Marichal.
Vinhuset går helt tilbage til 1938, men historien starter egentlig i 1916, hvor Isabelino Marichal, en efterkommer af indvandrere fra De Kanariske Øer, slog sig ned i Etcheverría, Canelones, Uruguay, og begyndte at dyrke de første vinmarker med Tannat druen. Efter at have giftet sig med Filomena Juana Lugano, blev fire børn født: Lorenza, Francisco, Ezequiel og Juan Máximo.
I 1938 startede de en lille vingård med underjordiske tanke i en hule for at opnå de bedste betingelser for vinfremstilling. Siden da har Marichal familien kæmpede for at opnå den højeste kvalitet i fremstilling, lagring og aftapning af deres vine.
I 1948 giftede Juan Máximo sig med María Teresa Gallo Tonelli, til daglig kaldet “Teresita”, og hun ville hjælpe sin mand med vingårdens drift. Ikke alene delte hun det daglige arbejde med de ansatte på vingården, hun sørgede også for at lave morgenmad, frokost, te og aftensmad til alle mand.
Snart havde de tre børn: Juan Carlos, Reina og Susana. Eftersom deres familie blev større, øgede Juan Máximo også antallet af vinmarker i sin søgen efter en bedre tilpasning af vinstokke til de forskellige jorder og dermed en forbedring af produktionen.
I 1975 blev Juan Carlos gift med Lidia Santos, der også tilhørte en familie af vinavlere. I dag er det deres to sønner Juan Andrés og Alejandro, altså 4. generation af Marichals, som driver vingården og den 50 hektar vinmarker.
Her har vi så en vin fra denne historiske vingård i Uruguay. Vinen er lavet på 70% Pinot Noir samt 30% Tannat. Tannat er lidt en sjov drue, den kommer oprindelog fra Frankrig, men dyrkes også i fx Argentina og Uruguay.
Når Tannat dyrkes i Sydfrankrig, giver den vine med et meget højt tanninindhold. Farven er dyb og tanninerne kan delvist tæmmes ved fadlagring. Druen benyttes ofte sammen med Cabernet Sauvignon, men her altså sammen med Pinot Noir. Det har jeg alligevel aldrig set eller smagt før.
I glasset kan det ikke ses, at der er tale om en Pinot Noir. Duften er meget syrlig, næsten som grønne stilke, ikke megen Pinot duft her. Smagen også i den sure afdeling, lidt sur mås-agtigt, og bestemt ikke særligt indbydende. For pokker, hvor er det dog en skam at komme den tanninskarpe Tannat drue i en Pinor Noir, og resultatet er også ganske forfærdelig. Ihhhhhh altså, det er en om’er.
Købt hos Glud Vin til 119 kr.
Med næste rød vin tager vi et smut til Frankrig, hvor vi finder Maison Camille Cayran … eller rettere Cave De Cairanne, som er et kooperativ, som er grundlagt tilbage i 1929 af 3 pionerer som med mandat fra 120 andre vinbønder blev udpeget til at stå for produktion og markedsføring af gode kvalitetsvine fra området.
Aftenens 2. vin blev denne Chalis. Vi er jo i Bourgone hos Domaine Bernard Defaix, nærmere betegnet i den lille by Milly, knap 1 km. vest for selve Chablis by. Vinhuset er etableret i 1959 af Bernard Defaix og han startede vingården med blot 2 hektar jord. Gennem årerne har Bernard og hans kone Monique tilkøbt flere jorder.
Med næste vin gik vi over på rød, nemlig med denne bulderbasse fra Portugal.
Nå, har lige et hængeparti mere, nemlig 8 vine fra sidste uges byggemøde. Ja, byggemøde lyder måske lidt seriøst, men det er alene en gourmetaften, hvor 5 gutter får lidt godt at spise, gætter og smager på vin. Denne gang var det “byggeforeningens” nyeste medlem Flemming som var vært, og havde lavet fremragende mad og købt en lang række vine.
I skal heller ikke snydes for en vin fra sidste weekend. Egentlig var det konen og en veninde, som drak vinen, men jeg nåede da lige en enkelt smagsprøve og at få taget et par noter. Vinen havde jeg i øvrigt købt i Colmar i Frankrig sidste år, hvor vi en sen aften smagte vinen på et lokalt smagested, hvor lokale bønder skiftes til at udstille og sælge deres vine.
Fredagsvinen denne uge blev en amerikansk Pinot Noir. Vi er hos Lucas & Lewellen Vineyards, som er en lille førsteklasses vingård beliggende i det smukke Santa Barbara County, Californien. Louis Lucas har produceret vin i 35 år. I 1996 sluttede han sig sammen med Royce Lewellen, en mangeårige ven og pensioneret dommer, og siden har de produceret deres karakteristiske vine.
Med Cru Bourgeois smagningens sidste vin, som også var aftenens madvin, så kommer vi igen omkring den danske kældermester Merete Løwig Larsen, som jo – som tidligere nævnt – i dag bl.a. er ansvarlig for driften på Chateau Lestage Simon, hvor netop Château Troupian hører ind under.
Château Picque Caillou blev bygget i 1780 af en kendt fransk arkitekt ved navn Jean La Clotte. Det smukke slot er beliggende i Graves, kun nogle få hundrede meter fra Château Haut Brion og Château Pape Clement. Vinene fra slottet var blandt Napoléon den førstes favoritter.
Så nåede vi til vin nr. 8 i Cru Bourgeois løbet, og vi er denne gang hos Château Belgrave.