Minsandten om der ikke kom én mere … Château Julia Merlot fra samme vinhus Domaine Costa Lazaridi i Grækenland, og også en vin, som vi tidligere har fået (det var endda mig, der havde den med tidligere).
Château Julia Merlot smagte fandeme godt … og velkendt, da jeg lige havde fået samme vin om fredagen, hvilket dog ikke fik mig til at gætte på Grækenland, så på Château Julia Merlot blev der ingen vindere.
Château Julia Merlot fra Domaine Costa Lazaridi er en flot kraftig vin med lidt alkohol på tungen, men det smager sgu godt.
Hvem medbragte vinen: Steffen
Jeg havde taget en flasken fra mesteren med, og havde glædet mig afsindigt til denne vin. Det er sørme gudedrik, når det er bedst. Klart en Rhone næse, men den er så klassisk og klar i udtrykket, at man må bøje sig. Ungdommelig stram, og flot balance, det er sgu stort. Jeg er bare vild med den, wauw wauw og wauw !!!
En af luksuscuvéerne fra Santa Duc, og også klar Rhone stil, men i forhold til Clape mere koncentreret, tæt, og fornemmelse af mere sol. Vist også mere Grenache i denne og en virkelig luksusvin, som man godt kan blive forfalden til. Der er krydderurter og lakrids. Godt valg.
Første gang, hvor jeg udover landet også gætter vingården. Nu hjalp det også, at jeg aftenen forinden havde nydt lige præcis denne vin fra danskeren Hans Christian Jørgensens portugisiske vinhus Cortes de Cima. Det er syrah vin, men næsen er ikke australsk eller fransk, men mere sød. Der er balance og det smager bare godt.
Aftenens sidste vin, og nu med for ikke mindre end tredje gang, så jeg vil egentlig bare gentage mig selv; Flot vin, der er hestekræfter i denne vin, men på en meget behagelig måde pga. zinfandel druen. Det er sgu god stil, og ikke noget af sige til, at vinene fra USA er populære. Tak for denne oplevelse Paul. Jeg må se at få bragt den komplette liste over smagte vine her på bloggen. Det bliver næste indlæg.
Lige et lille ekstranummer fra down under. 94 parker point, men lidt en kradsbøstig bandit på dette tidspunkt. Måske har den godt af at stå lidt og åbne sig. 100% Mataro (Mourvedre) fra 127 år gamle vinstokke. Stor kraft og saft, men fordi den er så voldsom, så burde den måske have ligget nogle år … det nåede den ikke!
Aftenen startede fint med en hvid fra Steffen i form af en østrigsk grüner veltliner fra Schloss Gobelburg. Alle var enige om, at det var en super vin, god mineralitet
I den røde afdeling lagde Steffen ud med en Pinot Noir fra Cono Sur Vineyards & Winery i Chile. Vinen er husets topvin, og et godt eksempel på, at Chile kan lave god pinot noir, omend i den kraftigere ende. Fyldig smag med undertoner af lædder og tobak.
Så var det Jans tur, og igen en dejlig pinot noir, denne gang fra danskeren Peter Works på Ampelos Cellars og en super vin. Der er rød frugt, og vinen er mere rank end chileneren. Pokkers jeg ikke gættede den, havde ellers smagt den i sommerhuset et par uger før.
Jeg havde taget en af mine “gamle venner” med, altså et af mine favorithuse i USA, nemlig K. Vintners med den skørre og formidable Charles Smith. Vanvittige etiketter og super vine. Det var første gang jeg smagte denne Miltbrandt, og en fornem sag, power og flot balance. Yamm.