Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

2013 Weingut Wittmann, Riesling Trocken, Rheinhessen, Tyskland

Til den moderne nyfortolkning af den gode, gamle rejecocktail fik vi Riesling, nemlig i en tør udgave fra vinhuset Weingut Wittmann, som er grundlagt helt tilbage i 1663 og har været drevet af Wittmann familien i alle årene.

Weingut Wittmann ligger i byen Westhofen bei Worms, hvor familien ejer godt 25 hektarer vinmarker, herunder flere berømte enkeltmarker eller ”Einzellage” som det hedder i Tyskland, nemlig de fire Grosse Lage marker Aulerde, Kirchspiel, Brunnenhäuchen og Morstein.

Der produceres omkring 150.000 flasker om året på vingården. Halvdelen er Riesling og resten forskellige sorter som Sylvaner, Chardonnay samt flere Burgunder sorter.

Driften af vingården har været økologisk siden 1990 og biodynamisk siden 2004. Vingården blev udnævnt som årets bedste hvidvinsproducent 2005 i Tyskland.

Vingården er topmoderne med nybygget vinhus i keltisk stil og derudover ejer familien en underjordiske kælder, som de selv kalder vingårdens hjerte. Her gærer den forsigtigt pressede druemost med sin naturlige gær i store træfade.

I dag er det Philipp Wittmann, som har overtaget driften fra faderen Günther Wittmann. Og Philipp har tilført yderligere innovation til vinhuset. Philipp blev bl.a. i 2014 kåret som Winzer des Jahres 2014 af Gault Millau vinguiden i Tyskland.

Her har vi huset almindelige Riesling, en Gutswein … lavet med druer fra forskellige marker omkring vingården i Westhofen.

Duftmæssigt er næsen lidt federe end i Riesling normalt. Fedmen fornemmes sammen med blomster, pærer, abrikos, melon, citrus og mineralitet. Næsten en dramatisk næse, men smagen er meget stringent, syrlig og tør … lige før tungen slår knuder, men på den gode måde. Godt stenet og mineralsk i udtrykket, der er flintesten, grape og vinen er meget rank. Dejlig Riesling.

Forhandles af Theis Vine, pris 169,95 kr.

Rating 5/7  

2005 Champagne Bonnaire, Cramant Blanc de Blancs Grand Cru, Champagne, Frankrig

Torsdag var fruen og jeg på Bryghuset Vendia til deres gourmetmiddag. Helt sindssyg oplevelse – referat følger selvfølgelig snarest – men virkelig klasse. Vi tyvstarter dog med en beskrivelse af første vin fra aftenen, nemlig denne Cramant Blanc de Blancs Grand Cru … en virkelig flot champagne fra champagnehuset Bonnaire.

Champagnehuset Bonnaire ligger i den lille landsby Cramant … langt væk fra de store champagnehuse. Men her findes en lille skare af små, elitære producenter, hvoraf Bonnaire er én af dem.

Bonnaire – eller blot kaldt Bonny mellem venner – er det største private domæne i Cramant med i alt 22 hektar vinmarker, heraf 13,5 hektar på de celebre skråninger omkring byen, heraf flere af de ypperste parceller og er klassificeret Grand Cru i Côte des Blancs.

Huset er grundlagt tilbage i 1932, da Fernand Bouquemont under krisen i 1930’erne besluttede at stoppe med at sælge sine druer bulk og i stedet vinificere dem selv. Og han kom flyvende fra start, da hans først årgang 1932 fik en guldmedalje ved Concours Général Agricole de Paris.

Efter anden verdenskrig fik Fernand Bouquemont følgeskab af sin svigersøn André Bonnaire, som også kom fra en familie af champagneproducenter. Han medbragte yderligere viden og kultur, hvilket senere blev overdraget til næste generation Jean-Louis Bonnaire.

I dag er det fortsat Jean-Louis, som ejer huset, men den nye generation er på plads i form af sønnerne Jean-Etienne, som i dag er ansvarlig for produktionen og Jean-Emmanuel, som står for handel og distributionen af husets champagner. Huset kunne således godt i dag kalde sig Champagne Bonnaire Père & Fils.

Verdens førende champagne ekspert Richard Juhlin fra The Richard Juhlin Champagne Club har om Bonnaire udtalt; “Nogle af Champagnes fineste druer. Vinene har en bouquet, der kun kan matches af Le Mesnil. Virkelig dårlig Champagne fra Le Mesnil er ingen sjældenhed, men hidtil har jeg aldrig drukket en dårlig Cramant. Bonnaire er skolebogs Cramant for sensualisten … noget af den mest crèmede champagne, som denne verden har set”.

Noget af det, som gør Bonnaire speciel er de exceptionelle gode marker, og La Côte de Cramant er nok én af Champagnes mest berømte skråninger. Jorden er ren hvid kalk, som er det bedste for druen Chardonnay. De øvrige marker hos Bonnaire ligger ved Avize, Le Mesnil og Oger.

Vintage er vin fra ét enkelt, særlig godt år og kommer fra de bedste parceller i selve Cramant. Det er en Blanc de Blancs, dvs. alene lavet med hvide druer … deraf navnet ”hvid til hvid”. Ren Chardonnay.

Efter den manuelle høst bringes druerne til de moderne kældre i udkanten af den lille by. Her gærer vinen i rustfri stål før andengæringen på flaske og en lagring/degorcering på minimum 6 år, hvor loven ellers blot kræver 3 år på flaske.

Her i årgang 2005 har Juhlin givet denne Cramant Blanc de Blancs Grand Cru 94 point ud af 100.

Og hvilket herligt glas champagne, hvor duften er honning, ristet toast, kiks, nødder, mulle kælder, æbler, let citrus og lidt mineralitet. Smagen er lækker med blide bobler, god friskhed men samtidig en cremet fornemmelse med karamel, æbler, gær og let bitterhed i slutningen. Blød, frisk og cremet … sådan. Og fantastisk start på aftenen.

Forhandles af Erik Sørensen Vin, pris 369,95 kr.

Rating 6/7 

2011 Scotto Cellars, Heavyweight Cabernet Sauvignon Champ Jim The Gent, Californien, USA

Regnfuld onsdag … indevejr og der er tændt op i brændeovnen. Sønnike og jeg gør klar til aftenens program Den store bagedyst på DR1 ved selv at bage en kage med bunde, chokolade ganache, fondant m.v. Mens vi anstrenger os nyder jeg denne Heavyweight Cabernet Sauvignon Champ Jim The Gent fra Scotto Cellars … eller i hvert fald et par glas af den ;o)

Tror nu ikke, at vi når deltagerne i Den store bagedyst til sokkeholderne … kagen ser ikke specielt pæn ud, ganachen er skilt, den første bund fik et tak for meget og solbærcremen har svært ved at stivne. Ved ikke helt, hvor vi havner. Tror nu ikke, at det har noget at gøre med vinen.

Jeg har tidligere smagt andre vine fra Scotto Cellars, bl.a. har Vinspecialisten de vine, som Scotto Cellars laver i eget navn under navnet Scotto Family Cellars.

Scotto Cellars laver vine under et utal af brands, jeg nævner i flæng; 99 Vines, Bass Creek, Black Ridge, Brownstone, BrownWood, Compagno, Dancing Grape, Delta Luna, En Pointe!, Grace Bridge, Havenscourt, Heavyweight, Howling Moon, Limited Lot, NAPA by N.A.P.A., Pink Umbrella, Regio, Sera Fina, Silver Peak, Stonewood, Three Muscateers og Villa Armando. Puha.

Scotto Cellars har en historie helt tilbage til Ischia i Italien, hvor Salvatore Dominic Scotto i midten af ​​1800-tallet begyndte at lave bordvin, og solgte det, som familien ikke kunne drikke, til sine naboer, hvoraf den ene i øvrigt senere blev hans hustru. Han lærte sit første barn Dominic alt han vidste om vinfremstilling og Dominic fulgte i sin fars fodspor og producerede vin i sin fritid, mens han arbejdede som et skibsbygger.

I 1903 emigrerede Dominic og hans familie til New York og slog sig til sidst ned i en Brooklyn, ikke langt fra havnen, hvor han genoptog sin karriere som vinmager og solgt fem-gallon krukker rødvin fra hans hestevogn. Som hans vin forretning voksede, besluttede han at blive forhandler og åbnede Scotto Liquors lige efter spiritusforbuddet blev ophævet.

Langsomt voksede vinfirmaet, men først i 1948 lavede de deres egen vinmærke, som de kaldte Villa Armando, og vinen kom til at hedde “Rustico”, det italienske ord for rustik. De første mange år blev vinen vinificeret og flasket af Mondavi på hans anlæg i Californien, men i 1961 købte Scotto Cellers egen vingård og vineri, nemlig Gariti Winery i Pleasanton, som selvfølgelig straks blev omdøbt til Villa Armando. Dette betød, at man for første gang kunne producere vinen 100% selv og kontrollere kvaliteten fra vingården til flasken. I dag er Villa Armando ét af ​​de ældste vinmærker i USA.

Det er i dag 5. generation af Scotto familien, som drives vinhuset, nemlig i form af Anthony III, brødrene Paul og Michael samt søstrene Natalie og Anne. De producerer og sælger fortsat vin fra Villa Armando, men har også udviddet forrretningen betydeligt med nye vinmærker – som jeg vist nævnte – og via opkøb af jord i Lodi, Napa Valley og Amador County.

Denne 2011 Heavyweight Cabernet Sauvignon skulle – så vidt jeg kan finde ud af – være et blend på 76% Cabernet Sauvignon, 14% Syrah og 10% Zinfandel, mens Skovgaard Vine – den danske forhandler – siger, at vinen er et blend af Cabernet Sauvignon, Syrah og Barbera, lagret på egefade.

Vinen kommer i øvrigt med 3 forskellige etiketter og navne på 3 forskellige boksere. Hvorfor ved jeg ikke … sikkert et markedsføringsfif … så skal folk lige ha’ alle 3, og det har jeg også. Jeg har dog fået mine i gave. Og med hver etikette en ny bokser, og i årgang 2011 er det henholdsvis “Champ” Big John, “Champs” Giant Jess And Bob The Bruiser og sluttelig denne “Champ” Jim The Gent.

Heavyweight

Og det er en rigtig power, chokolade vin … men det rigtig uppercut får den nu imidlertid aldrig ind. I næsen er der solbær, marmelade, chokolade, ristede toner, lidt grønt, engelsk lakrids og sødme. Smagen er solrig, fyldig, varm og opulent. Den er blød, cremet … men også lidt éndimensionel med solbær, kaffe, chokolade og stor sødme. Men power og sol i rigt mål. Knockout … næææ, der når vi nu aldrig hen.

Forhandles af Skovgaard Vine, pris 129,95 kr., men kun 69,95 kr. ved køb af 12 stk..

Rating 3,5/7  

Og her er det færdige resultat af Magnus’ og mine anstrengelser:

Kagen

2012 Umberto Cesari, Moma Rubicone Rosso, Emilia-Romagna, Italien

Efter en skøn efterårstur til Skagen med den obligatoriske gåtur til Grenen, en lige så obligatorisk fiskefrokost på havnen og tilsvarende stop ved solnedgangskiosken i Gl. Skagen, så havde efterårskulden vist nået ind i vore skelletter.

Tiltrængt varme …. så vi indtog aftensmaden på vej retur, nemlig på Aalbæk gl. Kro. Almindelig dansk kromad … wienerschnitzel til kone og børn, rødtunge til mig og vinen valgte jeg, nemlig denne Moma Rubicone Rosso fra vinhuset Umberto Cesari.

Vinhuset Umberto Cesari ligger lige udenfor byen Castel San Pietro Terme, og ikke mere end 5 kilometer fra Autodromo Enzo e Dino Ferrari … hvilket i Formel 1 sprog også kaldes Imola banen, én af de hurtigste Formel 1 baner i hele sæsonen.

Vi er i Ferraris hjemland, Emilia-Romagna … kendt for gode vine, italienske gastronomiske specialiteter så som parmesanost og parmaskinke og så sandelig også et par berømte småbiler som Lamborghini i Bologna og Ferrari i Modena.

Vinhuset Umberto Cesari er grundlagt i 1967 af Umberto Cesari, fast besluttet på at revolutionere den dengang langt fra prestigiøse vinbranche for Sangiovese vine. I dag anses han som en af pionererne for sit område og bliver også lokalt kaldt for Mr. Sangiovese. I dag er det dog sønnen Gianmaria Cesari, som driver vingården med råd fra sin gamle fader.

I alt har Umberto Cesari 170 hektar vinmarker mellem bløde bakker i det billedskønne Emilia-Romagna, og det betyder ikke mindre end 680 kilometer rækker med 1,2 millioner vinstokke, primært Sangiovese men også de andre lokale druer Albana, Pignoletto, og Trebbiano. Herudover dyrker Cesari også de internationale sorter Sauvignon, Merlot og Chardonnay.

Umberto Cesari blev i 2011 kåret til “Italian Winery of the Year” af IWSC I London. IWSC er en af de mest seriøse og prestigefyldte konkurrencer, og det er derfor en meget stor ære at vinde. I alt laver vinhuset omkring 3,5 millioner flasker vin årligt.

Denne Moma Rosso IGT eller også kaldt Moma Rubicone Rosso er lavet på 80% Sangiovese, 10% Cabernet Sauvignon og 10% Merlot. Stokkene er i gennemsnit 15 år gamle. Navnet Mona har Umberto valgt på grund af, at han selv kalder vinen for “My Own Masterpiece” … heraf forkortelsen Moma, og laves i både en rød og en hvid udgave. Den er fadlagret 6 måneder på store italienske egetræsfade og 3 måneder på flaske.

Selve vi er tæt på Imola banen, så er der imidlertid ikke meget stejlende hest over vinen. I næsen er der solbær, henkogte kirsebær, næsten marmelade, søde krydderier, salvie, grønne blade og vanilje. Smagen er meget sød … også for sød. Der er søde kirsebær og vinen er blød, blid og meget sød. Det er en typisk pleaser … rund og let tilgængelig … men det bliver lidt for fluffy og med for lidt syre/rygrad. Jeg havner lidt under middel.

Forhandles af Kjær & Sommerfeldt, pris 105 kr.

Rating 2,5/7  

2009 Weingut Geheimer Rat Dr. von Bassermann-Jordan, Königsbacher Ölberg GG Spätburgunder Trocken, Pfalz, Tyskland

Spätburgunder på en mandag … helt forkert, men kan vel tilgives, når det nu er efterårsferie? Og hvilken Spätburgunder, nemlig denne Königsbacher Ölberg Grosse Gewächs Spätburgunder Trocken fra vinhuset med det fremragende navn Weingut Geheimer Rat Dr. von Bassermann-Jordan.

Vingården er grundlagt af Jordan familien tilbage i 1718, men flyttede først til deres nuværende beliggenhed i Deidesheim i 1783, hvor det var Andreas Jordan som lagde grundstenen for deres gode Riesling vine. Han fik gjort vinene fra Weingut Geheimer Rat Dr. von Bassermann-Jordan berømt i hele Tyskland, bl.a. var vinene meget efterspurgt af den tyske digter/politiker Johann Wolfgang von Goethe.

Faktisk har man på vingården i dag nogle af flaskerne fra starten af vingården. I vinkælderen er der lavet et museum, hvor man kan se deres ældste vin, en 1706’er … altså fra før vingården officielt startede. Fra år 1880 og frem har man alle årgangene.

Deres tørre Riesling vine har en etikette i Jugendstil, hvor den romerske kejser Probus er afbilledet. Etiketten på 1811’eren er én af de ældste vinetiketter i Tyskland. 1811’eren er i øvrigt én af de bedste årgange i historien … overhovedet. På vingården kaldes den komet-årgangen, og påstås den dag i dag at være ganske drikkelig.

Successen medfører også, at Andreas Jordan i 1815 køber den nærtliggende Ketschauer Hof, som har betydelige og værdifulde vinmarker med de bedste beliggenheder. Da sønnen Ludwig Andreas Jordan overtager driften er vinhuset ganske anerkendt, og Ludwig Andreas ender da også med en post i Rigsdagen. Efter hans død arver datteren vinhuset, og da hun er gift med en Bassermann, som også ligger navn til vinhuset. Senere i 1917 adles familien … så kan der stoppes et “von” med i titlen og dermed fremkommer det nuværende navn Weingut Geheimer Rat Dr. von Bassermann-Jordan.

Frem til 2002 forblev vinhuset på familien Bassermann-Jordans hænder. I 2002 – efter næsten 300 år eje – solgte Dr. Gabriele von Bassermann-Jordan imidlertid vinhuset til forretningsmanden Archim Niederberger. Og siden Archim Niederberger overtog roret, er der taget anseelige tiltag for at højne kvaliteten yderligere.

Selve vingården og de omkringliggende bygninger har gennemgået en total renovering, og der er yderligere kommet en gourmetrestaurant, et luksushotel og et brasserie til. I kældrene er det dog fortsat vinmageren Ulrich Mell, som siden 1996 har stået for produktionen. Men efter ejerskiftet er der også sket store investeringer i såvel vinmarker som vinproduktionen.

Men sidste år (2013) døde Achim Niederberger pludselig pga. en alvorlig sygdom, så i dag er det hans kone Jana, som viderefører vinhuset efter Achims visioner.

Weingut Geheimer Rat Dr. von Bassermann-Jordan ejer af 42 hektar og nogle af de mest anerkendte marker, bl.a. markerne Deidesheimer Kieselberg, Paradiesgarten, Deidesheimer Mäushöhle, Grainhübel og specielt Grosse Lage markerne Forster Ungeheuer, Hohenmorgen, Kalkofen, Pechstein, Freundstück in Forst, Kirchenstück, Langenmorgen in Deisheim, Jesuitengarten og Ölberg, som alle er med til at give husets store Grosse Gewächse vine.

Hos Bassermann-Jordan laver man nu både Gutsweine, Ortsweine, Erste Lage og Grosse Lage/Grosse Gewächse vine.

Denne vin kommer fra marken Ölberg … eller helt korrekt Königsbacher Ölberg, en mark som ligger i den nordlige udkant af det kommunale område Königsbach og grænser op til Ruppertsberg. Navnet Ölberg … Oliebjerget … skyldes et lille mini-kapel, som i 1879 blev af ægteparret Herzel. Her kunne man – under vandring til de store kirker – lige stoppe op og bede. I mini-kapellet var der et billede, som viste Kristus på Oliebjerget … og deraf kom altså navnet til denne vinmark.

Placeringen af marken er østvendt. Denne eksponering kombineret med en jordbund, der består af sandsten, ler og kalksten, giver næsten perfekte forhold for den generelt meget krævende Pinot Noir. Vinen er lavet med traditionel gæring og lagring på nye egetræsfade.

I glasset fint teglfarvet … lys og indbydende som en ungmø. Duftmæssigt den velkendte søde kostald, som jeg bare elsker hos de tyske Spätburgundere. Meget animalsk, meget burgundisk og ellers er her godt med frugt, hindbær, læder, vanilje, mandler, marcipan og sjovt nok også godt med chokolade. Efter lidt tid i glasset og godt med luft, så forsvinder det animalske præg en smule.

Smagen er præget af meget direkte frugt, meget stringent og ren i frugten. Der er godt med mineraler og våde sten, godt med syre og lidt krydrede toner. I eftersmagen får jeg en lidt pebret undertone. Vinen er på ingen måder easy-going, hvilket er fantastisk. Det er specielt de mineralske facetter, som er lidt spændende her. En vidunderlig vin til fordybelse … hmmmmm.

Jeg har fået vinen i gave, men den forhandles hos Vinspecialisten, hvor prisen er 425 kr.

Rating 5,5/7  

2003 Weingut Markus Molitor, Riesling Alte Reben Edition 5, Mosel, Tyskland

Nå, men jeg havde da også taget lidt Mosel Riesling med i sommerhuset … og hvilken én. Det var nemlig denne 2003 Riesling Alte Reben Edition 5 fra Weingut Markus Molitor, som holder til i Haus Klosterberg i Bernkastel-Wehlen ved Zeltingen i midten af Mosel distriktet.

Markus Molitor er 8. generation af Molitor på vingården i Mosel. Han overtog i 1984 – i en alder af blot 20 år – driften af familieejendommen og de stolte traditioner med produktion af Riesling vine fra Mosel.

Ved overtagelsen var gården alene på 7½ hektar, hvilket frem til i dag er udvidet til 38 hektar, hvoraf 95% er beplantet med Riesling, fordelt på 15 forskellige parceller.

Markerne er nemlig Brauneberger Klostergarten, Brauneberger Mandelgraben, Bernkasteler Graben, Bernkasteler Badstube, Bernkasteler Lay, Graacher Himmelreich, Erdener Treppchen, Ürziger Würzgarten, Zeltinger Schlossberg, Zeltinger Himmelreich, Zeltinger Sonnenuhr, Graacher Domprobst, Wehlener Sonnenuhr og Wehlener Klosterberg.

Alle druer høstes i hånden og der udvises den største respekt for naturlig omgang med vinen hele vejen gennem processen. Alle vine gæres med naturligt gær og varer nogle gange til næstkommende sommer. De fleste vine lagres på en kombination af ståltank og egetræsfade, for at frembringe mest mulig kompleksitet.

Selve ejendommen hedder som nævnt Haus Klosterberg, og stammer oprindeligt fra 1800-tallet. Ejendommen er i 2009 og 2012 blevet restaureret, så den i dag fremstår med den tidligere tiders storhed. Det nye vinotek på ejendommen er også et arkitektonisk højdepunkt i Mosel, og har bl.a. vundet prisen “Architekturpreis Wein 2013″.

Markus Molitor producerer i dag omkring 260.000 flasker årligt.

Denne Riesling Alte Reben Edition 5 er det svært at finde information om. Så vist jeg kan se, så kommer druerne til vinen fra marken Zeltinger Deutschherrenberg, som ellers leverer druer til Molitors Auslese Riesling’er, men denne er en Trocken … tør udgave. Stokkene skulle – efter sigende – være omkring 60 år gamle, men på etiketten afslører intet af dette … udover at vinen kommer fra de berømte stejle bakker i Mosel.

I glasset er vinen langt mere gul end Riesling normalt, og duftmæssigt godt med petroleum, modne pærer, nektariner, abrikos, hasselnødder og noter, som man ellers kan finde i søde vine. Virker meget intens og koncentreret, og det indtryk følger i smagen. Smagen er virkelig koncentreret med både sødme og syre, mineralitet … elegant, fin og smidig … nærmest nektar med syre. Meget elegant, og en vinen har en fin syre til trods for en alder på 11 år … ganske imponerende.

Købt i Tyskland, pris 19,90€ … eller ca. 148 kr.

Rating 5,5/7  

2013 Weingut Dr. Loosen, Loosen Bros. Dr. L Riesling, Mosel, Tyskland

Efter en weekend uden vin, så røg jeg mandag op i sommerhuset til hustruen … hun havde selvfølgelig en flaske stående med et slat tilbage … den skulle jeg da smage. Det var denne Loosen Bros. Dr. L Riesling fra Weingut Dr. Loosen, som holder til på St. Johannishof i Bernkastel lige ned til Mosel floden.

Dr. Loosen har jeg skrevet om på bloggen tidligere, bl.a. da jeg for et par måneder siden smagte hans 2012 Wehlener Sonnenuhr Riesling GG, men denne vin hører nu til i den anden ende af skalaen, da denne Loosen Bros. Dr. L Riesling er husets entry-level Riesling.

Weingut Dr. Loosen har været drevet af Loosen familien i mere end 200 år. Siden 1988 har det været Ernst Loosen, som har stået for driften. Da Ernst overtog tøjlerne, så indså han hurtigt, at der var basis for at lave vine i verdensklasse.

Gamle lavtydende vinstokke, hvoraf nogle er upodede pre-phylloxera Riesling med mere end 120 år på bagen, samt ikke mindst store besiddelser på seks af Mosels fornemste ”Grand Cru” marker: Bernkastler Lay, Erdener Treppchen, Ürziger Würzgarten, Wehlener Sonnenuhr, Erdener Prälat og Graacher Himmelreich. Navne, som får mundvandet til at løbe over på enhver feinschmecker.

Ernst havde inden overtagelse af den fædrene vingård i Mosel arbejdet jorden rundt på nogle af verdens bedste vingårde, så han havde fået en række idéer til, hvordan kvaliteten af vinene kunne forbedres. Han begyndte straks med foretage grøn høst, altså drastisk reducere og forbedre udbyttet i markerne. Han standsede brug af kemiske sprøjtemidler og indførte organisk gødning, og denne bæredygtige tankegang fik han også overført til andre områder, brug af materialer, mere genbrug, energi effektivitet og vandbesparelser.

Ved høst startede han en meget mere selektiv sortering og i kælderen blev der også indført nye metoder, hvor vinen fik en blidere behandling.

Og resultaterne udeblev heller ikke. De internationale vinskribenter har nu i mange år anerkendt Dr. Loosens talenter og kvaliteter. Blandt andet kårede Gault Millaus tyske vinguide ham som ”Winemaker of the year” i 2001. Decanter kårede ham som ”Man of the year” i 2005, samme år som Wine & Spirits placerede ham blandt ”The world’s 50 most influential winemakers” og Wine International kårede ham som ”Whitewine maker of the year”.

Ernst Loosen er måske den person som de seneste tyve år har gjort den største indsats for at bringe den tyske Riesling tilbage til fordums ære og værdighed. Hans kamp imod dem som laver dårlig vin og dermed spolerer Rieslings renomme har været utrættelig, og selvom der er andre fremragende producenter i og omkring Mosel er der næppe nogen af de andre der kan bryste sig med et så utrætteligt ambassadørarbejde, som det Ernst Loosen har udført i den gode vins tjeneste.

I dag driver Ernst Loosen også vingården J.L. Wolf i Pfalz, ejer firmaet Loosen Bros. USA, som står for import og salget af alle hans vine til det amerikanske marked. Han er også med i et andet joint venture i USA, nemlig J. Christopher Wines i Oregon, hvor han laver vine sammen med vinmagere Jay Somers. Med andre ord, så er Ernst Loosen en ihærdig mand.

Nå, men tilbage til denne Loosen Bros. Dr. L Riesling, som ikke er lavet med druer fra vingårdens egne marker. Druerne er derimod købt hos udvalgte vinbønder i Mosel, og er feinherb, hvilket kan oversættes med halvtør. Huset bruger Loosen Bros. på etiketten, hvilket formentlig refererer til, at Ernst broder Thomas Loosen også er en del af foretagenet … om end det er Ernst, som er ejer af Weingut Dr. Loosen.

Duftmæssigt lidt abrikos, fersken, blomster, nødder … petroleum … ja måske, men meget, meget svagt. Smagen er sød, let perlende med en sød-krydret note. Der er både sødme og syre, men syren meget tilbagetrukket, således det er sødmen, som er den dominerende. Lidt flad i udtrykket og mangler lidt mineralitet og tørhed, og det gør samlet, at vinen bliver lidt “varm” i udtrykket.

Købt i Super Best, hvor prisen er 60 kr., ved køb af 2 flasker.

Rating 3,5/7 

2011 Vinos de Benjamín Romeo, Predicador Tinto, Rioja, Spanien

Vinen på jobbet i tirsdags var denne Predicador Tinto fra et berømt vinhus i Rioja, nemlig Vinos de Benjamín Romeo, også kaldet Bodega Contador. Vinhuset ligger få hundrede meter øst for byen San Vicente de la Sonsierra, et område fyldt med vinhuse … og det lyder jo bestemt ikke ringe.

Bodega Contador er grundlagt i 1995 af Benjamín Romeo, da han købte en købte en hundrede år gammel hule hugget ind i klippen under slottet i byen San Vicente de la Sonsierra.

Han begyndte samtidig at købe vinmarker for at blive rigtig vinproducent … eller bodeguero som man siger i Rioja. I 1996 lavede han sin første årgang af vinen La Cueva del Contador, produceret i sine forældres garage i San Vicente de la Sonsierra.

Inden købet af de gamle kældre havde Benjamín Romeo arbejdet som vinmager på Bodegas y Vinedos Artadi. Det vinhus gik i øvrigt senere hen og fik de berømte 100 point af Robert Parker, nemlig for vinen Viña el Pisón, men det var nu et godt stykke tid efter Benjamín Romeo havde forladt Artadi.

I de efterfølgende år opkøbte Benjamín Romeo yderligere vinmarker, og i 1999 lavede han sin første årgang af vinen Contador … husets nye topvin. Produktionen var dog begrænset af både de ydmyge faciliteter i forældrenes garage samt kapaciteten i det gamle kælder.

Gennembruddet for Benjamin Romeo kom i år 2000, hvor Contador scorede 98 point af Robert Parker … en score, som Benjamin dog tog med ophøjet ro og kommentaren; var det alt? Efterfølgende har Benjamín Romeo da også høstet såvel 98 point i 2001 som 99 point i 2003, indtil det hele kulminerede i 2004 med 100 point. Efterfølgende år 2005 af Contador opnåede også imponerende 98 Parker point.

Dermed findes der i dag kun to bodegaer i Rioja, som har modtaget de berømte 100 points af Robert Parker, Bodegas y Vinedos Artadi og Vinos de Benjamín Romeo.

Successen gjorde det også muligt for Benjamín Romeo at flytte fra garagen. Sammen med arkitekt Hector Herrera tegnede Benjamin en topmoderne vingård, som blev bygget i 2006-2008, lige mellem alle vinmarkerne, eller i hvert fald nogle af dem, for Vinos de Benjamín Romeo har i alt 50 små parceller. Samlet ejer bodegaen omkring 30 hektar vinmarker, som alle dyrkes og passes biodynamisk.

Der laves 8 forskellige vine på Vinos de Benjamín Romeo, nemlig og selvfølgelig topvinen Contador og derudover vinene La viña de Andrés Romeo, La Cueva del Contador, denne Predicador i både en hvid og en rød udgave, A Mi Manera, Carmen Hilera og endelig Qué Bonito Cacareaba.

Predicador ligger sådan nærmest midt i feltet af vinene, og er lavet med druer fra yngre vinstokke, typisk mellem 20 og 35 år. Druerne kommer fra forskellige marker, nemlig markerne Murmurón, Ábalos, Cuba Negra, Canoca, Sacramento, Guiasol, Chulato, San Francisco, Paulejas, La Rad, Emparrado, Bardallo, Hoyo, Maltabaja, Mangada og Concova y Valseca. Vinstokkene gennemgår en nærmest fanatisk grønthøst, hvor der kun efterlades en klase druer pr. gren.

På Vinspecialistens hjemmeside står det, at vinen er et blend på 93% Tempranillo og 7% Grenache Noir. Det er imidlertid ikke rigtigt for denne årgang 2011, hvor blendet er 91% Tempranillo og 9% Mazuelo (Carignan). Det er kun den fritløbende juice, der benyttes, hvilket bevirker, at mosten har en utrolig ren frugt samt et minimalt indhold af bitterstoffer. Vinen har lagret 16 måneder på ét år gamle franske egetræsfade. Der laves årligt omkring 90.000 flasker af denne vin.

I næsen er der røde kirsebær sammen med fyldige solbær. Herudover har jeg noteret bær, mentol, mynte, cigaræsker og egetræ, jern eller sten, krydderier og lidt fed i næse og der er også lidt sødme. Selvom smagen er fyldig, blød og cremet, så er der en kølig stil over vinen, hvilket er meget tiltalende. Godt med frugt og friskhed, fin balance og tanninerne virker også bløde. Måske en smule flad i eftersmagen sammen med lidt egenoter, men ganske fornøjelig vin.

Købt hos Vinspecialisten, pris 220 kr.

Rating 5/7  

2009 Weingut Robert Weil, Kiedrich Turmberg Riesling Spätlese, Rheingau, Tyskland

Den sidste vin på Fru Larsen blev en sød Kiedrich Turmberg Riesling Spätlese til desserten. Vinen kommer fra Weingut Robert Weil, som ligger ved byen Kiedrich i Rheingau.

Vingården blev grundlagt i 1867 af Dr. Robert Weil, der på dette tidspunkt var professor på Sorbonne Universitet i Paris. På grund af den fransk-tyske krig blev han nødt til at forlade Frankrig, og han købte de første vinmarker i Kiedrich, hvor han ernærede sig som journalist og med tiden erhvervede de bedste marker på Kiedricher Berg.

Takket været Dr. Robert Weil forudseenhed og indsigt samt vilje til at investere blev hans vine hurtigt kendte i internationale kredse, og hans vine vandt indpas på de royale middagsborde over hele Europa som det hvide modstykke til de store røde Bordeaux-vine. I dag ledes vingården af William Weil, der er 4. generation af familien.

Godset er på 90 hektar, fordelt på vinmarkerne Kiedrich Klosterberg, Kiedrich Turmberg og Kiedrich Gräfenberg, som udelukkende er tilplantet med Riesling, som altid siden starten har været den primære drue på vingården. Kiedrich Gräfenberg er husets Grosse Lage vinmark.

Der satses på kvalitet, bl.a  med kraftig kontrol af udbytte fra vinmarkerne og selektiv, manuel plukning. Ligeledes i kældrene, hvor vinene vinificeres så blidt som muligt, hvilket garanterer produktionen af vine på et højt kvalitetsniveau.

Denne Kiedrich Turmberg Riesling Spätlese er lavet med druer fra marken Kiedrich Turmberg. Turmberg ligger på en skråning bestående af skifer, og er ligesom Gräfenberg én af Robert Weils bedst beliggende vinmarker. Marken har sit navn Turmberg (tårnbjerg) efter det tidligere slot Burg Scharfenstein, som ærkebiskopperne af Mainz lod bygge omkring 1160 på bjerget nordøst for Kiedrich.

Slottets tårn indgik faktisk på et tidspunkt i våbenskjoldet for Mainz, og har altså også lagt navn til denne vinmark på 3,8 hektar, som udelukkende er ejet af Weil. Slottet er i øvrigt i dag en ruin, men tårnet består fortsat.

I næsen godt med eksotiske frugter, fersken, mango, muskat, ovnristede nødder, blomster samt lidt honning … og måske en anelse citron. Smagen er sød … men med fin tørhed, kompleksitet og våde sten, ferskensten eller i hvert en eller anden form for mineralitet. Selvom vi er i den søde afdeling, så er der en anelse syre til at holde tingene sammen, og det er dejlig vin til en dessert.

Forhandles af Jysk Vin, men har ikke fundet denne på deres hjemmeside. Vil gætte på, at prisen ligger omkring 250 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2009 Tenuta Bellafonte, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Næste vin på Fru Larsen var rigtig spændende, en Montefalco Sagrantino fra et ganske lille hus i Umbrien, nemlig Tenuta Bellafonte Società Agricola. Ren Sagrantino … power og tanniner. Tør på den fede måde.

Tenuta Bellafonte ligger i hjertet af den mest uberørte del af Umbrien, kun to skridt fra Bevagna, i nærheden af den lille charmerende landsby Torre del Colle og vingården ligger med en betagende udsigt over bakkerne med skove, velplejede vinmarker og oliventræer med de pjuskede og sølvfarvede kroner.

Vingården er grundlagt, ejes og drives af ægteparret Peter & Sabina Heilbron, mens vinfremstillingen er lagt i hænderne på den ansatte vinmager Beppe Caviola. Peter er født i Milano, men familien stammer oprindelig fra Tyskland.

Han havde inden etableringen af Tenuta Bellafonte Società Agricola i 2007 arbejdet nogle år som administrerende direktør for to store firmaer indenfor spiritus og øl, men hans passion for vine og det unikke terroir i Montefalco gjorde, at han tog springet som selvstændig vinbonde.

Peter ejer i alt 27 hektar jord, hvoraf de 7 hektar er tilplantet med vin … og udelukkende Sagrantino. Resten af jorden er skov, en mindre frugthave og 2.500 oliventræer af sorterne Frantoio, Leccino og især Moraiolo. Vinmarkerne ligger i en højde mellem 260 og 320 meter over havets overflade, og jordbunden er hård, stenet og har godt med ler.

I bedst italienske stil drives der selvfølgelig også et mindre hotel med 5 værelser. Hele ejendommen drives økologisk og bæredygtigheden er tænkt ind i alle detaljer fra arbejdet i markerne til bygning af de underjordiske kælderfaciliteter.

Der produceres kun én vin, som repræsenterer det absolut ypperste, området kan præstere, nemlig denne Montefalco Sagrantino. Alle druer høstes med hånden og sorteres og afstilkes inden gæringsprocessen, som foregår udelukkende med de i kælderen naturligt forekommende gærstammer.

Processen varer et 2-3 uger, hvorefter vinen overføres til store fade – ikke mindre end 30 hektoliter – af slavonsk eg, hvor den lagrer i 36 måneder inden den ufiltrerede aftapning på flaske. Inden vinen frigives til salg, lagrer den yderligere 10 måneder på flaske.

Men hvordan smager vinen så? Duftmæssigt er her solbær, tørhed, tørrede krydderier, babybræk (på den fede måde), meget animalsk, hvilket jeg jo er ganske vild med, blæk, kul, kridt og én eller form for mineralitet. Smagen er først og fremmest præget af stor tørhed og godt med tanniner. Vinen er både stram og kødfuld … nærmest renser munden … fuck, hvor er den tør, sidder nærmest på fortænderne, men det gør den også charmerende. Tørheden og tanninerne er dog meget fint integreret i syren, og den høje alkoholprocent på 15% mærkes heller ikke. Virkelig en vin med karakter. Thumbs Up.

Forhandles hos Jysk Vin, pris 249  kr.

Rating 5,5/7