På den fabelagtige restaurant Le Case della Saracca i Monforte d’Alba bestilte jeg mer’ Nebbiolo saft … og det blev denne Nebbiolo Perbacco fra vinhuset Vietti.
Vinhuset er oprindelig grundlagt i 1873, men det var først i 1919, at Mario Vietti startede med at flaske og sælge sine vine i det meste af Italien og fik dermed skabt en god forretning. Det blev dog hans svigersøn Alfredo Currado – gift med Luciana Vietti – der i 1952 overtog driften og fortsatte med at producere kvalitetsvine, og samtidig den første til at vinificere enkeltmarksvine fra hans vinmarker Brunate, Rocche og Villero.
Det var nyt på daværende tidspunkt og Alfredo Currado gjorde således Vietti til et af tophusene i Piemonte. Han var samtidig et af de første vinhuse, som begyndte at eksportere vine til det amerikanske marked.
Alfredo blev også kaldt Arneis’ fader, da han i 1967 investerede en del tid og midler på at forstå og udvikle den næsten glemte druesort, som i dag trivles i bedste velkommende i specielt Roero området.
Det var også Alfredo Currado, som sammen med hustruen Luciana i 1970 startede med at få italienske kunstnere til at udsmykke nogle af etiketterne på deres vine … en praksis, som fortsat eksisterer.
Siden 1990 har det været Alfredo og Lucianas søn Luca Currado, som har stået for driften og produktionen. Han er uddannet ønolog og har efter sin uddannelse arbejdet i henholdsvis Bordeaux og USA, inden han overtog driften fra sin far. Han får dog hjælp fra sin svoger Mario Cordero, som står for markedsføring og salg.
Vietti har samlet 35 hektar vinmarker, hvorfra de laver ikke mindre end 17 forskellige vine.
I 2016 blev Vietti imidlertid solgt til Krause familien … de driver en kæde dagligvarebutikker i USA og elsker Barolo. De købte også året før et andet Barolo hus, nemlig Enrico Serafino. Det er dog aftalt, at både Luca Currado og Mario Cordero uændret skal fortsætte driften af Vietti.
Her smager vi husets Langhe Nebbiolo, som Vietti kalder Nebbiolo Perbacco, hvor druerne kommer fra forskellige marker i både Barolo og Barbaresco området. Hver mark vinificeres separat og den alkoholiske gæring varer 3-4 uger.
Efter endt fermentering og en malolaktisk gæring så lagrer vinen hele 2 år på en kombination af både barriques og store slavonske egefade … og først derefter blandes de forskellige produktioner i rustfrie ståltanke inden aftapning på flaske.
Næsen er lækker landlig, rustik og animalsk. Der er violer, læder, tobak, kirsebær, lidt maskulin måske … har mørk, balsamiske noter, blomster, sæbe og skovbund, alt i et herligt mix.
Smagen er kraftig og fyldig … klart en fyldig og mørkere Langhe Nebbiolo med nogen fedme, masser af tætpakket frugt, som dog har en rigtig fin renhed. Det er cremet, blødt og har runde tanniner, men der mangler en smule lethed og elegance … men for pokker hvor den kraft og saft.
Forhandles af Niche Vine, hvor en flaske koster 210 kr.
Fabio Fantino mente, at jeg også skulle smage hans Langhe Rosso Monprà … en lidt sjov vin, som er lavet på halv Barbera og halv Nebbiolo.
Fabio Fantino på Azienda Agricola Conterno Fantino startede med at skænke den småtørstige vinblogger et lille glas af denne Dolcetto d’Alba Bricco Bastia.
Monforte d’Alba er en lille by, hvor alt drejer sig om vin. Den lille købmand er også kun åben engang imellem. Men vinbarer og gode restauranter er der flere af. Vi besøgte bl.a. Barolo Bar til lidt frokost, hvor der også blev presset en flaske vin ind … Langhe Bianco Princìpi fra Conterno Fantino.
Lidt omvendt sluttede smagningen hos Réva med en hvidvin, nemlig husets Langhe Bianco Grey, som er lavet med 50% Sauvignon Blanc og 50%, Sauvignon Gris fra 2 af husets marker.
Næste vin, som Francesco Spadaro skænkede, var Révas Barbera d’Alba Superiore, hvor druerne kommer både fra Sebastiano og Ravera marken lige ved vingården.
Med de sidste to Barolo’er fra Parusso, så kom der også lidt alder på. Den ene var denne Barolo Bussia Riserva Oro fra 2010, som i øvrigt er en fantastisk årgang i Piemonte.
Smagningen hos søde Guilia Parusso startede med et glas bobler … lidt utraditionelt lavet på ren Nebbiolo og lavet efter champagnemetoden eller Metodo Classico Brut, som metoden kaldes i Italien.
Houlberg har tidligere smagt en vin fra 
Og vi fortsætter i Sydtyrol, nemlig i den lille by Appiano, hvor vi finder kooperativet Cantina San Michele eller på tysk St. Michael-Eppan, som står bag denne Gewürztraminer.