Tag-arkiv: Italien

Vinanmeldelser

2011 Giuseppe Mascarello e Figlio, Barolo Monprivato, Piemonte, Italien

2011 Mascarello, Barolo Monprivato, Piemonte, ItalienVi sluttede vor vinaften totalt eksklusivt med denne Barolo Monprivato fra det klassiske vinhus Giuseppe Mascarello e Figlio, der ligger i Barololand ved byen Castiglione Falletto, blot et par kilometer nord for Monforte D’Alba. Imidlertid skulle det vise sig, at vinen var lidt en Tornerose … men mere om dette senere.

Giuseppe Mascarello e Figlio er en af de store traditionalister i Barolo og regnes blandt Italiens ypperste producenter både lokalt og internationalt.

Huset blev grundlagt i 1881 af Giuseppe Mascarello, men det var Giuseppes søn Murizio Mascarello, som i 1904 købte vingården Monprivato i Castiglione Falletto og fik tilplantet markerne med både Nebbiolo, Dolcetto og Barbera, som lagde grunden for vinhusets senere succes.

Siden er vingården gået i arv fra generation til generation, og i dag er det Mauro Mascarello, der står i spidsen sammen med konen Maria Teresa. som står for administrationen, samt sønnen – selvfølgelig også døbt Giuseppe – som også er uddannet ønolog fra landbrugsskolen i Alba.

Mascarello familien har i dag i alt 15 hektar vinmarker, der alle ligger indenfor Barolo området. Nogle er en del af Mascarellos Monprivato ejendom, og dermed en del af familiens historie, mens andre er tilkøbt af Mauro.

Der er i alt 7 forskellige vinmarker, nemlig Monprivato, Bricco, Codana, Toetto, Villero, Santo Stefano di Perno og Scudetto. Og selve Monprivato marken på 6,13 hektar har været i familiens eje siden 1904, men er en gammel vinmark, hvor der har været dyrket vin siden 1666 jf. gamle arkiver og den er da også blandt de 11 marker, som oprindeligt blev anvendt til Barolo.

Marken er ligger ved Castiglione Falletto i 280 meters højde, har en undergrund med ler, silt, mergel og kalksten samt en ideel sydvestlig eksponering … helt perfekt for Nebbiolo. Mascarello laver kun denne vin i de bedste årgange … ellers går druerne til hans andre Barolo’er og de dårligste til hans Langhe Nebbiolo.

Vinen er lavet helt traditionelt med gæring i store egetræskar over 20-25 dage med laget af skallerne ovenpå. Efter endt fermentering er vinen lagret 30 måneder på store slavonske egefade. Det er en vin, som huset lavede første gang i 1970 og som i den store årgang 2010 i september 2015 blev kåret til Italiens bedste vin af den ansete avis Corriere della Sera.

Denne årgang 2011 har fået 95 point af både Wine Advocate, Wine Enthusiast og Wine Spectator. Med andre ord burde det således være en værdig afslutning på vinaftenen.

I næsen er der nogle mælkede noter, drikkeyoghurt, bacon, flæsk, røget kød, masser af træ og nok også alt for megen træ, lidt kanel, en klar syrlighed, spidskommen, kamfer, fennikel, violer, nogle lidt sjove krydderier … men for pokker, hvor fylder træet meget … lidt som om, at der er noget ubalance i vinen i øjeblikket, træet ikke integreret eller bare noget uorden, en lille dissonans.

Smagen er meget tør, klart meget italiensk og alle gættede også, at det måtte bære italienske Nebbiolo. Det er virkelig tørt, meget tørre tanniner, frugten ren … men igen rammer en lille ubalance, nærmest en uligevægt, en lille skævhed, som helt klart ikke skal være der. Jeg havde i starten flasken mistænkt for prop, men korkproppen havde ingen fejl … what so ever.

Jeg vil så i stedet gætte på, at vinen pt er inde i en lukket periode, hvilket kan ske for gode Barolo’er. Da jeg sidste år besøgte Parusso i Monforte d’Alba, så fortalte Guilia Parusso, at en vin kunne komme ned i en dal, for senere at blive mere frisk igen. Dér oplevede jeg det på egen krop … først med deres 2010 Barolo Bussia Riserva Oro, som var helt væk, og 2000 Barolo Bussia Riserva XX, som var freaking fantastisk.

Vine er levende … på godt og ondt.

Mascarello Barolo Monprivato forhandles flere steder, men en 2012’er kan fås til 999 kr. hos Vinomani, mens vinen i denne årgang 2011 koster 1.700 kr. hos Unika Vine. For år tilbage kunne sådan en flaske købes i SuperBest til 600 kr., så priserne på god Barolo er virkelig røget i vejret.

Vinanmeldelse 4/7
Vinanmeldelser

2014 Foradori, Morei Teroldego Vigneti delle Dolomiti, Alto Adige, Italien

2014 Foradori, Morei Teroldego Vigneti delle Dolomiti, Alto Adige, ItalienHver gang gang jeg smager en vin fra Elisabetta Foradori bliver jeg en smule mere forelsket … hendes vine smager himmelsk og det gælder også denne 2014 Morei Teroldego Vigneti delle Dolomiti.

Azienda Agricola Foradori ligger ved byen Mezzolombardo 10 kilometer nord for Trento og godt en kilometer vest for Adige floden og omkring 20 kilometer nord for Gardasøen … sådan set lige mellem Gardasøen og Brenner-passet på kantet af Alperne i det klippefyldte Trentino-Alto Adige område.

Vingården er grundlagt af i 1901 og blev i 1929 købt af Vittorio Foradori. Hans søn Roberto overtog driften i 1960, men efter hans død i 1976 måtte hustruen Gabriella Casna Foradori overtage produktionen.

Siden 1984 har det imidlertid været datteren Elisabetta, som har drevet foretagendet. Hun var endda kun 17 år, da hun reelt overtog produktionen. Men med gode råd fra vennerne Marc Kreydenweiss, Pierre Frick og Olivier Humbrecht i Alsace, så har Elisabetta fundet sine egne ben med fokus to glemte lokale druesorter, nemlig den røde Teroldego og hvide Nosiola.

Samtidig har Elisabetta siden 2002 drevet vingården biodynamisk, certificeret siden 2009 og laver vinene som i gamle dage, bl.a. laves hvidvinene på Nosiola med skindkontakt og i lagringen anvendes i dag primært store amphora lerkrukker og alene egefade i meget begrænset omfang. Lerkrukkerne er tinajas fra Villarrobledo i Spanien.

Allerede fra starten i 1984, hvor Elisabette hurtigt opdagede Teroldego druen, startede hun med et omfattende arbejde med at udvælge og kortlægge de forskellige kloner af Teroldego på gårdens ældste marker, for at kunne tilplante med det bedste plantemateriale.

Der er mange forklaringer på, hvor druesortenTeroldego har sit navn fra. Nogle mener, at det er tysk dialekt af Gold aus Tirol, mens andre siger, at navnet kommer fra Tirelle, som refererer til de snore eller wirer, som druestokkene bindes op med.

Den mest plausible forklaring er måske nok, at druen stammer fra en by med navnet Teroldege eller Teroldeghe, som allerede er nævnt i dokumenter tilbage fra det 15. århundrede.

Man har for nyligt opdaget, at Teroldego er i familie med sorten Dureza, som stammer fra Frankrig og var en de druer, som Syrah oprindelig blev skabt ud fra. Nogle sammenligner dog også vine på Teroldego med Zinfandel vine, hvilket jeg slet ikke er enig i.

Teroldego havde egentlig for utallige år siden et anerkendt ry, men udviklingen gik imod kvantitet frem for kvalitet og de højstydende kloner blev hele tiden selektioneret, hvorved fremstilling af kvalitetsvine på druen var helt gået i glemmebogen.

Da Elisabetta besluttede at genskabe kvaliteten, så var det ikke nok at nedsætte udbyttet. Kvaliteterne var gået tabt, så det var absolut nødvendigt at finde og udskille de få stokke med de gamle, små druer og lavt udbytte.

Sammen med sin mand Rainer Zierock fik de via deres dyrkning og genetiske arbejde reddet den gamle druesort. Hendes første vin på Teroldego var vinen Granato, som hun udgav første gang i 1986. Den satte vitterlig Teroldego på verdenskortet og gav Foradori et ry som Trentinos fremmeste vinproducent.

Elisabetta hører således i dag til blandt eliten af vinmagere og er den absolutte foregangskvinde i Trentino distriktet, ligesom hun er en af de vigtigste skikkelser blandt de kvindelige italienske vinmagere og kaldes bl.a. også dronningen af Teroldego.

For Teroldego druen fylder da også 70% af Elisabettas 26 hektar vinmarker. Derudover er der 20% Manzoni Bianco, 5% Nosiola samt 5% Pinot Grigio. Den årlige produktion ligger på omkring 160.000 flasker vin, fordelt på 8 forskellige vine.

I vinkælderen er Elisabetta også gået sine egne vej, bl.a.  presser hun ikke længere al mosten ud af druerne, men kun omkring 75%, hvilket sikrer en høj koncentration og et mættet udtryk. Derudover laves de to enkeltmarksrødvine Morei og Sgarzon samt hvidvinene Nosiola og Fuoripista Pinot Grigioalle med vinificering og lagring med drueskallerne i 8-9 måneder på amphora lerkrukker.

Dermed bliver de hvide teknisk set orangevine, altså macererede hvidvine, men vinene bliver – sjovt nok – slet ikke orange. De øvrige vine gærer henholdsvis i betontank og store åbne gamle fade af enten eg eller akacietræ.

Desværre døde Rainer Zierock i 2009, så derefter har Elisabetta drevet vingården sammen med deres 3 børn Emilio, Theo og Myrtha Zierock. Det er Emilio, der har overtaget vinproduktionen, Theo står for administration og handel administrerer vinproduktion, mens Myrtha tager sig af Foradoris marker.

Morei Teroldego Vigneti delle Dolomiti er netop en af de vine, som både er vinificeret og lagret på amphora lerkrukker. Hvor Sgarzon kommer fra marker med ren sand, så er Morei fra stenet marker. Ved gæringen er druerne lagt i lag med helklaser og hele bær. Lagringen i lerkrukker varer omkring 9 måneder, hvorefter vinen er flasket ufiltreret.

Lidt funky næse, virkelig blomsterrig med sorte kirsebær, tranebær, violer, blæk, røg, mælkede noter, yoghurt, grønne oliven, vanilje samt mælkechokolade, mineraler og en klar italiensk syre. Der er grønne grene, bark og lidt røg. Det er som en lille Mini Mascot … starter lidt langsomt med at få klemt sig ned, men pludselig – med speederen i bund – kommer alt det sjove frem.

Smagen er let, saftig med en fin, feminin og elegant syre, nogle balsamiske træk på skuldrene, frugten ufattelig frisk, levende samt dansende, lidt peber, godt med tanniner, som ganske vist virker ret lette, men sætter sig på tænder og i svælget. Vinen er nærmest helt burgundisk i stilen, men har en meget stram, barsk, irettesættende og nådesløs syre, masser af blomster og finhed.

Forhandles af Niche Vine, hvor en flaske koster 295 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7 
Vinanmeldelser

2016 Cantina Filippi, Monteseroni, Veneto, Italien

2016 Cantina Filippi, Monteseroni, Veneto, ItalienSoave er i mine øjne perlen i Veneto området. En række små producenter laver fremragende hvidvine på specielt Garganega druen … og det er netop sådan en, at vi nu har fået i vinglasset, nemlig vinen Monteseroni fra Filippo Filippi på Cantina Filippi.

Cantina Filippi ligger lige nord for den lille by Castelcerino, og det er omkring 8 kilometer nord for Soave by. Vinhuset hedder egentlig Visco & Filippi Aziende Agricole Associate, da det drives af den ambitiøse Filippo Filippi og familien. Visco er navnet på moderens familie og vinhuset har da også været i deres eje siden det 12. århundrede.

Det var dog først for omkring 100 år siden, at familien startede produktionen af vin, men det betyder da også, at en del af husets 20 hektar vinmarker har stokke tilbage fra 1950’erne.

Det er Filippi, der er husets drivende kraft … en vildmand, som med urkraft siden 2007 har drevet huset biodynamisk. De 20 hektar jord ligger i 320-400 meters højde med undergrund af vulkansk basaltisk jord og er fordelt på markerne  Castelcerino, Vigne della Brà, Monteseroni, Turbiana og Calprea.

På markerne dyrkes primært Garganega samt Trebbiano du Soave, mens vinene laves alene med druerne naturlige gær, ligesom der slet ikke hverken filtreres eller anvendes svovl … i det hele taget ønsker Filippi at gribe så lidt ind i produktionen som muligt.

Her smager vi altså hans Monteseroni fra marken af samme navn … klart huset varmeste og mest kalkholdige mark i 350 meters højde med 70-80 år gamle stokke. Det er 100% Garganega, som er lavet på rustfrie ståltanke, hvorefter den også lagres på samme sur lie i 10 måneder inden vinen tappes på flaske.

I glasset er vinen meget gul … sådan mørkegul, mens duften er ganske urtet, grøn, animalsk og landlig. Det er sådan lidt en vild duft, syrlig/sur, nærmest overgæret med overmodne æbler, blomster og så masser af urter.

Smagsmæssigt er vinen meget anderledes end duften … virkelig blød, cremet, ultrablødt faktisk, helt zenatigt. Den nærmest smelter i munden. WAUW. Der er masser af overmodne æbler, pærer og hvor er det dog elegant. Mild, smuk, forførende … et zen øjeblik, når den smelter i munden, vildt lækker vin. Far er glad.

Forhandles af Vintro, hvor en flaske koster 210 kr.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

2017 Sergio Gozzelino, Barbera d’Asti, Piemonte, Italien

2017 Sergio Gozzelino, Barbera d'Asti, Piemonte, ItalienAzienda Agricola Gozzelino Sergio er et lille familiedrevet vinbrug, der ligger et par kilometer øst for den lille by Costigliole d’Asti omkring 13 kilometer syd for Asti. Men derfra smager jeg nu – for nu at sige det ligeud – en røvlækker Barbera d’Asti.

Gozzelino familien har samlet 25 hektar vinmarker, som de har passet siden 1886, men de blev dog først ejere af deres marker i 1914, da det mest af jorden igennem århundreder havde været en del af byens gamle slot Castello di Costigliole d’Asti, som tilhørte greven Marchesi Filippo Asinari, som var politiker og raffineret vinkender.

Castello di Costigliole d’Asti var senere residens for Virginia Elisabetta Luisa Carlotta Antonietta Teresa Maria Oldoini … eller lidt mere mundret kendt som grevinden af Castiglione. Hun var af ægte aristokratisk familie, var klog på politik og blev betragtet som en af ​​århundredets smukkeste kvinder.

Det siges, at hun var Napoleon 3. af Frankrigs elskerinde, men derudover var hun også et kendt motiv i fotograferingens tidlige historie. Nå, men historien om slottet endte med, at det i 1928 blev overtaget af kommunen, men inden havde Gozzelino familien altså fået købt de marker, som de havde passet og plejet i over 28 år.

I dag anvendes Castello di Costigliole d’Asti til en masse forskellige kulturbegivenheder, men huser derudover et nationalt museum for arkitektur og antropologi … og såmænd også en international skole for finere madlavning. Derudover er slottet hvert år også centrum for l´Asta del Barbera … en stor Barbera auktion, som er et stort tilløbsstykke.

Gozzelino familien har deres 25 hektar marker ved Bricco Lu … en lille høj, hvor det siges, at solen skinner mere end på alle de andre marker, men tågen på kølige morgener ligger jo også altid lavt. På markerne dyrker familien både de røde druer Dolcetto, Barbera, Nebbiolo, Brachetto og Grignolino samt de hvide Chardonnay, Cortese og Moscato.

Det er i dag Sergio Gozzelino, som driver vingården med hjælp fra næste generation Lorenzo, der er 5. generation på vingården. De to laver samlet en række forskellige vine … herunder altså denne Barbera d’Asti, som er lavet på 100% Barbera.

Druerne er efter høsten afstilket og så gæret sammen med skallerne. Vinen er alene lavet på rustfrie ståltanke og har efter endt fermentering lagret på en kombination af stål- og betontanke, men altså helt uden lagring på egefade. Og det kan absolut smages i vinen, som fremgår meget frisk.

Vinen har en virkelig dejlig næse … meget frisk frugt, kirsebær … ja nærmest proppet med friske kirsebær, hindbær, blåbær og blommer, meget landlig og næsten animalsk i udtrykket og jeg fanger også lidt blomsteragtige aromaer.

Smagen er også meget frisk og frejdig med friske og lidt bitre kirsebær, ristede mandler, stram og let syrlig frugt, fin balance, meget svage tanniner, men for pokker hvor har vinen en meget ren, rank og slank smag. Det er vitterlig en frisk Barbera og sgu også en rigtig god én af slagsen, for friskheden og letheden i vinen klæder virkelig Barbera druen.

Forhandles af VinVerden, hvor en flaske koster 89 kr.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2012 Giulia Negri, Langhe Pinot Nero La Tartufaia, Piemonte, Italien

2012 Giulia Negri, Langhe Pinot Nero La Tartufaia, Piemonte, ItalienVed Distintos branchesmagning på Domestic i Aarhus smagte jeg en Barolo fra den unge, smukke Giulia Negri. Mads fra Højbjerg Vine spurgte, om jeg også havde smagt Giulias Pinot Noir vin, der i hans bog er ret fantastisk? Det havde jeg lille uoplyste ignorant imidlertid ikke … men det råder jeg så bod på nu og har Langhe Pinot Nero La Tartufaia årgang 2012 i glasset.

Og F U C K det smager godt. En kosmologisk, ujordisk fætter-kusine-sammensmeltning af Barolo og Bourgogne … men det skal jeg selvfølgelig nok alt sammen vende tilbage til om lidt.

Lad os først kigge nærmere på denne Langhe Pinot Nero La Tartufaia, hvor druerne kommer fra marker tæt ved Serradenari … Barolos eget bjerg, hvor den højeste beliggende vinmark Marassio ligger i 530 meters højde. Giulia har kaldt vinen La Tartufaia, som  som betyder trøffeljæger, da området ved Serradenari er rig på trøfler … som den søde Barologirl og hendes crew også løbende bruger tid på at finde.

Det er fra de køligste og nordvendte marker ved Serradenari, at Giuia dyrker Pinot Noir i 530 meters højde. Giulia Negri er nemlig kraftigt inspireret af Bourgogne, og har tidligere arbejdet i området, så det er vel blot naturligt, at hun prøver kræfter med druen.

Hendes Pinot Noir druer kommer fra stokke som er podet med de burgundiske kloner 777 og 837 samt  klon 131 fra Trentino. Vinen er lavet med spontangæring med druernes naturlige gærceller i store, kegleformede kar over 25 dage. Efter endt fermentering har vinen lagret 14 måneder på en kombination af 228 liters bourgognefade og 350 liters letristede tonneaux af fransk egetræ.

Herlig lys og transparent i glasset med nogle brune og orange nuancer som ædel Spätburgunder eller Bourgogne. Næsen er lyse, modne bær og den læner sig klart mere mod Bourgogne end imod Tyskland. Det er næsten også som om, at vinen har Barolo i blodet, ædelhed, modenhed, gammelt træ, mælkede noter, lidt jordbær, rabarber, ædel æteriske olier, mentololie, tigerbalsam, ristede nødder, gamle aviser … av, hvor er det lækkert.

I munden er vinen let, lys og levende saftig … det er cremet, elegant og modent på den absolutte lette facon. Der er i min bog et vellykket og smukt gadekryds mellem Barolo og Bourgogne … en køter, hybrid, bastard, men for fanden, hvor er det elegant. Det er lyse bær, svage og modne tanniner, og hvor smager det fremragende. Det glider behændigt igennem svælget og bringer dig lykkesaglig glæde.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske i nyere årgang koster 279 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7   
Vinanmeldelser

2018 Fontanafredda, Moscato d’Asti, Piemonte, Italien

2018 Fontanafredda, Moscato d'Asti, Piemonte, ItalienSelvom næste vin har ægte piemontiske gener og en form som et Stinger varmesøgende missil, så efterlader det ikke et stort hul efter detonation. Jeg snakker om denne Moscato d’Asti fra Fontanafredda i Serralunga d’Alba.

Historien om Fontanafredda startede allerede tilbage i 1858, hvor ejendommen blev købt af Vittorio Emanuele II som en gave til hans elskerinde Rosa Vercellana, som også kendt som La Bela Rosin. Senere blev gården overtaget af deres børn Maria Vittoria og Emanuele Alberto, som var greve af Mirafiori og Fontanafredda.

Det var dog først omkring 1867-1870, at man begyndte at lave vin på Fontanafredda og vingården var faktisk blandt de første til at lave Barolo vine. I perioden efter 1878 opkøbte grev Emanuele Alberto over 300 hektar vinmarker og skabte en hel by med egen kirke og skole et par kilometer nord for Serralunga d’Alba.

Da Emanuele døde i 1894 blev driften overtaget af hans søn Gastone og i 1918 nåede vingården sin absolutte højdepunkt med stor produktion og salg, over 200 ansatte og hele 40 familien bosiddende ved godset.

Men allerede 10 år senere startede nedturen, da alle markerne i 1928 blev ødelagt af phylloxera vinlus udbredelsen i Europa …  den værste katastrofe i vinens historie. Derefter kom den økonomiske depression, som startede i USA, men også ramte Fontanafredda, der i 1931 måtte opgive fortsat drift og blev overtaget af Monte dei Paschi di Siena Bank, som har ejet vinhuset indtil 2009.

Der kom ejerskabet igen på piemontiske hænder, da det blev købt af et joint-venture mellem forretningsmanden Oscar Farinetti, der ejer en stor supermakedskæde i Piemonte, Luca Baffigo Filangieri samt en kapitalfond, der også ejer en pæn andel af Monte dei Paschi di Siena Bank. Det estimeres, at vinhuset har en værdi på omkring beskedne 90 millioner euro.

Men det er også et pænt stor vinhus i Piemonte med ikke mindre end 122 hektar jord, hvoraf de 10 ligger i byen, hvor vinhuset har deres hovedsæde, mens 12 hektar er skov og 100 hektar vinmarker, hvoraf de 78 hektar ligger omkring Fontanafredda.

De laver alle typer vin … lige fra Barolo’er til billige mousserende vine som fx denne 2018 Moscato d’Asti, der er på 100% Moscato og først lavet med blid presning og efterfølgende gæring i ståltanke, hvorefter andengæringen sker i autoklave tanke efter charmat metoden ved lav temperatur. Vinen har beskedne 5% alkohol.

Næsen er virkelig sød … sådan med muskat, sukker, nøddet aroma samt en lidt kunstig aroma, som jeg slet ikke kan placere. Faktisk er der ikke ret megen duft i vinen … udover en slags kunstig sødme.

I munden er der blide bobler, men – for pokker – hvor er det sødt, og mere sukkervand end vin, eller måske mere saftevand med rigeligt sukker og så ganske svag alkohol. No go for jeres eller tålmodig vinblogger.

Forhandles i Coop supermarkeder, hvor prisen er 69,95 kr., mens en kasse med 6 flasker koster 390 kr.

Vinanmeldelse 2/7 
Vinanmeldelser

2015 Bertani, Ognisanti Valpolicella Classico Superiore, Veneto, Italien

2015 Bertani, Ognisanti Valpolicella Classico Superiore, Veneto, ItalienAlle Amarone elskere kender det store, gamle, klassiske og legendariske vinhus Bertani, der ligger smukt på skråningerne i Valpantena dalen. Der er derfra vi nu smager denne Ognisanti Valpolicella Classico Superiore i årgang 2015.

Cantine Bertani ligger helt præcis i den lille by Grezzana omkring 10 kilometer nord for Verona, og er grundlagt tilbage i 1857 af de to brødre Giovan Battista og Gaetano Bertani i Quinto di Valpantena. På det tidspunkt var Gaetano allerede en dygtig vinmager, som havde studeret i Frankrig hos Professor Guyot og lært nye tekniker.

Og fra starten anvendte brødrene de nye og moderne tekniker, både i vinkælderen samt i deres marker i Valpantena og Soave, men altid med respekt for de gamle traditioner. Og det gav succes … brødrene blev berømt i hele Verona området for deres professionalisme og kvaliteten af deres vine.

Bertani var dog også gode forretningsfolk, og de forstod værdien af selv at flaske vinene for at optimere fortjenesten. De investerede derfor yderligere og i slutningen af 1800-tallet blev husets vine også solgt i mange byer i USA, ja stort set over hele verdenen.

Den store berømmelse betød bl.a. også at deres vin i 1937 blev anvendt ved middagen i forbindelse med kroningen af Kong George VI i England. Derudover har vinhuset fået en lang række store hædersbevisninger for deres vine samt en masse internationale medaljer gennem årene.

I 1952 købte familien den vildt smukke 1700-tals barokvilla Villa Novare med tilhørende 220 hektar jord i Arbizzano nord fra Verona og omkring 5 kilometer svag sydvest for deres hovedsæde i Grezzana.

Det var oprindelig familien Fattori, som i 1735 havde begyndt byggeriet af villaen … nærmest ovenpå en vinkælder fra det 16. århundrede. Inden byggeriet var afsluttet, blev villaen i 1769 solgt til familien Mosconi. De færdiggjorde ejendommen og tilføjede en romantisk park på otte hektar anlagt i engelsk landskabsstil.

Derudover fokuserede familien Mosconi på vindyrkning og blev en af de største vinproducenter i Norditalien på den tid … men det er en helt anden historie.

I første halvdel af det 19. århundrede tog tingene en imidlertid en anden drejning. Herskabsvillaen blev forladt og både parken og en række værelser udsat for vandalisme. Det blev dog overtaget af det lokale kooperativ Cantina Sociale della Valpolicella, som omkring 1933 anvendte villaen som hovedsæde og de var også med til at gøre ejendommen ganske historisk.

Det var nemlig netop i kælderen under Villa Novare, at en af de ansatte på kooperativet ved en fejl glemte at standse gæringen på den søde Recioto og dermed skabte prototypen på det, som vi i dag kender som Amarone.

I dag har Bertani familien omdøbt den berømte ejendom til Villa Mosconi Bertani og renoveret den til fordums glans … en ganske imponerende bygning. Den er imidlertid ikke hovedsæde for vinhuset … det er fortsat ejendommen i Grezzana.

Selve vineriet i Grezzana betragtes i øvrigt også som værende et af de smukkeste i det dejlige Valpolicella Classico område.

Bertani har i dag omkring 200 hektar vinmarker, der ligger i både Valpolicella ved Villa Novare samt Valpantena, ved Gardasøen og derudover i Soave. Og det er fortsat med familien Bertani ved roet. De har dog ansat Gian Matteo Baldi, som direktør for foretagendet og Cristian Ridolfi som ansvarlig vinmager.

Bertani er blandt de få Amarone producenter, der ikke køber deres druer af lokale bønder, de anvender derimod udelukkende druer fra egne marker, og kan således selv kontrollere hele processen fra start til slut.

Hele produktionen er de senere år optimeret, men vinene laves fortsat laves efter de klassiske forskrifter … blot med det bedste mulige udstyr til rådighed. Bertanis vine er anerkendt over hele verden for deres exceptionelle kvalitet, og beundringsværdige håndværk.

Bertani producerer i dag ikke kun de kendte vine som Secco Bertani, Villa Arvedi eller Amarone Classico, men også bl.a. flot Soave og IGT Verona. Her smager vi deres 2015 Ognisanti Valpolicella Classico Superiore DOC … en vin jeg tidligere har smagt i årgang 2014.

Vinen er lavet på 80% Corvina Veronese og 20% Rondinella, som kommer fra husets gamle vinstokke på marken Ognisanti ved Tenuta Novare  … en sydvendt mark, som Bertani har ejet siden 1957 og har sit navn efter et lille kapel, som lå lige midt i marken i gamle dage.

Druerne høstes forholdsvis sent, typisk i anden halvdel af oktober måned, hvilket er muligt på Ognisanti marken. Det giver sammen med en lang maceration masser af koncentration samt blød, sød frugt til vinen.

Fermenteringen sker i rustfrie ståltanke med en konstant og kontrolleret temperatur på 20 grader, hvorefter vinen lagrer hele 18 måneder på franske barriques, heraf 25% nye fade. Efter flaskning lagrer vinen 6 måneder på flaske inden frigivelse.

Næsen byder på modne kirsebær og blommer, søde krydderier, en fyldig aroma, hvor sødmen og krydderierne fylder godt sammen med lidt eg, babybræk – på den gode måde – og sammenlagt egentlig en meget behagelig, rund og venlig duft.

I munden er vinen herlig frisk og har en flot balance mellem syre og sødme. Der er lidt peber, frugt meget direkte og frisk. Det er en vin, som alle vil kunne lide … en pleaser, men aldrig med for meget og samtidig tilstrækkelig syre til en rank ryg. Der mangler måske lidt dybde, men har en god smag og slutter med syrlig, bitter sødme.

Bertani forhandles herhjemme bl.a. af Uhrskov Vine og VildMedVin, men denne er ikke fundet i sortimentet. I hjemlandet koster vinen 16,90€ … svarende til omkring 126 kr.

Vinanmeldelse 4/7 
Vinanmeldelser

N.V. Albino Armani, Prosecco Extra Dry, Friuli-Venezia Giulia, Italien

N.V. Albino Armani, Prosecco Extra Dry, Friuli-Venezia Giulia, ItalienAlbino Armani er et italiensk vinhus med hovedsæde i byen Dolcé i Veneto. De har endda sammenlagt 3 vinerier i Veneto, et i Alto-Aldige samt et i Friuli-Venezia Giulia … og det er fra sidstnævnte, at vi smager denne Non Vintage Prosecco Extra Dry.

Vinhuset drives af Albino samt hustruen Egle Armani, som ikke har nogen forbindelse til Armani tøjmærket. Albinos familie har i stedet været vinbønder siden 1607, hvor Domenico Armani i sin tid grundlagde vinhuset og hos den lokale notar fik noteret papirer på overtagelsen af faderen Simones ejendom.

I dag ejer Armani samlet 220 hektar vinmarker fordelt på de 5 ejendomme … henholdsvis i Marano i Valpolicella, i Dolce tæt på Gardasøen, ejendommen Casa Belfi i San Polo di Piave ved Treviso nord for Venedig, Vallagarina i Trentino i Alto-Aldige og endelig ved byen Sequals i appellationen Friuli Grave i Friuli-Venezia Giulia regionen.

Denne Albino Armani, Prosecco Extra Dry, som er lavet 100% på druen Glera, som er den lokale historiske drue, som altid har været brugt til at lave Prosecco. Den er lavet på den såkaldte Charmat metode, som adskiller sig fra den klassiske Champagne metode ved at andengæringen foregår på lukkede tanke – her over 3-4 måneder – og ikke på flaske, hvilket selvfølgelig er langt billigere. Ved aftapning på flaske tilsættes der en smule sukker.

Næsen er klart noget melon, honningmelon, pærer, blomster og der fornemmes allerede i duften pænt sødmeniveau, lidt gær, godt med nødder, valnødder og endda nødder i sirup.

Smagen er på ingen måder, hvad man vil forstå som Extra Dry, men sådan er det oftest med Prosecco. Det er en sød, mousserende vin, her med små bobler, som hurtigt fader, ingen vild dybde, men det er i stedet for en rigtig pleaser. Der er i smagen også pærer, afdæmpet grape, æblemost og søde krydderier. Det er måske lidt for sødt til vinbloggeren, men jeg kender mange, som vil knuselske den.

Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster 100 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 3,5/7 
Vinanmeldelser

2009 Svoltacarrozze, Toscana Rosso IGT, Toscana, Italien

2009 Svoltacarrozze, Toscana Rosso IGT, Toscana, ItalienDenne lidt undseelige Toscana Rosso IGT fra vinhuset Azienda Agricola Svoltacarrozze di Meoni Sebastiana med en pop-smart etiket tog virkelig røven … øhh bagdelen, bagperronen og agterpartiet på jeres ellers altid sobre vinblogger.

Det skal jeg nok vende tilbage til.

Svoltacarrozze ligger lige nord for byen Vescovado i Toscana … vel omkring 15 kilometer nordvest for Montalcino og er grundlagt i 2001 af Sebastiana Meoni med hjælp fra hendes far … vinmageren Giulio Meoni og i starten også vinmageren Nando Benassi.

Sebastiana Meoni har samlet alene 8 hektar med vinstokke plantet tilbage i 1998, som dyrkes fuldstændig økologisk, selvom huset ikke er certificeret … det er simpelthen for omstændigt og dyrt.

Hun laver alene én vin, nemlig denne Toscana Rosso IGT, som hun årligt laver 6.000 flasker af. Den er lavet på 90% Sangiovese og 10% Cabernet Sauvignon, som er lavet klassisk som i helt gamle dage uden de mindste tilsætninger. Efter endt fermentering er vinen så lagret 4 år på store slavonske fade og aftappet uden filtrering og næsten uden brug af svovl.

I glasset er vinen vel medium i farve, dog med klar orangebrun kant, men duften er animalsk og måske endda biodynamisk er mine første tanker, for vinen har den herligste landlige aroma. Der er både krudt, svovl, tændstikker, prut og bio rygende mødding, men på en fin, let og vel nærmest burgundisk let facon … og ved første snus ville jeg aldrig ha’ gættet, at det er  Sangiovese og Cabernet Sauvignon.

Der er også nogle florale noter, blomstersæbe, ribs, rabarber, solbær, tørv, brunkul og nogle syrlige drops. Lige nedenunder første lag kan man også dufte en mineralsk syre, måske endda lidt vanilje og kanel. Med lidt luft i glasset dæmpes de animalske noter en anelse, hvorfor en dekantering kan være en idé for de mest stokkonservative. Jeg elsker sgu duften.

Smagsmæssigt har vinen også en fabelagtig lethed, virkelig fin, sart, skrøbelig med en burgundisk feminin side, hvilket kombineret med en stor saftighed gør vinen meget letdrikkelig. Det løber sgu lige ned med største fornøjelse. Der er tørre tanniner, krisp bid, spændstig og igen masser af lyse bær, hindbær, ribs, rabarber og samtidig helt utroligt, at vinen er 10 år … WAUW. Jeg er fan.

Og det var mig, som forinden kiggede på etiketten og tænkte, at denne flaske ser kedelig ud. Kedelig er det sidste, som denne vin er … og til prisen er måske årets køb. Man skal aldrig skue hunden på hårene, for så bjæffer den. Vuf. Jeg er umådelig facineret af Svoltacarrozzes Toscana Rosso, som får 6 hundepoter.

Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster 109,95 kr. ved køb af 6 flasker. Crazy!

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2017 Pagliarese, Chianti Classico, Toscana, Italien

2017 Pagliarese, Chianti Classico, Toscana, ItalienDenne DOCG Chianti Classico, fra det gamle, toscanske vinhus Pagliarese , der ligger lidt syd for den lille by San Gusmè, smagte jeg første gang for omkring et år siden i årgang 2016. Nu har jeg vinen i glasset igen … blot en årgang nyere.

Da jeg smagte 2016’eren skrev jeg også en del om vinhuset og dets lange historie. Det kan du læse om i blogindlægget. Her kigger vi i stedet blot nærmere på denne Chianti Classico, som er lavet på 90% Sangiovese, 5% Canaiolo og 5% Mammolo.

Fermenteringen er sket i rustfrie ståltanke ved 28-30 grader med daglig overpumpning og en efterfølgende maceration på 12-15 dage. Derefter er vinen lagret 10-12 måneder, hvorefter den er tappet på flaske og lagret yderligere en periode.

Lækker balsamisk, italiensk syre, tørre grene, godt med blæk, kirsebær, brombær, tranebær, plaster, medicinskab, mynte, anis, lakridspulver, tør tobak, røg, grannåle, masser af tørhed og pæn strenghed. Det er virkelig fin Chianti streng vin.

Smagen er ren frugt, syrlige tranebær, syrlige kirsebær samt jern … masser af jern, stram syre og godt med tanniner.  Der er en meget ren, stram, tynd og stringent smag med nogen blækagtig bitterhed, tørre mandler … og både bitterhed samt tanniner sidder lang tid i hele munden. Vi rammer lige et sted mellem 4,5 og 5 houlbergske tomler.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 165 kr., men ved køb af 6 flasker er prisen 148 kr.

Vinanmeldelse 5/7