De gode folk hos H.J. Hansen Vin i Odense havde dog også sørget for, at den internationale champagnedag kunne markeres helt korrekt … nemlig med den totalt elegante Brut Classic fra Champagne Deutz.

Suk, hvor har jeg dog savnet den champagne, som jeg sidst smagte for næsten 4 år siden, nemlig tilbage i november 2013. Derfor var det også et skønt gensyn og en god lejlighed til at skrive om champagnen og champagnehuset Deutz igen. Gode ting er værd at gentage, og champagnen levede også op til mine forventninger og erindring, men det vender jeg fluks tilbage til.

Champagne Deutz hed oprindeligt Deutz & Geldermann og blev grundlagt af de to vinkøbmænd William Deutz og Pierre-Hubert Geldermann i 1838 i byen Aÿ i Champagne.

William og Pierre-Hubert kom selv begge fra Aix-la-Chapelle, men stammede oprindeligt fra Tyskland, som også fra starten – sammen med Frankrig – blev deres vigtigste marked.

De lagde fra starten en linje, hvor kvaliteten var det primære. De opkøbte derfor løbende en række af de bedste vinmarker og udnyttede i produktionen deres store tekniske ekspertise og et indgående kendskab til vinmarkedet.

Allerede ved indgangen til det 20. århundrede havde champagnehuset opnået et solidt navn og solgte deres champagner til det meste af verdenen. Den linje blev sidenhen videreført af André Lallier, oldebarn af William Deutz og efterfølgende af familien igennem flere generationer.

Den store succes har også betydet, at Champagne Deutz siden grundlæggelsen af Syndicat des Grandes Marques de Champagne i 1882 har været et aktivt medlem af denne eksklusive organisation. Den består af de 20 bedste huse, kendt for deres kvalitet i både Frankrig og resten af verden, hvor der nydes luksus champagner.

I 1983 blev Deutz imidlertid opkøbt af Rouzaud familien, der også ejer champagnehuset Louis Roederer, Bordeaux slottet Château Vernous og det store Rhônehus Delas Frères.

Siden 1993 har Deutz været en fuldt integreret del af Louis Roederer Group, som også flere gange måtte indskyde kapital i foretagendet grundet en vaklende drift i starten af 1990’erne.

Redningsmanden for Deutz blev Fabrice Rosset, som blev ansat som ansvarlig for driften i 1996. Han stoppede Deutz’ fokus på at skulle konkurrere mod verdenens dyreste champagne Cristal og startede en mere beskeden, ydmyg tilgang, hvor Deutz skulle levere god kvalitet til fornuftige penge.

Han startede med at smage husets champagner og fandt en halv million flasker, som ikke levede op til hans kvalitetsnormer. Dem solgte han derfor til andre unavngivne champagnehuse.

Derudover fortsatte han egentlig blot med husets gamle kvalitetsnormer, hvor alle champagner udelukkende produceres af most fra første pres og med de gamle produktionsmetoder, der er nødvendig til fremstilling af store champagner.

Og det har givet pote …  Fabrice Rosset har øget kvaliteten i champagnerne, holdt en fornuftig pris og det har resulteret i et markant øget salg. Fra et salg i 1996 på omkring 600.000 flasker, så sælger Deutz i dag mere end 2 millioner flasker champagner årligt.

Den store vækst har betydet, at Fabrice Rosset i dag også køber både druer og vin fra andre vinavlere og kooperativer. Men fremstillingen af champagnerne sker fortsat på Deutz efter de gamle kvalitetsnormer. Denne praksis er fortsat uændret.

Denne Brut Classic er nok Deutz’ mest klassiske champagne … en Non Vintage, lavet på 34% Chardonnay, 33% Pinot Noir samt 33% Pinot Meunier. Selvfølgelig lavet efter den traditionelle champagne metode – Methode Traditionelle – dvs. med 2. gæringen på flaske.

Og hold nu kæft … sikke en smuk, aromatisk næse med gule æbler, gærede nedfaldsæbler, pærer, mandler, marcipan – af den tyske slags, toast, en blomstereng og mine mormors walesboller. Det dufter da for lækkert.

Champagnen har en frisk syre, meget små, tætte og blide bobler, som popper fint på tungen, svag grape samt en god vedvarende smag. Boblerne holder klart længere end foregående cava og champagnen virker langt mere helstøbt og balanceret. Frisk, frugtrig, fint og elegant. Det smager herregodt og måske en tak bedre end sidst jeg smagte den i 2013.

Forhandles af H.J. Hansen Vin aka Vinspecialisten, hvor en flaske normalt koster 395 kr. Fra 01.11.2017 og frem til nytår er prisen dog 300 kr. ved køb af 2 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7  

Og vi slutter champagne ræset af med denne Rosé … atter en champagne fra Boizels The Essential serie.

Evelyne Boizel og Christophe Roque har lavet champagnen primært på Pinot Noir, som udgør 50% af druerne.

Og endda er 8% af Pinot Noir druerne vinificeret som en rødvin, med druer fra husets bedste marker for Pinot Noir, nemlig Cumières og Les Riceys, inden assemblage og 2. gæringen på flaske. De øvrige druer er 30% Pinot Meunier og 20% Chardonnay. Den har lagret 3 år sur lie og tilsat en dossage på 8 gram pr. liter.

Duftmæssigt er det meget jordbær, jordbær … let note af gær, men derudover finder jeg ikke så mange andre elementer. Umiddelbart virker den lidt kedeligere end de øvrige bobler fra smagningen.

I munden en svag bitterhed, okay friskhed med svagt agressive bobler, citrus, mineraler. Okay, men stod nok svagest i feltet mellem andre flotte champagner.

Forhandles af Champaniac, hvor en flaske koster 319 kr.

Rating 3,5/7 

Jan og Carsten er et par gæve champagnefreaks, som med stor passion driver det lille importfirma Champaniac. Jeg var forleden til at champagnesmagning med Champaniac og første omgang bobler var denne Brut Réserve fra champagnehuset Boizel.

Og Boizdel er blot et af flere små huse, som Champaniac har udvalgt … små producenter, der laver høj kvalitet og lever op til deres motto om champagne for alle pengene. Og de har faktisk nogle ganske fornuftige priser på deres champagner.

Boizel ligger – meget passende – på Avenue de Champagne i Epernay og er grundlagt i 1834 af Louis Auguste Gabriel Boizel, som nogle år forinden havde giftet sig med Julie Martin.

Louis Auguste kom fra en gammel champagne familie i Etoges nær Montmort og hans bror var også borgmester i byen. Helt usædvanligt for denne tid, så kaldt ægteparret champagnehuset efter dem begge, altså Boizel-Martin.

I dag hedder huset dog alene Boizel og drives af 5. generation i form af Evelyne Boizel samt hendes mand Christophe Roque.  De sprang ind i familiefirmaet i 1972 efter en tragisk ulykke, hvor faderen Rene og broderen Eric – der skulle overtage driften – døde.

Siden 2011 har parret dog også haft hjælp fra deres børn Florent og Lionel, som begge har lært håndværket fra forældre og hos andre vinproducenter i både Frankrig og udlandet.

Champagnehuset ejer selv 7 hektar vinmarker fordelt på mange små parceller men derudover har de samarbejdsaftaler og langtidskontrakter med en lang række andre vinavlere, som leverer druer til Boizel.

Huset laver samlet 10 forskellige champagner, som er opdelt i 3 serier, nemlig The Essential, The Exeptional og The Jewels. Og denne Brut Réserve kommer fra første serie. Den er lavet på 30% Chardonnay, 55% Pinot Noir og 15% Pinot Meunier og lagret 3 år med gæren, altså sur lie.

Næsen byder på en svag gæret aroma med lidt abrikos, toast, lemon, fersken, pærecider, grønne blade, let mynte og en lidt landlig side, som egentlig klæder vinen ganske godt.

I munden er boblerne tætte … måske lidt agressive med syrlighed, bitterhed og en let sødme med lidt mandler, svag honning og virker sådan meget bestemmende i udtrykket, Lidt som en hustru ;o)

Forhandles hos Champaniac, hvor en flaske koster 249 kr.

Rating 4/7 

Torsdag bød på en 4-retters gourmetmiddag på Restaurant ET og den startede selvfølgelig klassisk med lidt champagne … en Brut Réserve fra champagnehuset Xavier Leconte, som holder til i den lille landsby Bouquigny omkring 15 kilometer vest for Épernay i Champagne.

Champagnehuset drives i dag af ægteparret Xavier og Sylvie Leconte. De overtog driften i 1978 og udgør 6. generation i det gamle hus, som oprindeligt er grundlagt af Henri Leconte, som egentlig var bødker, men slog sig ned som vinavler med 8 hektar jord.

Derefter leverede champagnehuset gennem generationer druer til andre producenter i Èpernay, men det blev ændret da Xavier overtog driften. Han fik med hjælp fra onkel Roger startet egenproduktion og producerer i dag omkring 62.000 flasker champagne hvert år.

Xavier Leconte har samlet 10 hektar vinmarker med de traditionelle champagnedruer Chardonnay, Pinot Meunier  og Pinot Noir. Champagnerne er opdelt i serierne La Gamme Classique, Cuvée Speciales, Collection Vintage og Les Spécifiques.

Denne Brut Réserve er fra førstnævnte serie …  lavet på 80% Pinot Meunier, 15% Pinot Noir og 5% Chardonnay. Selvfølgelig lavet helt traditionelt på champagnemetoden og lagret 36 måneder på henholdsvis barriques og foudres. Det er ikke en årgangschampagne, men derimod en N.V. – altså Non Vintage.

Og det er sgu en champagne med nogle af de klassiske dyder … en smuk oxyderende aroma med overmodne æbler, pærer og ristet brød, mens smagen er meget blød … og boblerne utroligt blide, næsten helt fes’ne, men det kan jeg sgu rigtigt godt lide. Der er ingen sure tanter her … bare letboblende vellyd.

Tror faktisk Restaurant ET er importør. Kan findes den på nettet, hvor den står til 200 kr.

Rating 5/7 

Denne Veuve Durand Réserve Brut er ikke en rigtig, rigtig champagne … altså fra et stort og fint champagnehus i Champagne eller endsige fra et lille og uundsegeligt et af slagsen. Den er ganske vist lavet af druer fra Champagne, men på en industriel fabrik i Tyskland.

Den kommer nemlig fra firmaet Schenk GmbH … der Wein Expert, som ligger i byen Baden-Baden i Tyskland. Det tyske GmbH er dog kun en lille del af Der Schenk Gruppe, som er et stort schweizisk foretagende, som har afdelinger og vingårde i mange lande og laver vine fra hele verden målrettet både supermarkeder, detailhandlere og restauranter.

Den schweiziske koncern er grundlagt tibage i 1893 af Arnold Schenk, som med et koncept om at lave vine fra Europa via opkøb af druer fra vinavlere i en række europæiske land, bl.a. ved at oprette datterselskaber i de respektive lande og udnytte den lokale tilstedeværelse.

Således har koncernen i dag selskaberne, Schenk Italia i Bozen i det nordlige Italien og Bodegas Murviedro i provinsen Valencia i Spanien og er fx med disse to selskaber blandt de førende vineksportører i de to lande med et bredt produktsortiment. I Frankrig ejer koncernen vinhuset Henri de Villamont i Savigny-lès-Beaune i Bourgogne samt Veyrat Latour i Gironde i Bordeaux. I Belgien ejes selskabet Schenk Benelux og i England ejes selskabet Buckingham Schenk.

De franske vinhuse omfatter også Château de Châtagneréaz, Domaine du Martheray, Château Maison Blanche, Château d’Allaman, Cave St-Pierre og Cave St Georges.I Tyskland sidder selskabet i Baden-Baden på store markedsandele af den samlede vinhandel i Tyskland, og det gælder selvfølgelig også i hjemlandet Schweiz. Og på fabrikken i Baden-Baden produceres der vine fra hele verdenen … og altså også champagne.

De senere år er der tilkøbt flere vingårde, bl.a. Castello di Querceto i Toscana samt franske vinhuse som Château d’Aigueville, Obrist i Vevey, Maurice Gay og Domaine du Mont d’Or i Sion, Bolle i Morges og Henri Badoux i Aigle.

Altså et rigtigt stort foretagende, som også laver mere end 600 forskellige vine fra lande i hele verdenen, fx også Australien, Chile, Grækenland … blot for at nævne nogle få. Denne Veuve Durand Rèserve Brut er ikke engang i deres katalog, men er formentlig produceret direkte til den danske marked. Den er lavet på druerne Pinot Noir, Pinot Meunier samt Chardonnay … og altså på anlægget i Baden-Baden, men ellers har jeg ikke yderligere oplysninger om champagnen.

Men den smager såmænd udmærket … duften sådan lidt kvæde, nødder, honning, tyggegummi og måske lidt indelukket. Det er ikke oxyderende noter, men noget der-hen-af. Smagen er præget af blide bobler, meget blød og rund med en vis sødme. Der mangler måske en smule stram op samt en portion mineraler, men på terrassen smagte den ganske okay.

Forhandles i Aldi, hvor prisen er 100 kr.

Rating 3,5/7  

Slinger Bistro anbefalede denne champagne til vores velkomstsnacks … Brut Premier fra Louis Roederer, som jo også er et af de gamle, klassiske champagnehuse, som er kendt for deres Cristal Cuvée de Prestige champagner. Denne er deres basis Non Vintage champagne.

Champagnehuset ligger i byen Reims og er grundlagt i 1776 som Dubois Père & Fils, men da Louis Roederer arvede huset fra hans onkel i 1833, så ændrede han omgående navnet og begyndte at markedsføre champagnerne i det store udland, bl.a. i Rusland, hvor Zar Nicholas II udnævnte Louis Roederer som officiel hofleverandør.

Det russiske marked blev således Louis Roederers største marked, men da revolutionen kom, så mistede huset dette marked … og i USA havde man spiritusforbuddet … hvorefter det i en periode så meget sort ud for champagnehuset. Imidlertid begyndte man at markedsføre prestige champagnen Cristal, som huset egentlig havde skabt specielt til zaren i 1876 og var opkaldt efter den karakteristiske flaske.

Det var med Léon Olry-Roederer i spidsen, at man fik vendt økonomien og overskuddet blev brugt til at investere i nye marker som Cramant, Chouilly, Louvois, Hautvillers, Aÿ, Vertus, Verzy, Avize, Cumières, Verzenay og Le Mesnil. I dag tæller champagnehuset i alt 240 hektar vinmarker, som er fordelt på ikke mindre end 410 parceller.

Det er i dag fortsat et familieforetagende, ejet af Rouzaud familien … efterkommere fra Louis Roederer. Det er nu Frédéric Rouzaud, som er 7. generation og ansvarlig for det imponerende hus og en produktion på over 3 millioner flasker champagne hvert år.

Og der er penge i champagne, for familien har også ekspanderet via opkøb af franske vinslotte. Således ejer champagnehuset i dag slottene Château de Pez og Château Haut-Beausejour i Saint Estèphe i Bordeaux. I 2006 købte familien Rouzaud også aktiemajoriteten i Château Pichon Longueville Comtesse de Lalande samt Château Bernadotte.

Derudover ejer familien også champagnehuset Deutz, Ramos Pinto Port i Portugal, Domaines Ott i Provence og derudover laver familien også vin i Californien på Roederer Estate og Scharffenberger Estate.

Nå, men her har vi husets almindelige champagne Brut Premier, som for ikke så længe siden blev kåret som verdens bedste Non-Vintage Champagne af Decanter World Wine Awards, foran flere end 350 andre Champagner. Bedømmelsen blev foretaget af 219 internationale dommere, hvoraf 75 af dommerne har en Master of Wine og 13 Master Sommeliers.

Champagnen er lavet på omkring 40% Chardonnay, 40% Pinot Noir samt 20% Pinot Meunier. Den har – ligesom vintage champagner – lagret 3 år inden remuage og degorgering og 6 måneder efter. Den er den ansvarlige ønolog Jean-Baptiste Lécaillon, som har lavet champagnen.

Og det er også en rigtig fornuftig champagne, hvor der i næsen er lidt toast, pærer, valnødder samt en smule oxyderede noter. Boblerne er ikke voldsomme, men med en tilpas tyngde, godt med syre … men ikke en stram syre … mere en blød syre.

Forhandles flere steder, bl.a. DeluxLife, hvor prisen er 339 kr.

Rating 4,5/7  

Det siges, at heldet favoriserer den forberedte, den der er klar, den der gør sig umage. Hermed købt, enig, agree, hovedet på sømmet, spot-on, money in the bank, spot-on, bingo, banko og right-O.

Det er sgu også derfor, at jeg denne lørdag sidder med et glas champus, firstprice fra den kompetente Martin hos Extra Brut Vinimport. Han har smagt mere champagne end de fleste … helt sikkert mig … og han er vild med denne Partition Extra Brut fra champagnehuset J-M Sélèque. Nogle af hans kunder kalder den endda hjernedød god.

Champagnehuset Sélèque er grundlagt i det herrens år 1965 – et meget stort år – hvor Henri Sélèque købte ejendommen i Pierry og plantede sin første parceller med vinstokke med hjælp af sin svigerfaderen Jean Bagnost, som dengang var direktør for det lokale kooperativ Vinicole de Pierry.

Det blev dog sønnen Richard, som fik champagnehuset frem i bussen. Han var søn af Henri og moderen Françoise, havde studeret ønologi og han satte champagneproduktionen i system, da han overtog driften af ejendommen i 1974.

Det skete bl.a. med investering i moderne udstyr til produktionen, ny presse, nye tanke og en traktor til brug i marken. Produktionen voksede og i 1990 var champagnehuset oppe at producere 50.000 flasker om året.

I dag er det den 3. generation i form af Jean-Marc Sélèque, som driver huset. Han er selv ønolog og har studeret vinproduktion i det store udland.

Fra overtagelsen i 2008 arbejdede Jean-Marc sammen med sin fætter, men uenighed om kursen gjorde, at de gik hver deres veje. Jean-Marc fortsatte J-M Sélèque, mens fætteren sammen med datteren Nathalie fortsatte med søsterhuset Jean Sélèque, som dog i dag er indtrådt i et kooperativ. Disse vine må dog ikke sammenlignes som Jean-Marc’s på trods af det fælles ophav, ligheden i navn, etiketter, design og endda cuvéenavne.

Champagnehuset J-M Sélèque har i dag 7,5 hektar vinmarker fordelt på et område i Marne dalen ved 7 forskellige byer, nemlig Pierry, Moussy, Epernay, Mardeuil, Dizy, Vertus og Boursault. På markerne dyrkes 60% Chardonnay, 30% Pinot Meunier samt 10% Pinot Noir.

Til presningen bruger Jean-Marc en lille 4 tons presse, som kan presse druerne fra hver mark separat. Der anvendes også langsom gæring i enten ståltanke, egetræsfade, barriqes og keramiske æggeformede beholdere.

Jean-Marc laver 9 forskellige champagner, og denne Partition Extra Brut hører til blandt topvinene … øhhh topchampagnerne. Den er lavet af 7 fade … 228 liters barrigues fra 7 forskellige marker, nemlig 5 fade med Chardonnay fra markerne Les Frileux i Epernay, Moque-bouteille i Dizy, La Justice i Vertus, Basses Ronces i Mardeuil og Les Porgeons/Tartiéres i Pierry samt 1 fad med Pinot Meunier fra Les Gouttes d’Or i Pierry og endelig 1 fad med Pinot Noir fra marken Les Gayères også i Pierry.

Den kvikke har så allerede regnet ud, at det betyder 72% Chardonnay, 14% Pinot Meunier og 14% Pinot Noir samt en årlig produktion omkring 1.900 flasker fra de 7 fade. Blendet er en symfoni af de 7 fade, derfor også navnet Partition … summen af flere ting og deraf også noderne på etiketten. Der sker mindst mulig indblanding i fremstillingen, ingen klarering eller filtrering. Vinen har lagret mindst 48 måneder på gæren “sur lie”.

Og ja … hjernedød godt. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet, men nok ikke dette. Det er monstergodt. Vi snakker jordskælv-rystende godt. Skænkede hurtigt et glas og sniffede … nok en tak for hurtigt … total nosecleaner, herligt og forfriskende. Men ellers byder champagnen på en sand vellugt, som er frisk, sprudlende med pærer, næsten overmodne æbler, ananas, passionsfrugter … ikke oxyderende, men alligevel en sådan lidt moden note, sammen med lidt grønthøst, mineraler og letristede nødder.

Og hold nu op for en syre … champagnen er “Extra Brut”, hvorfor jeg nok havde forventet en syre, som virkelig var ekstem, men det er slet ikke tilfældet. Champagnen er tør, men langtfra voldsom tør. I stedet er smagen frisk, livlig og med en moden frugt, som holder tingene lidt på plads og giver en fylde – ja sågar sødme – som runder smagen meget behagelig af i et hav af eksotiske frugter, hyld og lidt blomster.

Bedste champagne, som jeg har smagt til dato … og tager gerne 3 af disse for én flaske af den gamle bedagede munk. Og hvis du nytårsaften bare skal sidde, spille sur, sippe til et glas … så er dette sgu flasken til dig. Du kunne jo selvfølgelig også dele den med et par venner. Undervejs vil ingen være sure … men advarsel … der er risiko for, at det sker igen, når flasken er tom. Herlig væske. Hjernedød god.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, pris 325 kr.

Rating 7/7 

Bobler skal der til, når nytåret skal skåles ind … ikke nødvendigvis bedste tidspunkt at smage dyre dråber … men bobler er bobler, og jeg havde taget en ægte champagne med, nemlig denne Brut Mosaïque fra champagnehuset Jacquart … og den klarede opgaven.

Ikke at vi på dette tidspunkt stillede de store krav udover, at det skulle være boblevand. For vi havde allerede hældet de første drinks op. Sådan oplever nogle flasker nogle gange en utaknemmelige skæbne.

Champagnehuset Jacquart ligger i midten af den historiske by Reims. Dér – i det tidligere Hôtel de Brimont, et mindre palæ fra 1896 tegnet af arkitekten Paul Blondel – har Champagne Jacquart siden 2009 haft deres hovedsæde. Midt i champagne land.

Selve champagnehuset er grundlagt i 1962 … som et kooperativ af 30 små vinfamilier, hovedsagelig fra Côte des Blancs, hvor man specielt dyrker Chardonnay. De besluttede at lave et champagnehus, og det blev startskuddet til Champagne Jacquart. Starten var vanskelig, men foretagendet havde et god leder, så inden længe voksede huset.

Jeg ved ikke, om det var forbi, at champagnehuset havde fart i ekspansionen, at de valgte den græske gud Pheme ridende på Pegasus som logo, men logoet har været på husets flasker fra starten i 1962. Pheme var i øvrigt datter af Gaia og i græsk mytologi personificeringen af berømmelse. I det græske samfund spillede hun ikke så stor en rolle, da man ikke mente, at berømmelse var noget, man nødvendigvis burde stræbe efter

I år 2000 omfattede kooperativet Champagne Jacquart ikke mindre end 700 medlemmer, og sluttede sig til CO.GE.VI … en forkortelse for Cooperative Génerale des Vignerons, også kendt som Group Alliance Champagne. De laver også champagne under navne som Champagne Collet og Champagne Moutaudon.

Samlet er det et af de allerstørste champagnehuse i Frankrig med sammenlagt 670 hektar egne vinmarker … hvoraf Jacquart har hele 350 hektar. Samlet skulle der vist være omkring 1.800 vinbønder tilknyttet alliancen og et samlet areal vinmarker på 2.400 hektar. Samlet står alliancen for ikke mindre end 7% af den samlede produktion i appellationen. Et ganske stort foretagende … og måske derfor mange af husets produkter også findes i supermarkeder rundt om.

Her har vi én af husets mange champagner, deres Brut Mosaïque, som leveres i en mosaikfarvet frakke … eller hvad man kalder en sådan hætte til flasken. Vinen er lavet på 35-40% Chardonnay, 35-40% Pinot Noir samt 25-30% Pinot Meunier. Druerne kommer fra nogle af husets mange marker i Côte des Blancs og Montagne de Reims. Det er en N.V. (Non Vintage), idet 20% af vinen er reserve … dvs. lagret længere tid end de øvrige 80% og for denne Brut Mosaïque faktisk over 3 år.

I næsen er der meget hidsige bobler, pærer, stikkelsbær, tyggegummi, mandler, sten og honning. I munden mærker man først de meget store og brutale bobler, hvilket efterfølges af skarp syre, grønne æbler, lidt nødder og ellers lidt neutral. Måske var min bedømmelse på dette tidspunkt en anelse svækket, men det var i hvert fald mine noter.

Men den klarede opgaven … året blev skålet i hus. Jeg ville dog hellere ha’ haft Weingut Auf Den Fünfzehn Morgens Riesling Brut Deutscher Sekt. Langt bedre til færre penge. Men sådan er livet en gang imellem.

Købt i Føtex, pris 150-200 kr. (kan ikke huske det, da den egentlig blev købt til nytårsaften året før)

Rating 3/7