De gode folk hos H.J. Hansen Vin i Odense havde dog også sørget for, at den internationale champagnedag kunne markeres helt korrekt … nemlig med den totalt elegante Brut Classic fra Champagne Deutz.
Suk, hvor har jeg dog savnet den champagne, som jeg sidst smagte for næsten 4 år siden, nemlig tilbage i november 2013. Derfor var det også et skønt gensyn og en god lejlighed til at skrive om champagnen og champagnehuset Deutz igen. Gode ting er værd at gentage, og champagnen levede også op til mine forventninger og erindring, men det vender jeg fluks tilbage til.
Champagne Deutz hed oprindeligt Deutz & Geldermann og blev grundlagt af de to vinkøbmænd William Deutz og Pierre-Hubert Geldermann i 1838 i byen Aÿ i Champagne.
William og Pierre-Hubert kom selv begge fra Aix-la-Chapelle, men stammede oprindeligt fra Tyskland, som også fra starten – sammen med Frankrig – blev deres vigtigste marked.
De lagde fra starten en linje, hvor kvaliteten var det primære. De opkøbte derfor løbende en række af de bedste vinmarker og udnyttede i produktionen deres store tekniske ekspertise og et indgående kendskab til vinmarkedet.
Allerede ved indgangen til det 20. århundrede havde champagnehuset opnået et solidt navn og solgte deres champagner til det meste af verdenen. Den linje blev sidenhen videreført af André Lallier, oldebarn af William Deutz og efterfølgende af familien igennem flere generationer.
Den store succes har også betydet, at Champagne Deutz siden grundlæggelsen af Syndicat des Grandes Marques de Champagne i 1882 har været et aktivt medlem af denne eksklusive organisation. Den består af de 20 bedste huse, kendt for deres kvalitet i både Frankrig og resten af verden, hvor der nydes luksus champagner.
I 1983 blev Deutz imidlertid opkøbt af Rouzaud familien, der også ejer champagnehuset Louis Roederer, Bordeaux slottet Château Vernous og det store Rhônehus Delas Frères.
Siden 1993 har Deutz været en fuldt integreret del af Louis Roederer Group, som også flere gange måtte indskyde kapital i foretagendet grundet en vaklende drift i starten af 1990’erne.
Redningsmanden for Deutz blev Fabrice Rosset, som blev ansat som ansvarlig for driften i 1996. Han stoppede Deutz’ fokus på at skulle konkurrere mod verdenens dyreste champagne Cristal og startede en mere beskeden, ydmyg tilgang, hvor Deutz skulle levere god kvalitet til fornuftige penge.
Han startede med at smage husets champagner og fandt en halv million flasker, som ikke levede op til hans kvalitetsnormer. Dem solgte han derfor til andre unavngivne champagnehuse.
Derudover fortsatte han egentlig blot med husets gamle kvalitetsnormer, hvor alle champagner udelukkende produceres af most fra første pres og med de gamle produktionsmetoder, der er nødvendig til fremstilling af store champagner.
Og det har givet pote … Fabrice Rosset har øget kvaliteten i champagnerne, holdt en fornuftig pris og det har resulteret i et markant øget salg. Fra et salg i 1996 på omkring 600.000 flasker, så sælger Deutz i dag mere end 2 millioner flasker champagner årligt.
Den store vækst har betydet, at Fabrice Rosset i dag også køber både druer og vin fra andre vinavlere og kooperativer. Men fremstillingen af champagnerne sker fortsat på Deutz efter de gamle kvalitetsnormer. Denne praksis er fortsat uændret.
Denne Brut Classic er nok Deutz’ mest klassiske champagne … en Non Vintage, lavet på 34% Chardonnay, 33% Pinot Noir samt 33% Pinot Meunier. Selvfølgelig lavet efter den traditionelle champagne metode – Methode Traditionelle – dvs. med 2. gæringen på flaske.
Og hold nu kæft … sikke en smuk, aromatisk næse med gule æbler, gærede nedfaldsæbler, pærer, mandler, marcipan – af den tyske slags, toast, en blomstereng og mine mormors walesboller. Det dufter da for lækkert.
Champagnen har en frisk syre, meget små, tætte og blide bobler, som popper fint på tungen, svag grape samt en god vedvarende smag. Boblerne holder klart længere end foregående cava og champagnen virker langt mere helstøbt og balanceret. Frisk, frugtrig, fint og elegant. Det smager herregodt og måske en tak bedre end sidst jeg smagte den i 2013.
Forhandles af H.J. Hansen Vin aka Vinspecialisten, hvor en flaske normalt koster 395 kr. Fra 01.11.2017 og frem til nytår er prisen dog 300 kr. ved køb af 2 flasker.
Og vi slutter champagne ræset af med denne Rosé … atter en champagne fra Boizels The Essential serie.
Jan og Carsten er et par gæve champagnefreaks, som med stor passion driver det lille importfirma Champaniac. Jeg var forleden til at champagnesmagning med Champaniac og første omgang bobler var denne Brut Réserve fra champagnehuset Boizel.
Torsdag bød på en 4-retters gourmetmiddag på Restaurant ET og den startede selvfølgelig klassisk med lidt champagne … en Brut Réserve fra champagnehuset Xavier Leconte, som holder til i den lille landsby Bouquigny omkring 15 kilometer vest for Épernay i Champagne.
Og lad os da bare fortsætte med endnu mere champus fra den gode Vincent Charlot, nemlig en lyserød én af slagsen, champagnen Le Rubis de la Dune Rosé de Saignée Extra Brut.
Denne Veuve Durand Réserve Brut er ikke en rigtig, rigtig champagne … altså fra et stort og fint champagnehus i Champagne eller endsige fra et lille og uundsegeligt et af slagsen. Den er ganske vist lavet af druer fra Champagne, men på en industriel fabrik i Tyskland.
Slinger Bistro anbefalede denne champagne til vores velkomstsnacks … Brut Premier fra Louis Roederer, som jo også er et af de gamle, klassiske champagnehuse, som er kendt for deres Cristal Cuvée de Prestige champagner. Denne er deres basis Non Vintage champagne.
Det siges, at heldet favoriserer den forberedte, den der er klar, den der gør sig umage. Hermed købt, enig, agree, hovedet på sømmet, spot-on, money in the bank, spot-on, bingo, banko og right-O.
Byggemødets første rigtige rødvin blev denne … en Schwarzriesling Trocken fra Weingut Richard Friedrich-Bauer, et vinhus ejet af vinhuset Weingut Willi Haag, som ligger i byen Brauneberg i Mosel. Og en vin, som der var delte meninger om ved bordet.
Bobler skal der til, når nytåret skal skåles ind … ikke nødvendigvis bedste tidspunkt at smage dyre dråber … men bobler er bobler, og jeg havde taget en ægte champagne med, nemlig denne Brut Mosaïque fra champagnehuset Jacquart … og den klarede opgaven.