Ramos Pinto er egentlig et portvinshus, som blev grundlagt i 1880, men de laver altså også almindelige vine … som fx nu denne 2018 Duas Quintas.
Ramos Pinto blev grundlagt af Adriano Ramos Pinto og det var egentlig i starten udelukkende med en produktion af portvin til Sydamerika, især Brasilien.
Men portvinshuset blev snart kendt rundt om i Europa for sine højkvalitetsvine. Det skyldes, at Adriano Ramos var særlig dygtig til markedsføring og startede en kampagne ved hjælp af sine berømte Ramos-Pinto plakater, der den dag i dag pryder vinbutikker over hele verden.
Adriano Ramos var nemlig selv kunstner, endda uddannet på kunstskole og ganske kendt i datidens kunstneriske kredse i Porto, mens han i driften fik hjælp fra sin bror António, som kom med i det lille foretagende i 1896.
I 1918 blev Ramos Pinto et aktieselskab, hvor ledelsen bestod af Raúl Ramos Pinto, António Cálem og Joaquim Allen … og det viste sig at være et meget dynamisk hold, som fik udbredt vinene fra vin- og portvinshuset yderligere.
I 1938 tog næste generation roret … José Ramos Pinto Rosas roret og blev snart kaldt Douros pave på grund af sin kæmpe dedikation til vindyrkning i Douro regionen … især i hans ambitiøse stræben efter løsninger til at mekanisere området og forbedre kvaliteten af produktionen.
José Ramós Pinto Rosas grundlagde havnebrorskabet Confraria do Vinho do Porto og var Portugals repræsentant i Office International de la Vigne et du Vin. Han blev i 1976 afløst af sin nevø João Nicolau de Almeida, oldebarn af grundlæggeren.
João stod en modernisering af markerne og byggede to af de mest moderne vinerier i hele Douro-regionen. Senere drev han også huset sammen med sin fætter Jorge Rosas … og i dag er det fortsat de to, som leder vin- og portvinshuset.
Men ejerskabet ligger ikke længere hos familien, for Ramos Pinto blev i 1990 solgt til champagnehuset Maison Louis Roederer, selvom ledelsen altså fortsat ligger hos João Nicolau de Almeida og Jorge Rosas.
Ramos Pinto har 4 vingårde … Quinta do Bom Retiro, Vinha da Urtiga, Quinta dos Bons Ares og Quinta de Ervamoira, men samlet er det også imponerende 353,5 hektar vinmarker.
Hovedfokus er selvfølgelig portvin og specielt de hvide portvine – der ellers tit overses -og dem er Ramos Pinto rigtigt dygtige til. Men så laver man altså også en række almindelige vine, som nu fx denne Duas Quintas, som laves i en rød og hvid udgave.
Denne røde Duas Quintas er lavet på en mix af 48% Touriga Nacional, 27% Touriga Francesa og resten er Tinta Roriz, Tinta da Barca, Tinta Barroca, Sousão, Tinto Cão og Tinta Amarela.
Som navnet siger, så kommer druerne fra to marker … Quinta de Ervamoira i 100 meters højde med skifferjordbund. Herfra kommer strukturen i vinen. Den anden mark er Quinta dos Bons Ares i 600 meters højde med en jordbund af granit.
Selve vinificeringen er klassisk med en lang gæring, dels på granit lagares og dels på ståltank. Efter den alkoholiske og malolaktiske gæring modnes vinen i 12 måneder med 20% på franske barriques, 30% på store egetræsfade og resten på rustfrie ståltanke.
Duas Quintas virker duftmæssigt ret let og frugtrig, egentlig fin elegant med en overordnet sødkrydret note, men en frisk duft, der suppleres af lidt solcreme. Frugtmæssigt er vi ovre i lidt kirsebær, meget let, tranebær og granatæbler samt et tørt træpræg.
Men smagsmæssigt presser der sig en sødme på, som jeg synes bliver for anmassende, selvom duften egentlig var ret fin. I munden er vinen skam blød, rund og fornøjelig, hvilket klart trækker til den positive søde, som sammen med sødmen gør den venlig og lidt af en pleaser.
Forhandles af Vinoble / Østjysk Vinforsyning, hvor en flaske koster 119 kr.
Resten af eftermiddagen ved den portugisiske vinsmagning blev med rødevine … hvor den første blev en Ruelas Reserva Red 2019 fra Parras Vinhos.
Da jeg sidst smagte denne Quinta da Pedra Escrita fra Rui Roboredo Madeira Vinhos do Vale do Douro i årgang 2017 var jeg ovenud begejstret og overrasket. Total lækker portugisisk vin … og nu smager jeg den igen, blot en årgang yngre.
Når jeg nu er blevet ganske portvinsopstemt, så er det da humørfremmende også at smage 2016’eren af Vintage Port portvinen fra Delaforce. Den opgave løser jeg med stoisk ro og beslutsomhed.
Mens sommeren fortsat lader vente på sig med regn og blæst udenfor, hvad er så bedre end at skænke sig et godt glas portvin? Denne lørdag eftermiddag har jeg hældt en 2017 Vintage Port fra Delaforce i glasset og nyder det sgu i fulde drag.
I Beyra projektet – Vinhos de Altitude – kravler vi endnu højere op, strækker hals, står på tæer og finder på øverste hylde Rui Roboredo Madeiras Beyra Grande Reserva, der er hans topvin og her i årgang 2018 … igen fra højt beliggende marker ved Vermiosa i Beira Interior området.
Tilbage i januar for nogle måneder siden testede jeg et par Rui Roboredo Madeira vine, nemlig den dygtige vinmagers 
Nogle ting i livet er lette at vænne sig til … som fx at få lidt Dalva portvin i glasset fra C. Da Silva på en kold, blæsende aften med kulde, sne og frost. Her er det en Late Bottled Vintage Port fra årgang 2013.
Vi spænder nu kysen ekstra stramt om hagen og springer en oktav højere op med den næste vin fra Rui Roboredo Madeira Vinhos do Vale do Douro, for det er nemlig hans 2017 Beyra Grande Reserva … igen fra de højt beliggende marker ved Vermiosa i Beira Interior området.
Når man smager denne Dalva 30 Years Tawny Port fra Vinhos C. da Silva i Vila Nova de Gaia helt nede ved Douro floden, så får man omgående lyst til at blive portvinsdranker. Føj det smager godt.