Ahr er absolut et af de mest spændende områder i Tyskland, når det gælder god og kølig Spätburgunder. Og hvad er så mere naturligt for Danmarks førsteelsker af Spätburgunder, end at lave et roadtrip til området for at udforske nogle af de allerbedste producenter og samtidig feste en smule til den årlige vinfest i Ahrweiler?
Jeg havde rottet mig sammen med to af mine vinboddies Gert E og Jan, som begge også tændte på idéen om masser af Spätburgunder, vinfest og et roadtrip som et afbræk fra dagens normale hamsterhjul.
Vi havde forberedt os godt til turen, bl.a. booket værelser på det store Hotel Steigenberger på Kurgartenstraße i Bad Neuenahr og aftalt besøg hos nogle af de allerbedste vinproducenter i Ahr, nemlig hele 9 stykker med velklingende navne som Julia Bertram, Stodden, Meyer-Näkel, Adeneuer m.fl. Alle besøg sirligt indført i et skema, hvor der ikke var plads til mange svinkeærinder.
Så efter endt arbejdsdag en grå og regnfuld onsdag, så satte vi kursen sydover med planen om at ramme et hotel i nogenlunde kort afstand fra Ahr, da vi allerede torsdag formiddag kl. 10.00 havde det første vinbesøg med Julia Bertram … eneste tidspunkt, som den søde og travle winzerin kunne.
Vejret undervejs var freaking, fucking vildt … masser af regn- og sindssygt tordenvejr og jeg tror faktisk ikke, at jeg tidligere har set så mange lyn i løbet af så kort tid. Det betød, at vi droppede idéen om at finde et hotel inden Ahr og så i stedet ramte Hotel Steigenberger ved midnatstid … klar til programmet.
Ahr området
Der har siden det 8. århundrede været dyrket vin i Ahrdalen, der ligger ved den lille vulkanske bjergkæde Eifel og dækker 548 hektar vinmarker. Ahr ligger geografisk lige ovenover Mosel og dermed en af de mindste og nordligste regioner i Tyskland, kun overgået af Saale-Unstrut og Sachsen.
Det meste i Ahr drejer sig om rødvin og specielt Spätburgunder, selvom det samtidig er det område i Tyskland, hvor der forholdsvis findes flest marker med den sårbare diva Frühburgunder. Omkring 87,5% af produktionen i Ahr er rødvin og 342 hektar er med den elskelige Spätburgunder drue.
Området er i dag præget af små og spændende vinproducenter, selvom over halvdelen af produktionen faktisk kommer fra tre store kooperativer, nemlig Winzergenossenschaft Mayschoß-Altenahr, Dagernova Weinmanufaktur og Ahrweiler Winzer-Verein.
Kooperativers store omfang er historisk betinget, for allerede tilbage i 1868 blev det første kooperativ i Mayschoß dannet, da en lang række vinavlere var i nød og gik sammen for at stå stærkere og i en periode frem til 1898 blev der i alt dannet 20 kooperativer i Ahr dalen … et usædvanligt højt antal for et sådant lille område.
I dag er mange dog fusioneret eller nedlagt, så der alene er de nævnte 3 kooperativer tilbage og omkring 80% af alle vinavlere I Ahr har helt små marker og leverer deres druer til disse kooperativer.
Kooperativerne fylder dog slet – hverken i indflydelse eller i bevidstheden hos forbrugerne – ikke så meget som fx i Soave, for Ahr er nemlig i stedet mest kendt de mindre selvstændige vinhuse, som producerer Spätburgunder vine i særdeles høj kvalitet anført af bannerfører som fx Jean Stodden og Meyer-Näkel.
Samlet findes der i dag omkring 65 selvstændige producenter, som har vinproduktion som deres hovederhverv. Men det er klart en lille håndfuld, som har markeret sig internationalt, mens de fleste er små producenter, som primært sælger deres vine i Tyskland.
Vinmarkerne
I Ahr er nogle af vinmarker sindssygt stejle og nok nogle af de stejleste marker, som jeg endnu har set. Området er dog forholdsvis overskueligt med de 548 hektar, som er fordelt på 49 marker omkring 16 byer.
Det er vist svært at se på kortet ovenover, men de primære – og mest kendte byer – er nok Neuenahr, Marienthal, Dernau, Ahrweiler, Kreuzberg, Rech, Heimersheim, Walporzheim og Mayschoß.
Generelt er jorden i Ahrdalen meget klippefyldt, men der er alligevel forskel fra den nedre del til den øvre del. Den nedre del er dalen, som jeg selv ville den øvre del længst mod øst – mellem Walporzheim og Heimersheim – er det bredeste stykke, og der er siderne heller ikke så stejle som på den midterste eller øverste del.
I den nedre del er jorden mest kraftfuld med mere lidt mere löss, sand og grus, men jorden i den øvre del, altså den mere smalle dal længst mod vest mellem Altenahr und Marienthal, er langt mere mager, vulkansk og præget af skifer.
Mange af vinmarkerne er meget gamle og anlagt i terrasser og nogle terrasser er endda så små, at de kun omfatter 40 vinstokke, men alle næsten utilgængelige på de sindssygt stejle marker.
Man har siden 1960’erne foretaget en såkaldt flurbereinigung, hvilket er et tysk ord for en slags landreform, hvor man bl.a. har renoveret mange af markerne, således de nemmere kan anvendes i produktionen i dag, fx ved anlæg af små veje over nogle af vinmarkerne, hvorved høsten bliver en anelse nemmere.
Den mest plantede druer er – som nævnt – Spätburgunder med samlet 342 hektar marker. Derefter følger Blauer Portugieser og Riesling med hver 43 hektar marker og så kommer ellers i mindre omfang druer som Frühburgunder, Regent, Dornfelder, Müller-Thurgau, Domina, Weißer Burgunder og Kerner.
Det er ubetinget er Spätburgunder, som er vigtigste vin i Ahr, og druen fik yderligere medvind i forbindelse med landreformen – der flurbereinigung – hvor mange vinstokke med Blauer Portugieser blev erstattet med Spätburgunder og generelt har Spätburgunder vundet mere og mere frem i Ahr.
Forholdsmæssigt har Ahr størst andel af Frühburgunder, men mange producenter dropper løbende den sarte drue, idet området næsten er blevet for varmt for druen. Derfor er Frühburgunder i dag også plantet på de dårligste marker … der hvor der er mest skygge og koldeste temperaturer.
Markerne med Frühburgunder var forholdvis nemme at spotte under vort ophold, idet vinstokkene nemlig var beskyttet med blå net for at sikre de tidligt modne druer fra både fugle og vildsvin.
I de seneste år har man blandt producenterne enes om, at man manglede en hvidvin, som var særpræget for området og derfor har man valgt Blanc de Noirs på selvfølgelig Spätburgunder. Næsten alle de besøgte vingårde havde også sådan én i deres program i dag … dog med noget mer’ svingende kvalitet end ved deres røde Spätburgunder vine.
Turist i Ahr
Ahr-dalen er et smukt og fantastisk område at besøge, og selvom området mest er kendt for sin vin, så er der også masser af andre oplevelser i Ahr, som fx byder på en unik spektakulær natur med mulighed for vandreture og cykelstier gennem hele dalen.
Og Bad Neuenahrs fortid – og nutid – som kurby fornægter sig heller ikke med gamle kurhoteller, spabade, jernrige kilder, produktion af mineralvand, kurparker og alt indenfor wellness. Vi boede selv på et gammelt, tidligere kur-hotel, nemlig det store Steigenberger i Bad Neuenahr. Der er vel 3-4 kilometer ind til Ahrweiler, men man kan spadsere langs Ahr-floden hele vejen … en smuk tur.
Selve Ahr floden overraskede os. Det er jo en biflod til Rhinen, men det er en utrolig lille flod … nærmest et lille vandløb og samtidig ikke særlig dyb. Men hele området har jo sit navn eller floden, for Ahr er nemlig det keltiske ord for vand.
En by som Ahrweiler er bestemt også et besøg værd, en virkelig smuk gammel by, nærmest en fæstning med sin gamle bymur og de 4 gamle byport/-tårne Ahrtor, Niedertor, Obertor og Adenbachtor samt et centrum med masser af gamle bindingsværkshuse og god mulighed for at shoppe eller drikke et glas vin.
Og er man til vin, så er Ahr-dalen et sandt lille paradis med sin egen vinrute, de mest utrolige skiferholdige vinmarker og masser af små vinproducenter, som ligger forholdsvis tæt i den kun 25 kilometer lange dal. Og hos producenterne er det vinbonden selv, som du møder og det giver altid bare et mere spændende besøg.
Derudover er der masser af vinfester … og tyskerne elsker virkelig at feste. I modsætning til herhjemme, så fester man sammen, unge som gamle og det er til både hornmusik og mere moderne toner. Og det foregår normalvis altid på byens torv/markedsplads.
I perioden fra begyndelsen af september til slutningen af oktober holdes der vinfester i næsten alle byer som Altenahr, Mayschoß, Rech, Dernau, Walporzheim, Ahrweiler og Heimersheim.
Vi deltog selv et par aftener i winzerfesten på torvet i Ahrweiler og fik ved selvsyn oplevet tyskerne feste. Den første aften var det med vinbonden Peter Kriechel som guide og næsten aften mere endnu mere gas og højt festhumør.
Vi fik også hilst Ahrweiler 2019/20 valg til Ortsweinkönigin, nemlig den 25-årige Carlotta Müller, som senere skal kæmpe mod de andre vinprinsesser fra de andre Ahr byer om titlen Gebietsweinkönigin for hele Ahr og senere repræsentanter fra de andre vinområder i hele Tyskland om titlen som Deutsche Weinkönigin.
Den titel fik Ahr senest i 2012/13, hvor det såmænd var Julia Bertram, som vandt titlen som hele Tysklands vindronning. Det er imidlertid en titel, som ikke kun handler om at komme fra en vinfamilie og have et pænt udseende.
Man bliver kun weinkönigin, hvis man har en stor viden om vin, idet alle deltagere skal igennem en lang test med over 60 spørgsmål om vin inkl. en række smagninger, hvor vinen skal identificeres med druesort og hvilken mad, som vinen bedst matches med.
I øvrigt hedder det så ikke en weinkönigin i Ahrweiler, men en Burgundia … men det dækker over samme titel. På billedet ovenover kan I så Burgundia Carlotta Müller og jeres flittige vinblogger.
Madmæssigt er Ahr også et besøg værd … og vi besøgte bl.a. den formidable Restaurant Prümer Gang, hvor vi fik en 4-retters menu til beskedne 54€ … og vi lod også vores søde tjenerinde bestemme en tilhørende vinmenu med lutter vine fra Ahr.
Den herlige 4 retters menu bestod af den mest lækre Caesar salat, som jeg nogensinde har smagt, en monster dejlig anden forret med nogle marinerede kammuslinger og jomfruhummer, en hovedret med rød kød og selvfølgelig en sød dessert med både sorbet og chokolademousse.
I skal da ikke snydes for billeder af retterne. Vinene har jeg ærlig talt glemt, men en vinmenu kostede 28,30€ eller omkring 210 kr. for 4 fantastiske vine … det er sgu billigere end i Danmark.
Vort besøg hos producenterne
Som nævnt indledningsvis, så havde vi hjemmefra booket aftaler med nogle af de allerbedste vinproducenter i Ahr og fordelt på hele tre dage besøgte vi således
Ovenover har jeg linket til uddybende blogindlæg om disse besøg samt et shitload af anmeldelser på masser af de vine, som vi smagte undervejs hos de dejlige producenter.
Men fælles for alle de besøgte vinbønder var en særdeles positiv og venlig imødekommende. Alle steder blev vi modtaget med åbne arme, selvom der selvfølgelig også var store forskelle og nogle selvfølgelig gjorde mere indtryk end andre.
Julia Bertram var den sødeste kvinde … meget fortællende og utroligt imødekommende. Hos Meyer-Näkel gjorde deres salgschef Dennis Appel også et fantastisk indtryk og hjalp med at ændre et par af vores besøg, så vi skulle køre mindre og fik os også booket ind til aftensmad på den fantastiske Restaurant Prümer Gang midt i Ahrweiler.
Næste alle steder var det også vinmagerne selv, som tog imod os … dog undtagen hos Jean Stodden, hvor det var i stedet var Alexander Stoddens hustru, som ledte os igennem vinene … og så som nævnt salgschefen Dennis Appel hos Meyer-Näkel.
Hos alle vinproducenterne fik vi også et kig ned i produktionen og vinkældrene. Enkelte steder smagte vi endda en lille fadprøve fra en igangværende produktion. Det giver et fantastisk indtryk af en vinproducent, når du har besøgt kældrene, hvor vinene laves.
Det vildeste af vort besøg var klart hos Peter Kriechel. Han havde udover en smagningen af hans vin i kælderen også inviteret os til en Vesper … en middag inde i byen, hvor han havde bedt en række små producenter fremsende vine, da han synes vi også skulle smage vine fra nogle af de huse, som vi ikke kunne nå at besøge … og sådan vi oplevede et bredt udsnit af Ahr vinene.
Derfor blev smagningen hos Peter Kriechel også en efterfølgende, hyggelig aften hos Weingut Franz Coels inde midt i Ahrweiler, hvor vi fik god mad og så masser af vine fra både Coels selv, Weingut Max Schell, Weingut Peter Linden, Weingut Kurth samt et par vine fra de to kooperativer Dagernova og Winzergenossenschaft Mayschoß-Altenahr … og så lidt mere vin fra Kriechel.
Jeg har selvfølgelig også anmeldt nogle af vinene fra de små producenter … samt et par stykker fra de nævnte store kooperativer. Der er med andre ord masser af anmeldelser af Ahr vine på Houlbergs Vinblog efter vort fantastiske roadtrip.
Tilbage i august måned smagte jeg den blegrøde rosévin A l’Ombre de l’Olivier Rosé fra Domaine de Pignan. Nu har jeg pillet fire andre flasker vin fra Domaine de Pignan ud af vinkøleskabet og starter med at smage denne 2018 Côtes du Rhône.
Både Jan og jeg havde taget en flaske vin med til vor Ahr roadtrip … et nødkit just in case, at vi blev tørstige undervejs. Da vi ramte Hotel Steigenberger over midnat, så meldte denne tørst sig omgående, og vi nuppede derfor alle 3 et glas af Jans medbragte halvflaske 2012 Saint Julien 3. Grand Cru Classé fra Château Langoa Barton på mit lille værelse.
Det er kun knap et par måneder siden, at jeg smagte en lille lækker 2016 Saint-Joseph fra vinhuset Jean Michel Gerin, der ligger i den nordlige udkant af Ampuis. Nu er den gal igen … for jeres flittige vinblogger smager nu den smækre lillesøster La Champine.
Jeg gik næsten i selvsving, da jeg tidligere smagte Weingut Schloss Schönbergs Lagenwein 2016 Auerbacher Fürstenlager Spätburgunder. Nu er det Rabea Trautmans Ortswein 2017 Auerbacher Spätburgunder, som byder på masser af samme kvaliteter.
Vi slutter med den mest eksklusive af alle de mousserende vine hos Charles Fox Cap Classique Estate, nemlig deres prestigevin, som blot kaldes Cipher.
Næste wanna-be champagne fra sydafrikanske Charles Fox Cap Classique Estate blev atter flotte årgangsbobler … 2015 Vintage Brut og selvom den er den billigste af de 4 testvine, så holder den et sindssygt højt kvalitetsniveau.
Næste glas bobler fra sydafrikanske Charles Fox Cap Classique Estate blev en vaskeægte 2015 Blanc de Blancs … og igen i en totalt overraskende flot kvalitet.
Fra de næsten endeløse rækker af vine hos