I sidste sæt startede vi med denne Barolo Bussia Dardi Le Rose fra vinhuset Poderi Colla, der ligger lidt syd for den lille by San Rocco Seno D’Elvio og samtidig også kun få kilometer syd for Alba.

Colla familioen har været vinbønder helt tilbage til 1703, hvor Carlo Colla sammen med sin Stefano solgte tønder med vin, men det var dog først i 1778, at Carolos barnebarn Pietro Colla købte en vingård med tilhørende vinmarker i San Giorgio di Castiglione Tinella, at familien fik et rigtigt vinhus.

Colla familien spillede i mange år en fremtrædende rolle i Piemonte, hvor de både producerede almindelige vine samt mousserende vine, og det var specielt Bebbe Colla, som satte sit mærke på historien.

Sammen med sin fader skrev han bl.a. en bog om den historiske vinproduktion i Barolo og købte også i 1956 vinhuset Prunotto, som han – sammen med broderen Tino –  endte med at gøre verdensberømt.

Bebbe og Tino solgte dog i 1994 Prunotto til Antinori familien og gik på pension. Imidlertid overdrog de to gamle vinmagere, deres gamle marker, som familien altid havde ejet til Tinos søn Pietro og Bebbes datter Frederica. Og det blev starten på Poderi Colla.

Samlet har vingården omkring 50 hektar jord, hvoraf dog alene 26-28 hektar er vinmarker,. Det er faderens oprindelige 3 parceller på markerne Cascine Drago i San Rocco Seno d’Elvio di Alba, Tenuta Roncaglia i Barbaresco og Dardi Le Rose i Bussia di Monforte d’Alba.

Derudover har Pietro og Frederica også købt en mindre parcel på marker Bricco Bompè, i Madonna di Como af Alba. På billedet ovenover kan I se Pietro, Frederica samt gamle Tino, som fortsat hjælper den yngre generation.

Her smager vi så deres 2013 Barolo Bussia Dardi Le Rose, hvor druerne kommer fra deres parcel på Bussia marken, hvor druerne er høstet manuelt, derefter afstilket og knust inden gæring med en maceration i 12-15 dage. Gæringen sker ved omkring 30 grader og efterfølges af en malolaktisk gæring og lagring på egefade i 24-28 måneder.

Næsen er fin … ribs, jordbær, violer, blomster, rosenblade, solcreme, dejlig syrlig og moden, lys frugt, lidt lakrids, mynte, et lille strejf af appelsinskal, mineralske elementer, læder samt svagt lidt ristede krydderier. Meget indbydende næse.

Smagen er lidt i samme boldgade, ribs, hindbær, lyse blommer, lidt sødme, lakrids og meget blød, rund og ren. Det er endda lidt vanilje, mens taninnerne er blide og godt integrerede.

Ikke fundet en importør, men prisen skulle ligge på omkring 400-450 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

Næste vin blev en 2013 Barolo Bussia fra Azienda Agricola Silvano Bolmida, som ligger et par kilometer nord for Monforte d’Alba, faktisk på adressen Località Bussia, altså lige ved den berømte Barolo mark, som druerne til denne vin kommer fra.

Azienda Agricola Silvano Bolmida er reelt grundlagt i 1999, da Silvano Bolmida overtog familieforetagendet … en lille vingård med 5 hektar beliggende i Bussia di Monforte d’Alba. Silvano var i 1987 blevet uddannet ønolog og havde efterfølgende arbejdet 12 år hos et af de kendte Barolo vinhuse inden han startede for sig selv.

Der laves alene rødvine hos Silvano … 6 forskellige på henholdsvis Dolcetto, Barbera og selvfølgelig Nebbiolo. Denne Barolo Bussia er husets topvin, hvor druerne kommer fra Silvanos 2 hektar parcel på Bussia marken, hvor vinstokkene er omkring 50 år gammel.

Vinen er lavet meget traditionelt med vild lang maceration … hele 4 uger, hvorefter vinen lagrer 1 år i barriques, efterfulgt af 2 år i store 500 liters tonneaux inden yderligere 14 måneder på flaske inden frigivelse. Jeg har tidligere smagt vinen … blot i en årgang 2006.

Næsen er lettere animalsk med lidt mødding, overmoden havregrød, et kornlager, risotto lavet på speltkerner, kirsebær, ribs og lyse blommer. Der er også lidt svampe, lakrids og tør jord.

Smagen er egentlig okay blød og cremet, men med lidt ler, lidt jern og nogle mineralske elementer. Der er fint med tanniner, men vinen skiller sig ikke så meget ud … drukner lidt i mængden og jeg lander på 90 point, svarende til 5 Thumbs Up.

En årgang 2009 kan købes hos Supervin til 300 kr., hvis du køber 6 flasker. Jacob havde købt denne til 285 kr.

Vinanmeldelse 5/7

Paolo Scavino regnes også blandt de store Barolo producenter … en af de progressive Barolo Boys modernister sammen med navne som Elio Altare, Chiara Boschis, Rivetti og Roberto Voerzio. Vi skulle selvfølgelig også smage en vin fra Scavino, hans 2014 Barolo Cannubi.

Paolo Scavino ligger på adressen Via Alba Barolo i Castiglione Falletto. Huset er grundlagt i 1921 af Lorenzo Scavino sammen med hans søn Paolo, men drives i dag af Enrico Scavino, som med 4. generation i form af hans døtre Enrica og Elisa.

Enrico Scavino startede selv med at arbejde i vinhuset som 10-årig i 1951 og fik således vinen ind med modermælken. Frem til 1955 havde familien blot solgt deres druer til nogle af de store vinproducenter, men det ændrede Paolo og Enrico.

Fra årgang 1964 har vinhuset udelukkende produceret, flasket og solgte vinene under eget navn. Enrico bærer i høj grad fortjenesten for, at vinhuset Paolo Scavino hører blandt de bedste producenter og at vinene fra Barolo i dag er blandt de mest efterspurgte i hele verdenen.

Paolo Scavino befinder sig helt klart ved modernisternes side og faktisk har Enricos banebrydende og meget moderne principper for vinifikation været en klar medvirkende årsag til debatten. Siden 1980’eren har Scavino anvendt state-of-the-art teknologi i alle led i produktionen og derudover selvfølgelig også brug af barriques i kælderen.

Paolo Scavino ejer 30 hektar vinmarker i Barolo området, fordelt på 20 historiske marker i Castiglione Falletto, Barolo, La Morra, Novello, Serralunga d’Alba, Verduno og Roddi.

Her smager vi – som sagt – Scavinos Barolo Cannubi, hvor druerne kommer fra husets Cannubi mark, hvor vinstokkene er plantet tilbage i 1946 og giver en ganske lavt udbytte.

Vinen har gæret i rustfrie ståltanke med forholdsvis lang maceration, mens den malolaktiske gæring sker i små træfade. Derefter er vinen lagret … først i nye franske barriques og derefter omstikkes den til større tonneau fade.

Det blev aftenen mærkeligste næse … nærmest lidt skaldyr hos fiskehandleren, lidt bark, båndsalat i et gammelt kassettebånd, som er blevet for varm i båndoptageren, cykelslange, frisk hø og halm, stikkelsbær, en skal fra en vandmelon, der har ligget for længe i solen, nogle grønne elementer og en lys frugt, som forsvinder mellem de mange specielle noter.

Det sjove er dog, at vinen egentlig smager ganske godt, mens frugten virker en kende mørkere, end jeg måske havde forventet, nærmest med lidt blåbær. Det er dog en meget grøn og kantet Barolo og endte også som aftenens dårligste på point. Houlberg bedømte vinen til 87 point aka 4 fingre med svag pil op.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel og prisen for en flaske ligger på omkring 600 kr.

Vinanmeldelse 4/7

Vietti ligger i Castiglione Falletto i Langhe og er et historisk, anerkendt vinhus og denne Barolo Ravera fra Vietti var da også en af aftenen dyreste vine.

Vinhuset er oprindelig grundlagt i 1873, men det var først i 1919, at Mario Vietti startede med at flaske og sælge sine vine i det meste af Italien  og fik dermed skabt en god forretning. Det blev dog hans svigersøn Alfredo Currado – gift med Luciana Vietti – der i 1952 overtog driften og fortsatte med at producere kvalitetsvine, og samtidig den første til at vinificere enkeltmarksvine fra hans vinmarker Brunate, Rocche og Villero.

Det var nyt på daværende tidspunkt og Alfredo Currado gjorde således Vietti til et af tophusene i Piemonte. Han var samtidig et af de første vinhuse, som begyndte at eksportere vine til det amerikanske marked.

Alfredo blev også kaldt Arneis’ fader, da han i 1967 investerede en del tid og midler på at forstå og udvikle den næsten glemte druesort, som i dag trivles i bedste velkommende i specielt Roero området.

Det var også Alfredo Currado, som sammen med hustruen Luciana i 1970 startede med at få italienske kunstnere til at udsmykke nogle af etiketterne på deres vine … en praksis, som fortsat eksisterer.

Siden 1990 har det været Alfredo og Lucianas søn Luca Currado, som har stået for driften og produktionen. Han er uddannet ønolog og har efter sin uddannelse arbejdet i henholdsvis Bordeaux og USA, inden han overtog driften fra sin far. Han får dog hjælp fra sin svoger Mario Cordero, som står for markedsføring og salg.

Vietti har samlet 35 hektar vinmarker, hvorfra de laver ikke mindre end 17 forskellige vine.

I 2016 blev Vietti imidlertid solgt til Krause familien … de driver en kæde dagligvarebutikker i USA og elsker Barolo. De købte også året før et andet Barolo hus, nemlig Enrico Serafino. Det er dog aftalt, at både Luca Currado og Mario Cordero uændret skal fortsætte driften af Vietti.

Her smager vi altså husets Barolo Ravera, som er kommer fra Viettis 3 hektar store parcel, hvor vinstokkene i gennemsnit er 36 år gamle … dog med enkelte plantet helt tilbage i 1935.

Efter høst knuses druerne og gærer i rustfrie ståltanke i 4 uger med fuld skindkontakt. Efter de4 uger gennemgår vinen malolaktisk gæring i egefade, hvor vinen også lagrer 30 måneder.

I næsen byder Viettis Barolo Ravera på violer, roser, meget stringent og rank næse, som også giver ribs, mentol, kampfer, læder, trøfler, lidt chokolade og gær?

Smagsmæssigt viste Vietti en sindssyg tørhed og endnu vildere tanniner. Den er simpelthen bare mega-tør og syren er meget streng. Frugten smager mørkere end duften indikerede, men sammenlagt er det bestemt godkendt. En 5’er med pil op.

Forhandles bl.a. af Niche Vine, hvor en ældre årgang koster 1.150 kr., mens Jacob vist havde givet 1.270 kr. for denne 2013’er.

Vinanmeldelse 5/7