2015 Le Caves de la Loire, Rosé d’Anjou de Perly Réserve, Loire, Frankrig

Foråret er over os … så siger folk, at man skal drikke rosé. Det gør jeg så, men alene for jeres skyld, for jeg er ikk’ specielt meget til rosé. Sådan er folk, der er født i skorpionens tegn, vistnok … alt eller intet, hvid eller rød. Det midt imellem er noget underligt noget.

Denne rosé er en Rosé d’Anjou Reserve de Perly, som kommer fra kooperativet Les Caves de la Loire, der – som navnet siger – ligger i Loire. Helt præcis ligger kooperativet i Brissac – faktisk tæt på Chateau of Brissac – og er grundlagt i 1951 af en flok vinavlere.

I dag er der 140 medlemmer slash vinavlere med i foretagendet, som ledes af præsidenten Régis Alcocer. Kooperativet laver alt fra almindelig du Pays Nantais vine til Sancerre og har en årsproduktion på mellem 95-105.000 hektoliter vin fra medlemmerne tæt på 1.000 hektar vinmarker.

Les Caves de la Loire laver således rigtigt mange vine og samtidig også mange forskellige vine. Sortimentet omfatter pt. 18 forskellige rødvine, 26 forskellige hvidvine samt 9 rosévine, herunder altså denne Rosé d’Anjou de Perly Réserve.

Rosé d’Anjou AOC – også kaldet Anjou Rosé AOC – er en særskilt appellation. Det har siden 1980’erne været en populær type vin … en lidt sødere rosévin med minimum 7 gram restsukker pr. liter.

På et tidspunkt udgjorde produktionen af denne type rosévin hele 55% af al produceret vin fra Anjou. Vinene laves typisk primært på Grolleau og tilsættes en lille procentdel Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Gamay, Malbec eller Pineau d’Aunis.

Denne Rosé d’Anjou de Perly Réserve fra Le Caves de la Loire er også lavet på Grolleau druen … alene lavet på rustfrie ståltanke og uden så mange dikkedarer. Om der er tilsat nogle andre druesorter kan jeg ikke umiddelbart se.

Duftmæssigt let, frisk og søde hindbær, jordbær … måske endda lidt stikkelsbær, meget let med lidt blomster og ellers uden så megen aroma. I munden godt med frisk lys frugt, jordbær, citronsyre, let grape og en kende sødme. Man fristes til at sige terrasse eller bællevin … skal klart nydes kold på en varm sommerdag.

Forhandles hos Glud Vin, hvor en flaske koster 89 kr.

Rating 3,5/7 

2010 Torbreck Vintners, The Struie, Barossa Valley, Australien

Aftenen sluttede med et australsk brag … The Struie fra vinhuset Torbreck Vintners. På dette sene tidspunkt var vi vist også ved at ha’ fået stillet den værste tørst.

Torbreck Vintners er grundlagt af David Powell i 1994, men hans projekt startede egentligt tilbage i 1992, hvor han opdagede nogle små parceller af ældgamle vinstokke.

På det tidspunkt arbejdede han for Robert “Rocky” O’Callaghan hos Rockford Wines, men han indgik en aftale med en række jordejere om, at druerne fra disse små parceller skulle leveres til hans nye vinhus. Det skulle ske mod betaling af en procentdel af fortjenesten, og det blev så til Torbreck Vintners.

Vinhuset kaldte han Torbreck efter en skov i Skotland, hvor David tidligere havde arbejdet som skovhugger. Og stilmæssigt sigtede David efter vinene fra Frankrigs Rhônedal, som han havde en særlig forkærlighed for.

I 1995 knuste han de første druer … i alt 3 tons … og startede salget af sine vine. De blev en succes, og det med Rhône-stilen blev bl.a. også bemærket af Robert Parker, som kaldte Torbrecks topvin Run Rig for La Mouline of Australia og gav vinen skyhøje point.

Faktisk fik årgang 1995 hele 98 point af Parker … og lige siden har Run Rig faktisk fået enten 98 eller 99 point af Parker hvert eneste år … ganske imponerende.

I 2002 blev mange af markerne købt af Torbreck, men samme år måtte vingården imidlertid gå i betalingsstandsning på grund Powells økonomiske problemer i forbindelse med en skilsmisse.

Torbreck blev derfor købt af den australske forretningsmand Jack Cowin for 6,5 millioner australske dollars, mens Powell fortsatte som vinmager og administrerende direktør.

I 2008 tilbagekøbte David Powell igen Torbreck i et kompagniskab med Peter Kight, som i forvejen ejer Quivira Winery i Sonoma County i Californien, men i 2013 forlod Powell Torbreck for at arbejde med andre projekter.

I dag varetages vinproduktionen af et team bestående af Craig Isbel, Scott McDonald og Russell Burns. Peter Kight er fortsat leder af vingården, som i dag har hele 86 hektar, fordelt på 26 vinmarker.

Denne The Struie er en klassisk vin fra Torbreck Vintners. De har lavet vinen siden 2001 og som med de foregående vine fra Yalumba, så kommer druerne fra både Barossa og Eden Valley, her i denne årgang kommer 84% fra Barossa Valley og 16% fra Eden Valley. Det er selvfølgelig 100% Shiraz fra omkring 50 år gamle vinstokke.

Umiddelbart ville man skrive traditionel vinificering, men alt laves efter gamle forskrifter ved hjælp af ny viden. Vinen tilbringer 18 måneder på franske egetræsfade og vinen trækker en alkoholprocent på 15% … højoktan.

Duftmæssigt er det godt overdone vin … masser af det hele og alt på én gang. Der er godt med sødme, tæt og mørk frugt, solmoden, fed og – efter min smag – way over the hills med marmelade, engelsk lakrids, oliven, chokolade, kaffe, vanilje, kanel og pulled pork. Ja, den er god nok … voldsomt.

I munden er det lidt i samme boldgade, virkelig en kraftkarl … næsten Amaroneagtige tilstande med mørk, sort frugt, kanel og andre søde elementer + et drys peber. Det bliver for mig lidt for voldsomt.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor en flaske koster 475 kr.

Rating 4,5/7   

2006 Yalumba, Single Site Grenache, Barossa Valley, Australien

Og minsandten om Flemming ikk’ kom med flere vine fra det store og gamle vinhus Yalumba? Det blev vinen Single Site Grenache med druer fra Moppa marken i Barossa Valley.

Det er ikke en vin, som Yalumba laver i dag, hvor deres 3 topvine på Grenache er vinene Tri-Centenary, Yalumba Carriage Block Grenache og Vine Vale Grenache, men i årgang 2006 lavede de altså denne Single Site Grenache, hvor druerne kom fra Moppa i Barossa og – som navnet siger – altså fra en enkelt mark … single site.

Moppa arken er placeret i den nordlige del af Barossa i nærheden af byen Bowden og marken blev tilplantet med Grenache tilbage i 1954. Alle druerne bliver håndplukket.

Derefter er de blevet sorteret, presset og fermenteret på 8 tons åbne rustfrie ståltanke. Der er alene brugt druerne naturlige gær til at starte fermenteringen, men derefter tilsættes Yalumbas egen udviklet gærstammer for at færdiggøre processen.

Fermenteringen og omrøringen af most og drueskaller sker ved hjælp af Yalumbas egen opfundne Cap Plunger, som er en Storm P anordning, der sørger for bedst mulig omrøring.

Vinen har derefter ligget 19 måneder på ældre egetræsfade lavet af fransk eg. Det er Senior Winemaker Kevin Glastonbury, der er ansvarlig for Yalumbas rødvine og også denne 2006 Single Site Grenache.

Og det er en kraftig Børge med lakrids, dybe egefade, godt med eg og mørk kælder, sorte kirsebær, blåbær, sødme, kanel, vanilje og krydrede elementer. Virkelig mørk, tæt og fuldfed saft.

Smagsmæssigt er der lidt sorte vingummi …fed, sort og tæt vin med sødme, chokolade og rund frugt. Cremet, blød og tæt, men der er altså også en stram syre, som gør vinen godt. Tanninerne drukner lidt i den fede og lidt marmeladeagtige frugt.

Forhandles af Vinkyperen, hvor en flaske pt er på bud til 399 kr.

Rating 4,5/7  

2008 Fattoria di Basciano, Vin Santo del Chianti Rufina, Toscana, Italien

Til desserten – ostelagkage – kom der et lille break i de australske vine, nemlig med en vaskeægte Vin Santo – hellig vin – dessertvinen Vin Santo del Chianti Rufina fra vinhuset Fattoria di Basciano … eller måske mere korrekt Masi Renzo & C. Sas Fattoria di Basciano, som det rettelig hedder.

Vingården Fattoria di Basciano ligger i byen Rufina, som er kendt for sine særligt velbeliggende vinmarker til produktion af Chianti og Fattoria di Basciano laver da også masser af Chianti. Vingården ligger omkring et gammelt tårn – Basciano – der kan dateres tilbage til 1300-tallet. Det er selvfølgelig også fra tårnet, at gården har sit navn.

Vinhuset drives af Mazi familien, som grundlagde huset tilbage omkring år 1900, da de købte vingården Fattoria di Basciano. Det er i dag 3. generation i form af Paolo Masi, som står for driften og vinproduktionen. Han overtog driften efter faderen Renzo Masi. På billedet ovenfor kan vi netop se Paolo og Renzo.

Vingården har samlet 75 hektar jord, hvoraf 35 hektar er vinmarker, 20 hektar olivenlunde og de sidste 20 hektar er skov. De ejer nogle af de bedste og mest unikke jordlodder i Rufina, med en jordbund der er domineret af galestro sten. Disse sten holder på varmen igennem natten og sikrer, at druerne modner optimalt.

Vinen sælges under to brands, Masi Renzo og Fattoria di Basciano, hvor sidstnævnte er husets flagskibsserie, alle lavet på druer fra marker de selv ejer og 100% vinificeret på vingården.

Her har vi altså fat i husets dessertvin Vin Santo del Chianti Rufina, som er lavet på druerne Trebbiano Toscano og Malvasia del Chianti. Druerne tørres i tre måneder, hvorefter de presses, gæres og omhældes til åbne trækar hvor vinen får en let oxidering. Herefter føres vinen på mindre træfade hvor den lagrer i flere år.

Næsen er sådan lidt en blanding mellem cognac og portvin med tørrede fugter, appelsin, honning og vanilje. I munden er den sød, let oxyderet … men ellers ikke så meget at sige. Okay dessertvin, men så er den heller ikke længere.

Forhandles af Vinkyperen, hvor en flaske koster 135 kr.

Rating 3,5/7  

2002 Yalumba, The Octavius, Barossa Valley, Australien

Hvis vi troede, at vi med The Signature havde smagt topvinen fra Yalumba, så måtte vi tro om igen. Næste vi  var nemlig The Octavius … og den tåler ingen sammenligning med en Octavia fra Skoda. Her kører vi klasser over … no offence.

Det er en af husets absolut dyreste vine … herhjemme koster den pænt over 500 spir og regnes som en af de australske ikon vine lavet på Shiraz. Den er lagret mere aggressivt på små octaves fade, der alene rummer 90 liter, men lad os se, om vi også kan betegne vinen som en Shirazzzz ikon vin.

Fermenteringen sker for  The Octavius som med foregående vin, altså med den naturlige gær og i store, åbne kar. Druerne kommer fra husets ældste vinstokke på markerne i Barossa og Eden Valley. Der har Yalumba vinmarker der stammer helt tilbage fra starten af 1900-tallet.

Vinen er lagret 22 måneder på primært de små octaves egefade, heraf endda 60% nye octaves. En del er dog lagret på barriques og hogsheads, heraf også 25% nye barriques og hogsheads. Derefter er vinen balanceret af ved lagring på brugte hogsheads. Alle fadene er selvfølgelig lavet på Yalumba.

Vinen har fået 96+ point af den gode Parker … men jeg er – som mange sikkert ved – bestemt ikke Parker fan og jeg synes, at hans vurderinger ofte ikke passer sammen min smag. Sådan er vi jo så forskellige. Og hurra for det.

I næsen en meget moden og sødkrydret vin, modne kirsebær, solbær, blommer, hasselnøder, eukalyptus, flæsk, bacon, medicinkasse, blomster, engelsk lakrids, kanel, vanilje, fløde, chokolade … lidt af en mundfuld.

Smagen er blød, cremet med kirsebær, solbær, let peber og en blid syre. Tanninerne er virkelige bløde og det er letdrikkelig sort og fed aussi Shirazzz … og en vin, som vil dele vandene. Nogle vil finde den for marmelade og andre vil elske den. Det er vellavet vin og de mange år har fået den megen eg godt integreret, men jeg er ikke fan.

Forhandles af fx Vinkyperen, hvor en flaske koster 699 kr.

Rating 5/7  

2008 Yalumba, The Signature, Barossa Valley, Australien

Efter en smuk og fin rundtur i tyske, franske, italienske samt spanske vine + en enkelte elegant amerikaner, så gik der sgu australsk aussiwine i resten af byggemødet. Selvfølgelig til stor fornøjelse for speciel mine Mollydooker elskende venner. Første vin fra Down Under var denne The Signature fra vinhuset med det skøre navn Yalumba.

Det er imidletid ikke en lille garageproducent, men – som du måske kan fornemme på billedet ovenfor – et stort, rigt og historisk vinhus. Det er faktisk et af de ældste vinhuse i Australien, grundlagt tilbage i 1849 af ølbryggeren Samuel Smith, som var rejst fra Wareham i Dorset, England til det nye land sammen med sin hustru Mary og deres fire børn.

De ankom til kolonien South Australia og grundlagde efter nogle år Yalumba og allerede i 1858 dominerede vinene fra vinhuset alle de lokale vinshows. Og Yalumba har nu i over 160 år været en af de vigtigste vinproducenter i Barossa Valley.

Yalumba er et ord, der stammer fra aboriginal. Det betyder noget i retning af; landet der omgiver os. Vinhuset ligger nær byen Angaston i Barossa Valley og har i dag imponerende 560 hektar vinmarker. Det giver en produktion på 750.000 kasser vin årligt.

I dag er det 5. generation af Smith familien, som driver stedet .., nemlig Robert Hill- Smith. Og han er medlem af organisationen Australia’s First Families of Wine , som er en eksklusiv gruppe på 12 gamle, familieejede vinerier, der samlet arbejder for at forbedre kvaliteten af australske vine.

De øvrige vinerier i organisationen er Brown Brothers, Campbells, Taylors, DeBortoli, McWilliam’s, Tahbilk, Tyrell’s, D’Arenberg, Howard Park, Jim Barry og Henschke. Samlet har de 12 familieejede vinerier over 5.000 hektar vinmarker og er således en betydelig organisation.

Som noget helt uniks, så har Yalumba også – som eneste vinhus i Australien – deres eget bødkeri.  Yalumba har derfor fordel af, at have fuld kontrol over kvaliteten af egetræsfadene, som benyttes til deres vine. De importerer egetræsstave fra verdens bedste egetræsskove, som er beliggende i Frankrig og Amerika.

Vinproduktionen er i dag lagt i hænderne på en række vinmagere med Louisa Rose i spidsen med chefvinmager. Hun har ansvaret for de mere end 4 forskellige vine, som laves på Yalumba.

Og én af disse vine er denne The Signature. Det er imidlertid nu ikke bare en almindelig, tilfældig vin. Det er en af husets topvine, som man startede med at lave i 1962 … men da den kræver 4 års lagring, så blev den første gang sat på markedet i 1966. Den er dedikeret til husets grundlægger Samuel Smith.

The Signature er i denne årgang 2008 lavet på 56% Cabernet Sauvignon og 44% Shiraz … begge druesorter er fra henholdsvis Barossa Valley og Eden Valley. Der er alene anvendt druerne naturlige gær og vinen er fermenteret i store 8 tons åbne kar af henholdsvis eg og ler.

Vinen er lagret 20 måneder i hogsheads og barriques. Hogsheads er på 300 liter og altså lidt større end barriques. Omkring 30% af egefadene er nye og en skøn fordeling af amerikanske, franske og ungarske fade … alle selvfølgelig lavet på Yalumba.

Vinhuset siger selv, at den passer perfekt til Beef Wellington og det tror vi bestemt på.

Med aussivinene er vi selvfølgelig lidt væk fra den europæiske elegance. Her får vi en anden slags elegance. Næsen er søde kirsebær, blommer, engelsk lakrids, tjære, våde fade, kanel og mælkechokolade. Flot næse … men power, kraft og saft.

Smagen også præget af power- og sød frugt, men egentlig meget præcis, stram og elegant i syren, tanninerne og frugten. Der er skub på drengen, som altid i de australske vine og det bliver en stor mundfuld. Det er der, hvor det bliver for meget for mig. Det er helt sikkert vellavet vin, men lidt mod marmelade siden.

Forhandles af fx Vinkyperen, hvor en flaske pt er på bud til 349 kr.

Rating 4,5/7  

2011 Delas Frères, Hermitage Domaine des Tourettes, Rhône, Frankrig

Vi fortsatte sgu byggemødet i de højere luftlag … næste vin var nemlig denne Hermitage Domaine des Tourettes fra Rhônehuset Delas Frères, et vinhus jeg tidligere har skrevet om her på bloggen.

Delas Frères er grundlagt i 1835 i byen Saint Jean Muzols, der ligger i  hjertet af Saint-Joseph. Vinhuset startede som en vinhandel og et negociantselskab, da Charles Audibert og Philippe Delas købte firmaet. Vinhandlen havde tidligere heddet  Maison Juniquem, men de to herrer omdøbte det til Audibert og Delas.

Forbindelserne mellem de to familier blev yderligere knyttet, da Delas to sønner Henri og Florentin giftede Audibert to døtre, og da Henri og Florentin i 1924 overtog ledelsen omdøbte de vinhuset til Delas Frères.

De udviklede samtidig forretningen, bl.a. ved yderligere vinhandel og ved at købe vinmarker i både Châteauneuf -du-Pape og Hermitage. Dette sikrede brødrene en konstant produktion af kvalitetsvine.

Efter anden verdenskrig havde vinene fra Delas Frères et sandt “boom” på eksportmarkederne. De blev solgt i tønder til London , Bruxelles, Amsterdam, Geneve og USA.

Den næste generation af Delas, Michel Delas overtog ledelsen i 1960 og udvidede forretningen yderligere, bl.a. ved salg til nye eksportmarkeder i bl.a. Syd -og Mellemamerika, og han købte også i 1974 flere vinmarker, bl.a. i Côte Rotie, og på Clos Boucher på Condrieu.

I 1977 blev huset overtaget af det anerkendte  Champagnehus, Champagne Deutz, og med en god kapitalindsprøjtning har man i løbet af en årrække fornyet al vinifikationsudstyret og deslige, så Delas Frères i dag fremstår som et af de mest moderne vinerier i Rhônedalen.

Endvidere har man udvidet Delas’ kapacitet for at kunne  imødekomme den stadigt stigende efterspørgsel, hvilket også har bevirket, at man – på trods af husets mange besiddelser af vinmarker i nogle af Rhônedalens mest berømte kommuner – også opkøber en vis mængde druer fra de mest kvalitetsbevidste vinavlere i områderne.

Netop de store besiddelser af vinmarker, som Delas Frères har i  Rhônedalen, er medvirkende til, at man i huset har vedtaget, at de varierende terroirs i de forskellige appellationer skal komme så godt  som muligt til udtryk i de forskellige vine.

En af årsagerne til Delas’ store succes går tilbage til 1997, hvor den unge ønolog Jacques Grange blev ansat. Jacques Grange er født og opvokset i Bourgogne, og han har  gennem sin relativt korte karriere været stærkt medvirkende til den renæssance, Rhône-distriktet har haft, og han er samtidig manden bag flere af distriktets 100 points-vine.

Siden Jacques’ entré i Delas’ kældre, er der på det nærmeste sket en revolution med vinene, og efter tidligere at have stået i skyggen af store huse som Guigal.

Louis Roederer overtog både Deutz og Delas Frères i 1993.

Delas Frères laver to røde Hermitage, nemlig enkeltmarksvinen Hermitage Les Bessards og så denne Hermitage Domaine des Tourettes, også tidligere kaldt Hermitage Marquise de la Tourette. Vinen er lavet af druer fra 3 forskellige vinmarker, nemlig L’Ermite, Le Sabot og Les Bessards, hvor den sidstnævnte er den mest kendte og betragtes som én af de bedste marker i Hermitage.

Selvfølgelig 100% Syrah. Alle druer håndplukkes, og gæringen foregår i traditionelle åbne cementtanke med en samlet macerationsperiode på op til 20 dage. Lagring sker på egetræsfade, primært brugte fade … alene 9% af fadene er nye. Vinen lagrer samlet mellem 14 og 16 måneder på egetræsfade. Der laves årligt 30.000 flasker af vinen.

Modsat 2010’eren er denne 2011’er noget mere fed og overfrugtet … hvis man kan sige sådan? Nå, who cares? Det er tavlekridt, engelsk lakrids, et strejf af blomster, solbær, blåbær, mynte, godt med sødme, kanel, chokolade og kakao … og umiddelbart ikke  hverken slagtehus, flæsk, bacon, mejeri eller streng flint og mineraler. Virker på mig som lidt en overdone Hermitage og jeg mangler sgu lidt strenghed og hårdhed.

Smagen er dyb koncentreret, men tanniner bløde og lidt bovlamme. Der er selvfølgelig mørke frugter, kakao, peber … godt med syre, ja nærmest en balsamisk syre, men ellers igen en smule opulent og mangler – efter min smag – lidt flint, kant og direkte in your face strenghed. Ikke, at det er en dårlig vin … tværtom.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 595 kr.

Rating 5/7   

2012 Alvaro Palacios, Villa de Corullón, Bierzo, Spanien

Alvaro har i Bierzo kastet sig over den lokale drue Mencía. Det er en traditionel rødvinsdrue i Bierzo, som først for nylig er blevet anerkendt som en rødvinsdrue med potentiale til at lave verdensklassevine. Her er det Palacios’ flotte Villa de Corullón på netop Mencia.

Det er en vin, som jeg tidligere har smagt … sidst i en årgang 2007. Hvis I vil læse mere om den gode Alvaro Palacios, så klik endelig på linket. Jeg har efterhånden skrevet om den dygtige og charmerende spanske vinmager en hel del gange.

I stedet skal vi kigge nærmere på Mencía druen, hvis oprindelse imidlertid ikke ligger helt klart. Nogle mener den er blevet bragt ind i området af Romerne, i hvert fald omtales vin fra Bierzo allerede for 2000 år siden, mens nyere forskning tyder på at druen er i familie med Cabernet Franc.

Før i tiden var vin lavet på Mencía lette vine med en forholdsvis lys farve og de skulle drikkes unge, mens nutidens Mencía tværtimod giver kraftige vine, med masser af mineralitet og kraft, hvilket gør dem i stand til at lagre længe. Mencía er så at sige blevet “genfødt” i Bierzo.

Her har vi netop en Bierzo vin på Mencía druen. Vinen Villa de Corullón er storesøster til Petalos del Bierzo, og hvor druerne kommer fra 200 forskellige parceller, alle beliggende i området omkring byen Corullón. Det samlede areal af disse parceller beløber sig til 30 hektar, hvor vinstokkene er mellem 50 og 90 år gamle.

Vinmarkerne kultiveres stadig ved brug af muldyr, og hele fremstillingsprocessen – fra den daglige pleje af vinstokkene til den endelige flaskning – er biodynamisk. Udbyttet er helt nede på 18 hektoliter pr. hektar.

Vinifikation sker ved at mosten gæres ud på åbne fade, hvorefter vinen lægges på 100% nye franske egetræsfade i 14 måneder. Efterfølgende tappes vinen på flaske uden nogen form for filtrering.

Duftmæssigt snakker vi dyb engelsk lakrids, mørke bær, solbær, brombær, gærende mørke bær, landlig og næsten animalsk eller biodynamisk i udtrykket, våde fade, spidskommen, blomster eller let parfumeret og med en vis tørhed.

Smagen er præget af de mørke bær, umodne blommer … en god ren frugt, meget direkte. Der er fin tørhed, peber, elegance og kølighed. Tanninerne er markante og tydelige, men ganske behagelige og der er også et let syrlig undertone i vinen, som giver lidt finesse og elegance.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor en flaske koster 380 kr.

Rating 5,5/7  

2007 Cascina del Monastero, Barolo Bricco Riund Riserva, Piemonte, Italien

Mer’ Nebbiolo i form af denne Barolo Bricco Riund Riserva fra vinhuset Cascina del Monastero, der ligger udenfor La Morra i området kaldt Annunziata.

Cascina del Monastero er grundlagt i 1926 af Alessio Grasso, som var vinmager fra Treiso. Han købte vingården Cascina Luciani og de omkringliggende marker. Gården havde tidligere tilhørt Benedictklosteret Mercenasco, og havde tidligere også i over 300 år været drevet af munke fra St. Peter klosteret i Savigliano. Derfor blev navnet også ændret til Cascina del Monastero.

I dag er det Alessios barnebarn Giuseppe, som driver stedet sammen med hustruen Velda, men deres børn – Loris og Giada – er også allerede involveret i driften, som udover vinproduktionen også omfatter en større udlejning af 10 værelser i den gamle bygning.

Cascina del Monastero har samlet 6-7 hektar vinmarker, og de bedste marker er Bricco Luciani og Bricco Riund. Huset laver 10 forskellige vine, lige fra Dolcetto og Barbera til Langhe samt Barolo’er.

Her er det husets Barolo Bricco Riund Riserva i en årgang 2007. Vinen er lavet med maceration i 14 dage og er derefter lagret i nye barriques i 12 måneder. Derefter lagrer vinen yderlogere 24 måneder i ældre og store 15 hektoliter egefade inden sidste lagring på flaske i yderligere 6 måneder.

Den er umiddelbart lidt mørkere og mere moderne i stilen … næsen byder på violer, gazebind, kirsebær, hindbær, enebær, våde egefade, babybræk, balsamiske elementer, roser, appelsinskal samt en gammel havelåge … eller i hvert fald noget jern og et sjat krydderier.

Alderen trykker ikke i smagen, for der er godt med stramme og strenge tanniner, syrlig frugt, balsamisk syre. Der er syrlige kirsebær, men der fornemmes også en lille sødme, som giver en smule modspil til syren. Man skulle ikke tro, at sådan en 2007’er næsten er for ung … men sådan har jeg det lidt.

Forhandles af EP Vin i Nr. Lyngby, hvor en flaske koster 348 kr.

Rating 5/7   

2008 Grasso Fratelli, Barbaresco Vallegrande Riserva, Piemonte, Italien

Og det blev netop Nebbiolo i næste glas, nemlig denne Barbaresco Vallegrande Riserva fra vinhuset Azienda Agricola Grasso Fratelli, der er beliggende i Valgrande i Treiso … hjertet af Langhe.

Vinhhuset er grundlagt i år 1900 af Valentino Grasso og drives i dag af 3. generation i form af børnebørnene – de to brødre – Luigi og Alfredo Grasso. Huset laver deres vine meget traditionelt, men brødrene har dog taget nogle af de mere moderne metoder til sig, bl.a. med lagring på barriques. Selvom der er lavet vin på vingården siden år 1900, så begyndte familien dog først at flaske og sælge egne vine fra midt i 1970’erne.

Azienda Agricola Grasso Fratelli har samlet 15 hektar vinmarker med Nebbiolo, Dolcetto, Barbera, Moscato og Chardonnay. Deres bedste marker er San Stunet, Sorí Valgrande og Bricco Spessa. Vinene bliver skabt med en stor lidenskab og respekt for det traditionelle håndværk.

Gårdens flagskibe er uden tvivl deres Barbaresco vine, men de laver også en flot Barbera d’Alba Matiné, der kun laves i udvalgte årgange. Derudover laver de bl.a. også en Langhe Rosato Le Zolle, en piemontansk specialitet i form af en let perlende rødvin. Produktionen er i dag på lidt under 60.000 flasker årligt.

Fra marken Sorí Valgrande laver Luigi og Alfredo 2 forskellige Barbaresco vine, den almindelige Barbaresco Vallegrande samt denne Barbaresco Vallegrande Riserva, som vel også nok er husets bedste vin. I denne årgang 2008 har den endda også modtaget guld ved Decanter Wine Awards 2015.

Lavet på store gamle egefade – macerationsperioden kender jeg ikke – og derefter lagret på barriques i 14-18 måneder. Derefter er vinen selvfølgelig også modnet på flaske inden frigivelse.

Og duften er virkelig italiensk syre … italiensk Nebbiolo med syrlige kirsebær, hindbær, violer, champignon, æteriske olier, eg, fad, lakrids og lidt krydderier. Streng, let og med løftet pegefinger.

Smagen er blødere end forventet, men har selvfølgelig – som ægte Nebbiolo – et syrligt bid. Det er modent, elegant, lyst og igen de lyse bær, som dominerer, hindbær, lyse kirsebær, let peber, tørhed samt bløde tanniner. Det er meget harmonisk, velafbalanceret … en sød og streng lærerinde.

Forhandles af EP Vin i Nr. Lyngby, hvor prisen er 210 kr.

Rating 5,5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger