Vinanmeldelser

2015 Domaine le Clos du Caillou, Le Caillou Côtes-du-Rhône Blanc, Rhône, Frankrig

Og apropos gentagelse, så kommer her lige 4 på stribe … 4 vine fra Domaine le Clos du Caillou og vi starter såmænd med en hvidvin, nemlig husets Le Caillou Côtes-du-Rhône Blanc.

Domaine le Clos du Caillou ligger ved byen Courthézon, nordøst for Châteauneuf-du-Pape. Det er et område, hvor jorden er fyldt med sand og store rullesten, altså klassisk Rhôneland af bedste skuffe. Vi er også næsen i hjertet af Châteauneuf-du-Pape, så man har i vinhuset også det perfekte udgangspunkt for at fremstille stor Rhône vine … og altså også Châteauneuf-du-Pape. Det har da også været målet, siden familien Pouizin og Vacheron stiftede domainet i 1956.

Domainet består i alt af 54 hektar vinmarker, hvoraf de 9 hektar er beliggende i Châteauneuf-du-Pape. I princippet kunne de resterende 45 hektar også godt have været indlemmet i Châteauneuf-du-Pape, da de kun er adskilt fra distriktet af et gammel stengærde.

Historien fortæller dog, at den daværende ejer Elie Dussaud ikke ville betale de afgifter, som en ophøjelse af jordene til Châteauneuf-du-Pape krævede i 1923, og at det er derfor, jordene kun bærer status af Côtes du Rhône.

Indtil 1996 blev ejendommen drevet af Claude Pouizin, der frem til 1993 solgte en del af avlen til negocianter i området. Da Claude – efter 40 års hårdt arbejde med at opbygge domænet – ønskede at gå på pension, så var det kun Sylvie, den yngste af hans tre døtre, der var interesseret i at overtage domænet.

Så i 1996 overlod han stedet til datteren Sylvie og svigersønnen Jean-Denis Vacheron. De flyttede sammen med deres to børn, den 2-årige datter Marilou og den nyfødte søn Axel til Clos du Caillou og overtog domænet.

Jean-Dennis stammede fra en vinbondefamilie, som driver Domaine Vacheron i Sancerre, så han havde allerede vin i årene og masser af nye idëer, som kunne anvendes på vingården i Rhône.

Generationsskiftet betød derfor, at ejendommens vine fik et vældigt kvalitetsløft. Vinskribenter – især i Amerika – berømmede hans indsats, og eksporten til Amerika steg voldsomt.

I marts 2002 omkom Jean-Denis Vacheron imidlertid i en tragisk trafikulykke, så i dag drives ejendommen af hans kone Sylvie. Hun har allieret sig med dygtige folk, bl.a. Bruno Gaspard – tidligere Chateau Trignon – og ønologen Philippe Cambie, som jeg jo også har skrevet om en del her på bloggen.

Bruno er i praksis den daglige leder på domænet og opfattes nærmest som et familiemedlem.

Begge Sylvies børn har gennemgået en uddannelse, der godt ville kunne bruges på domænet i fremtiden. Axel har en BTS Viticulture Oenologie fra Lycée Frédéric Bazille Agropolis i Montpellier, og Marilou en uddannelse fra IESEG School of Management i Lille

Markerne på Domaine le Clos du Caillou er certificeret Agriculture Biologique (AB) siden 2010. AB mærket er Frankrigs svar på Ø-mærket, dvs. økologiske vine, men det er faktisk meningen, at Domaine le Clos du Caillou vil fortsætte kursen mod biodynamisk certificering.

Denne Le Caillou Côtes-du-Rhône Blanc er lavet på 55% Grenache Blanc, 30% Clairette og 15% Bourboulenc. Druerne presses nænsomt via et 4 timers langt presseprogram.

Mosten afkøles til 10 grader, mens den bibeholder sin bærmekontakt natten, hvorefter den lægges på ståltanke, hvor den alkoholiske gæring finder sted. Vinen lagrer derefter uden at gennemgå en malolaktisk gæring i 2 – 3 måneder, inden den tappes på flaske.

Næsen er fed med fylde og babyfedme, lidt eksotiske frugter, fersken, pære og lidt flade mineraler, sådan blød kalk, fennikel og hvide blomster. Smagsmæssigt er vinen dog langt tyndere end duften indikerer … tynd og stringent. Jeg synes, at den mangler lidt krop og dybde.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor en flaske koster 135 kr.

Rating 3,5/7 

Vinanmeldelser

2010 Weingut Günther Steinmetz, Kestener Paulinsberg Pinot Noir Unfiltriert, Mosel, Tyskland

Gentagelse er godt … og vel et slags mønster? Det var vist Kirkegaard, som sagde, at gentagelse er menneskets mulighed for at blive og forblive nærværende i det nærværende. I hvert fald bliver jeg rigtig nærværende, når jeg drikker denne 2010 Kestener Paulinsberg Pinot Noir Unfiltriert, som jeg tidligere har smagt i både årgang 2014 og 2012 … og denne 2010’er således en slags gentagelse.

Og gentagelse også fordi, at det jo er fredag … og fredag er som bekendt – i hvert fald her på bloggen – Spätburgunder dag, og dermed også yderligere en gentagelse af de dejlige.

Da jeg tidligere har skrevet om den gode og dygtige Stefan Steinmetz, som sammen med hustruen Edith har stået i spidsen for den lille vingård i Brauneberg, så skal jeg nok afholde mig fra en sådan gentagelse. Der må I læse de øvrige blogindlæg.

Denne vin er lavet med druer fra marken Kestener Paulinsberg, der ligger som en lang tange, som går langs Mosel floden fra Kesten – faktisk også henover Kesten – i den modsatte retning af Kues og samtidig klemt inde af Kestener Herrenberg, som består af 3 særskilte områder, hvoraf 2 af dem ligger ovenover Paulinsberg og det sidste på den anden side af Kesten i retning mod Kues.

Steinmetz Pinot Noir vinstokke stammer fra Bourgogne, og ellers er denne vin lavet i store åbne egetræskar uden afstilkning, med spontangæring, lagret på brugte barriques fra Bourgogne og aftappet ufiltreret direkte fra tønderne.

I glasset er vinen ikke vildt transparent … faktisk lidt mørkere end de fleste tyske Spätburgundere og med en let brun kant og ellers lidt smågrumset.

Der er heller ikke den typiske tyske, sødme kostald, men i stedet en lidt urtet landlighed, en sød grønlig mødding, skovbund, yoghurt, lyse frugter, hindbær, syrlige kirsebær, modne blommer, et støvet udtryk samt en hengemt hybenmarmelade … en ganske berusende duft med modenhed, kanel og blomsterpollen.

Smagsmæssigt er denne Pinot Noir blid, rund og fortsat med en grøn side med flint, salt og mineraler, hindbær, kirsebær og præcis syre. Smagen kommer i bølger, som om der er flere lag af smagsnuancer med kul, kridt, syrlige bolsjer og en snas hvid peber.

Bare en lækker vin med en grøn, fin syrlig side. Og jeg nupper et glas mere … en god gentagelse.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, pris 205 kr. for årgang 2014.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2006 San Felice, Vigorello IGT, Toscana, Italien

Fra Umbrien et smut længere mod nord, nemlig til Toscana og en vaskeægte supertoscaner, nemlig vinen Vigorello IGT fra Società Agricola San Felice i en 10-årig 2006 udgave.

Det toskanske vinhus ligger i byen Castelnuovo Berardenga, omkring 20 kilometer nordøst for Siena. Eller rettere sagt, så er det ét af de steder, som vinhuset ejer. De ejer samlet samlet 3 vingårde, hovedgården i Castelnuovo Berardenga i det klassiske Chianti samt vingårde i både Montalcino og Maremma.

Det er et pænt stort vinhus med masser af jord, idet San Felice i Chianti Classico zonen har ikke mindre end 650 hektar jord, hvoraf 140 hektar er vinmarker og olivenlunde.

Derudover ejer de på Tenuta Campogiovanni nær Montalcino 65 hektar og så har de på godset Tenuta Perolla i Maremma ikke mindre end 1.000 hektar, hvoraf dog alene 50 hektar er tilplantet med vinstokke.

Godset i Chianti har sit navn efter martyren San Felice da Nola og en historie helt tilbage det 10. århundrede, men først i det 18. århundrede, hvor Cerretani familien ejer stedet, blev der etableret en vinproduktion på stedet.

De næste hundrede år blev godset drevet af Del Taja familien, men efter 2. verdenskrig forfaldte godset langsomt. I 1968 blev San Felice imidlertid købt af en stor finansiel koncern, for derefter at blive solgt igen i 1978, hvor det blev overtaget af RAS, som i dag er en del af Allianz forsikringskoncernen.

Forsikringskoncernen satte Enzo Morganti til spidsen for projektet, og han havde både erfaring i dyrkning af Sangiovese og en lang erfaring indenfor vinproduktion.

I dag er San Felice bredt anerkendt for sin innovative tilgang og for sin kompromisløs kvalitet, og har fået en bemærkelsesværdige succes i både Italien og på de globale markeder.

Ansvarlig vinmager hos San Felice er i dag Leonardo Bellaccini, som har arbejdet for San Felice siden 1984, først som vinmager og siden 1999 som ansvarlig for vinproduktionen.

Hans ønske er ikke at sætte et særligt personligt præg på vinene, men derimod at gøre sit til, at vinene i så høj grad som muligt er et udtryk for “il territorio”, det som franskmændene kalder “le terroir”.

Vinen her, Vigorello har også en markant historie, og har også været én af årsagerne til, at San Felice er blevet internationalt kendt. Vigorello blev lavet første gang i 1968, og var egentligt lavet som et forsøg på at vise Sangiovese-druens potentiale i Chianti Classico.

Dengang skulle en Chianti Classico nemlig også indeholde den blå hjælpesort Canaiolo plus to grønne druesorter, men det ønskede man ikke. Man ville lave en bedre vin – 100% Sangiovese – ved at ignorere de daværende regler for DOC Chianti Classico, vel vidende at det medførte en lavere formel klassifikation. Dermed var den første såkaldte Supertoscaner født.

I midten af 70’erne var det nye tider, og man plantede Cabernet Sauvignon, som i 1979 indgik i Vigorello med 10%. Andelen steg efterhånden til 40%. I 2001 kom også Merlot med i blandingen med 15%. Og endelig i 2006 blev Sangiovese helt fjernet fra vinen!

For det første grundet et ønske om at forbedre Il Grigio, hvor de Sangiovese-druer, der tidligere indgik i Vigorello, nu også indgår. For det andet fordi, at det har generet  Leonardo Bellaccini, at folk nogle gange under smagninger af husets Poggio Rosso og Vigorello kom i tvivl om, hvilken der var den ene, og hvilken der var den anden.

Og med ønsket om, at Vigorello skal have en mere international stil, så er der fra og med  2006 ingen Sangiovese i Vigorello, men 2006’eren er altså således et blend på  60% Cabernet Sauvignon og 40% Merlot, hvor druerne kommer fra  markerne Casino og San Vito Leccio i Castelnuovo Berardenga.

Druerne macererer 20-25 dage ved 3  grader og ligger 18-20 måneder på barriques efterfulgt af 8 måneder på flaske inden frigivelse. Og vinen er fortsat en Supertoscaner … en IGT vin.

Og det er sgu en klassevin, som i næsen byder på en mørk, fuldfed vin med duft af blåbær, solbær, blommer, mejeri, yoghurt, engelsk lakrids, mørk chokolade, grafit, en grøn tomatplante, tobak, blomster og en snert vanilje. Der er også syre … fed blanding af sol fra Bordeaux og syre fra Toscana. En kompleks satan.

I munden er der også sol og syre … stor italiensk tørhed og masser af tannin. Vinen er til den kraftige, moderne side, kraftig, fuldmoden med lille bitterhed, hård og nådesløs kant og stor charme. Det er en virkelig fin vin, en god mundfuld. Power med italiensk syre.

Forhandles i supermarkeder indenfor Dansk Supermarked og prisen ligger på omkring 145 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2009 Rocca di Fabbri, Montefalco Sagrantino Passito, Umbrien, Italien

Som de fleste smagninger i Montefalco sluttede smagningen med Andrea Dell’armi hos Rocca di Fabbri med en Montefalco Sagrantino Passito DOCG, den søde og hellige vin. Altid et dejligt punktum.

Maleriet på etiketten er egentlig blot et udsnit af samme maleri, som vi stødte på hos husets almindelige Montefalco Sagrantino DOCG, altså Montefalco afbilledet af maleren Francesco Melanzio. Og selvfølgelig er vinen lavet på 100% Sagrantino, som til Passito vinen er tørret i en periode, typisk omkring 2-3 måneder.

Druerne er forinden høstet med udbytte på 35 hektoliter pr. hektar, altså lidt mindre end til den tørre Sagrantino. Efter tørring sker der maceration i en god periode, som dog ikke er oplyst. Vinen lagrer lang tid, først på egefade og derefter mindst 32 måneder på flaske inden frigivelse.

Vinen har Rocca di Fabbri lavet første gang i 1985 og de laver årligt 8.000 flasker af vinen.

Duftmæssigt er det en tæt, mørk og smuk nektar med solbær, modne blommer, lakrids, læder og sødme. Smagsmæssigt er vinen ikke oversød, men har lidt bid via blide tanniner og en gigantisk eksplosion i munden. Smager da for vildt og med en lang, sød eftersmag. Absolut en af de bedre Passito’er i Montefalco.

Smagt på gården, hvor den koster 18,90€ … eller omkring 141 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2010 Rocca di Fabbri, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Tenuta Rocca di Fabbri SRL Sociale Agricolas Montefalco Sagrantino DOCG skulle også smages i årgang 2010 … den var jeg selvfølgelig med på, for Sagrantino vinene trives og modnes jo fortrinligt med alder.

Den er selvfølgelig lavet præcis som foregående vin, dvs. med et udbytte på 55 hektoliter pr. hektar, lang maceration på hele 20 dage med overpumpning flere gang dagligt samt fermenteret i 50 hektoliter ståltanke. Derefter er vinen lagret i tankene i 12 måneder efterfulgt af 18 måneder på fad, heraf 70% i store egefade og 30% i barriques. Efter flaskning lagrer vinen hele 32 måneder inden frigivelse til salg.

Vinen er lavet første gang i 1985 og Rocca di Fabbri laver årligt 30.000 flasker af denne vin.

2010’er har – som 2011’eren – en let og frugtrig næse med et støvet udtryk, overraskende lethed i forhold til andre Sagrantinoer fra området, blomster, blommer og en smule krydderier og vanilje.

Smagsmæssigt er vinen blød som fløjl, cremet, tør og tanninerne er fortsat tilstede, men bestemt ikke dominerende på nogen måder. Igen er frugten er frisk, mørkere end duften og der er også i 2010’eren solbær, mineraler, flint og jern samt en god lang eftersmag.  En snas bedre end 2011’eren.

Smagt på gården, hvor den koster 18,90€ … eller omkring 141 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2011 Rocca di Fabbri, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Så kom turen til Montefalco Sagrantino DOCG … den mest kendte vin fra Montefalco, ja måske fra hele Umbrien. Her har vi først Rocca di Fabbris Sagrantino i en årgang 2011.

Og denne gang med en etiket, hvor Montefalco by er afbilledet holdt af St. Fortunato – jomfru, helgen og martyr fra Caesarea – på et maleri fra det 15. århundrede fra Francesco Melanzio. Han var en af Italiens store anerkendte renaissance malere, født i Montefalco og har også stået bag udsmykningen af flere af de gamle bygninger i byen.

Denne Montefalco Sagrantino er – i forhold til andre tilsvarende vine fra området – høstet med pænt stort udbytte, 55 hektoliter pr. hektar. Lavet med lang maceration på hele 20 dage med overpumpning flere gang dagligt.

Fermenteret i 50 hektoliter ståltanke og lagret der i 12 måneder efterfulgt af 18 måneder på fad, heraf 70% i store egefade og 30% i barriques. Efter flaskning lagrer vinen hele 32 måneder inden frigivelse til salg.

Næsen virker lidt støvet med en ganske frugtrig note og en overraskende lethed, lidt papkasser og mellemrøde frugter, kirsebær, blommer, let eukalyptus, eg, blomster, krydderier og vanilje.

I munden er der god fylde, robusthed, tørhed, markante tanniner, men ikke dominerende på nogen måder. Frugten er frisk, mørkere end duften med solbær, mineraler, flint, jern … hård og med god lang eftersmag. Flot Sagrantino.

Smagt på gården, hvor den koster 18,90€ … eller omkring 141 kr.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2010 Rocca di Fabbri, Faroaldo IGT, Umbrien, Italien

Andrea Dell’armi fra Rocca di Fabbri kaldte denne Faroaldo IGT en superumbrien med klar inspiration fra de toskanske supertoscanere. Det er da også en IGT vin og lavet på et fifty-fifty blend mellem Sagrantino og Cabernet Sauvignon.

Og lad os starte med etiketten, som har et billede af Sigillo Longobardo … hvilket refererer til en kendt antik guldring, som blev fundet på en oldtids begravelsesplads i Trezzo d’Adda i Lombardiet. Ringen skulle efter sigende være båret af en konge af Langobarderne og det er sikkert ham, som er afbilledet på etiketten.  Langobarderne var det germanske folk, som bl.a. invaderede, plyndrede og erobrede store del af Italien i år 568.

Vinen har Rocca di Fabbri kaldt Faroaldo og det refererer til hertugen fra Spoleto … Faroald I af Spoleto, som netop var en af de Langobarder, som stod i spidsen for plyndringstogterne i det centrale Italien og blev hersker i Spoleto området.

Vinen Faroaldo IGT er som nævnt 50% Sagrantino og 50% Cabernet Sauvignon, høstet med udbytte på 45 hektoliter pr. hektar. Vinen er lavet med 14 dages maceration, fermentering i 50 hektoliter rustfrie ståltanke og lagret 18 måneder på barriques samt 6 måneder på flaske.

Og nu er der mere power i næsen, frugten er mørkere og næsen dybere med mørke bær, stadig godt med blomster, men også elementer som fugtige fade, sorte kirsebær, vanilje, sød lakrids, kakao og kaffe sammen med nogle balsamiske noter.

Den smager sgu også ganske godt … godt med power og en lille, svag sødme – samtidig med syrlighed, fint integrerede tanniner, god balance samt en smule kanel og vanilje. Power møder syre på en fin, fin måde.

Smagt på gården, hvor den koster 16,60€ … eller omkring 124 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2010 Rocca di Fabbri, Montefalco Rosso Riserva, Umbrien, Italien

Et lille step op … her nemlig Rocca dí Fabbris 2010 Montefalco Rosso Riserva, som Andrea Dell’armi fortalte, netop var frigivet til salg, da jeg besøgte vingården. Samtidig er 2010 også første år, at vinen er produceret.

Blendet i denne Riserva er en smule anderledes end hos lillesøsteren, nemlig 65% Sangiovese, 15% Sagrantino og 20% Merlot. Udbyttet ligger fortsat højt med 65 hektoliter pr. hektar og vinen har fået 12 dages maceration med overpumpning 2 gange dagligt. Derefter er vinen fermenteret på store 50 hektoliters rustfrie ståltanke ved 25 grader inden lagring.

De forskellige druesorter startes med at blive blandet eller stukket sammen, som det vel rettelig heder. Derefter lagret den blandede vin første i store 500 liters letbrændte egefade i 6 måneder efterfulgt af 12 måneder i store 25 hektoliter egefade.

Derefter tilbringer vinen 3 måneder i store cementtanke inden flaskning, hvorefter vinen lagrer yderligere en lang periode, oplyst til mindst 6 måneder, men hvis den lige var frigivet, så er den lagret noget længere tid på flaske.

Duftmæssigt minder den lidt om lillesøsteren … samme blødhed, lethed og lys frugt med hindbær, jordbær, men måske også lidt mere tyngde i frugten og derudover blomster, god syrlighed samt balsamiske noter.

I munden er vinen klart mere intenst og mere syrlig i udtrykket, mere aggressiv, men fortsat fast, tæt, tør med en god balanceret syre, peber og frugtrigdom.

Smagt på gården, hvor den koster 15€ … eller omkring 112 kr.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2012 Rocca di Fabbri, Montefalco Rosso, Umbrien, Italien

Denne Montefalco Rosso DOC er den mest producerede vin hos Tenuta Rocca di Fabbri SRL Sociale Agricola. Det er en almindelig Montefalco Rosso under appellationen og således lavet på Sangiovese, Sagrantino og derudover er det valgfrit med sidste del.

Den kommer, som de øvrige vine på Rocca di Fabbri, med en kunstnerisk etiket med endnu udsnit fra et maleri, som er lavet af kunstneren Benozzo Gozzoli. Men de har – sjovt nok – ikke oplyst noget om, hvad motivet for maleriet er. Måske det blot forestiller Montefalco by eller måske ligger der en anden historie bag. Hvem ved?

Denne Montefalco Rosso er lavet på 65% Sangiovese og 15% Sagrantino, mens de sidste 20% består af andre røde druer, som altså ikke er oplyst, men Andrea Dell’armi oplyste mig, at den sidste del bestod af Montepulciano d’Abruzzo.

Druerne er høstet med udbytte på 65 hektoliter pr. hektar, og vinen er lavet med maceration i 15 dage med overpumpning 2 gange dagligt, fermentering i store 150 hektoliters rustfrie ståltanke ved 25 grader og lagring 8 måneder på ståltankene og 12 måneder i store egefade og derefter en periode på flaske.

Næsen er blød og rund, frugten let … nærmest hindbær, jordbær og ganske omgængelig, let og ukompliceret med nogle svage balsamiske noter. I munden er det en fast, tæt og ganske lækker vin, god balanceret syre samt fin, fin syrlighed. Der er let peber, tørhed og pæn frugtrigdom. God Montefalco Rosso.

Smagt på gården, hvor den koster 9,50€ … eller omkring 71 kr.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2015 Rocca di Fabbri, Rosato Umbria Ambrosia IGT, Umbrien, Italien

Jo, rosé igen … den underlige væske, som vel er en mellemting mellem hvidvin og rødvin. Her er det Rocca di Fabbris pinkfarvede Rosato Umbria Ambrosia.

Vinen er endnu en af de moderne vine fra vinhuset og den er lavet på 80% Sangiovese samt 20% Montepulciano d’Abruzzo.

Den kommer som den hvide søstervin Bianco Umbria Quartodiluna IGT med en etiket, hvor der er et billede af bladet fra en vinplante … her selvfølgelig fra Sangiovese vinplanten i smuk, rød efterårsfarve – meget passende til en lyserød væske i flasken.

Druerne er høstet med udbytte på 80 hektoliter pr. hektar og vinificeret med maceration i rustfrie ståltanke i 16 timer og derefter lagret i tankene inden flaskning.

Andrea Dell’armi fortalte dog, at vinen alene lå 5 timer på skind … hvad der er rigtigt, ved jeg dog ikke. Derefter lagrer vinen yderligere 2 måneder inden frigivelse til salg.

Duftmæssigt er det blomster, blomster og blomster … tilsat en knivsspids blomstersæbe, søde kirsebær og granatæbler. Derudover ikke rigtigt andre duftnuancer. Smagen er rund … ganske okay, men ikke noget særligt. Fin vin serveret kold på en varm sommerdag.

Smagt på gården, hvor den koster 6€ … eller omkring 45 kr.

Rating 3,5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger