Vinanmeldelser

N.V. Claude Cazals, Carte Or Blanc de Blancs Grand Cru, Champagne, Frankrig

Og vi bobler sgu da bare videre med næste champagnehus, nemlig Claude Cazals og en Blanc de Blancs – ren Chardonnay med det smukke navn Carte Or … altså kort aka mark af guld.

Og champagnehuset har da også sine marker på guldkysten i Champagne. Champagnehuset Claude Cazals ligger nemlig i den legendariske Grand Cru by Le Mesnil-sur-Oger, hvor huset samlet har hele 9,5 hektar Grand Cru marker og udelukkende producerer champagner på Chardonnay. Den allerbedste mark er Le Cazals Clos, som er på 3,70 hektar og omkranset af gamle mure, der beskytter vinene mod vejrforholdene i Champagne.

Huset er grundlagt i 1897 af Ernest Cazals, som oprindelig var en bødker fra Hérault området, men drives i dag af 4. generation i form af datteren Delphine. Hun overtog driften i 1996, da hendes far Claude Cazals døde og de første år med hjælp fra moderen Michele, som dog nu er gået på pension.

Faderen Claude Cazals var – udover en dygtig vinmager – også lidt af en opfinder. Det var ham, som opfandt gyropaletten. Og hva’ fanden er en gyropalette, kan I med rette spørge? Det er såmænd en anordning, som i dag anvendes i produktionen af champagne.

Gyropaletten vender, ryster og drejer automatisk flaskerne … altså en automatisk remoulade, så flaskerne langsomt bliver klar til dégorgement. Claude tog allerede i 1968 patent på gyropaletten.

Huset ligger midt i Mesnil-sur-Oger i en ejendom, som hendes bedste Oliver Cazals købte i 1950 til sønnen – Delphines far – Claude. Den ejendom har siden faderens overtagelse været basis for produktionen af husets champagner.

Champagne Claude Cazals 9,5 hektar vinmarker giver basis for en produktion på omkring 100.000 flasker champagne hvert år. Og så er der endda et overskud af druer, som Delphine sælger videre til andre champagneproducenter som fx Bollinger, Roederer og Deutz.

Denne Carte Or Blanc de Blancs er lavet med druer fra 40 år gamle vinstokke og laves i 35.000 eksemplarer årligt … og er altså den vin, som fylder mest i produktionen hos Cazals.  Den er lavet i rustfrie ståltanke og har samlet lagret 4 år i kælderen i Mesnil-sur-Oger.

Duftmæssigt er vinen mere aromatisk end foregående vin og man fornemmer næsten mere fedme og fylde. Der er også både blomster,  citrus, halvbagt franskbrød og søde, eksotiske frugter, men på en god og delikat facon.

I munden er denne champagne og mere direkte og lettilgængelig, ikk’ så megen bitterhed, men okay lethed og friskhed med citron og lette pærer. Smager ganske godt.

Forhandles af Champaniac, hvor en flaske koster 249 kr.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

N.V. Boizel, Brut Réserve, Champagne, Frankrig

Jan og Carsten er et par gæve champagnefreaks, som med stor passion driver det lille importfirma Champaniac. Jeg var forleden til at champagnesmagning med Champaniac og første omgang bobler var denne Brut Réserve fra champagnehuset Boizel.

Og Boizdel er blot et af flere små huse, som Champaniac har udvalgt … små producenter, der laver høj kvalitet og lever op til deres motto om champagne for alle pengene. Og de har faktisk nogle ganske fornuftige priser på deres champagner.

Boizel ligger – meget passende – på Avenue de Champagne i Epernay og er grundlagt i 1834 af Louis Auguste Gabriel Boizel, som nogle år forinden havde giftet sig med Julie Martin.

Louis Auguste kom fra en gammel champagne familie i Etoges nær Montmort og hans bror var også borgmester i byen. Helt usædvanligt for denne tid, så kaldt ægteparret champagnehuset efter dem begge, altså Boizel-Martin.

I dag hedder huset dog alene Boizel og drives af 5. generation i form af Evelyne Boizel samt hendes mand Christophe Roque.  De sprang ind i familiefirmaet i 1972 efter en tragisk ulykke, hvor faderen Rene og broderen Eric – der skulle overtage driften – døde.

Siden 2011 har parret dog også haft hjælp fra deres børn Florent og Lionel, som begge har lært håndværket fra forældre og hos andre vinproducenter i både Frankrig og udlandet.

Champagnehuset ejer selv 7 hektar vinmarker fordelt på mange små parceller men derudover har de samarbejdsaftaler og langtidskontrakter med en lang række andre vinavlere, som leverer druer til Boizel.

Huset laver samlet 10 forskellige champagner, som er opdelt i 3 serier, nemlig The Essential, The Exeptional og The Jewels. Og denne Brut Réserve kommer fra første serie. Den er lavet på 30% Chardonnay, 55% Pinot Noir og 15% Pinot Meunier og lagret 3 år med gæren, altså sur lie.

Næsen byder på en svag gæret aroma med lidt abrikos, toast, lemon, fersken, pærecider, grønne blade, let mynte og en lidt landlig side, som egentlig klæder vinen ganske godt.

I munden er boblerne tætte … måske lidt agressive med syrlighed, bitterhed og en let sødme med lidt mandler, svag honning og virker sådan meget bestemmende i udtrykket, Lidt som en hustru ;o)

Forhandles hos Champaniac, hvor en flaske koster 249 kr.

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

1968 Castello di Monsanto, Chianti Classico Riserva Il Poggio, Toscana, Italien

Til Bichel Vins store, flotte, solrige – og overcrowded – sommersmagning trak jeg hurtigt op i kultbaren. Der var mere ro og ingen kø. Samtidig fik jeg mulighed for at smage en helt speciel vin … nemlig et glas 1968 Chianti Classico Riserva Il Poggio fra Castello di Monsanto. Det kunne jeg ikke modstå, svag som jeg er.

FÅK den vin er jo stort set lige så ung, som jeres flittige vinblogger, og den venlige, unge fyr i kultbaren forsikrede mig, at den var helt perfekt. Og han havde ret … men det vender jeg tilbage til om lidt.

Jeg havde også kort tid forinden netop været forbi bord nr. 4 i Bichel Vins store have med netop vine fra Castello di Monsanto og kort smagt nogle få af husets vine – herunder 2009’eren af Chianti Classico Riserva Il Poggio – og hilst på den søde og rare dame fra Castello di Monsanto. Jeg er faktisk usikker på, om det måske endda var selveste Laura Bianchi herself, som stod ved bordet?

Det var i hvert fald hende, som havde haft nogle flasker af 1968’eren med til Danmark. Ja faktisk kan I se vinhusets lager af lige præcis disse flasker på billedet ovenover, så mit glas kom således fra én af disse støvede flasker, som dog havde fået ny etiket på, da de fleste af vinene hos Castello di Monsanto lagres uden etiket.

Chianti Classico Riserva Il Poggio er en vin, som første gang så dagens lys i årgang 1962, altså blot 6 år før denne 1968’er. Det var reelt den første rigtige enkeltmarksvin under Chianti Classico DOC appellationen.

Selve vinhuset Castello di Monsanto er grundlagt et par år tidligere, nemlig i 1960, hvor Aldo Bianchi fra San Gimignano var til et bryllup på stedet, men blev aldeles forelsket i stedet og i løbet af nogle måneder endte med at købe ejendommen.

Nu skriver jeg ejendommen, men det er vel nærmere et rigtigt vinslot og det ligger tæt ved byen Barberino Val d’Elsa. Og samtidig med nogle imponerende kældre under ejendommen … lange tunneler med vin.

Det var imidlertid sønnen Fabrizio, som blev forelsket i de vine, som han fandt i kælderen og overtog vinproduktionen på gården med hjælp fra sin kone Giuliana.

I dag er det dog datteren Laura Bianchi, som står i spidsen for produktionen på Castello di Monsanto, dog fortsat med hjælp fra fader Fabrizio og siden 2001 også ønologen/vinmageren Andrea Giovannini fra Tenuta dell’Ornellaia.

Det har nemlig været Lauras ønske, at de skal fokusere lidt mere på frugten på bekostning af de mere klassiske oxidative elementer, men samtidig uden at falde i den internationale grøft. Fabrizio – de ellers er inkarneret traditionalist – accepterede datterens ønske.

Og vinene fra Castello di Monsanto hører til i den absolute topklasse, hvilket specielt kan tilskrives vinmarkernes beliggenhed og selvfølgelig dygtige vinmagere.

Husets bedste mark er selvfølgelig den 5,5 hektar store Il Poggio mark, der ligger på en bakketop med en perfekt eksponering og jordbind med skiferholdig mergel, som er helt perfekt for netop Sangiovese druerne.

Og for at sikre bedst mulige druer, så høstes Il Poggio faktisk i tre omgange på grund af de forskellige eksponeringsforhold, hvilket Fabrizio allerede opdagede, da man startede med at lave denne Chianti Classico Riserva Il Poggio.

Blendet i Chianti Classico Riserva Il Poggio er også undergået lidt ændringer i løbet af årene. I de første år var der tilsat lidt hvide druer Trebbiano Toscano og Malvasia i blendet, men netop i 1968 udlod Fabrizio er komme disse druer i.

I dag består blendet af 90% Sangiovese, 7% Canaiolo og 3% Colorino, lagret 20 måneder på mindre egefade og netop lavet af druer fra den berømte mark. Mængden af nyt fad har dog været aftagende de senere år.

Jeg har forsøgt at undersøge, om blendet var anderledes i 1968, men det kan jeg ikke se. Man lagringen er anderledes og umiddelbart ser det ud til, at de tidligere årgange – herunder 1968’eren – er lagret 4 år på 30 hektoliter egefade … altså langt mere traditionelt end i dag.

I 1968 stoppede Fabrizio også med at anvende hele klaser og startede med at afstilke klaserne. så 1968’eren er første årgang af Chianti Classico Riserva Il Poggio uden pres med stilke.

Fabrizio var i det hele tager meget fremsynet allerede ved etableringen af Castello di Monsanto. Hver eneste år fra 1962 har han nemlig gemt 2.500-3.000 flasker af Chianti Classico Riserva Il Poggio som et vinøst arkiv … eller måske blot en fantastisk pensionsopsparing.

Flaskerne overvåges og kontrolleres løbende og er således årsagen til, at jeg på sådan en dag kan nyde et næsten 50 år gammelt glas Chianti Classico Riserva Il Poggio. Dyb respekt.

I et smukt Zalto glas er 1968’eren af Chianti Classico Riserva Il Poggio fra Castello di Monsanto synligt en moden vin, fortsat rød og ganske transparent, men de orange og brunlige refleksioner danser elegant med i glasset.

Og – oh my god, FÅK og 7 x ave maria – hvor det dufter godt. Næsen er moden, blød og glat. Det er afdæmpet og satans elegant med svage, krydrede kirsebær, røg, skovbund, blomsteragtige noter, voks, læder, afdæmpet lakrids eller fennikel, violer, svampe og smukke elementer af syre. Uha.

I munden er det blød, blid og rund silke med glat garvesyre og smagen er nærmest i zen eller et højere luftlag. Der er fortsat syre, taninner og godt med frugt tilbage … selv efter næsten 50 år, hvilket er ganske imponerende. Der er en utrolig lethed over vinen … spillevende, let flyvende og elegant med både blomster, kirsebær, svage krydderier og smager helt forrygende. Det er delikat og en vin jeg kunne drikke hver dag … året rundt.

Det får jeg dog helt sikkert ikke råd til, for Bichel Vin har prissat en flaske af denne flotte 1968’er til 2.200 kr. Det passer meget godt med de priser, som ses udenbys til omkring 252€ for en flaske.

Rating 7/7 

Vinanmeldelser

2011 Cantine Lenotti, Amarone della Valpolicella Classico Black Label, Veneto, Italien

Denne Amarone della Valpolicella havde jeg taget med som ingrediens til byggesjakkets pølsefremstilling … helligbrøde vil nogle sikkert sige. Men jeg er jo ikke Amarone mand og havde tænkt, at den måske kunne være god i en pølse ;o) Den er har en sort etiket og kommer fra vinhuset Cantine Lenotti.

Men rolig nu … jeg havde selvfølgelig smagt på vinen inden den røg i ingrediens skuffen. Man er vel flittig vinblogger? Så lad os endelig kigge nærmere på denne sorte Amarone della Valpolicella.

Cantine Lenottis vingård lige i udkanten af Bardolino ved Gardasøens bred i umiddelbar nærhed af smukke bakker og omringet af vinmarker samt oliventræer. Det er netop søen, som giver området sit ganske særprægede mikroklima, som nærmest er perfekt til vindyrkning.

Vingården har siden 1906 været drevet af Lenotti familien. Det er i dag fortsat et rigtigt familieforetagende, hvor faderen Giancarlo Lenotti er ønologen med ansvar for produktionen og for markerne, mens hustruen Marina tager sig af salget i Italien, mens sønnen Claudio er ansvarlig for det internationale salg.

Oprindeligt solgte man blot vinen i tønder og demijohns (store vinballoner i glas), men i 1968 begyndte familien at producere og tappe kvalitetsvine med efterfølgende direkte salg. I dag eksporterer vingården til det meste af verden, herunder hele Europa, USA, Kina, Rusland, Thailand, Brasilien m.v.

Kældrene er bygget i fuld harmoni med det smukke landskab, og er udstyrede med meget moderne vinificerings- og aftapningsfaciliteter.

Men skabelsen af gode vine starter allerede på vinmarkerne, og derfor bruger Lenotti meget tid på dyrkningen og udvælgelsen af vinstokkene.

Druerne høstes separat i de forskellige produktionsområder, og hver parcel bliver vinificeret for sig. Det sidste er ikke bare et tilfældigt markedsføringsnummer, men et helt klart valg for om udvikle hvert område, hver parcel eller druekarakter så meget som muligt.

Denne Black Label Amarone della Valpolicella er ikke en af husets normale vine. Den er lavet af druer fra vinmarker eller parceller tilhørende familiemedlemmer, som ikke er involveret i Cantine Lenotti.

Det er Corvina, Rondinella og Molinara fra både Negrar, Valgatara og Fumane. Vinen er fadlagret i 36 måneder og trækker en alkoholprocent på 15,5%.

Duften er nærmest støvet … sådan lidt som et gammelt bibliotek, gammelt arkiv med gamle bøger, syrlig med en svag vammel og indelukket aroma, kirsebær, gærede blommer, kul, engelsk lakrids, snustobak, estragon og godt med urter. Den har heldigvis ingen duft af rosinvand, men alligevel er den lidt kvalm.

I munden er der power, godt med syre og tanninerne spiller bestemt i angrebet, agressive og med fuld speed. De rammer dog ikke målet, for det hele bliver lidt ubalanceret med masser af syre, peber og jernagtige elementer. Man sidder lidt tilbage med en sjov fornemmelse … og det er ikke rigtig mig.

Forhandles fx af Uhrskov Vine, hvor en flaske koster 199 kr. på tilbud, mens normalprisen er 249 kr.

Rating 3/7 

Vinanmeldelser

2014 Terrupgaard Vin, Rødvin, Jylland, Danmark

Den gamle historiske ejendom Terrupgaard ved Sønder Onsild nær Hobro har helt sikkert – hvis den altså havde øjne – set meget gennem tiderne, men den havde nok alligevel ikke regnet med, at der engang skulle produceres vin på stedet og at den dermed skulle ophøjes til en vingård.

Imidlertid er det netop tilfældet, for Terrupgaard er nu officielt en vingård, hvor der laves dansk vin – endda god vin – høstet af druer fra et par parceller, der ligger ved vejen, der fører op til den gamle gård og lagret i ejendommens gamle kældre.

Terrupgaard Vin drives af mine gode kollega Jes’ mor og hendes mand og det var Jes, som spurgte, om jeg ville prøve at give lidt feedback på vinen … om det var bøvlet værd at fortsætte vinproduktionen? Og I kender jo jeres flittige vinblogger …. siger aldrig nej til at prøvesmage nye vine.

Og spørgsmålet, om det er bøvlet værd, vender jeg selvfølgelig snart tilbage til. Men – som I måske alllerede fornemmer – så er jeg faktisk ganske positiv.

Vinmarkerne på Terrupgaard er anlagt i 2009 og 2010. Familien dyrker de druer, som passer bedst til det danske klima, altså fortrinsvis Rondo, men også druesorterne Regent og Acolon.

Acolon druen er jeg ikke tidligere stødt på, men det er en rødvinsdrue, som er fremavlet i 1971 af Helmut Schleip på Staatlichen Lehr- und Versuchsanstalt für Wein- und Obstbau i Weinsberg. Druen er en krydsning mellem Blaufränkisch og Dornfelder.

Terrupgaard Vin vinificerer ikke selv vinene, men sender druerne til Genholm Vingård for at blive vinificeret efter høsten, som for denne årgang 2014 er sket den 12. oktober 2014. I kan se de stolte, danske vinbønder på billedet ovenfor fra høsten. Den er et blend på 84,9% Rondo, 8,2% Regent og 6,9% Acolon.

På Genholm vingård er vinen produceret på rustfrie ståltanke, lagret en tid på tankene og derefter lagret på nyindkøbte egefade, hvorefter vinen tappes på flasker og siden er lagret i kælderen under Terrupgaard.

Vinen kommer med en flot etiket med våbenskjold, kongekrone, det danske flag, et par yndige damer, en vædder samt andet godt … og så er det – som skrevet står – et dansk naturprodukt. Sådan.

Jeg serverede vinen blindt for en flok vinnørder, så smagsnoterne er både mine egne og nørdernes kommentarer.

I næsen dufter vinen rigtigt godt … lidt kanel og eg er første note og dejlig animalsk – måske endda øko eller biodynamisk – og ganske frisk i frugten og sådan lækker våd i udtrykket med kridt og nogle grønne elementer. Det er mellemrøde bær, men svære at definere, men nogle hælder til, at det kan være noget Cabernet Franc eller måske lidt Gamay.

Smagen er mere simpel end duften, men som dansk vin absolut godkendt. Der er lidt øko eller naturewine over smagen, lidt peber, meget ren i frugtsmagen og der er ingen uheldig fadsmag eller andet, som forstyrrer indtrykket. Det er måske lidt en ubekendt smag, lidt anderledes vin, men smager bestemt godt. Flere mente endda, at det var noget af det bedste danske vin, som de havde smagt.

Jeg har efterhånden smagt mange danske vine, bl.a. også tidligere smagt vin fra Glenholm, som bestemt hører til i toppen af dansk vin og denne lille rødvin fra Terrupgaard hører også til der.

Så den gamle, historiske Terrupgaard – nu ophøjet til vingård – kan bestemt knejse med nakken og familien skal helt sikkert fortsætte arbejdet med at lave vine.

Jeg har fået vinen af min kollega Jes og jeg kender derfor ikke en eventuel salgspris.

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

2012 Maculan, Brentino, Veneto, Italien

Ved byen Breganze i Veneto området – sådan cirka mellem Gardasøen og Venedig – finder vi vinhuset Maculan, som står bag denne Brentino … en vin på Merlot og Cabernet Sauvignon.

Vinhuset er grundlagt i 1947 af Giovanni Maculan, men drives i dag af 2. og 3. generation i form af Faust Maculan samt hans to døtre Angela og Maria Vittoria. Faust blev allerede som 14-årig smidt på landbrugsskole i Conegliano for at blive uddannet til ønolog og siden har alt drejet sig om vin. Han er nok den bedste producent i Breganze og hans dessertvine har slået de bedste Sauternes …  ja endda selveste Château d’Yquem.

Hans berømte dessertvine Torcolato og Acinobili står som nogle af Italiens bedste og har gennem tiderne opnået 96 points hos Robert Parker flere gange.

Siden 1985 har Faust været direktør for sammenslutningen af italienske sommeliers og arbejder derudover også sammen med vinblade som L’Enotecnico og Vin Veneto. Han regnes også som en af de bedste vinsmagere og er tit dommer i smagekonkurrencer i både Italien og i udlandet.

Angela og Maria Vittoria er også begge uddannede ønologer … begge med topkarakter. Angela er også uddannet sommelier, så de deltager selvfølgelig begge i produktionen på vingården.

Samlet har familien selv 40 hektar med vinstokke og oliventræer, men derudover har de dyrkningsaftaler med omkring 30 lokale vinavlere, som de opkøber druer fra.

Traditionelt er Breganze mest kendt for tørre og søde hvidvine på den lokale Vespolina drue, men takket være det kuperede terræn, så kan der dyrkes mange andre druesorter, herunder også internationale sorter som Cabernet Sauvignon, Merlot, Pinot Noir og Chardonnay.

Faust laver – som nævnt – mest vine på de hvide druer, specielt dessertvine, men der laves dog 4 rødvine på gården og denne Brentino på 55% Merlot og 45% Cabernet Sauvignon er således én af disse.

Drueklaserne er sorteret manuelt og vinen er lavet på store rustfrie ståltanke med en forholdsvis kort maceration på 7 dage. Halvdelen af vinen har så lagret 1 år på ståltankene, men den anden halvdel har lagret på franske barriques, heraf en tredjedel nye fade.

Duftmæssigt byder vinen på mørk og fed frugt … næsten lodden i udtrykket med jod, fedme, lidt mejeri, sødme, vanilje, engelsk lakrids, blommer … ja faktisk godt med blommer og lidt solbær. Det er en ganske fed og voluminøs aroma.

I munden er vinen dog knap så voluminøs, som duften ellers indikerede, for midt i fedmen er der både syre, tørhed med klar kirsebær, men måske også sådan lidt kunstig eller kedelig i smagen. Jeg er ikke helt oppe at ringe … synes den render lidt i forskellige retninger.

Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske koster 134,95 kr., mens prisen ved køb af 12 flasker er 109,95 kr.

Rating 3,5/7  

Vinanmeldelser

2014 Terre Del Barolo, Langhe Nebbiolo, Piemonte, Italien

Tirsdag bød på lidt vino … og et gensyn med en vin, som jeg tidligere er stødt på, nemlig en Langhe Nebbiolo fra kooperativet med navnet Cantina Terre del Barolo Cooperativa Tra Produttori. Sidst jeg smagte vinen var i en årgang 2011, men her altså en nyere årgang 2014.

Kooperativet holder til i byen Castiglione Falletto – lidt sydvest for Alba by.  Det er grundlagt i 1958 af en tidligere folkeskolelærer fra  Castiglione, nemlig Arnaldo Rivera. Han havde under krigen været medlem af modstandsbevægelsen omkring Torino, men levede nu som vinbonde. Han samlede nogle øvrige avlere og dannede kooperativet.

I starten var det alene 22 vinbønder, som deltog i kooperativet, men i dag er der 362 medlemmer og det dækker ikke mindre end 650 hektar vinmarker i Langa, Grinzane Cavour, Serralunga, Monforte d’Alba, Diano d’Alba, Barolo, Novello, La Morra, Verduno, Roddi og Castiglione Falletto.

Deres samlede årlige høst er på omkring 5.500 tons druer, som kooperativet knuser til ca. 38.000 hektoliter vin, primært Barolo, Nebbiolo d’Alba, Dolcetto d’Alba, Dolcetto di Diano d’Alba og Barbera d’Alba. Derudover laves der også lidt Verduno Pelaverga, Freisa, Grignolino, Favorita og Chardonnay.

Her har vi en klassisk Langhe Nebbiolo, som efter gæringen er modnet på stål og beton i flere måneder før den hurtigt flaskes, dvs. ganske normalt uden fadlagring.

Duftmæssigt klart og streng Nebbiolo med blæk, grafit, violer, jern, kirsebær, ribs og lidt kantet i frugten og har derudover lidt krydderier og skarp syre. Smagen er stram, ubalanceret og ufokuseret, syrlig og kantet.

Forhandles hos Philipson Wine, hvor prisen er 159,95 kr., men ved køb af 12 stk. koster den 129,95 kr. Det virker sgu lidt dyrt.

Rating 3/7  

Vinanmeldelser

2012 Romanelli, Montefalco Sagrantino Passito, Umbrien, Italien

Smagningen hos Romanelli sluttede selvfølgelig med deres Passito … Montefalco Sagrantino Passito DOCG, den historiske og søde dessertvin, som også er ganske forskellig fra vinhus til vinhus.

Nogle steder er det bare tæskesød dessertvin, andre steder voldsom tanninrig og hos nogle endda ganske syrlig i udtrykket. Romanellis Montefalco Sagrantino Passito DOCG hører til blandt de syrlige og stramme af slagsen, selvom den vel egentlig er produceret som hos andre producenter … eller i hvert fald efter reglerne i appellationen.

Druerne er høstet med samme udbytte som de tørre Sagrantino vine, dvs. 50 hektoliter pr. hektar og tørrer derefter i 60 dage. Vinen er så efterfølgende lavet med lang maceration på 45-60 dage, hvorefter vinen lagrer 12 måneder på franske barriques og mindst 6 måneder på flaske.

Duftmæsigt er det mørke bær, solbær, blåbær … næsten marmeladesød frugt, men derudover krydrede noter og så masser af syre. Italiensk dessertvin på syre.

I munden er vinen blød og sød, men det er klart en mere syrlig Passito end de andre, som jeg smagte under besøget. Der er selvfølgelig sødme, men syrlig, tanninrig og tør dessertvin, som har fin lang eftersmag.

Jysk Vin er forhandler herhjemme, men har ikke denne vin i sortimentet. Prisen i Italien er 28,25€ … svarende til omkring 210 kr.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2012 Romanelli, Medeo Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Hvis 2011’eren af Romanellis Medeo Montefalco Sagrantino DOCG er fantastisk, så er 2012’eren altså bare lige en tak bedre og jeres flittige vinblogger måtte for første gang i Montefalco hoste op med 7 fede tommelfingre. Dette er sgu druevæske af bedste skuffe.

I 2012 er der lavet 4 barriques Medeo Montefalco Sagrantino DOCG, selvom 2012 jf. Consorzio Tutela Vini Montefalco rangerer en tak lavere end 2011 med 4 stjerner og altså en stjerne mindre end topårgangen 2011.

Noterne minder på mange måder om 2011’eren, altså en helt betagende og næsten vanedannende næse, der er både stald, animalsk, syrlig mødding, let balsamisk syre og virkelig frisk frugt. Derudover igen den imponerende lethed, elegance og balance, hvor den tætpakkede power nærmest bare svæver.

I munden igen balance, lethed … frugten måske endda en smule mere stram og tanninerne sparker her fortsat mega meget røv, men igen på en integreret og intelligent facon. Alkoholen er her endnu højere, hele 16,5%, hvilket jeg isoleret ellers ikke er fan af, men det fornemmes slet ikke. I stedet er det power, præcision, syre, frisk frugt, tanninbid, elegance og balance i en glansfuld mundfuld.

Jysk Vin er forhandler herhjemme, men har ikke denne vin i sortimentet. Prisen i Italien er normalt 75€ … svarende til omkring 560 kr. og dyrere end jeg egentlig havde forestillet mig, da jeg smagte og ratede vinen, men faktisk ganske forståeligt.

Rating 7/7 

Vinanmeldelser

2011 Romanelli, Medeo Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Romanellis topvin er denne Medeo Montefalco Sagrantino og det er FÅK fandeme ganske fantastisk vin og noget af det bedste rødvin, som jeg smagte under mit ophold i Montefalco. Og under mit besøg på vingården smagte jeg vinen i både denne årgang 2011 samt årgang 2012.

Vinen er opkaldt efter Devis bedstefar Amedeo Romanelli, som grundlagde vinhuset og havde Medeo som sit øgenavn. Det er en vin, som udelukkende laves de bedste år og hvor druerne kommer fra en særlig mark, ja endda alene fra det bedste stykke på denne mark, hvilket Devis viste mig under besøget.

Druerne er høstet med udbytte omkring 50 hektoliter pr. hektar og vinen lavet med lang tids skindkontakt, hele 60 dages maceration. Derefter lagrer vinen udelukkende på 225 liters barriques 24 måneder efterfulgt af minimums 18 måneders lagring på flaske.

I denne årgang 2011 er der alene lavet 3 fade af vinen, mens der i 2012 blev til et enkelt fad mere.

Og det stinker bare herregodt … stald, animalsk, syrlig mødding, let balsamisk syre og min første tanke er egentligt, at det er utroligt, at dette er Sagrantino. Der er frisk frugt og utroligt lethed … som om, at den megen kraft, saft og power i druerne har fået et pust helium og bare svæver derudaf.

I munden er det endnu mere nam. Intens og igen med en flot lethed, balance. Det er som et smage en ung vin med moden frugt på en og samme tid. Du mærker måske en smule eg, men hold nu kæft, hvor smager det godt. Vinen trækker hele 16% alkohol, men det smager du på ingen måde. Virkelig godt.

Jysk Vin er forhandler herhjemme, men har ikke denne vin i sortimentet. Prisen i Italien er normalt 75€ … svarende til omkring 560 kr. og dyrere end jeg egentlig havde forestillet mig, da jeg smagte og ratede vinen, men faktisk ganske forståeligt.

Rating 6,5/7    

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger