2006 Weingut Solveigs, Pinot Noir Micke, Rheingau, Tyskland

Ren naturvin … vinen Pinot Noir Micke fra Jens Heinemeyer og hans vinhus Weingut Solveigs, der alene laver naturewine på Pinot Noir ved byen Geisenheim i Rheingau.

Jens Heinemeyer er 4. generation i en familie af vinavlere og er selv uddannet ønolog fra Geisenheim. Efter endt uddannelse videreførte han i 1987 familiens vingård under navnet Jens Heinemeyer Weine & Sekt, men i 1995 gik han sammen med Dieter Schufried samt Markus Haas og dannede Weingut Johanninger … en lille sammenslutning af 3 vingårde i henholdsvis Nahe, Rheinhessen og Rheingau med samlet 21 hektar vinmarker og med Jens Heinemeyer som fællesskabets vinmager.

I december 2012 trådte Jens Heinemeyer imidlertid ud af det fælles projekt og dannede sig eget lille projekt, som han har kaldt Weingut Solveigs. Her ville han koncentrere sig om at lave naturlige, enkle, ufiltrerede og ubehandlede vine alene på Pinot Noir.

Han havde gennem årene udviklet en særlig kærlighed for Pinot Noir bl.a. med produktion uden brug af tilsætningsstoffer, økologisk tilgang, ingen indgriben i naturens gang og et had til brugen af nye egefade ved lagringen, men derimod stor tilhænger af en lang og tålmodig modning af vinene.

Hans vingård ligger i Biebelsheim syd for Geisenheim … jep, det område, hvor alle byerne slutter med heim. Han havde allerede i flere år arbejdet efter samme metoder og havde også et lager af producerede vine på både flasker og fade, således projektet var kørende allerede fra første fløjt.

Det er et ganske lille vinhus … alene omkring 2 hektar vinmarker, som bl.a, omfatter centrale parceller på den historiske Assmannshauser Steil og enkeltmarker som Presenteberg, Mickelberg og Koloss. Det er marker med skiferholdig jord … det som lokalt kaldes Phyllit, som er en rosafarvet skiferart.

Jens Heinemeyer laver de 5 Pinot Noir vine Phyllit, Steil, Micke, Present og Koloss samt en rosé på Pinot Noir og såmænd også en Trockenbeerenauslese på Pinot Noir.

Produktionstilgangen kalder han doven vinificering eller kontrolleret inaktivitet, hvilket principielt betyder, at vinen fremstilles med så lidt indgriben som overhovedet muligt. Vinene er derfor udelukkende resultat af naturen og i udtalt grad super terroir-drevne.

Denne 2006 Pinot Noir Micke er således lavet lang tid før Jens’ soloprojekt og med druer fra enkeltmarken Michelberg, hvor vinstokke er omkring 25 år gamle. Høstudbyttet ligger beskedent på 25 hektoliter pr. hektar.

Vinen er lavet alene med druernes egen naturlige gær og uden tilsætningsstoffer. Vinen modnes i minimum 2 år på brugte egefade og flaskes alene med en knivspids sulfitter. Flaskes uden filtrering og lagrer derefter videre i vinkælderen i en længere periode.

I glasset er vinen let brun i kantet og har en herlig næse, som i starten virker meget grøn og burgundisk. Med lidt varme i glasset kommer der grafit, lidt røgede noter og en flot landlig syrlighed. Der er eg, jordbær, masser af kirsebær … måske endda mørkere bær, mælkechokolade, en smule lak/fernis samt blomster … og der er bedste bud faktisk roser.

I munden er flot vin med svævende lethed, virker rund og samtidig præcis med søde jordbær, sødme og er samtidig blød, cremet og lækker.  Det er en buttet dame, som danser elegant vals … og slutter med mineralsk bid i rumpetten. Sådan.

Forhandles af Distinto, hvor en nyere årgang koster 399 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2015 Domaine des Marnes Blanches, Savagnin Les Molates, Jura, Frankrig

Jeg skrev forleden om vinen Chardonnay Les Molates fra det kække vinhus Domaine des Marnes Blanches … hvad er så mere naturligt end også at smage deres Savagnin Les Molates?

Det giver god mening … samme mark, samme produktionsmetode på rustfrie ståltanke og lagret 11 måneder på egefade med fadede toppes løbende op. Høstet med lidt større udbytte, nemlig 25 hektoliter pr. hektar og dermed også ganske lavt og derudover er vinen flasket uden tilsætningsstoffer og alene sikring ved en lille knivspids svovl. Eneste forskel er således druesorten.

Og druen er Savagnin, som mest  findes i Jura … en grøn drue, der mest er kendt for druen bag den kendte Vine Jaune. Men med Ouillé metoden bliver det rene vine, som fortæller mere om druen og terroiret i Jura.

Det menes, at druen kommer fra Tyrol, helt præcist fra området omkring Tramin og er kendes bl.a. også undet navnet Traminer og er således også i familie med Gewurztraminer.  Den har mange andre navne, bl.a. Paien og Heida.

De fleste kendere siger, at en vin som denne … ren, tør Savagnin bør luftet omkring 15 minutter inden servering. Og det lytter vi så efter … eller hva’?

Næsen er meget speciel … landlig, saltet, gæret og har god sødme, våde papkasser, overmodne pærer, tørrede abrikoser, svag nøddet islæt og en gammel karklud. I munden er der god friskhed, spændstighed og syre, hvilket sidst i smagsspektret afløses af fedme. En chamerende vin, som både har karakter, lidt kant og alligevel appellerer bredt.

Købt hos Extra Brut Vinimport, hvor prisen er 165 kr.

Rating 4,5/7

2015 Weingut Benedikt Baltes, Großheubach Spätburgunder Alte Reben, Franken, Tyskland

Selvtilliden er vokset hos Benedikt Baltes. Han har fra årgang 2015 sat sit eget navn øverst på etiketterne, som blot sidste år sagde Weingut Stadt Klingenberg. Men man kan også godt være en smule selvtilfreds, når man har underskønne Julia Bertram ved sin side, eget vinhus og samtidig laver sindssygt gode vine, hvilket denne Großheubach Spätburgunder Alte Reben er et godt eksempel på.

Weingut Benedikt Baltes har her i 2017 sat sit eget navn på vinhuset, således det ikke længere er så tæt forbundet til byen Klingenberg og dermed signaler større uafhængig samt eget præg på vinene fra den unge vinmager. Sådan! No bullshit … musklerne skal vises, når man kan det shit.

Benedikt holder dog fortsat  til i den gamle by Klingenberg i Franken … i det område, som fra gammel tid blev kaldt Churfranken, det måske bedste rødvinsområde i Franken. Byen består af den gamle by Klingenberg og de to indlemmede landsbyer Trennfurt og Röllfeld. Byen kaldes også meget rammende der bayerischen Rotweinstadt.

Byen ligger ved grænsen til delstaten Hessen op til floden Main i Mainland-Miltenberg området og omkring 8-10 kilometer nordvest for Miltenberg og vel omkring 50 kilometer vest for Würzburg.

Weingut Stadt Klingenberg  – nu aka Weingut Benedikt Baltes – er et gammelt vinhus, grundlagt helt tilbage i 1912.  Det siges, at husets marker bl.a. leverede druer til Gustav 2. Adolf af Sveriges ynglingsvin under af hans erobringstogt i Franken omkring 1631. Det var dengang den svenske konge indtog Würzburg Slot i trediveårskrigen.

Benedikt Baltes overtog Weingut Stadt Klingenberg i 2010 i forbindelse med en privatisering af vingården og har siden bygget vinhuset op til at være blandt de absolut førende i Churfranken.

Benedikt kommer selv fra Ahr … eller helt præcis Mayschoß, hvor hans forældre også var indenfor vinbranchen. Benedikt gik i lære som vinmager hos brødrene Marc og Frank Adeneuer på Weingut J.J. Adeneuer i Ahrweiler … et vinhus, som vi tidligere har stiftet bekendtskab med her på bloggen.

Derudover har Benedikt Baltes været på praktikophold hos Weingut Juris i Gols, Burgenland … både vingården i Østrig og deres Juris Villa i Ungarn.

Han har derudover også arbejdet hos Weingut Keth i Rheinhessen, Herdade de Calada i Portugal og uddannet sig til ønolog i Bad Kreuznach i Nahe, inden han i 2010 købte det gamle, historiske og traditionsrige Weingut Stadt Klingenberg og begyndte at udleve sin drøm om at lave sine egne vine på netop Spätburgunder.

Benedikt Baltes har knap 13 hektar vinmarker, bl.a. parceller på Grosses Gewächs marken Schlossberg, en historisk og stejl skråning med terrasser, gamle vinstokke samt en mangfoldig flora og fauna.

Denne mark har altid været grundlaget for de bedste kvalitetsvine, bl.a. på grund af vinstokkene, hvis rødder stikker over 10 meter dybt ned i jorden med røde sandsten og dermed sikrer en optimal vandforsyning hele året. Det giver flere mineraler i druerne og mere kompleksitet til vinene.

Andre fremragende producenter som fx Paul Fürst fra Weingut Rudolf Fürst har også parceller på Schlossberg marken.

Udover topmarken Schlossberg, så omfatter Baltes’ marker også marken Bischofsberg ved Großheubach samt Bürgstädter Berg, Centgrafenberg og Hundsrück ved Bürgstadt.

Benedikt Baltes har sine vine er opdelt efter VDP klassifikationen, dvs. med Gutsweine, Ortsweine, Erste Lage samt Große Lage. Denne Großheubach Spätburgunder er en Ortsweine, men allerede i en skræmmende kvalitet, men det vender jeg tilbage til.

Under Ortsweine findes der alle 3 forskellige Spätburgundere, nemlig en Klingenberg Spätburgunder, en Rück Spätburgunder samt denne Großheubach Spätburgunder.

Som navnet siger, som kommer druerne til denne Großheubach Spätburgunder fra marker omkring byen Großheubach, der ligger en kende syd for Klingenberg. Det vil sige, at druerne primært kommer fra Bischofsberg marken … en lang parcel som ligger langs floden på nordsiden af Großheubach.

Druerne høstes i hånden, udbyttet er lavt og ellers er vinen lavet med lang maceration, alene brug af tyske egefade og lang lagring. Hvor lang tid kan jeg ikke umiddelbart se. Der er ingen tilsætningsstoffer, og Baltes har alene brugt druernes naturlige gær. Derudover flaskes vinen også ufiltreret.

Næsen afslører med det samme, at det er PN aka Spätburgunder med Franken karakter. Det animalske er ikke så tydelig og der er heller ingen sødme, men mere et håndfast grønt aftryk samt kirsebær, ribs og hindbær, urter, rosmarin, peber, svag eg og en smule røg.

I munden er vinen let med en blid syre, ganske læskende og lækker. Der er jern – skarp, præcis … som hvis vinkelsliberen lige har været i gang – hvid peber og tanninerne sniger sig rundt i munden, uden du egentlig opdager det og sætter sig på tænderne. Det er et meget tilgængelig vin fra Baltes … måske den mest ligetil af Baltes’ vine.

Jeg synes måske – kald mig farvet eller ej – at Julias vine er lidt mere komplekse, men sig det ej til Baltes … man skal jo aldrig sige til en mand, at konen/kæresten er bedre ;o)

Fået mit eksemplarer hos Extra Brut Vinimport, hvor en flaske koster 130 kr. – og det er billigt for denne vin.

Rating 5/7  

2012 Cambria Estate Winery, Julia’s Vineyard Pinot Noir, Californien, USA

Der er mange meninger om, hvad forkortelsen PN står for. Nogle mener peanut, part number, public nudity, practical nurse, product name og meget andet. Men os som ved … vi er klogere og ved, at det står for Pinot Noir. Og det er netop sådan en, som vi nu har i glasset, nemlig vinen Julia’s Vineyard Pinot Noir fra Cambria Estate Winery.

Vi er selvfølgelig i Guds store land, helt præcist 15-20 kilometer sydøst for Santa Maria by og vel omkring 30-40 kilometer nord for danskerbyen Solvang i det solrige Californien. Så det er amerikansk PN i glasset.

Vinhuset Cambria Estate Winery er en del af et stort vinimperium, nemlig Jackson Family Wines, der – sidst jeg skrev om vinhuset – ejede 36 vinhuse i America, 2 i Australien, 2 i Chile, 2 Bordeaux slotte i Frankrig, 2 vinhuse i Italien og et enkelt i Sydafrika. Blandt de mest kendte vinhuse herhjemme er Edmeades, Carmel Road, Kendall-Jackson, La Crema og Murphy-Goode.

Jackson Family Wines er oprindeligt grundlagt af Jess Stonestreet Jackson Jr., som var en amerikansk entreprenør i vinbranchen, advokat og forretningsmand. Jess voksede op i Californien under den store depression, og arbejdede inden uddannelsen til advokat indenfor en lang række erhverv, bl.a. som bolsjer-koger, postbud, humleplukker, livreder og ambulancefører.

I 1974 købte han sammen med hustruen Jane Kendall Jackson en 32 hektar stor ejendom med produktion af pærer og valnødder. Der blev dog i stedet plantet vinstokke, primært Chardonnay og druerne solgte ægteparret de første mange år til lokale vinhuse. I 1981 var der imidlertid overflod at druer, hvilket gjorde afsætningen sværere.

I stedet begyndte Jess Stonestreet Jackson Jr. så selv at producere vinene, og besluttede at producere kvalitetsvine til billige penge. Den første vin blev Kendall-Jackson Vintner’s Reserve Chardonnay, som blev en kæmpe succes og første vin, som i 1983 vandt en Platinum Award ved konkurrencen American Wine Competition. Vinen er bl.a. af Food and Wine Magazine placeret blandt “50 Wines You Can Always Trust” og nydes den dag i dag bl.a. af Barack Obama.

Jess blev skilt fra Jane Kendall Jackson i starten af 1980’erne og giftede sig i stedet med Barbara Banke, som blev hans partner både privat og i vinproduktionen. Sammen udvidede de vinhuset … til vel nærmest et vinimperium.

Den oprindelig strategiplan lød på en produktion på 50.000 kasser vin årligt, men de blev ved med at vokse med flere vine, større produktion, nye vinhuse og ejer i dag hele 10.100 hektar jord, hvoraf 5.650 hektar er vinmarker. Helt astronomisk.

I 2009 var Kendall-Jackson koncernen placeret som det 9. største vinfirma i USA, og havde gjort Jess Stonestreet Jackson Jr. en meget velhavende mand. I 2005 skrev Forbes Magazine, at Jess var den 366. rigeste person i verdenen med en formue på 1,8 mia. dollars. Jess døde imidlertid i 2011 af kræft … men på det tidspunkt produceret vinhuset 5 millioner kasser vin årligt.

I dag er drives vinhuset videre af hustruen Barbara Banke i samarbejde med svigersønnen Don Hartford, men også hans 3 børn fra ægteskabet med Barbera – Katie, Julia og Christopher Jackson – er på vej ind i det store familieforetagende.

Og det er netop Barbera, som sammen med døtrene Katie og Julia står i spidsen for dette vinhus Cambria Estate Winery, som dermed er et af de mange huse, som er under koncernen vinger.  Det var faktisk Barbera, som stod bag opkøbet af vingården i 1986.

Vingården var oprindelig en del af Tepusquet Vineyard og vinstokkene på de tilhørende marker er plantet helt tilbage i starten af 1970’erne. Samlet har vingården ikke mindre end omkring 650 hektar, så det er med andre ord en stor historie og big business.

Den tre kvinder laver selvfølgelig ikke selv vinene, men det er lagt i hænderne på vinmageren Denise Shurtleff. Hun stammer selv fra området omkring Santa Maria og har stået for produktionen siden 1999.

Denne Pinot Noir er en enmarksvin, hvor druerne kommer fra en mark, der jo selvfølgelig er opkaldt efter en af Barberas døtre. Det er en kæmpe mark og har 8 forskellige Pinot Noir kloner, som alle er plantet i 1991. Jeg ved ikke, hvor stor selve marken er, men på vingårdens kort fylder den det meste af deres vinmarker.

Vinen er lavet på rustfrie ståltanke og lagret 7 måneder på franske egetræsfade, hvoraf 20% er nye. Ellers har jeg ikke de store oplysninger om produktionen.

Duftmæssigt er det klar PN … men også lidt til den kraftige side, hvilket farven i glasset også indikerer. Derudover er der grannåle, eg, eukalyptus og peber, mens frugten er mørke bær med et halvt knust enebær. Der er også nogle urter samt nelliker og kanel, hvilket giver en duft af lidt jul med i billedet.

I munden er det også Pino med power, godt med peber og måske endda også lidt alkohol. Der er masser af kirsebærsmag, tørhed og kraftige tanniner, som kradser lidt i munden, og derudover god, lang og lidt brændende eftersmag.

I starten er vinen meget voldsom, men efter lidt tid i glasset, så vinder den lidt og bliver lidt mildere i udtrykket. Den må dog ikke blive for varm, men server den køligt, for det klæder vinen og gør det hele mere rundt og elegant.

Det bliver sjovt nok aldrig en vin, som man sidder og nyder i lang tid, men er – på en eller anden måde – en drik-her-og-nu vin. Der har vinen sin stærkeste side.

Fået min flaske i gave, men forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 249 kr.

Rating 4,5/7 

2015 Domaine des Marnes Blanches, Chardonnay Vielles Vignes, Jura, Frankrig

Vi fortsætter vort raid med vine fra Domaine des Marnes Blanches. Næste i rækken er denne Chardonnay Vielles Vignes og dermed atter i Ouillé stilen … den stil, som vinder mere og mere frem i Jura.

Det kan jo altid diskuteres, hvad der er bedst. Er det den gamle traditionelle stil, som kaldes Sous Voile … altså under slør, hvor vinen – som sherry – lagrer under et slør af gær uden at fadene toppes op, hvilket giver mere fordampning og dermed oxydering – hvorved der kommer et slør af gær på overfladen – hvilket giver mulighed for udvikling af aromaerne med nødder, karry og sherry?

Eller er det den mere moderne og udbredte stil Ouillé, hvor fadene toppes op … lidt som der gøres i naboområdet Bourgogne og de fleste andre steder? Altså den stil, som er naturligt alle andre steder end netop i Jura med de gamle, klassiske Jura vine.

Det kan hurtigt blive en kamp om enten stil – originalitet mod et mere internationalt snit – eller om teknik, gamle teknikker mod mere moderne produktion – eller ultimativt om smag og preferencer.

Jeg er absolut mest tilhænger af den normale stil, hvor fadene toppes op. For det første er jeg ikke tilhænger af en voldsom oxydering og for det andet, så mener jeg, at vinene skal afspejle deres terrior.

Det gøres ikke med de oxyderede vine … de siger ganske vist Jura, men viser intet om terrior, men alene at vinene er lagret efter de gamle foreskrifter, som er typiske for Jura.

Den fabelagtige Julien Labet har siden 1992 lavet hans vine efter de moderne metoder og han siger bl.a. at med den oxyderede stil, så duftede og smagte alle vinene ens efter lagringen under slør. De havde alle en nøddet og sherryagtig smag og havde slet ikke den personlighed, som de havde inden lagringen.

Med så er det jo godt, at vi har huse som Domaine des Marnes Blanches, som laver begge slags vine. Så sikrer vi også, at områdets gamle kulturarv ikke går tabt, således Jura fortsat vil være kendt for de oxyderede vine og deres Comte ost. Men helt sikkert også tørre, friske og spændende vine, som udtrykker det specielle terrior, som Jura bestemt byder på.

Men lad os så kigge nærmere på Domaine des Marnes Blanches’ Chardonnay fra gamle vinstokke … Vielles Vignes, som jo også netop er produceret efter Ouillé metoden.

Druerne kommer fra 75 år gamle vinstokke, som er høstet med et ganske beskedent udbytte på 20 hektoliter pr. hektar. Fermenteret i rustfrie ståltanke og derefter lagret 11 måneder på egefade og derefter flasket uden tilsætningsstoffer udover en lille knivspids svovl.

Jeg har på en varm sommerdag sat mig ud på terrassen ved sommerhuset med et iskoldt glas af vinen. View mod Vesterhavet. Arghhh. Mikroskopiske perler af dug samles hurtigt på glasset som et regiment af små forbundne soldatvandmænd. De efterlader glasset nærmest materet.

I takt med solens skråler brydes fællesskabet mellem soldaterkammeraterne dog og lader dråber løbe nedad glasset som små farisærere eller dessertørere, der forlader det broderlige sammenhold.

Jeg starter med at snuse til vinen, som har en dejlig delikat og elegant duft, som samtidig skriger bio bio øko. Der er aromaer af kogte kartofler, fersken, let nøddet smørfedme og er den samtidig let prikkende? Der er lidt salt, lidt boblende mødding og det virker, som om nogle af de gamle klassiske Jura dyder har smittet denne vin en smule.

I munden er det kridt og mineraler … i starten virker vinen først lidt varm og tilbagelænet med et klart mineralsk islæt, men så træder der en flok sure citroner til og blander sig med en central syre, sådan mere præcis … lidt som en match-box bil på skinner. Den lille metalbil efterlader et mineralsk aftryk inden den bliver sendt i et loop på banen og sikrer gentagelse på gentagelse i lang eftersmag, som har et snert af noget medicinsk i slutfasen.

Det er sgu en dejlig vin … om den er bedre end den tidligere smagte Chardonnay Les Molates kan jeg ikke helt afgøre. Jeg havner vurderingsmæssigt cirka samme sted.

Købt hos Extra Brut Vinimport, hvor prisen er 150 kr.,  men denne er desværre også allerede udsolgt.

Rating 5,5/7 

2015 Weingut Julia Bertram, Neuenahrer Sonnenberg Frühburgunder, Ahr, Tyskland

Et nyt år, en ny årgang og endnu en undskyldning for at smage på underskønne Julia Bertrams vine igen. Og vi starter turen med at smage på en Neuenahrer Sonnenberg Frühburgunder fra den tidligere vindronning, vinzerprinsesse og Weinkönigin.

Jeg hører fortsat til horden af vinelskere, som står med tabt underkæbe, en smule fråde i mundvigen, klare våde øjne, bløde knæ og næsegrus beundring af den søde Julia og hendes flotte vine. Jeg skal heller ikke skrive en masse om Tysklands bedste winzerin, for det har jeg gjort i tidligere blogindlæg, men blot kaste mig over denne vin, som jeg ikke tidligere har smagt, selvom Julia også lavede den året før.

Det er Frühburgunder fra marken Neuenahrer Sonnenberg. Marken ligger lige nord for byen Bad Neuenahr og er den østligste af de marker, som leverer druer til Julias vine.

Sonnenberg marken ligger forholdsvis lavt, men med en perfekt sydlig eksponering og en undergrund af löss, ler, lergrus og kalkaflejringer. Samtidig er Frühburgunder vinstokkene på Sonnenberg nogle af de ældste i Ahr med en alder på omkring 45 år.

Vinen er vinificeret helt traditonelt … men uden alt det skidt, som ellers normalt kan tilsættes. Som tidligere år er vinen lagret og flasket hos kæresten Baltes i Klingenberg. Den har været lagret på en kombination af store 500 liter fade og barriques. Der er ingen oplysninger om, hvor lang tid vinen er laget, men mon ikke det er omkring et års tid.

Næsen rummer den herlige søde kostald … animalsk landlighed, godt med eg, kanel, hvid peber, kirsebær, jordbær, rabarber og hustruen siger også lidt pærer. Det fanger jeg nu ikke, Men som tidligere hos Julia er der også grønne elementer, lidt bourgundisk præg og ellers svagt sødkrydrede elementer.

Smagsmæssigt har Julia her iført sig lærerindeuniform, spanskrør og store briller. Hun tåler ingen uro og straffer dig omgående med hårde slag, lækker og ren smag.

Selvom Frühburgunder burde være mere feminin, så er denne ganske stålsat med jern, syrlighed, frugtsten og mineraler. Det er søde kirsebær, men det er godt syrligt i munden og den rene frugt samt syren hænger vildt lang tid i munden. Sådanne smæk kan vi både li’ og holde til. Smak.

Den når klart ikke Julias 2014 Ahrweiler Forstberg Spätburgunder, men et par års lagring vil formentlig hjælpe den et stykke på vej. Så hvorfor ikke lade Julia hvile lidt, selvom hun er svær at holde sig fra?

Købt hos Extra Brut Vinimport, hvor prisen er 225 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

2016 Domaine des Marnes Blanches, Reviens-Y Pétillant Naturel, Jura, Frankrig

En Google søgning på grumset giver et hit på netdoktor om, at du skal holde øje med din urin, men siger intet om ufiltrerede, uklare, upasteuriserede og u-sulfittede vine som denne Reviens-Y Pét-Nat.

Vi er igen hos vinhuset Domaine des Marnes Blaches og har fat i en vild sag, deres wild child … en økoboblende Pétillant Naturel, der netop er grumset som et akvarie, som ikke er renset i årevis og med et underligt bundfald af gærrester og vinsten, som ligner gamle tangplanter, et svampeangreb eller madrester fra den yndigste baby, der netop er ved at lære at spise og drikke selv … på en og samme tid.

Men tag ikke fejl, for denne vin – som dine forældre sikkert vil ha’ diskvalificeret på udseendet og hældt ud – er hip. Og da den samtidig kommer fra Jura er det dobbelthip. Men derudover så smager det rasende godt og så bliver det vel trippelhipt?

PS … så er der også nogle som påstår, at tømmermænd bliver mindre med økovine, så what’s not to like? 3-4 x hip eller ej, så er naturvin jo reelt ikke noget nyt. Master of Wine Isabelle Legeron har måske bedst udtrykt det;

Natural wine is not new; it is what wine always was, and yet, somehow today it has become a rarity. It is a tiny drop in a big ocean, but, oh my, what a drop.

Denne Reviens-Y Pétillant Naturel er lavet på ren Chardonnay fra marker i Sainte Agnes i Jura. Pét-Nat kaldes af nogle fra champagnes hippe lillesøster, men er modsat champagne lavet uden tilsætning af sukker eller gær til at fremkalde den sekundære gæring i flasken.

Faktisk er en Pét-Net – som navnet også i indikerer – lavet helt naturligt, dvs. alene med den naturlige gær fra druerne og ved at den primære gæring afbrydes inden gæren er færdig med at forbruge druernes naturlige sukker. Dermed flaskes vinen inden kuldioxiden – og dermed boblerne – har spredt sig til vinen.

Det betyder også, at boblerne ved den videre naturlige gæring i flasken bliver mindre vedvarende end boblerne i en champagne og at der ofte også ofte er mere restsukker i en Pét-Nat. De mindre aggressive bobler gør også, at flaskerne på Pét-Nat oftest blot lukkes med en kapsel, hvilket også gælder denne Reviens-Y.

Reviens betyder i øvrigt noget i retning af; kom tilbage. Hvad kom tilbage Y betyder … ja det har jeg ingen hattefis idé om? Men lad os se, om vi også skriger KOM TILBAGE efter, at vi har smagt vinen?

Duftmæssigt snakker vi virkelig øko-bonderøv med overmodne pærer, strand, tang, salt, tørret fisk – med på en fed måde – hyben, papkasser, en nytrykt reklameavis og lidt karamel. Dufter på en måde hjemmevant og alligevel anderledes, nyt og pirrende.

I munden er boblerne sådan lidt medium eller til de blide side, bestemt ikke aggressive og der er ingen vild syrlighed. I stedet er det afdæmpet med rund frugt, sødme og en svag grape bitterhed i eftersmagen. Boblerne aftager hurtigt og gør dermed vinen meget easygoing og straight-forward.

Super at være hip sådan en sommerdag med denne Pét-Nat, selvom den ikke helt når samme niveau, som Restons Nature Pétillant Naturel fra Domaine Kumpf et Meyer.

Købt hos Martin hos Extra Brut Vinimport, hvor en flaske kostede 120 kr., men nu er udsolgt. Dermed røg din chance for at blive hip med de hippe ;o)

Rating 5/7 

2010 Bocale, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Sidste Bocale Sagrantino di Montefalco blev 2010’eren, som også klart var den bedste af de 3 årgange, men formentlig alene pga. den ekstra alder, som klædeligt har modnet vinen.

Nu dufter vinen også meget moden … nærmest overmoden med gamle blommer, men fortsat med power, tæthed, jord, læder, peber, vanilje, chokolade og samtidig godt med syre. Det hele er fortsat tæt og tørt. Dufter sgu godt.

Smagen er nu også mere i balance og tanninerne endnu mere integrerede, selvom du fortsat mærker Sagrantino druernes markant tanninindhold. Det er blødt, fedt og fyldigt med lakrids og modne blommer. Bedste Bocale vin so far … men også sidste i rækken.

Vinen forhandles herhjemme af Cavalcade Vine, hvor prisen er 180 kr.

Rating 5/7  

2011 Bocale, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

2011’eren af Azienda Agricola Bocales Sagrantino di Montefalco var næste vin i glasset. Vi bevægede os hurtigt frem og jeg havde travlt med at få alle smagsnoterne skrevet ned.

Heldigvis snakkede den godmodige Ennio Valentini godt og fortalte om familien samt vinhuset. Så fik jeg tiltrængte pusterum mellem de enkelte glas,

2011’eren er i næsen lidt mere moden end 2012’eren, og den er heller ikke så parfumeret. Der er blæk, tyk tæthed, power, læder, blommer, brombær, tørhed, jord og krydrede elementer.

Tanninerne er nu også mere integrerede og der er fortsat godt med frugt, jern og italiensk syre. Smagen er moden med blommer, mørk og blød.

Vinen forhandles herhjemme af Cavalcade Vine, hvor prisen er 180 kr.

Rating 4,5/7  

2012 Bocale, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Så gik vi over til 3 x Montefalco Sagrantino DOCG vine i streg fra Azienda Agricola Bocale di Valentini og den første blev denne årgang 2012.

Druerne til husets topvin høstet ved håndkraft i den første uge i oktober. Vinen laves med maceration i 25 dage og fermentering i rustfrie ståltanke, hvorefter vinen lagrer på egefade i 18 måneder. Ingen klarering, stabilisering eller filtrering og efter flaskning lagrer vinen yderligere en periode, således appellationens regler om samlet lagring i 37 måneder overholdes.

Duftmæssigt er her godt med landlig power og er samtidig godt parfumeret med sæbe, mentol og eukalyptus. Det er tørt med mørke bær, solbær, brombær, blommer samt ribs, vanilje, læder, peber og en smule krydderier.

I munden er vinen blød og mørk. Tanninerne er – som altid med ung Sagrantino – som en jernhård næve i mellemgulvet, men vinen bliver ikke overtør og utilgængelig. En ganske okay Sagrantino, der stadig er for ung … en teenager.

Forhandles herhjemme af Cavalcade Vine, hvor prisen er 180 kr.

Rating 4,5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger