2012 Château des Annereaux, Lalande-de-Pomerol, Bordeaux, Frankrig

2012 Château Des Annereaux, Lalande-de-Pomerol, Bordeaux, FrankrigVi fortsætter i Bordeaux, men hopper nu over floden til højre bred ved Lalande-de-Pomerol, hvorfra vi smager denne fra Château des Annereaux.

Vinslottet ejes i dag af Dominique og Marie-Helene Hessel 50/50 med forretningsmanden og vinmageren Jean Milhade, der købte halvdelen i 1969.

Dominique Hessel stammer fra Annereau familien, hvis rødder i Lalande-de-Pomerol går helt tilbage til 1390. Lalande da Poumeyrou hed det dengang, men dokumentation af vinproduktion på stedet er dog først dokumenteret til omkring 1490.

Dengang blev vinslottet drevet af fætrene Louis og Jean Annereau, mens selve vinslottet dog først er bygget omkring 1598, men er moderniseret flere gang i det 20. århundrede. Men 1598 regnes egentlig som det år, som vinhuset officielt er grundlagt.

På slottets mure står der fortsat Malescot, Soehnne og Ponsot … efternavene på ejerne gennem tiden, når kvindelige efterkommere fra Annereau giftede sig og selvfølgelig fik ægtemandens efternavn.

Og siden starten har det således været Annereau, Malescot, Soehnne, Ponsot og Hessel. I dag deltager Dominique Hessels søn Benjamin også i driften.

Slottet var i 1956 i økonomiske vanskeligheder, hvor den daværende ejer Armand Ponsots svigersøn Charles Rulleau forsøgte at omplante vinmarkerne til produktion af majs, men det lykkedes heldigvis kun i begrænset omfang.

De økonomiske problemer fortsatte dog ind i 1960’erne, hvor borgmesteren Robert Boulin i Libourne forsøgte at overtage vinslottet for at lave en landbrugsskole på stedet, men det mislykkede også.

I stedet kom vinmageren Jean Milhade med i ejerskabet og siden har man satset 100% på vinproduktion. I 2007 startede man oplægning til økologisk produktion og fik i 2010 certificering.

Samlet har Château des Annereaux 25 hektar vinmarker, hvoraf 22,7 hektar ligger i Lalande-de-Pomerol appellationen, mens de sidste 2,3 hektar blot er i Bordeaux appellationen. Der dyrkes alene Merlot, Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon

Her er det slottet vin i årgang 2012, lavet på 85% Merlot, 11% Cabernet Franc og 4% Cabernet Sauvignon. Vinen lagres 12 måneder på franske barriques, som løbende udskiftes med 25% nye hvert år.

Næsen er virkelig klassisk Bordeaux med muldjord, solbær og cigaræsker. Vinen har god tørhed, er rund, blød med blyant og god ren frugtduft med en anelse syre.

Smagen er ren solbær, blød, rund og – som duften – meget klar i frugten med blæk, tørhed samt lidt jern i eftersmagen. Det er ærketypisk Bordeaux uden så mange svinkeærinder. Ganske fornuftig vin.

Forhandles bl.a. af Emilie Vin, hvor en flaske koster 135 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2009 Château Chantemerle, Cru Bourgeois, Bordeaux, Frankrig

2009 Château Chantemerle, Cru Bourgeois, Bordeaux, FrankrigChâteau Chantemerle er en uanseelig lille familiedreven Cru Bourgeois vingård og må ikke sammenlignes med 5. Cru vinslottet Château Cantemerle, selvom det umiddelbart alene adskilles af et lille h.

Men det betyder, at vinhuset ikke har en lang gloværdig historie og ejer et stort og flot vinslot, men blot er en mere simpel vingård, som ligger ved byen Gaillan-en-Médoc i Bégadan området på Médoc halvøen. Vinhuset drives af Fréderic Cruchon og resten af hans familie, som samlet har knap 50 hektar vinmarker med Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot og Petit Verdot.

Fréderic Cruchon laver to vine på gården, denne Château Chantemerle Cru Bourgeois Médoc samt en Les Trois Manoirs Cru Bourgeois Médoc og årsproduktionen ligger sammenlagt på 132.500 flasker vin.

Denne Château Chantemerle Cru Bourgeois er lavet på 60% Cabernet Saugvignon, 35% Merlot, 2% Cabernet Franc og 3% Petit Verdot. Druerne kommer fra stokke, der gennemsnitlig er omkring 30 år, men ellers har jeg heller ingen oplysninger om produktionen udover lagring på barriques i 12 måneder.

Der står flere steder, at vinen skulle være vinificeret på et lokalt kooperativ, men det kan jeg sgu ikke bekræfte. Men formentlig og forhåbentlig er den lavet på vingården.

Og det er lækker Bordeaux fra en 2009 årgang, som jo også sammen med 2010 er en kanon årgange på venstre bred. Det er engelsk lakrids, dyb, fed og mørk frugt, solbær, flæsk, blæk, vanilje og et drys kakao. Klart en powermæssig Bordeaux med mørk slagside og dufter nærmest oversøisk.

I munden er det også en fed, mørk vin med blæk, godt med tanniner, tørhed og lidt barsk i smagen. Der er dog en vis syre … også lidt rustik, men samlet kraft, power og lækker vin. Så Chantemerle er bestemt godkendt … også med et ekstra h.

Forhandles af Ludv. Bjørns Vinhandel, hvor en flaske koster 179 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2011 Domaine Helan Mountain, Merlot, Ningxia, Kina

2011 Domaine Helan Mountain, Merlot, Ningxia, KinaKina er i dag blandt de 10 mest vinproducerende lande i verdenen og det bedste område er Ningxia provinsen, hvor vi netop finder Domaine Helan Mountain aka Guangxia Yinchuan Helan Mountain Winery, som står bag denne Merlot rødvin … eller 美樂紅酒, som det hedder på kinesisk.

Domaine Helan Mountain er grundlagt i 1997 på ørkenjord i Ningxia provinsen, som jo netop er Kinas mest lovende vinområde, hvor man drager stor fordel af et kontinentalt klima samt en undergrund, der er rig på mineraler fra bjergkæden.

Den ansvarlige vinmager hos Domaine Helan Mountain hedder Susan Mickan og hun får hjælp af vinkonsulenten Philip Laffer. Philip er en erfaren herre med over 40 års vindyrknings-erfaring og blev bl.a. i 2002 kåret til årets vinmager i Australien.

Domaine Helan Mountain råder over ikke mindre end 930 hektar vinmarker og producerer årligt omkring 10.000 tons druer og dermed en ordenligt røvfuld vine.

Domaine Helan Mountain råder desuden over det bedste udstyr fra Italien samt en tappelinie, der kan tappe 8000 flasker i timen og en gærings kapacitet på 15000 tons. Vineriet er endda ISO 9001 og ISO 14001 cerfificeret … jo de kinesere er ikke sådan at bide skeer med.

Domaine Helan Mountain er ejet af det internationale vin og spiritus firma Pernod-Ricard, som åbenbart har sat sig for at producere Kinas bedste vine, når det handler om at leve op til de internationale standarder.

Siden september 2009 har Domaine Helan Mountain da også vundet 56 medaljer i 18 konkurrencer i fem forskellige lande for deres vines bemærkelsesværdige høje kvalitet og de er dermed Kinas mest vindende vinproducent.

Nå, men her er det altså husets Merlot baserede vin, men jeg har ingen oplysninger om produktionen … overhovedet, så i stedet springer jeg direkte til mine smagsnoter.

Næsen er meget speciel og anderledes … moden med lakrids, mælkechokolade, kanel, mørke bær, godt med mentol samt en lidt sødgæret duft og samtidig en lidt stikkende duft i næsen. Derudover er der noget lidt udefinerbart over vinen, som stikker ud og pirrer næsen.

I munden er vinen pebret og sød … to smage, som ikke helt passer pisse fedt sammen. Peberen fylder godt i munden og derudover er det mørke bær og godt med tanniner. Det er bestemt drikkelig, men det bliver ikke min favoritvin.

Forhandles af Bisgaard Vinhandel, hvor en flaske pt. er på tilbud til 118 kr.

Vinanmeldelse 3/7 

2015 Weingut Dr. Loosen, Loosen Bros. Dr. L Riesling Dry, Mosel, Tyskland

2015 Weingut Dr. Loosen, Loosen Bros. Dr. L Riesling Dry, Mosel, TysklandSå er vi igen hos Weingut Dr. Loosen, som holder til på St. Johannishof i Bernkastel lige ned til Mosel floden … og her med en Loosen Bros. Dr. L Riesling Dry fra en serie af vine med druer opkøbt fra andre vinavlere i Mosel.

Dr. Loosen har jeg skrevet om på bloggen tidligere. Vinhuset har været drevet af Loosen familien i mere end 200 år. Siden 1988 har det været Ernst Loosen, som har stået for driften. Da Ernst overtog tøjlerne, så indså han hurtigt, at der var basis for at lave vine i verdensklasse.

Gamle lavtydende vinstokke, hvoraf nogle er upodede pre-phylloxera Riesling med mere end 120 år på bagen, samt ikke mindst store besiddelser på seks af Mosels bedste marker: Bernkasteler Lay, Erdener Treppchen, Ürziger Würzgarten, Wehlener Sonnenuhr, Erdener Prälat og Graacher Himmelreich … navne, som får mundvandet til at løbe over på enhver feinschmecker.

Ernst havde inden overtagelse af den fædrene vingård i Mosel arbejdet jorden rundt på nogle af verdens bedste vingårde, så han havde fået en række idéer til, hvordan kvaliteten af vinene kunne forbedres.

Han begyndte straks med foretage grøn høst, altså drastisk reducere og forbedre udbyttet i markerne. Han standsede brug af kemiske sprøjtemidler og indførte organisk gødning, og denne bæredygtige tankegang fik han også overført til andre områder, brug af materialer, mere genbrug, energi effektivitet og vandbesparelser.

Ved høst startede han en meget mere selektiv sortering og i kælderen blev der også indført nye metoder, hvor vinen fik en blidere behandling.

Og resultaterne udeblev heller ikke. De internationale vinskribenter har nu i mange år anerkendt Dr. Loosens talenter og kvaliteter.

Blandt andet kårede Gault Millaus tyske vinguide ham som Winemaker of the Year i 2001. Decanter kårede ham som Man of the Year i 2005, samme år som Wine & Spirits placerede ham blandt The World’s 50 Most Influential Winemakers og Wine International kårede ham som Whitewine Maker of the Year.

Ernst Loosen er måske den person som de seneste tyve år har gjort den største indsats for at bringe den tyske Riesling tilbage til fordums ære og værdighed.

Hans kamp imod dem som laver dårlig vin og dermed spolerer Rieslings renomme har været utrættelig, og selvom der er andre fremragende producenter i og omkring Mosel er der næppe nogen af de andre der kan bryste sig med et så utrætteligt ambassadørarbejde, som det Ernst Loosen har udført i den gode vins tjeneste.

I dag driver Ernst Loosen også vingården J.L. Wolf i Pfalz, ejer firmaet Loosen Bros. USA, som står for import og salget af alle hans vine til det amerikanske marked. Han er også med i et andet joint venture i USA, nemlig J. Christopher Wines i Oregon, hvor han laver vine sammen med vinmagere Jay Somers. Med andre ord, så er Ernst Loosen en ihærdig mand.

Nå, men tilbage til denne Loosen Bros. Dr. L Riesling Dry, som ikke er lavet med druer fra vingårdens egne marker. Druerne er derimod købt hos udvalgte vinbønder i Mosel. Vinen er lavet på ståltanke og selvom det er en tør Riesling, så har den alligevel 7,3 gram restsukker pr. liter.

Huset bruger Loosen Bros. på etiketten, hvilket formentlig refererer til, at Ernst broder Thomas Loosen også er en del af foretagenet … om end det er Ernst, som er ejer af Weingut Dr. Loosen.

Fra glasset fanger jeg lidt hyld, grønne æbler, abrikos, lidt tyggegummi, astronaut is og har samtidig et lidt støvet og tørt udtryk. Smagsmæssigt syrlig, grøn, stram og rustik syre, men mangler måske lidt spændstighed. Lidt flad i udtrykket og mangler oss’ lidt mineralitet, men er egentlig meget lettilgængelig og nem at drikke.

Forhandles af Meny supermarkederne, hvor vinen er set til 250 kr. for 3 flasker, altså omkring 83 kr. pr. flaske.

Vinanmeldelse 4/7 

2015 Orion Wines, Tenute Fiorebelli Cabaletta Rosso, Veneto, Italien

2015 Orion Wines, Tenute Fiorebelli Cabaletta Rosso, Veneto, ItalienMed næste vin … en Tenute Fiorebelli Cabaletta Rosso er vi hos vinhuset Orion Wines, som drives af Luca Pomaro og Alessandro Michelon. De ejer ikke selv vinmarker, men opkøber druer fra vinavlere rundt om i Italien og laver vine under en lang række navne … herunder altså Tenute Fiorebelli.

Udover Tenute Fiorebelli laver de således vine under navne som Rocca del Dragone, The Wanted Zin, É, Castello della Rosa og mange, mange flere. Og det betyder også, at vinene fra Orion Wines kommer fra alle områder i Italien, lige fra Siclien i syd til Alto Aldige i nord.

Det er Alessandro Michelon – som I kan se på billedet ovenover – der er vinmageren, mens Luca Pomaro, der har 20 års erfaring i vinbranchen, står for markedsføring og salg af vinene.

Under Tenute Fiorebelli laves der to vine, en Amarone samt denne Cabaletta Rosso, som er lavet på 70% Corvina, 20% Rondinella og 10% Cabernet Sauvignon.

Høsten af druerne sker af to omgange … første del i slutningen af september/starten af oktober, mens den sidste halvdel får lov af modne omkring 5 uger længere for at give vinen godt med sukker, sødme og kraft.

Derefter afstilkes druerne, og vinen fermenteres efter en kort maceration – hvor lang tid ved jeg dog ikke. Gæringen tager 8-10 dage ved 25-26 grader og derefter lagrer 25-30% af vinen 12 måneder på franske og amerikanske barriques, mens resten blot lagrer på ståltankene inden endelig blanding og flaskning.

Næsen byder dig på grønne urter, hæfteplaster, lidt sved, egetræ, kirsebær, svedsker og virker umiddelbart lidt kantet. I smagen er der sødme og vinen er egentlig ganske læskende og rustik med blåbær, brombær. Der går en smule saftevand i smagen.

Forhandles af Glud Vin, hvor en flaske koster 99 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7 

2015 Voliero, Rosso di Montalcino, Toscana, Italien

2015 Voliero, Rosso di Montalcino, Toscana, ItalienMed næste vin er vi hos vinmageren Andrea Cortonesi på Azienda Agricola Uccelliera, men denne Rosso di Montalcino er lavet af druer fra en mark ejet af en af Andreas venner … et projekt kaldet Voliero.

Andrea Cortonesi er en initiativrig mand, der driver vinhuset Uccelliera ved Castelnuovo dell’Abate og derudover restauranten Il Casato i Sienna. Andrea er vokset op med vin og arbejdede som teenager hos sin far, og han grundlagde Uccelliera i 1986, hvor han købte en gammel ejendom omkring 5 kilometer syd for Montalcino med 4 hektar jord, heraf en 0,5 hektar vinmark med gamle vinstokke.

Han fastholdt gårdens gamle navn Uccelliera, som betyder fuglehus og vinhuset har siden udviklet sig til at være blandt nogle af de internationalt højest ratede Brunello producenter.

Uccelliera består i dag af 6 hektar vinmarker, hvor de sidste 2 hektar er købt indenfor de seneste år, herunder en parcel, der ligger lige op af Piccolominis berømte Pianrosso mark.

Voliero projektet opstod omkring 2006 hvor Andrea Cortonesi til en af sin venner beklagede sig over, at han faktisk – med den stigende efterspørgsel  – havde svært ved at finde flasker nok af sine egne vine til sin restaurant

Vennen tilbød, at han da kunne få hans druer fra en vinmark i Canalicchio i den nordlige del af Montalcino. Så kunne de da anvendes til en vin til Il Casato.

Men i stedet for blot at anvende druerne i den eksisterende produktion på Azienda Agricola Uccelliera, som mange producenter måske kunne være fristet til, så opstod idéen om at lave et par vine under et andet navn, og det blev således til Voliero … en Brunello og denne Rosso.

For dog at følge den røde tråd fra Uccelliera, så fik vinene en etiket med en fugleagtig kvinde med masser af fjer og en skjult henvisning til, at druerne kommer fra lidt højere beliggende marker end de normale vine fra Uccelliera. I dag kommer druerne dog fra flere forskellige marker ved Canalicchio.

Da den anerkendte vinanmeldelser Antonio Galloni besøgte Uccelliera og der også smagte Voliero, så blev han meget begejstret og anbefalede Andrea også at eksportere vinen, så i dag er vinen ikke kun forholdt restauranten i Sienna.

Produktionen af Voliero er dog forholdsvis begrænset, alene 600 kasser Brunello og 400 kasser Rosso. Vinen er på 100% Sangiovese og laves selvfølgelig på Uccelliera i store temperaturstyrede rustfrie ståltanke, maceration i 18-20 dage og lagres efter fermenteringen i store slavonske egefade på 20 og 50 hektoliter i 8-10 måneder afhængig af årgangen.

I glasset er vinen herlig lys … på nippet til at være lys, rødlig transperant. Næsen byder på dejlig rund frugt med chokoladestænger solidt stukket ned midt i frugten, godt med blomster, solcreme, en lidt sød cigaræske, sød tobak og frugten – kirsebær og hindbær – virker måske endda en smule tørret i udtrykket. Dertil lidt læder og en rustik syre.

I munden en mellemblød syre, dog med en vis fasthed, mediumrød frugt og tørheden ligger også lidt midt i hovedfeltet. Nu skulle man tro, at det hele dermed bliver sådan lidt mellem og medium, men det er nu ikke tilfældet, for vinen har både elegance, lethed og renhed. Den byder på komplekse mørke lag af fast frugt, let krydret i eftersmagen med et lille snip af syre … virkelig lækker vin.

Det er en vin, som bare kan nydes uden så megen snak. Gi’ mig lidt brød, stegte tomater, basilikum og et glas af denne … og måske lidt sol, så behøver man ikke mere.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 117 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2014 Ada Nada, Barbera d’Alba d’Pierin, Piemonte, Italien

2014 Ada Nada, Barbera d’Alba d’Pierin, Piemonte, ItalienFra min italienske forbindelse Italux skal vi nu smage en Barbera d’Alba d’Pierin fra vinhuset Azienda Agricola Ada Nada, som også er et stort og smukt Agriturismo.

Det ser sgu bare for lækkert ud og ligger også helt perfekt ved Treisa et par kilometer øst for Alba. Tænker allerede på sommerferien næste år.

Nå, men Ada Nada er et lille familieforetagende, som er grundlagt i 1919 af Carlo Nada, men i dag drives af 4. generation i form af Anna Lisa Nada og hendes mand Elvio. Anna Lisa overtog gården i 2012, da hendes far Gian Carlo desværre døde i en ung alder.

Det er nu imidlertid Anna Lisas mand Elvio, som tager sig af vinproduktionen, mens Anna Lisa står for hele driften af det nærmest lille hotel, som omfatter udlejning af 10 værelser samt 3 lejligheder … alle selvfølgelig navngivet efter vintyper. Sådan skal det være.

Elvio får dog hjælp til produktionen af vinene fra vinkonsulenterne og ønologerne Gianfranco Cordero og Ivon Picollo. Vinene laves i kælderen på den gamle vingård og der anvendes primært gamle 3.000 liters egefade, helt traditionelt samt en smule barriques.

Samlet har familien 9 hektar vinmarker i området Valeirano og Rombone. Vinstokkene er gennemsnitlig omkring 40 år gamle og det giver sammenlagt basis for en årsproduktion på omkring 45.000 flasker vin … hvor en del garanteret nydes af vinglade turister på deres agriturismo.

Produktionen på Ada Nada er fordelt på 13 forskellige vine, heraf en Spumante, en rosato, 3 hvide samt en række rødvine på Dolcetto, Barbera og selvfølgelig Nebbiolo.

Her i glasset er dog en af husets 2 Barbera d’Alba DOC vine, og denne er lavet med druer fra den lille mark Pierin i Treiso kommune, en mark med kalkholdig, hvid mergel og lavt lerindhold, men en perfekt sydøstlig eksponering.

Druerne høstes typisk i slutningen af september og sker ved håndkraft i store kurve. Høstudbyttet er rimelig pænt med knap 80 hektoliter pr. hektar. Derefter afstilkes drueklaserne, presses og overføres til rustfrie ståltanke, hvor macerationen varer omkring 7 dage ved en temperatur ved 28 grader.

Derefter sker fermentering og efterfølgende lagrer vinen 10-12 måneder på de store egefade inden flaskningen sker ufiltreret. Derefter lagrer vinen på flaske endnu 3 måneder inden frigivelsen. Årsproduktionen af denne vin ligger på omkring 6.000 flasker.

Og det er sgu en fin Barbera d’Alba … næsen har god syre, let balsamisk, lakrids, blåbær, kirsebær, måske endda syrlige kirsebær samt nogle modne noter, svage urter og lidt blomster. Faktisk ganske delikat.

I munden er det er let Barbera, ganske elegant. Den har en ren og fin syre samt fin balance, ganske omgængelig, byder på ren, frisk frugt, kandiserede kirsebær, kul, tørhed, blide tanniner og en lille sødme på tungen. Velfriseret og havde det været en pige, så var det klart en af klassens pæne piger. Nice.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 89 kr.

 Vinanmeldelse 5/7

2013 El Escocés Volante, La Multa Old Vine Garnacha, Calatayud, Spanien

2013 El Escocés Volante, La Multa Old Vine Garnacha, Calatayud, SpanienDenne La Multa Old Vine Garnacha fra vinhuset El Escocés Volante var sidste vin på D’Wine Bar og havde svære kår efter den flotte, intense og selvfølgelig også langt dyrere Ribera del Duero.

El Escocés Volante har vi stødt på tidligere her på bloggen, bl.a. med vinene The Cup and Rings Albariño og Manga del Brujo. Vinhuset ligger i byen Calatayud og navnet El Escocés Volante betyder den flyvende skotte og referer således til ejeren, nemlig skotten Norrel Robertson.

Norrel arbejdede gennem 25 år i vinbranchen, men primært med at finde vin til de britiske supermarkeder. Det gjorde, at han rejste verdenen rundt og kom bl.a. også meget rundt i de spanske vinregioner.

I 1990 besluttede han sig imidlertid for, at han selv ville være vinproducent, men mente at den bedste måde ville være, at lære faget fra bunden af … altså fra kælderarbejdet og videre op.

Han startede med at arbejde hos en række producenter i flere steder i verdenen, bl.a. på Tenuta Di Arceno i Chianti, Italien, på Esporao & Quinta de la Rosa i Portugal, hos Nepenthe i Australien, men også hos producenter i Frankrig og Chile.

I 1998 startede Norrel på uddannelsen Master of Wine, som han blev færdig med i år 2000, hvor han bl.a. vandt en Robert Mondavi pris som én af de bedste i klassen.

Og i øjeblikket er Norrel således en ud af 3 Master of Wine bosiddende i Spanien. Herudover har Norrel taget en postgraduat uddannelse om vindyrkning og ønologi på Lincoln University i Christchurch, New Zealand, hvor han også bestod med udmærkelse.

I 2003 flyttede Norrel og familien nemlig til Spanien og blev der forelsket i de gamle Garnacha vinmarker i Calatayud, hvor han så grundlagde sit eget vinhus El Escocés Volante og begyndte at lave egne vine.

I dag ejer Norrel selv 13 hektar vinmarker med gammel Carnacha vinstokke tæt på byen Villarroya de la Sierra. Vinstokkene er vitterlig gamle, faktisk mellem 45-110 år. Han har tilkøbt yderligere 7 hektar jord, som tilplantes frem til 2019. Alle egne marker dyrkes økologisk.

Men El Escocés Volante og Norrel Robertson er ellers primært blevet kendt på at lave vine med druer, som opkøbes fra en lang række vinavlere og har også lejet sig ind flere steder for at lave sine vine. Det betyder blandt andet også, at den flyvende skotte også producerer vin i andre områder i Spanien, hvilket udover Calatayud også omfatter Bullas og Galicien.

Filosofien bag El Escocés Volante er altid at maksimere udbyttet af de fantastiske råmaterialer, der er tilgængelige i Spanien. Norrel ønsker at fremstille intense vine, som beholder en bid af Spanien i sig.

Udover produktionen af vine med købte druer og produktionen af vine på egne druer, så arbejder den ihærdige skotte også på vinprojekter i både Murcia, Valencia og Galicia. Han anvendes også af mange producenter som konsulent … både i Spanien, Chile og Sydafrika. Med andre ord en ihærdig mand.

Nå, men denne La Multa Old Vine Garnacha er selvfølgelig ren Garnacha fra mindst 45 år gamle vinstokke med et ganske beskedent udbytte på 20 hektoliter pr. hektar.

Druerne er høstet med håndkraft, afstilket og knust. Fermentering sker ved 28 grader i 7 dage og med forholdsvis kort maceration og har ikke – så vidt jeg kan se – lagret på eg. Så det er også en helt anden type vin.

Næsen er også langt mere rustik og grøn end de tidligere vine denne aften. Det er eukalyptus, krydderurter, solbær, kirsebær, grafit, læder og har et lidt koldt og stringent udtryk. Der er dog samtidig en vis rustik landlighed over vinen, som er helt fin.

I munden er vinen klart til den syrligere side med syrlig solbærfrugt, jern og lidt kantet efter min smag. Der er røg og krydderier, egentlig god krop og nogle mørkere elementer, men jeg savner en smule sødme til at balancere syren.

Forhandles af D’Wine, hvor en flaske koster 109 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

 

2014 Viña Sastre, Pago de Santa Cruz, Ribera del Duero, Spanien

2014 Viña Sastre, Pago de Santa Cruz, Ribera del Duero, SpanienDenne Pago de Santa Cruz fra vinhuset Bodegas Viña Sastre er en rigtig lækkerbisken … og så nemt kan det egentlig bare siges.

Bodegas Viña Sastre ligger i udkanten af den lille by La Horra i det berømte Ribera del Duero. Vinhuset er egentlig startet tilbage i 1950’erne af Severiano Sastre, der producerede bodegaens første vine i  de underjordiske grotter i La Horra. Projektet greb om sig og med tiden opkøbte Severiano mere og mere jord og tilplantede den med flere vinstokke.

Det var dog først i 1992, da sønnen Rafael Sastre overtog driften, at vinhuset reelt blev etableret. Det fik navnet Bodegas Hermanos Sastre og sammen gik far og søn i gang med at producere vine mere målrettet fra deres dengang 23 hektar vinmarker.

Severiano bistod med sin støtte og hjælp ligesom Rafaels egne sønner Pedro og Jesús også hjalp til. Imidlertid døde Rafael i 1998, hvorefter sønnerne selvfølgelig overtog driften, men i 2002 døde Pedro i en tragisk trafikulykke.

Siden da har det været Jesús Sastre, som har drevet Bodegas Viña Sastre, hvilket sker med hjælp fra svigerinden Isabel og hans mangeårige ven Eugenio Bayón.

Samlet har vingården i dag 45 hektar vinmarker, som ligger omkring La Horra i omkring 800-840 meters højde. Vinhuset er begunstiget af vinstokke, som er nogle steder er mere end 60 år gamle.

Det giver basis for en årsproduktion på omkring 250.000 flasker vin, som fordeler sig på 8 forskellige vine, heraf 4 af vinene er enkeltmarksvine, som fx denne Pago de Santa Cruz, som faktisk også findes i en Gran Reserva version.

Topvinen på Viña Sastre hedder dog Pesus. Den har i øvrigt for nylig fået 100 point af en af de mange spanske vinbibler Guía Proensa, hvilket selvfølgelig har øget søgelyset på Bodegas Viña Sastre.

Denne Pago de Santa Cruz er lavet på 100% Tinta del País aka Tempranillo, som kommer fra 75 år gamle vinstokke på marken Pago de Santa Cruz, der ligger på skråninger ned mod Douro-floden og Gromejón. Lavet uden nogle tilsætningsstoffer og har lagret 18 måneder på nye amerikanske fade. Der produceres 14.000 af denne vin årligt.

I glasset kulsort og opulent væske, som udsender en nærmest eksplosiv næse, nærmest fortættet og kandiseret mørk, moden frugt – solbær, blåbær, med landlig slagside … en smule heste, syrlig mødding, vanilje, en stærk expresso, lidt kanel, ganske woody og ihhh, hvor det altså dufter godt.

Og smagen … uha, hvor er det blødt og cremet. Direkte krydret og intens. Igen masser af de mørke frugter og søde krydderier. Stor mundfuld, men ganske lækkert. Blide tanniner og der synes virkelig at være en levende nerve i vinen. Total selvforkælelse til den mørke tid.

Forhandles af D’Wine, hvor en flaske koster 499 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2013 Viñas del Cenit, Vía Cenit, Tierra del Vino de Zamora, Spanien

2013 Viñas del Cenit, Vía Cenit, Tierra del Vino de Zamora, SpanienMed næste vin Vía Cenit er vi atter tilbage på Bodegas Viñas del Cenit … et lille vinhus, som ligger i den lille landsby Villanueva de Campeán på grænsen til naboregionen Toro.

Appellationen er forholdsvis ukendt … men hedder Tierra del Vino de Zamora og ligger i Castilla y León. Zamora strækker sig over den sydøstlige del af Zamora provinsen samt den nordlige del af Salamanca provinsen. Området gennemskæres af Duero floden samt den gamle romerske sølvvej Vía de Plata.

Det var romerne, der i sin tid indførte vindyrkning i området og sidenhen har vindyrkning haft stor betydning for området. Især i de landlige zoner har den haft stor betydning for økonomien. Fra middelalderen og frem til det 20. århundrede var vin stort set det eneste, der blev dyrket i området.

Sidenhen ramte vinpesten phylloxera, hvor Zamora dog ikke var blandt de hårdest ramte områder. Bodegas Viñas del Cenit råder da også over nogle af områdets ældste vinstokke, der overlevede vinpesten i slutningen af 1800-tallet.

Mange af stokkene hos vinhuset er derfor mellem 80 og 180 år gamle, hvilket danner grundlag for nogle imponerende vine. Grundet mange nyplantninger de senere år er gennemsnitsalderen på vinstokkene 35 år, hvormed grundlaget for de næste mange års produktion allerede eksisterer.

Vinhuset råder over hundredevis af små vinmarker, der er tilplantet med nye og gamle Tempranillo vinstokke. Samlet råder vinhuset over 44 hektar vinmarker og producerer årligt omkring 200.000 flasker vin.

Bodegas Viñas del Cenit er grundlagt i 2003 og ejes i dag af det store spanske selskab Corporación Inveravante, som igen ejes af den spanske milliardær Manuel Jove Capellán.

Han tjente sin formue ved salget af selskabet Fadesa Inmobiliaria, som Manuel havde stiftet i 1970’erne. Han fik ikke mindre end 2,8 milliarder euro for hans andel af Fadesa, så der er vist penge til lidt af hvert … herunder også investering i vingårde.

Siden 2003 har ønologen Almudena Alberca stået i spidsen for produktionen af vin hos Bodegas Viñas del Cenit. Almudena er uddannet i Palencia, hvorefter hun søgte mod New Zealand for at opnå erfaring inden for fremstilling af vin. Efter nogle år besluttede hun dog at vende tilbage til de spanske rødder og endte hos Viñas del Cenit.

Hun laver samlet 5 vine på Viñas del Cenit … nemlig Venta Mazarrón, Villano, Cénit VDC, topvinen Cénit og så denne Vía Cenit, som er lavet på ren Tempranillo, både helt gamle 120-årige pre-phylioxera stokke samt yngre 20-30-årige vinstokke.

Druerne kommer fra marker mellem Villanueva de Campeán og Cabañas de Sayago. Vinen laves først i store åbne ståltanke, men først afstilkes druerne inden presning og maceration i 20-25 dage. Efter endt fermentering lagrer vinen i store egefade og barriques i 12 måneder. Omkring 60% af fadene er ny eg. Årsproduktionen af denne vin er 17.000 flasker.

Næsen byder på dyb lakrids, eg, en smule blæk, blommer, søde kirsebær, solbær, bomuld, let balsamiske noter og virker ellers både saftig, rund og blød.

Og sådan smager det egentlig også. Det er blommer, lakrids, sødme, lidt peber … er egentlig sådan lidt tilbagelænet i frugten, mens syren er sådan lidt indelukket og beskeden. Det er saftigt og blidt, krydret og kraftfuldt … fin vin.

Forhandles af D’Wine, hvor en flaske koster 299 kr.

Vinanmeldelse 5/7

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger