2014 Cold Hand Winery, Pommus Boblende Æbler, Jylland, Danmark

2014 Cold Hand Winery, Pommus Boblende Æbler, Jylland, DanmarkVar forleden i en tur i skov ved Fussingø … bare helt alene med tanker, fuglefløjt og den majestætiske, altid imponerende skov. Og hvad var så mere naturligt end med kold næse at svinge forbi Cold Hand Winery et par kilometer fra skoven for at tage lidt Arla Unikum oste med hjem samt lidt af Jens Skovgaards innovative vine.

Jeg valgte – udover alt for mange lækre Unikum oste – bl.a. denne Pommus Boblende Æbler, som er en mousserende vin lavet efter champagnemetoden og på gode danske æbler af sorterne Elstar, Jonagold og Ingrid Marie.

Den helt unikke danske succesvineri har jeg skrevet om tidligere, nemlig i blogindlægget; Besøg på Cold Hand Winery … dansk vinsucces med entusiasme. Det er værd at læse, for med Cold Hand Winery har i Danmark virkelig noget at bryste os over, en dansk vineri, som er ved at komme på verdenskortet.

Pommus Boblende Æbler er en af de mousserende vine, som Jens eksperimenterer med på Cold Hand Winery. Udover æbler, så forsøges der også med boblevin på stikkelsbær, rabarber, kirsebær, blommer og senest i samarbejde med Njord Gin en boblende vin med ginsmag. WTF???

Af de smagte bobler fra Cold Hand Winery er jeg meget imponeret af dem på stikkelsbær og rabarber, men denne Pommus Boblende Æbler – som jeg sidst smagte under mit besøg på vineriet – har jeg ikke kunnet blive helt klog på, hvorfor jeg nu har købt et eksemplar med hjem.

Pommus Boblende Æbler er lavet med æbler fra Jens’ samarbejdspartner Flemming Jørgensen … en større frugtavler på Fyn. Æblemosten er direkte efter presningen af æblerne frosset ned og kryokoncentreret.

Den efterfølgende most er derefter spontanfermenteret og derefter tilsat champagnegær og gæret helt ud. Denne grundvin er derefter hældt på champagneflasker og sat til 2. gæring. Efter denne gæring blev vinen håndvendt i champagnereoler og degorgieret.

Duftmæssigt er det æbler på Epo. Vinen har en dyb, intens, sød og nærmest omklamrende æbleduft. Det dufter herregodt, men også ganske sødt. Det er nærmest som en æbledessert med bobler, hvilket – i min optik – måske er downside ved denne vin, for man sidder og mangler lidt syre.

Men der er ingen friske æbler, men alene kryokoncentreret æbleduft, som godt kan virke en smule mulle og dermed blive lidt for meget i en boblevin, hvor man venter tørhed og friskhed.

Det samme gælder sådan set for smagen, hvor boblerne ellers er fint fyldige, men slet ikke for aggressive. Igen får man den dybe, søde æblesmag, men der mangler lidt friske æbler og syre. Det smager som en Malus Danica … blot med bobler. Jeg er crazy med Malus Danica … men med bobler er jeg ikke så sikker.

Købt på vingården, hvor prisen er 207 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7  

2013 Domaine de Thulon, Régnié Vieilles Vignes, Bourgogne, Frankrig

2013 Domaine de Thulon, Régnié Vieilles Vignes, Bourgogne, FrankrigVinene fra Régnié – seneste anerkendte Cru under appellationen Cru Beaujolais – hører normalt sammen med Brouilly og Chiroubles til blandt de lidt lettere Beaujolais vine, og men det er nu ikke udpræget tilfældet med denne Régnié Vieilles Vignes fra Domaine de Thulon.

Vingården ligger i den lille landsby Lantignie ved det gamle Château de Thulon fra 1400-tallet, og vinhusets marker var da også engang en del af det gamle slot. Domaine de Thulon drives af René og Annie Jambon, der købte vingården i 1987 med 8 hektar marker samt driftsbygninger efter at have været forpagtere af stedet gennem 20 år.

Sammen med børnene Carine og Laurent har de udviklet vingården, og børnene er også så småt ved at overtage driften efter forældrene. Carine står for markedsføringen, mens Laurent er en ambitiøs vinmager, som står for produktionen og langsomt har fået arbejdet vingården op blandt nogle af de bedste producenter i Beaujolais.

I dag er vingården omdannet til et selskab … det franske EARL og der er opkøbt yderligere marker, således Domaine de Thulon samlet har 16,5 hektar vinmarker, der giver vine under både Beaujolais-Villages, Régnié, Chiroubles og Morgon.

Alt arbejdet foregår manuelt, med organisk gødning og traitements raisonnées aka Lutte Raisonnée … også kaldet l’agriculture raisonnée, hvilket er en form for semi-økologisk drift, hvor sprøjtning begrænses i størst muligt omfang.

Den samlede produktion er på 930 hektoliter vin, hvilket vel svarer til omkring 124.000 flasker vin hver år. Og de er fordelt på 12 forskellige vine, herunder altså denne Régnié Vieilles Vignes, der selvfølgelig er på 100% Gamay.

Vinstokkene er Vieilles Vignes … altså gamle stokke, som her er omkring 70 år. Vinen vinificeres i store, åbne kar uden afstilkning overhovedet, en kort maceration og efter endt fermentering lagret på egetræsfade et par måneder.

I glasset virker vinen langt mørkere, end jeg havde forventet, men næsen er også kraftigere med afbrændt baconfedt, boysenbær og ribs, gærede bær, røg, aske, mælkesyrer, blodpølse, flintesten, earl-grey teblade og peber … ja faktisk godt med peber.

I munden er der syre, peber og ribs … det er virkelig syrligt med bid i frugten, stramt og kan opsummeres som en tynd, læskende og syrlig væske med peber, jern og mineraler.

Købt hos Viniversa, hvor en flaske koster 135 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

N.V. Weingut Bergdolt-Reif & Nett, Paranoia Pinot Noir Trocken, Pfalz, Tyskland

N.V. Weingut Bergdolt-Reif & Nett, Paranoia Pinot Noir Trocken, Pfalz, TysklandParanoia er en form for afsind eller forrykthed og en kronisk lidelse, der bl.a. kendetegnes ved forekomsten af langvarige vrangforestillinger. Men det er også navnet på fredagens Spätburgunder … en Paranoia Pinot Noir Trocken fra Weingut Bergdolt-Reif & Nett … og det er ingen vrangforestilling.

Vinhuset  holder til i den lille by Duttweiler på vinruten mellem Speyer og Neustadt i Pfalz. Weingut Bergdolt-Reif & Nett stammer helt tilbage til 1838, hvor huset gamle kælder med hvælvede lofter i sandsten blev bygget, men Nett familien – som i dag driver huset i 5. generation – overtog vinhuset ved en arvelod i 1900.

Reelt er vinhuset efterkommere fra nabogården Weingut Bergdolt Klostergut St. Lamprecht, som holder til i et gammelt kloster lige overfor Bergdolt-Reif & Nett. Dette kloster er bygget i 977 og blev i 1754 købte Jakob Bergdolt, men efter arvedelingen i 1900, adoptioner og giftermål, så opstod der således to vingårde med Bergdolt efterkommere i Duttweiler.

Og Weingut Bergdolt Reif & Nett holder altså således til i vingården, hvor kælderen stammer tilbage fra 1838 og ikke i det gamle kloster. Weingut Bergdolt-Reif & Nett drives som nævnt i dag af Nett familien, nemlig af Bernhard, Katja og Christian Nett sammen med Heinz Bergdolt-Reif.  Nett familien er 5. generation på vingården, mens den ældre Heinz Bergdolt-Reif er efterkommer fra nabogården.

Det er Christian Nett – som I ser på billedet ovenover – der er husets primære vinmager. Han overtog ansvaret for produktionen i 2001 og fik allerede i 2006 en 3. plads i DLG konkurrencen om årets bedste unge vinmager … en pris han endelig vandt i 2015, hvor han både blev Bester Jungwinzer Deutschlands og Bester Jungwinzer Pfalz.

Samlet har Weingut Bergdolt-Reif & Nett 30 hektar vinmarker, som i 2015 blev certificeret økologisk og flere af markerne passes endda med heste i stedet for traktor. Deres bedste mark er Mandelberg, som leverer druer til husets 3 topvine.

Det er et innovativt vinhus, som laver en række spændende og moderne vine i forskellige serier. Serierne omfatter Creation, Tradtion, Black Edition, Avantgarde, Prestige, Edelsüss, Sekt & Secco samt Special.

Denne Paranoia Pinot Noir Trocken er en vin uden angivelse af årgang, altså Non Vintage og kommer fra den kreative serie, som omfatter mange sjove vine … vine med navne som Glaube-Liebe-Hoffnung-Riesling, Pin:ox, Irgendwas mit R, Leib und Seele samt mange flere.

Paranoia Pinot Noir Trocken er lavet alene på rustfrie ståltanke og således ikke lagret på egefade … overhovedet. Der er et pænt niveau restsukker i vinen, opgivet til 5,7 gram pr. liter, men ellers har jeg ikke de store oplysninger om vinen.

Næsen er sgu noget rustik … det er en lastbilchauffør i badetøfler, hvilket sgu ikk’ hænger helt sammen. Frugten er klart kirsebær kombineret med lidt læder, røg, lidt sødme. grønne vinblade og virker ellers en smule gumpetung.

Smagen er sørme – surprise – også meget rustik med jern, mineraler, bitterhed og en sur samt utilgængelig syre. Det er sgu en tak for kantet for jeres total flittige vinblogger og førsteelsker af Spätburgunder, så jeg slår sgu lidt op i banen.

Købt på weine.de, hvor prisen er 8,50€ … svarende til 63 kr.

Vinanmeldelse 3/7 

Slankekure og vin … hvordan påvirker vinen egentlig din vægt?

De fleste af os danskere kender til kampen mod vægten. Vi danskere er nemlig gået hen og blevet tykkere og tykkere, således der i dag er næsten lige så mange overvægtige voksne danskere som normalvægtige. Vi er blevet et tungt folkefærd, hvor over 14% endda er svært overvægtige.

Slankekure og sund livsstil fylder derfor godt i medierne, herunder også de sociale medier. Medierne svælger nærmest i slankekure, succeshistorier om massive vægttab, tips om sund mad og selv tv-kanalerne laver programmer om og med overvægtige danskere og deres kamp med kiloene.

Men det er måske med rette, for det er vist efterhånden dokumenteret, at overvægt øger risikoen for hjertesygdomme, slagtilfælde, type 2-diabetes og endda visse typer af kræft. Det er både en belastning for den enkelte og for samfundsøkonomien. Så derfor er det selvfølgelig også ekstremt vigtigt med en sund livsstil, som omfatter både daglig motion og sund kost.

Vi har derfor nu både kostvejledere, diætister og personlige trænere, som sammen med vores aktivitetstracker med pulsmåling på armen skal holde os på dydens smalle sti. De fleste af os ved jo godt, at det med at smide kilo ikk’ er nemt, for de fleste af os elsker jo livet … herunder god mad og et godt glas vin.

Men hvor står vin i den ligning? Hvordan påvirker vinen egentligt din vægt? Og hvad skal du gøre, hvis du – som mig – både elsker vin, men også gerne vil leve sundt? Den massive overflod af forskningsresultater, artikler og udtalelser kan gøre det svært at finde ud af, hvad der er op og ned. Men her kommer din flittige vinblogger dig altså nu til undsætning.

Jeg har jo tidligere skrevet en artiklen Lad os for fanden få hældt noget vin indenbords og blive sunde … en artikel om vin & sundhed. Den handler imidlertid ikke så meget om, hvordan vin påvirker din vægt og hvordan, du skal forholde dig til emnet … selvom artiklen selvfølgelig læner sig op af emnet.

Min påstand er, at du sagtens kan nyde god vin og samtidig holde vægten.

Kalorier og kulhydrater … hold styr på tallene

Et stort glas vin er normalt på 0,15 liter – hvis man forestiller sig, at 5 personer deler en flaske. Hvis vi forudsætter, at vinen har en alkoholprocent på mellem 11-14%, så vil et glas vin gennemsnitlig indeholde 120-140 kalorier.

Det vil være en god gennemsnitlig rettesnor. Imidlertid er der selvfølgelig en smule usikkerhed i dette og kun ganske få producenter oplyser om dette på deres etiketter, hvilket egentlig kan undre.

Men der er tilsyneladende ingen lovkrav om at næringsdeklarere hverken øl eller vin ligesom for de fødevarer, som vi ellers køber i dagligvarehandlen.

Det gør det selvfølgelig sværere for os som kunder at vurdere energiindholdet i vin. Det skal dog retfærdigvis siges, at flere af de store øl-producenter allerede er startet med oplyse om kalorieindholdet i deres øl direkte på produkterne.

Men vil man lidt tættere på kalorierne, så lad os igen kigge nærmere på et glas vin på 0,15 liter, hvor vi forudsætter 12% alkohol. Det vil altså – efter min skomagerregning – samlet vil indeholde 18 gram alkohol, og da et gram alkohol indeholder 7 kalorier, så vil alkoholen samlet give dig 126 kalorier … og jo højere alkoholprocent i vinen, jo flere kalorier.

Derudover vil kulhydraterne i glasset også bidrage til det samlede kalorieindtag. Kulhydrater vil bidrage med omkring 4 kalorier pr. gram, men hvor mange kulhydrater vil der så være i et glas vin? Ja, det vil jo være forskelligt afhængig af, hvilken type vin du har i glasset.

Et gennemsnitlig glas rødvin vil normalt indeholde omkring 3-4 gram kulhydrater, hvilket så samlet svarer til omkring 12-16 kalorier, som altså skal lægges oveni kalorierne fra alkoholen. Men hvis det er en sød dessertvin, så vil kulhydraterne sagtens kunne ligger omkring 12 gram for et glas, så en anden god grundregel er, at jo sødere vinen er, jo flere kulhydrater vil den også indeholde.

I din krop nedbrydes kulhydraterne til glukose, som jo brændes af, når de anvendes til energi. Det er jo sådan set ganske fint. Men når der er et overskud af glukose, så bliver de i stedet gemt som fedt. Det er så til gengæld ikke så fedt … so to speak.

Men nu bliver det mere indviklet, for alkoholen i vinen har nemlig yderligere en påvirkning, idet alkohol forstyrrer den metaboliske proces. Og hvad fanden betyder det … den metaboliske proces? Det er helt korrekt betegnelsen på den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. WTF??

Da alkohol er et toksin – eller biologisk giftstof om du vil – så kan din krop ikke gemme eller opbevare det, som fx proteiner, fedt eller kulhydrater. I stedet skal alkoholen straks nedbrydes og filtreres ud af kroppen, hvorved kroppen prioriterer behandlingen af alkohol og dermed stopper omdannelsen af alle andre næringsstoffer.

Dermed vil dine indtagne kulhydrater være mindre tilbøjelige til at blive forbrændt og dermed mere tilbøjelige til at blive opbevaret som sukker og derefter fedt.

Men derfor kan man ikke blot sige, at alkohol får dig til at tage på i vægt. Det afhænger nemlig af, hvad du ellers spiser. Det er nemlig den anden mad du indtager, som kan omdannes til fedt, når du drikker for meget vin, så løsningen er at kombinere vin med grøntsager og anden proteinrig mad … samt selvfølgelig en smule mådehold.

For at tabe sig, skal man have et kalorieunderskud hver dag. Det vil sige, at du skal indtage langt færre kalorier end kroppen forbrænder. Hvis din krop forbrænder 2.000 kalorier om dagen, og du kun indtager 1.500 kalorier om dagen, har du opnået et kalorieunderskud, som på sigt giver dig et vægttab … også selvom nogle af de 1.500 kalorier altså er via vin.

Og læren er, at et glas gennemsnitlig koster omkring 120-140 kalorier og helst skal indtages sammen med grønsager og andre proteiner. Det er vel ikke helt skidt?

Hvordan passer vin så ind i en sund livsstil?

Jeg vil starte med igen at henvise til mit gamle blogindlæg; Lad os for fanden få hældt noget vin indenbords og blive sunde … en artikel om vin & sundhed. Der skriver jeg en masse om bl.a. de antioxidanter, som vin indeholder og isoleret set er sunde for os mennesker.

En rapport fra 2016 om globale drikkevaner konkluderer endda, at vin og diæt faktisk kan interagere med hinanden og give sundhedsmæssige fordele.

De positive påvirkninger af hjertet stiger nemlig, når vin anvendes i moderate mængder sammen med et velafbalanceret måltid, idet nogle af elementerne i vin – såsom polyfenoler – sænker blodalkoholen og dermed beskytter leveren. Så på den måde kan vin sagtens passe ind i en sund livsstil … men igen med måde.

Selvfølgelig skal man ikke gå ud og begynde at drikke vin for at tabe sig. Vi ved godt alle, at et vægttab kræver en pæn indsats via indtagelse af færre kalorier end de kalorier, som man forbrænder. Det er jo simpel matematik, hvorfor det kan være vigtigt at tælle kalorier og skrue op for forbrændingen via øget motion.

Nyere undersøgelser har endda vist, at alkoholforbrug og motion deler nogle fælles egenskaber, da begge dele frigiver nogle har-det-godt endorfiner i vores hjerner og begge synes også at give en tendens til et større socialt involvering med andre.

Det kan jeg da kende, for man kan vel godt blive lidt kærlig, når man har fået noget at drikke … og det skulle så også gælde efter motion. Skal vist til at løbe endnu længere ;o) Men mere interessant er det, at mennesker, der indtager vin ofte, faktisk motionerer mere end mennesker, der slet ikke drikker vin.

Man kan dog nok ikke blot konkludere, at vindrikkere dermed er sundere end afholdsmænd, men det er sgu da ellers en fed punchline.

Samtidig forholder det sig også sådan, at resveratrol … den polyfenol, der findes i skindet på rødvinsdruer, faktisk kan hjælpe dine muskler med restitution efter en hård træning.

Men jeg vil nu fraråde indtagelse af rødvin til hjælp for gendannelse af musklerne inden fx et maraton, selvom jeg faktisk selv har oplevet at løbe ganske godt dagen efter en aften med gode rødvine. Det er dog ganske uvidenskabeligt.

Det gode råd handler om balance

De fleste vil sikkert sige, at du skal holde dig fra alkohol, hvis du skal tabe dig eller blot holde idealvægten. De vil sige, at et glas vin blot er tomme kalorier, da det ikke indeholder proteiner eller calcium og dermed ikke giver nogle sundhedsmæssige fordele.

Men eksperter vil dog nok også sige, at skal du drikke alkohol under en slankekur, så er vin nok det bedste af de forskellige alkoholiske drikke, som der findes og langt bedre end fx sodavandsbaserede cocktails, som virkelig blot er tomme kalorier.

Det vil altid være et spørgsmål om prioritering, for tæller du kalorier, så kan et glas vin sagtens holdes indenfor dit daglige mål for indtagelse af kalorier. Du skal bare finde ud af, hvordan du vil indpasse det og hvad der skal ofres af andre ting. Er et glas vin fx vigtigere end en Nutrilett/Nupo bar med omkring 130 kalorier?

Jeg tror, at den største risiko ved slankekure og rødvin i stedet ligger et helt andet sted. Man er nemlig tilbøjelig til at foretage dårlig madvalg, når man drikker vin og bliver påvirket af alkoholen. Paraderne og ens normalt stålsatte jernvilje svækkes, så man spiser mere, griber efter brødet og ostene oftere end planlagt hjemmefra og bare giver efter. Man ender med at forbruge flere kalorier på toppen af alle kalorierne fra selve vinen.

Man får dagen efter – hvor hovedet er en anelse tungt – ondt af sig selv og trøstespiser måske endda lidt, hvorved det bliver svært at komme tilbage på diætens smalle sti. Kender det … been there and done that. Så alene af den grund kan balancen være meget svær at opretholde.

Men hva’ fanden … vi er jo kun mennesker, og livet skal nydes med de bump, som vi møder undervejs og vi skal passe på, at slankekure og deling af samme på de sociale medier ikke bliver for dominerende i vores liv, men en sund livsstil i stedet bliver normalen, dog med plads til et glas vin, som kan være med til at sikre livskvalitet.

Planlæg, sæt mål for indtagelsen af kalorier, hvis du som mig skal smide et par kilo, men sørg for, at der er plads til vin, hvis du elsker vin … så simpelt er det. Vin kan sagtens være en del af din hverdag … slankekure eller ej.

2013 Bennati, Amarone delle Valpolicella, Veneto, Italien

2013 Bennati, Amarone delle Valpolicella, Veneto, ItalienPunktummet for byggemødet blev sat med endnu en Amarone delle Valpolicella og den var fra familien Bennati på Casa Vinicola Bennati i Cazzano di Tramigna.

Casa Vinicola Bennati har lavet vin i over 140 år og blev grundlagt af Antonio Bennati, som selv kom fra Cazzano di Tramigna, hvor vinhuset fortsat ligger. Antonio blev af sine venner kaldt Toni Recioto, da han allerede i en tidlig alder startede med at lave vine med druer, som var tørret på stråmåtter på vingårdens loft. Han lavede søde Recioto vine, som han med hestevogn kørte rundt i lokalområdet og solgte i datidens berømte flasker i stråkurve.

Det var dog sønnen Annibale Bennati, der i 1920 officielt grundlagde Cantine Bennati, som fortsat i dag driver af familien, nemlig af de to brødre Paolo og Giorgio Bennati samt fætter Claudio Bennati.

De producerer deres vine i et forholdsvis nybygget vineri med et topmoderne anlæg og store lagerbygninger. Derudover arbejder familien Bennati også sammen med universitetet i Udine for udvikling af teknikkerne for produktion af vin.

Jeg kan ikke se, hvor mange hektar vinmarker, som Bennati familien ejer, men de laver rigtigt mange vine … både egne vine og vine i samarbejde med andre vinhuse. Deres egne vine markedsføres under flere brands, nemlig Valtramigna, Soraighe, I Gadi, Cornalé og Feudo Italia.

Denne Amarone delle Valpolicella med den lidt – efter min mening – kiksede etiket, der tilsyneladende skal se gammel ud, er fra husets Valtramigna serie.

Vinen er lavet på Corvina, Molinara og Rondinella, som høstes i september, men tørrer frem til det nye år, hvor de afstilkes og presses. Derefter sker der macerering og derefter fermenteres vinen med udvalgte gærtyper.

Derefter lagres vinen på træfade, hvor der eksperimenteres med små, nye egefade. Vinen frigives sjældent til salg før efter 3–5 år efter høsten.

Næsen emmer af tonsvis af kanel fra fadene … næsten som en god risengrød med kanel, godt tætpakket frugt, mørk chokolade samt gærede bær, blåbær, blommer og overmodne kirsebær.

Smagen er sådan lidt i samme skuffe … og jeg mangler simpelthen noget syre, noget køligt eller noget lethed, som kan stå imod den tunge frugt, de sorte kirsebær, chokoladen, kakaoen og den tydelige frugtsødme. Men det får jeg ikke helt, hvormed det bare bliver en rigtig stor mundfuld.

Forhandles af Dronninggaard Vinimport, hvor en flaske koster 275 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2008 Bertani, Amarone delle Valpolicella Classico, Veneto, Italien

2008 Bertani, Amarone delle Valpolicella Classico, Veneto, ItalienVed sidste vinaften hos Falken tilbage i oktober sidste år fik vi 4 vine fra Bertani og minsandten om han ikk’ lige havde gemt hustes ikoniske Amarone delle Valpolicella Classico til denne aften.

Cantine Bertani ligger i den lille by Grezzana omkring 10 kilometer nord for Verona, og er grundlagt tilbage i 1857 af de to brødre Giovan Battista og Gaetano Bertani i Quinto di Valpantena nord for Verona. På det tidspunkt var Gaetano allerede en dygtig vinmager, som havde studeret i Frankrig hos Professor Guyot og lært nye tekniker.

Og fra starten anvendte brødrene de nye og moderne tekniker, både i vinkælderen samt i deres marker i Valpantena og Soave, men altid med respekt for de gamle traditioner. Og det gav succes … brødrene blev berømt i hele Verona området for deres professionalisme og kvaliteten af deres vine.

Bertani var dog også gode forretningsfolk, og de forstod værdien af selv at flaske vinene for at optimere fortjenesten. De investerede derfor yderligere og i slutningen af 1800-tallet blev husets vine også solgt i mange byer i USA, ja stort set over hele verdenen.

Den store berømmelse betød bl.a. også at deres vin i 1937 blev anvendt ved middagen i forbindelse med kroningen af Kong George VI i England. Derudover har vinhuset fået en lang række store hædersbevisninger for deres vine samt en masse internationale medaljer gennem årene.

I 1952 købte familien den smukke 1700-tals barokvilla Villa Novare med tilhørende 220 hektar jord i Arbizzano nord fra Verona og omkring 5 kilometer svag sydvest for deres hovedsæde i Grezzana. Det var oprindelig familien Fattori, som i 1735 begyndte byggeriet af villaen ved siden af en vinkælder fra det 16. århundrede.

Inden byggeriet var afsluttet, blev villaen i 1769 solgt til familien Mosconi. De færdiggjorde ejendommen og tilføjede en romantisk park på otte hektar anlagt i engelsk landskabsstil. Derudover fokuserede familien Mosconi på vindyrkning og blev en af de største vinproducenter i Norditalien på den tid.

I første halvdel af det 19. århundrede tog tingene en anden drejning. Herskabsvillaen blev forladt og både parken og en række værelser udsat for vandalisme. Ejendommen fungerede en kort periode omkring 1933 også som hovedsæde for det lokale kooperativ Cantina Sociale della Valpolicella, og de var også med til at gøre ejendommen ganske historisk.

Det var nemlig netop i kælderen under Villa Novare, at en af de ansatte på kooperativet i 1933 ved en fejl glemte at standse gæringen på den søde Recioto og dermed skabte prototypen på det, som vi i dag kender som Amarone.

I dag har familien omdømt ejendommen til Villa Mosconi Bertani og renoveret den til fordums glans … en ganske imponerende bygning. Den er imidlertid ikke hovedsæde for vinhuset … det er fortsat ejendommen i Grezzana.

Selve vineriet i Grezzana betragtes i øvrigt også som værende et af de smukkeste i det dejlige Valpolicella Classico område. Bertani har i dag omkring 200 hektar vinmarker i både Valpolicella ved Villa Novare samt Valpantena og derudover i Soave og ved Gardasøen. Og det er fortsat med familien Bertani ved roet. De har dog ansat Gian Matteo Baldi, som direktør for foretagendet og Cristian Ridolfi som ansvarlig vinmager.

Alt i hele produktionen er de senere år optimeret, hvilket vil sige at vinene fortsat laves efter de klassiske forskrifter, men med det bedste mulige udstyr til rådighed. Bertani producerer i dag ikke kun de kendte vine som Secco Bertani, Villa Arvedi eller Amarone Classico, men også bl.a. flot Soave og IGT Verona.

I dag fremstilles vinene stadig efter de gamle klassiske traditioner og regler. Bertanis vine er anerkendt over hele verden for deres exceptionelle kvalitet, og beundringsværdige håndværk.

Bertani er blandt de få Amarone producenter, der ikke køber deres druer af lokale bønder, de anvender derimod udelukkende druer fra egne marker, og kan således selv kontrollere hele processen fra start til slut.

Denne 2008 Amarone delle Valpolicella Classico er husets rigtige Amarone … helt klassisk, som navnet også indikerer. Vi havde tidligere smagt vinen ved et byggemøde, nemlig tilbage i december 2015, hvor vi smagte den hos Brix i en årgang 1999.

Vinen er lavet på 80% Corvina og 20% Rondinella. Druerne er tørret på måtter i omkring 120 dage. Macerationen sker over hele 20 dage, hvorefter gæringen sker ved 18 grader over 30 dage i store cementkar.

Derefter lagrer vinen 6 år på store 60 hektoliter slavonske egetræsfade. Efter vinen er kommet på flaske, og så lagrer den yderligere 1 år.

Kraftfuld elegance må være overskriften for denne vin … der er både overgærede, lyse blommer, dadler, kirsebærlikør, kohud, syrlig og dampende mødding, læder, lakrids, chokolade, men den har samtidig en lidt lækker, kølig slagside, som gør at det ikke bliver alt for opulent.

I munden er vinen dog sød … og for mig takker den i starten også lige lidt over i sødmen. Men heldigvis smager den samlet langt lettere end sødmen indikerer eller man kunne frygte. Det er fortsat en stor mundfuld, men det er blødt, cremet med tobak, mælkechokolade samt et lille peberbid.

Forhandles bl.a. af VildMedVin, hvor en flaske koster 850 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2012 Ernesto Ruffo, Campogadis Valpolicella doc Superiore, Veneto, Italien

2012 Ernesto Ruffo, Campogadis Valpolicella doc Superiore, Veneto, ItalienEn gammel kending … Campogadis Valpolicella doc Superiore fra Ernesto Ruffo, som jeg tidligere har smagt i både årgang 2010 og 2011, kaldt Valpolicella med superkræfter, stærkere end kryptonit og dynamit-Harry tilsammen.

Og sådan er det stadigvæk, når man smager vinen fra den autodidakte og unikke vinmager i denne årgang 2012 … det er fortsat Fantomet, Ironman og basserne, som møder månestråle og Cate Blanchett.  Det er underligt, vidunderligt og forbudt for børn.

Campogadis Valpolicella Superiore er lavet fra druer fra de vulkanske bakker omkring San Briccio. Corvina og Rondinella druerne tørres i 30 dage, hvilket kaldes en let tørring, og vinen lagres derefter på eg. Den trækker en højoktan på små 16% – smak – og så laves der sølle 1.100 flasker af vinen hvert år.

Det er som tidligere en voldsom magiterning med atombombe intensitet. Det er tørret frugt. sorte kirsebær, dybt fra mørkeste afkrog, blåbær, blommer, dadler og enebær, mahogni ædeltræ, jernbanesveller, lakrids,  chokolade og lidt mentol.

Smagen er også nærmest eksplosiv i 5. potens med saft, kraft, fedme, sødme, eg, stor tørhed, chokolade og tydelige tanniner. Der er rå power med rå kakao og crossfit for rigtige mænd. Tyg den, bid den og nyd den. Voldsomt og så alligevel satans dragende.

Forhandles i dag hos Andrup Vin, hvor en flaske koster 349,95 kr., mens prisen er 295 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7 

2012 Serego Alighieri, Monte Piazzo Valpolicella Classico Superiore, Vento, Italien

2012 Serego Alighieri, Monte Piazzo Valpolicella Classico Superiore, Vento, ItalienResten af aftenen stod på vine fra Veneto … hele 4 af slagsen og vi startede i den “lettere” ende med denne Monte Piazzo Valpolicella Classico Superiore fra vinhuset Serego Alighieri.

Serego Alighieri er et klassisk italiensk vinhus, der kan føres over 20 generationer tilbage og i dag ejes greven Pieralvise di Serego Alighieri, som er en direkte efterkommer af Italiens store digter Dante Alighieri. Det er dermed også ét af Valpolicellas ældste og mest traditionelle godser, som blev købt i 1353 af Pietro Alighieri, Dantes søn, der havde efterfulgt sin far i eksil i Verona og havde opholdt sig i området efter digterens død.

Allerede dengang startede man vinproduktion, og lige siden har vinfremstilling kontinuerligt været en tradition i familien. Og denne tradition er fortsat … men i dag sker vinproduktionen i samarbejde med det gigantiske vinfirma Masi Agricola, der har leveret moderne tekniske ekspertise og en international distributionskanal for alle Serego Alighieris vine.

Masi er nabo til Serego Alighieri og samarbejdet med Dr. Sandro Boscaini, som både er ønolog, direktør og ejer af Masi Agricola, har medført en stor fornyelse i vinproduktionen hos greven.

Serego Alighieri har altid stået for det klassiske og traditionsrige, mens Masi og Sandro Boscaini mere står for det dynamiske, nye og grænsesøgende. Vinene fra Masi kender vi typiske fra diskene i de danske supermarkeder.

Selve Villa Serègo Alighieri omfatter 130 hektar hvoraf omkring 35 hektar er beplantet med vinstokke. Resten anvendes til frugtavl, hvoraf kirsebær er dominerende. Derudover er der selvfølgelig lidt oliven.

Herunder har Pieralvise di Serego Alighieri – vist nærmest lidt for sjov – en flok geder gående på de højst beliggende arealer, hvor de producerer mælk til den lokale gedeost.

Vinmarkerne ligger i en tragtformet dal og når man ser markernes beliggenhed på skråningerne, er man ikke i tvivl om, at der kan laves god vin. Den berømteste vinmark hedder Vajo Ameron, som leverer druer til nogle af husets bedste Amaroner.

Udover landbruget er der også – i bedste italienske stil – lidt agriturismo, idet det er muligt at bo i slottets gæstefløj, kaldet La Forresteria.

For nogle år siden igangsatte Pieralvise nemlig en tilbundsgående renovering af de gamle arbejderboliger, som hørte til ejendommen. Pieralvise og hans kone har egenhændigt indrettet 8 lejligheder, som alle er helt forskellige.

Udover produktionen af Amaroner, Ripassoer m.v. og værelsesudlejning på ejendommen i Veneto, så har Serego Alighieri også købt en ejendom i Toscana, nemlig Poderi del Bello Ovile, som ligger ved Cinigiano bakkerne i udkanten af Montalcino. Derfra har jeg tidligere smagt (og skrevet om) vinen Poderi del Bello Ovile Rosso di Toscana IGT.

Denne Monte Piazzo Valpolicella Classico Superiore er dog en ægte Veneto vin på druerne Corvina, Rondinella og Molinara fra husets gamle marker omkring det gamle gods. Vinen er lavet efter appaxximento metoden, hvor en del af druerne gæres ud på ståltanke ved 24-26 grader i 15 dage. Vinen omstikkes efterfølgende og den malolaktiske gæring startes.

Senere tilsættes druer, der har tørret i to måneder, hvilket sætter en ny gæring i gang. Vinen lagrer derefter i 18 måneder på botti af slovensk eg, fire måneder i 600 liters kirsebærtræsfade og seks måneder på flaske, før den endeligt frigives til salg.

Duftmæssigt er det mørke, gærede bær, modne blommer, frugten er næsten kandiseret, mulle og våde fade, en kagemand med hele svineriet, engelsk lakrids, lidt estragon, blomster samt lidt peber.

Smagen er fyldt med power, godt med træ, tørhed og tørre tanniner. Det er mørk frugt, næsten Ripasso i smagen, men måske knap så sødt og blødt, men langt mere stramt og kantet i smagen.  Virker dog her mere helstødt end en tidligere årgang, som jeg smagte for et par år siden.

Forhandles af Vildmedvin, hvor sådan en fætter koster 209 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2013 Marchesi Antinori, Villa Antinori Chianti Classico Riserva, Toscana, Italien

2013 Marchesi Antinori, Villa Antinori Chianti Classico Riserva, Toscana, ItalienSidst jeg drak vin fra Marchesi Antinori, da var det hans 1990 Solaia, men mindre ka’ jo gøre det og nu er det en nyere Villa Antinori Chianti Classico Riserva, som jeg har i glasset … og det er jo også ganske godt.

Hvis du skal læse lidt om det legendariske vinhus, så læs det blogindlæg, som jeg har linket til ovenover. Vi bruger i stedet tiden til at kigge nærmere på denne Villa Antinori Chianti Classico Riserva, som er lavet på 90 % Sangiovese og 10 % Cabernet Sauvignon. Vinifikationen har fokus på den blidest mulige ekstrahering for at sikre bløde tanniner, hvorfor vinen er lavet med afstilkning og blid presning, hvorefter fermentering sker i rustfrie ståltanke i en uge ved 28-30 grader efter 8-9 dages maceration.

Efter endt fermentering har Sangiovese druerne undergået malolaktisk gæring i ståltankene, mens saften fra Cabernet Sauvignon druerne er lagret i egefade.

Efter en kort periode blandes vinen og lagrer nu delvist på traditionelle store botti og resten på små barriques af fransk og ungarsk eg, inden vinen er flasket i juni 2015.

Og det er klart bedre Chanti end foregående vin, for her er der god frisk frugt, mere frugt, mere krop, mere bundtræk, men også fortsat en god syre. Frugten er en kende mørk og har elementer af mørke, overmodne bær, den fine balsamiske syrlighed og et drys krydderier. Dejlig næse.

Smagen er stram, men præcis … blid og alligevel med en markant syre, blæk, grafit samt tørre men nærmest bøjelige tanniner, som sikrer en fin elegant og stringent smag.

Forhandles af Uhrskov Vine, hvor en flaske koster 209 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2011 Tenuta di Morzano, Chianti Montespertoli Riserva, Toscana, Italien

2011 Tenuta di Morzano, Chianti Montespertoli Riserva, Toscana, ItalienMed næste vin en Chianti Montespertoli Riserva er vi hos vingården Tenuta di Morzano, som ligger midt i byen Montespertoli omkring 25 kilometer sydvest for Firenze.

Vingården ligger i ejendommen Residence Borgo Filicardo, som også i bedste agri turismo stil omfatter udlejning af 16 ferielejligheder.

Vingården ejes af Luciano Mignolli, som købte vingården tilbage i 1973 sammen med hans broder Nino. Inspireret af deres bedstefar, så opkaldte de gården efter ham … Podere del Nonno Nanni.

Men efter opkøb og sammenlægning af flere gårde, så omdømte de i 1988 vingården til Tenuta di Morzano efter den bakke, som gården ligger på. I dag ejes gården af Luciano, men drives af hans yndige datter Francesca Mignolli.

Ejendommen har samlet 140 hektar jord, men alene knap 60 hektar består af vinmarker, hvor de primært dyrker Sangiovese, men også sorter som 70% Canaiolo, Trebbiano, Malvasia samt lidt Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah. Resten anvendes til dyrkning af andre afgrøder som oliven og spelt.

Der produceres årligt omkring 160.000 flasker vin, hvoraf 105.000 er Chianti, så det er husets absolut største produktion. Vinfremstillingen er lagt i hænderne på vinmageren Riccardo Cotarella.

Her er det husets Chianti Montespertoli Riserva, som er lavet på 100% Sangiovese, som kommer fra en 4 hektar stor mark ved Montespertoli. Både den alkoholske og malolaktiske gæring sker i store cementtanke og efter endt fermentering lagrer vinen 12 måneder på franske barriques, hvoraf 10% er nye fade. Efter vinen er flasket lagrer den yderligere 18 måneder.

Duften er sgu lidt mærkværdig og jeg fandt elementer, som kunne minde om prop … men det var det nu vist ikke. Imidlertid er der klart nogle specielle aromaer, nærmest som terpentin, opløsningsmidler og frisk maling. Der er vildt med syre og vinen virker meget utilgængelig i duften med både grannåle, mulle noter, streng og syrlig frugt, ribs og derudover grønne urter.

Smagen er lidt i samme boldgade, syrlige ribs og tranebær, stram og tætpresset mellemrøde bær og virker nærmest også lidt flad i udtrykket. Jeg ved sgu ikke helt !!!

Forhandles af Glud Vin, hvor en flaske koster 149 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger