2014 Weingut Horst Sauer, Sehnsucht Silvaner, Franken, Tyskland

2014 Weingut Horst Sauer, Sehnsucht Silvaner, Franken, TysklandFor dulen og dælen … hvor ka’ Silvaner smage godt, som fx denne Sehnsucht Silvaner, hvor den dygtige Weingut Horst Sauer har lagret en del af vinen på egefade.

Weingut Horst Sauer – som I kan se på billedet ovenover – er vi jo stødt på et par gange tidligere her på bloggen, nemlig da jeg smagte hans Escherndorfer Fürstenberg Spätburgunder S. Han bor – helt i klassisk Franken stil – på Bocksbeutelstraße 14 … hovedgaden i den lille by Escherndorf … mere frankisk kan det næsten ikke blive … Bocksbeutelstraße.

Vingården er grundlagt i 1977 af Horst Sauer, og drives fortsat af Horst, men i dag i samarbejde med datteren Sandra. Vingården ligger nedenfor Lump marken – én af de varmeste og måske bedst eksponerede skråninger i Franken.

Samlet har Weingut Horst Sauer i alt 18,5 hektar vinmarker, og de bedste marker er netop Escherndorf am Lumpen, Escherndorfer Lump samt Escherndorfer Fürstenberg. På markerne består jorden af kalksten samt løs sten- og lerjord.

På markerne dyrker de typiske frankiske druesorter Silvaner, Müller-Thurgau, Riesling, Bacchus, Scheurebe, Spätburgunder, Domina samt Weißburgunder.

Og vinene er opdelt helt klassisk efter VDP’s opskrift Gutswein, Ortswein, Erste Lage og Große Lage. Derudover også lidt Erste Lage Edelsüße Weine. Samlet produktion ligger årligt på omkring 156.000 flasker vin.

Sauer har bygget sin vinkælder i 4 etager, hvis det så ellers kan kaldes en vinkælder. Men det betyder, at druematerialet, mosten og vinen ikke bliver pumpet, men transporteret ved hjælp af tyngdekraften fra presse, til gæringstank og slutteligt til fadene. Det giver en meget skånsom produktionsproces.

Horst Sauer formulerer sin passion for vin med ordene;

“Hvad smager lykken af? Kan en vin rumme minder – ord og billeder fra fortiden – eller forventninger til fremtiden?

Vin er et perfekt medie til at formidle historier. Nogen gange bliver det en lille historie, andre gange bliver historien overvældende, og en sjælden gang bliver historien også melankolsk – alt afhængig af situationen og af hvordan, du har det i nuet. Dette har skabt min passion for vin.

Dertil kommer kommunikationen med de mennesker, som nyder disse historier, og bruger vores vine til at frigøre deres fantasi i forsøg på at fastholde vinens flygtige øjeblikke. Dette er drivkraften i mine daglige bestræbelser på at skabe en god vin. Dette … og mine diskussioner om de mere tekniske aspekter med min datter Sandra, som nu er en integreret del af mit arbejde.”

Horst Sauer blev nomineret til årets vinbonde 2005 og kåret som årets hvidvinsproducent ved Winechallenge London 2004. Ratingen er 4 klaser i Gault Millau og 5 stjerner i Eichelmann.

Sehnsucht betyder længsel … og skyldes inspiration fra et besøg i Italien. Horst og Sandra var nemlig for nogle år siden inviteret på rundtur hos nogle af deres italienske kollegaer i Alto Adige, Lombardiet og Piemonte.

Der oplevede de italienernes mere afslappede forhold til traditionerne og deres mod på og lyst til at skabe vine, der skilte sig ud. Horst og Sandra erkendte, at de egentlig havde en længsel – Sehnsucht – efter små sidespring, og det blev til denne Sehnsucht Silvaner, der er en sent høstet, men stadig tør, vin med markante fadnoter.

Druerne kommer fra 2 af Horst Sauers marker, idet halvdelen er fra den sydvendte Escherndorfer Lump og den anden halvdel fra den sydvestlige placering på Escherndorfer Fürstenberg.

Druerne er høstet forholdsvis sent, men efter presningen får mosten lov af hvile i 48 timer for at udvikle aromaer inden gæringen, som sker i store rustfrie ståltanke.

Derefter lagrer vinen hele 16 måneder, 60% sur lie på ståltankene og 40% på en kombination af både nye og brugte franske egefade. Der er 2,1 gram restsukker pr. liter.

Og for at gentage mig selv … for dulen og dælen en smuk aroma. Det er en fed og aromatisk duft med honningmelon, pærer, kvæde, hyld, hvide asparges og fadnoter med både eg og en smule vanilje. Første tanke var grundet fedmen og fadnoterne slet ikke Silvaner, men dufter næsten helt erotisk.

Smagen er blød, cremet og med saftig fedme, hvid peber og en virkelig afbalanceret syre, som har både citron, grape, grønne elementer og holder fedmen pænt i ave. Det bliver aldrig helt fed chardonnaysk, for syren er mere grøn og livlig. En virkelig lækker vin, så Thumbs Up.

Købt hos Løgismose, hvor en flaske koster 288 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2015 Cantine di Ora, Amicone Rosso Veneto IGT, Veneto, Italien

2015 Cantine di Ora, Amicone Rosso Veneto IGT, Veneto, ItalienAmicone Rosso Veneto IGT er én af Cantine di Ora aka Schenk Italias største salgssuccesser i Danmark, hvilket klart er understøttet af Luca Maronoi, som i denne årgang 2015 har smidt 97 point efter vinen.

Vinen er lavet på de normale druer i Veneto området, dvs. typisk druesorter som Corvina, Rondinella og Molinara. Vinen laves ved, at druerne høstes forholdsvis sent, således de bliver næsten helt overmodne. Halvdelen vinificeres derefter i rustfrie ståltanke, mens den anden halvdel først tørres 120 dage på samme vis som i produktionen af Amarone vine.

De tørrede druer presses, fermenteres derefter og blandes med den første produktion. Derefter lagrer vinen en periode i store, franske tonneaux fade inden flaskning og frigivelse.

Det er således en slags Amarone … blot lavet med druer, som er høstet udenfor det klassiske Valpolicella område. Det er selvfølgelig også derfor, at vinen har fået navnet Amicone … og det ka’ man jo så mene om, hvad man vil.

Det er også en mørk fætter, som ud af glasset sprøjter aromaer af lidt blyanter, sorte kirsebær, solbær, blommer og kanel, men virker lidt indelukket, skæv og har nogle sjove noter, som jeg har noteret som opvaskevand, selvom det nok ikke er det rigtige ord,

I munden er vinen dog alt for sød. Det bliver rigtig trutti futti saftevand og marmelade kombi, hvor der dog er en syre, som dog knækker og bliver lidt mærkelig. Dertil er der nogle søde krydderier samt chokolade. Ikke min stil.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske normalt koster 119,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 64,50 kr., men denne Luca Maroni aften kunne fås for 59,95 kr.

Vinanmeldelse 3/7

2013 Tenute Poggiocaro, Vino Nobile di Montepulciano, Toscana, Italien

2013 Tenute Poggiocaro, Vino Nobile di Montepulciano, Toscana, ItalienEn af over 600 forskellige vine fra Schenk mastodonten er denne Vino Nobile di Montepulciano, som sælges under brandet Tenute Poggiocaro.

Under navnet Tenute Poggiocaro laver Schenk både Brunello di Montalcino, Rosso di Toscana og så altså også denne Vino Nobile di Montepulciano … og sikkert mange flere.  Vinene produceres – så vidt jeg kan se – på Schenk Italias produktionsanlæg Lunadoro, som ligger ved landsbyen Valiano i Montepulciano området.

Schenk producerer – som jeg nævnte indledningsvis – langt over 600 forskellige vine og bare i koncernen italienske enhed Schenk Italia produceres der over 52 millioner flasker vin og de kan flaske ikke mindre end 350.000 flasker om dagen,

Denne Tenute Poggiocaro Vino Nobile di Montepulciano er lavet på rustfrie ståltanke og lagrer derefter på franske egefade i minimum 24 måneder, hvorefter vinen lagrer yderligere på flaske, indtil Schenk mener frigivelse kan ske. Og Luca har givet vinen 95 point, men var i mine øjne nok aftenens bedste vin.

Næsen er gode Sangiovese aromaer med bl.a. tobak, syrlige kirsebær, blåbær, eg, lidt alder og virker meget tæt i strukturen … altså måske en anelse til den kraftigere side og egefadene har da også aflejret lidt kanel i aromaerne, som ellers byder på et virkelig dejligt støvet og tørt udtryk.

Smagsmæssigt klar italiensk syre og langt køligere i smagen end duften indikerede. Det er dog fortsat blødt og venligt, cremet og let drikbart, direkte samt ren i smagen. En ganske dejlig vin, som i mine øjne klart var bedste vin til Luca Maroni smagningen.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 219,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 179,95 kr. Denne aften kunne vinen købes til 99,95 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2012 Montalbera, Barolo Levoluzione, Piemonte, Italien

2012 Montalbera, Barolo Levoluzione, Piemonte, ItalienLuca Maroni aftenen bød skam ikke alene på syditalienske vine, men også et par stykker fra den nordligere del af landet, som fx denne Barolo Levoluzione fra vinhuset Montalbera.

Società Agricola Montalbela ligger godt ude på landet ved Castagnole Monferrato, hvilket vel er omkring 10-12 kilometer nordøst for Asti i Piemonte.

Der i både Monferrato og Langhe  har Montalbera ikke mindre 175 hektar vinmarker.

Vinhuset drives af familien Morando, som har været vinbønder i området gennem generationer og oprindelig kom fra Langhe, hvor Enrico Riccardo Morando grundlagde Montalbera.

Der var dog først i 1980’erne, at Società Agricola Montalbela blev grundlagt i den nuværende form. Der begyndte familien at opkøbe yderligere marker og plante nye druesorter, bl.a. druen Ruchè, som i dag er blevet en af de vigtigste druer hos Morando familien. De har således samlet 82 hektar marker alene med Ruché.

Huset marker ligger fordelt på 6 bakker i Monferrato og Langhe, fordelt på vel omkring 13 marker. Derudover dyrker familien faktisk også lidt hasselnødder.

En af husets vini con passione tra Monferrato er denne Barolo Levoluzione, som er lavet helt traditionelt, og lagret over 30 måneder på en kombination af store egefade samt barriques og derefter 12 måneder på flaske. Vor ven Luca har været mere beskeden med kun 93 point.

I glasset er vinen pæn lys med lidt orange kanter og har også en duft af god modenhed, en lidt animalsk side, syrlige ribs, hindbær, rabarber, violer, læder og saddeltasker, muskat, lakrids samt en smule hønsekødsuppe eller bouillon. Jo den er god nok!

Smagsmæssigt er der godt med eg og vinen virker – trods det modne udtryk i næsen – frisk og stram. Tanninerne er stramme og der er godt med italiensk syre. Det smager fint.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 349,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 289,95 kr. Denne aften kunne vinen købes til 159,95 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2017 Fattoria San Francesco, Donna Rosa, Calabrien, Italien

2017 Fattoria San Francesco, Donna Rosa, Calabrien, ItalienOg mindsandten om næste rosévin ikk’ oss’ var fra Fattoria San Francesco … Donna Rosa, som igen er en Luca Maroni darling, som han har smidt hele 98 point efter og endda kåret til Italiens bedste rosé.

Den er helt som søstervinen Ciró Rosato laves på druesorten Gaglioppo og fremstillingsprocessen er langt hen ad vejen lidt den samme, altså med afstilking af drueklaserne, kold maceration, presning og fermentering alene i rustfrie ståltanke – primært ved brug af druernes naturlig gær.

Men derefter lagrer Donna Rosa 4 måneder på nye, franske barriques og derefter minimum 2 måneder på flaske inden frigivelse.

Duftmæssigt er der klart mere skrald på nu … mere sødme og det er nærmest hele blomster- og slikbutikken, nogle balsamiske noter, en oliekande og tvist i værkstedet, linolie, Kongen af Danmark bolsjer, en håndfuld krydderier og klart mere givende end søstervinen.

I munden er vinen sød og venlig, som en bibliotekar … men hurtig væk igen. Der er også en smule jern, bitterhed og vinen er – trods sødmen – måske lidt mere tør i smagen end Ciró Rosato.

Italiens bedste rosévin? Arghhhhh …. igen er jeg totalt uenig med den gode Marino og synes faktisk, at en sådan påstand lyder helt vanvittig.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 149,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 89,95 kr. Denne aften kunne vinen købes til 79,95 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7 

2017 Fattoria San Francesco, Ciró Rosato, Calabrien, Italien

2017 Fattoria San Francesco, Ciro Rosato, Calabrien, ItalienI Luca Maroni ræset stod den derefter på 2 x rosé – ohh skræk og rædsel – og første var denne Ciró Rosato fra vinhuset Fattoria San Francesco i Calabrien.

Vinhuset ligger lidt udenfor byen Ciró i det østligste del af Calabrien … altså forfoden af Italien – hvis vi altså forudsætter, at Italien er en støvle og Apulien hælen.  Vingården har siden 2013 været ejet a Luzzolini familien, men stammer oprindeligt fra et gammel kloster grundlagt af Dominico de Paola i 1578.

Klosteret og tilhørende vinmarker blev i 1777 blev overtaget af Don Benedetto Siciliani og har helt til til salget i 2013 været i familiens Sicilianis eje, og den sidste efterkommer var Dr. Francesco Siciliani, som fra 1997 og frem drev gården med produktion af både vin og oliven.

Siden Luzzolini familiens køb er vinproduktionen moderniseret og de har også lavet en lang række nye vine. Vinkælderen er moderniseret og der er også bygget en restaurant og vinbar.

Og det er en stor vingård … hele 2.500 hektar jord ejer Fattoria San Francesco, men hvor meget der er vinmarker, ved jeg ikke. Men produktionen ligger dog på over 1 millioner flasker vin årligt.

Og en af deres vine er denne Ciró Rosato … en rosévin lavet på druesorten Gaglioppo, som efter sigende skulle være Calabriens ældste druesort og jeg en enkelt gang tidigere er stødt på her på vinbloggen.

Gaglioppo findes således primært i Calabrien og er en hårdfør drue, som kan tåle en pæn portion tørke og oftest anvendes til at blande sammen med andre druer.

Denne rosévin er lavet med afstilking af drueklaserne, frisk presning og fermentering alene i rustfrie ståltanke. Vinen har også lagret på stål i en periode og derefter 1 måned på flaske inden frigivelse. Og så har Maroni givet vinen 95 point.

Duftmæssigt er det en let parfumeret vin med håndsæbe, jordbær, hindbær og egentlig en god frisk frugt, som er meget ren i udtrykket. Smagen er dog langt sødere end forventet og samtidig virker vinen meget let og næsten vandet. Der er lidt citronsyre, grape og bitterhed, så den klarer opgaven okay.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 119,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 85 kr. Denne aften kunne vinen købes til 69 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7 

2017 Cantine di Ora, Masso Antico Fiano del Salento IGT, Puglia, Italien

2017 Cantine di Ora, Masso Antico Fiano del Salento IGT, Puglia, ItalienOg vi fortsætter med endnu en hvidvin fra det store Schenk maskineri … Masso Antico Fiano del Salento IGT, som Maroni skam har smidt hele 97 point efter.

Vi er med denne vin i Apulien aka Puglia og vinen er lavet på den mere ukendte drue Fiano, som jeg heller ikke er stødt på tidligere. Det er en italiensk druesort, som primært findes i Campanien samt på Silcilien … men den findes også i begrænsede områder i Apulien. Derudover har en række australske producenter også plantet sorten i McLaren Vale.

Druen er lille med et tykt skind og er stærk aromatisk. Den giver egentlig ikke ret megen væske, hvilket måske er årsagen til, at den ikke er blevet udbredt mere, selvom druen har en lang historie i Campanien.

Druerne til Masso Antico Fiano del Salento IGT kommer – som navnet også siger – fra Salento området i Apulien. De høstes manuelt og en del af druerne tørres efter appassito metoden, hvilket giver mere sukker og smag til vinen.

Vinifikationen sker i rustfrie ståltanke, men derefter lagres vinen 3 måneder i egefade, hvorefter den blandes med den del, der ikke er tørret og lagret i egefade.

Vinen har også en meget aromatisk og parfumeret næse med både lidt sæbe og benzin, moden eksotisk frugt, mandler og virker meget fyldig og omfavnende i aromaerne.

Smagsmæssigt er det ikke synderligt komplekst, men en blid, venlig og ganske fornøjelig vin. Der er ferskensødme, eksotisk frugt og har pænt bællepotentiale.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske normalt koster 119,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 89,95 kr., men denne Luca Maroni aften kunne fås for 65 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7

2015 Cantine di Ora, Amicone Bianco Veneto IGT, Veneto, Italien

2015 Cantine di Ora, Amicone Bianco Veneto IGT, Veneto, ItalienNæste pointbasker ifølge Luca Maroni blev denne Amicone Bianco Veneto IGT fra Cantine di Ora eller Schenk Italia, som vinhuset – eller rettere den italienske del af koncernen – også hedder.

Schenk Italia er nemlig en del af den store Schenk Wine Group, som er et stort schweizisk foretagende, som har afdelinger og vingårde i mange, mange lande og laver vine fra hele verden målrettet både supermarkeder, detailhandlere og restauranter. Og vi snakker virkelig en mega stor koncern.

Den schweiziske koncern er grundlagt tilbage i 1893 af Arnold Schenk med et koncept om at lave vine fra Europa via opkøb af druer fra vinavlere i en række europæiske land. Det skete bl.a. ved at oprette datterselskaber i de respektive lande og udnytte den lokale tilstedeværelse.

Således har koncernen i dag i Schenk Italia store produktionsfaciliteter 5 steder i Italien. Derudover ejer de også Bodegas Murviedro i provinsen Valencia i Spanien og er fx med disse to selskaber blandt de førende vineksportører i de to lande med et stort og bredt produktsortiment.

I Frankrig ejer koncernen vinhuset Henri de Villamont i Savigny-lès-Beaune i Bourgogne samt Veyrat Latour i Gironde i Bordeaux. I Belgien ejes selskabet Schenk Benelux og i England ejes selskabet Buckingham Schenk.

De franske vinhuse omfatter også Château de Châtagneréaz, Domaine du Martheray, Château Maison Blanche, Château d’Allaman, Cave St-Pierre og Cave St Georges.

I Tyskland sidder selskabet i Baden-Baden på store markedsandele af den samlede vinhandel i Tyskland, og det gælder selvfølgelig også i hjemlandet Schweiz. Og på fabrikken i Baden-Baden produceres der vine fra hele verdenen, herunder også champagne.

De senere år er der tilkøbt flere vingårde, bl.a. Castello di Querceto i Toscana samt franske vinhuse som Château d’Aigueville, Obrist i Vevey, Maurice Gay og Domaine du Mont d’Or i Sion, Bolle i Morges og Henri Badoux i Aigle.

Altså et rigtigt stort foretagende, som også laver mere end 600 forskellige vine fra lande i hele verdenen, fx også Australien, Chile, Grækenland … blot for at nævne nogle få.

Denne Amicone Bianco Veneto IGT er en af koncernens vine under Amicone navnet … en serie bestående af 6 forskellige vine. Jeg ved ikke, om navnet skal trække referencer til Amarone … men denne hvide udgave er lavet på et blend af druerne Chardonnay, Gewürztraminer samt Garganega.

Vinen laves ved, at druerne først ligger i kold maceration for 8 timer inden de presses og fermenteringen sker ved omkring 16 grader. Fermentering sker for en del af mosten i rustfrie ståltanke og en anden del i egefade. Derefter lagrer vinen med bærmen – sur lie – i mindst 3 måneder inden flaskningen.

Næsen er fersken, melon, abrikos, æbler, blomster og virker derudover en smule sødkrydret med bl.a. en smule vanilje. I munden er vinen lettere vandet og ganske anonym. Det smager ikke helt så sødt, som dufter ellers indikerede.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske normalt koster 119,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 69,95 kr., men denne Luca Maroni aften kunne fås for 59,95 kr.

Vinanmeldelse 3/7

2016 Feudi Bizantini, Passofino Pecorino, Abruzzo, Italien

2016 Feudi Bizantini, Passofino Pecorino, Abruzzo, ItalienDen første vin med Luca Maroni stjernestøv – 94 af slagsen – blev denne Passofino Pecorino, som kommer fra vinhuset Feudi Bizantini ved den historiske byzantinske by Crecchio i Chieto området i Abruzzo regionen.

Vinhuset Feudi Bizantini er svært at finde oplysninger om og på husets hjemmeside er der heller ikke megen hjælp. Men lidt researche viser, at manden bag Feudi Bizantini er Luigi Ulisse, som sammen med broderen Antonio driver vinhuset Tenute Ulisse på samme adresse.

Tenute Ulisse er en del af en ældre vingård, som er grundlagt omkring år 1900 af Antonio Antonucc, men i dag altså drives af børnebørnene og brødrene Luigi og Antonio Ulisse. De har samlet 65 hektar vinmarker spredt mellem byerne Crecchio, Guliano Testino, Lanciano og Ortona.

Der dyrker de tæt på Adriaterhavets kyst primært de traditionelle druesorter Montepulciano d’Abruzzo og Trebbiano d’Abruzzo, men også lokale hvide druesorter såsom Pecorino, Passerina, Cococciola, Montonico samt mere internationale sorter som Chardonnay, Cabernet Sauvignon og Merlot.

Og ud af den gamle vingård er der altså opstået 2 vinhuse, nemlig Tenute Ulisse og så projektet Feudi Bizantini, hvor Luigi Ulisse laver vine sammen med en række partnere, bl.a. vinmageren og vinproducenten Marco Flacco, der til dagligt også hjælper Ulisse brødrene på Tenute Ulisse.

Her er den en hvidvin på netop Pecorino, som er en drue, som tilsyneladende var tæt på udryddelse, idet man mange steder havde plantet til den langt større og langt mere givende drue Trebbiano.

Imidlertid blev druen fundet og et stort podearbejde begyndte, og i dag kan man støder på druen flere steder i Abruzzo og Marche. Hos Feudi Bizantini er vinen under appellationen Terre di Chieti, men en IGP vin, som er lavet på rustfrie ståltanke med fermentering ved 8-11 grader og lagret 3 måneder på ståltankene inden vinen er flasket.

Næsen er fersken, blomster … en kende nærig med sine aromaer. Der er måske lidt hvid balsamico, mens vinen smagsmæssigt byder på grape, bitterhed, medium syre og egentlig virker en kende rustik/kantet i syren.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske normalt koster 129,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 99,95 kr., men denne Luca Maroni aften kunne fås for 69,95 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7

Luca Maroni … Houlberg til vinsmagning med den italienske vinanmelder

Den italienske vinanmelder Luca Maroni er manden, som halvdelen af os elsker at hade og den anden halvdel bare knuselsker. Specielt vinhandlerne hører til den sidste halvdel … de er glade for Luca Maroni, da han i stor stil strør høje point til billige, søde, kraftige, syditalienske vine, som falder i rigtigt mange danskeres smag.

Supervin har endda kaldt han danskeranmelderen, så da de udsendte et nyhedsbrev med beskrivelse af en Winemakers Dinner med den italienske vinguru, hvis smag jeg slet ikke deler, så var første tanke … fuck nej.

Men hvorfor ikke? Det er jo ikke hver dag, at en stor personlighed fra vinens verden gæster Danmark, så hvorfor ikke deltage for at blive klogere på manden med hang til de kraftige vine. Man behøver jo ikke være enige i smag for at respektere og lære fra en, som har sat et solidt aftryk i vinhistorien med hans vinguide, der hører til de mest respekterede i Italien, næsten ved siden af Gambero Rosso.

Fuck, jeg er jo heller ikke enig med den gode Robert Parker … men hvem er – når det kommer til stykket – egentlig bedre til at bedømme vine end jeres flittige vinblogger på Houlbergs Vinblog?

Så da Brian fra Supervin ringede med personlig invitation til Winemakers Dinner med Maroni, så sagde jeg sgu alligevel ja, dels selvfølgelig ramt på mit ego, der var beæret over invitationen, men mest af alt for netop at komme en smule tættere på Maroni og høre, hvorfor han anmelder, som han gør.

Det kunne der jo kommende en spændende artikel ud af til Houlbergs Vinblog … og hvad gør jeres flittige vinblogger ikke for tækkes sine trofaste læsere, selvom der jo ærlig talt langt fra tynd, feminin Spätburgunder til kraftig, marmeladefed Puglia Primitivo.

Who the fuck is Luca Maroni?

Luca Maroni er født i 1961, kommer fra Rom og har en erhvervsuddannelse indenfor økonomi tilbage fra 1986. Allerede året efter begyndte han at arbejde for Luigi Veronelli, som vel er den første italienske vinkritiker, som også stod bag vinguiden Vini d’Italia, som i dag jo faktisk er mindre kendt end både Gambero Rosso og Luca Maronis vinguide.

Derudover skrev Luca Maroni samtidig for bladet L’Etichetta og grundlagde Ex Vinis, som var Italiens første vin-orientererede nyhedsbrev. I 1990 udgav han for første gang magasinet The Taster of Wine, og det var reelt først der, at Luca Maroni blev kendt som vinanmelder.

I 1993 udgav Maroni så for første gang vinguiden Annuario dei Vini Italiani, en rapport om næsten alle de italienske vinhuse og deres produktion. Guiden har siden udkommet hvert år og er blevet en af de mest respekterede i Italien ved siden af Gambero Rosso

Luca Maroni bedømmer hvert år i Annuario dei Vini Italiani omkring 16.500 vine fra 2.300 vingårde overalt i Italien. Det lyder sgu af mange vine og kan én mand virkelig det.

Lidt hurtig hovedregning viser, at manden skal bedømme 75 vine hver dag, hvis vi regner med 220 arbejdsdage om året. Hvis Luca så arbejder 8 timer om dagen, så er det lidt over 9 vine i timen. Holly molly. Lad os håbe, at han så ikke selv skal trække vinene op.

Vinene bedømmes efter Maronis eget pointsystem, som reelt kun går til 99 point, idet 100 point er umuligt at opnå. Maroni siger, at det altid vil kunne gøres lidt bedre. Derfor er 99 point således topkarakter hos Luca Maroni og topkarakteren virker på ingen måder svært opnåedeligt … men det vender jeg selvfølgelig tilbage til.

Luca Maroni smager vinene uden iltning og hans filosofi er, at vinene skal nydes med det samme, altså at det næsten må være dårlige vine, hvis de først skal lagre, inden de er optimale.

Hans pointsystem bedømmes ud fra konsistens, balance og integritet … hvert af disse områder kan få maksimalt 33 point og dermed samlet maksimalt 99 point.

Konsistens svarer til summen af stoffer, der er tilbage i glasset, når vand, alkohol og flygtige stoffer er fordampet. Med andre ords vinens farve og kraft. Balance handler om, hvor godt vinens frugtsødme passer til dens syre og bitterhed, mens integritet handler om, at vinens frugt ikke må domineres af ilt, svovl eller stoffer fra fadmodningen.

Selvom Maroni er kendt for høje point, så er det efter sigende alene 0,002% af de anmeldte vine, der årligt får hans topkarakter 99 point … men der er sgu nok mange med 98, 97 og deromkring.

Maroni smagningen hos Supervin i Hjørring

Nå, men da jeg kunne tage en ledsager med, og konen skulle jobbe, så havde jeg taget min vinbuddy Jan med på turen til Supervin i det nordlige Danmark, og vi arriverede da også i god tid.

Vi blev vel modtaget af Brian fra Supervin, som viste butikken frem og fortalte lidt om Supervin, som oprindelig var et Superbest marked, hvor interessen for vin fik overtaget. I dag er det således Jyllands største fysiske vinforretning og samtidig har det voldsomt ekspanderende Supervin også en af landets største online vinportaler.

Men det er med det gode købsmandskab i behold. Det er helt centralt i deres tilgang til salg af vin, for danskerne elsker jo gode køb fx via rabatter … og så ved en god købmand jo også, at høje point til vin sælger godt.

Derfor var det helt i købmandskabets ånd, at Luca Maroni – på vistnok første besøg i Danmark – selvfølgelig skulle forbi Supervin. Og stjerneanmelderen havde da også lokket 148 glade nordjyder til huse … og så selvfølgelig vinbuddy Jan og jeres flittige vinblogger.

Derudover også landsdækkende TV i form af et crew fra DR, som skulle lave et indslag til den sene tv-avis om danskernes kærlighed for italiensk vin og besøget af den italienske stjerneanmelder. De var lovet eneret på at dække arrangementet … selvfølgelig i fællesskab med den landsdækkende vinblogger.

Der var flot dækket op i Supervin store kælder, og alle medarbejderne fra Supervin var på dupperne, bl.a. havde de selv lavet maden til arrangementet. For fanden … med en fortid i Superbest, så har de kompetencer på mange områder.

Da vi alle var bænket – med en bordformand ved hvert bord – så bød den rare ejer af Supervin Mads Jensen den italienske vinanmelder hjertelig velkommen, og derefter havde Luca Maroni således taktstokken hele aftenen.

Vinprogrammet var fastlagt og så sådan her ud:

Derudover var der også 3 Puglia vine fra Masca del Tacco … et vinhus, som jeg tidligere har smagt vin fra. Dem nåede vi ikke at smage, da vi – grundet den lange køretur retur – kørte en spids førend arrangementet sluttede.

Jeg skal – som vanligt – selvfølgelig nok komme med mine beskrivelser og anmeldelser af vinene. Enkelte af dem har jeg smagt tidligere, så der har jeg blot linket til mine tidligere blogindlæg.

Hvad lærte jeres vinblogger så om Luca Maroni?

Det er sgu et godt spørgsmål, for Luca Maroni fortalte faktisk forbavsende lidt om sig selv, sit pointsystem og hans historie, så det blev mere en præsentation af aftenens vine og lidt om at dufte og smage vine.

De smagte vine havde Luca Maroni givet mellem 93 og 99 point … karakterer, som jeg fortsat er ganske undrende overfor. Men omvendt er smag og behag jo forskelligt. Heldigvis.

Han havde store lovord om bl.a. vinene fra Schenk Italia … som er et stort schweizisk foretagende, som har afdelinger og vingårde i mange, mange lande og laver over 600 forskellige vine fra hele verden målrettet både supermarkeder, detailhandlere og restauranter.

Luca havde endda fra Italien haft følgeskab af Abella fra Schenk Group, og hun var også i løbet af aftenen oppe at fortælle lidt om det store vinfirma. Skal jeg være ærlig – og det skal jeg jo – så kom det til at fremstå, som  om Luca Maroni var lidt en indspist del af den italienske vinindustri.

Han var indlevende og en rigtig italiensk elegant … men jeg deler fortsat ikke hans smag for vin. Men rundt om ved bordene var der mange, som var meget begejstrede for de søde opulente vine … og folket var tilfreds. Folket og kun folket … er drivkraften, som Kliché sang tilbage i start 80’erne.

Men samlet et flot arrangement fra Supervin. Takker.

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger