Vinaften 31. august … det var en fredag aften

Vi var kommet bagefter … alene afholdt to vinaftener siden september sidste år. Sikke noget rod, men på en lang fredag – nej ikke den fredag – var det igen tid til at samles.

Denne gang stod Steffen for tur, og selvom vi normalvis holder vore vinaftenen på lørdage, så havde kalendergymnastikken været en anelse modstridig, hvorfor det med kompromissets kunst var endt med at blive plansat til en fredag.

Så efter en lang arbejdsdag mødtes vi – efter jeg havde samlet Paul og Jan op undervejs – hos Steffen på slaget 18.30. Og jeg vil også give den lange arbejdsdag skylden for, at jeg ikke fik taget en masse stemningsbilleder fra aftenen. Så dermed allerede en advarsel fra starten … dette bliver ikke et velillustreret blogindlæg … nok nærmere en sagte, nøgtern og småkedelig beretning.

Vel ankommet fik vi hurtigt lidt væske i hånden … pænt omklamret af høje, langbenede champagneglas. Så var vi ligesom i gang, så vi skålede og glædede os til aftenen.

Champagne

Steffen havde haft travlt i køkkenet og forberedt os en lille 3-retters middag, som – udover en lille appetizer start med små hapsere – bestod af;

  • Forret; Kold, grøn aspargessuppe
  • Hovedret; Coq au vin
  • Dessert; Vaniljecreme med kogte blommer

Som vanligt får I lige fotos af retterne.

Kold, grøn aspargessuppe

Aspargessuppe

En kold suppe bestående af grønne asparges og agurk toppet med lidt bredbladet persille og rejer. Frisk start, som blev akkompagneret af lidt østrigsk Riesling.

Coq au vin

Coq au vin

En klassiker – og her i en udgave, hvor Steffen havde glemt champignon, hvilket han opdagede, da han skulle til at servere retten, men den smagte nu fint – også uden champignon.

Vaniljecreme med kogte blommer

Vaniljecreme

Desserten blev noget vaniljecreme-agtigt med nogle blommer, som enten var kogt eller bagte. Tror ikke, at jeg lyttede nok efter der … men bare nød retten, som Steffen serverede lidt portvin til … så blommerne var måske endda kogt i portvin.

Nå, men det var jo også vinen, som var det væsentlige og denne aftens blindsmagning endte med følgende spændende felt;

En spændende og varieret felt, og mit vinøse højdepunkt var Jans 20 år gamle Barolo. Jeg havde selv taget 2 x Spätburgunder med, da jeg lige havde lyst til Spätburgunder.

Et par af vinene har jeg anmeldt tidligere … den østrigske Riesling og så Steffens 2007 Alberto IGT fra Zenato, som han har haft med én gang tidligere. Det var dog helt tilbage i 2012 og uden anmeldelse, så den laver jeg en ny beskrivelse og anmeldelse af.

Vores blindsmagning gik bedre end tidligere … Jan endte som vinder, mens Paul denne gang endte som nummer sjok. Jeg havde taget præmien med … Meyers bog om pølsemageri. Vi endte aftenen med slanter tilbage i flaskerne … måske lidt matte efter en lang arbejdsdag.

Men så kunne Steffen bare hygge dagen derpå. Vi bringer derfor helt eksklusivt dette spionfoto med masser af champignon samt slanter:

2016 Weingut August Kesseler, R Riesling Kabinett, Pfalz, Tyskland

2016 Weingut August Kesseler, R Riesling Kabinett, Pfalz, TysklandJeg har fået et par flasker fra BayVine til test. Den første blev et fint lille gensyn fra i sommers … vinen R Riesling fra Weingut August Kesseler, som ligger på Lorcher Straße i Assmannshausen i den vestlige del af Rheingau.

Sidst smagte jeg vinen i årgang 2014, men her er det dog en nyere årgang 2016. Selvom vinhuset ligger i Rheingau, så er vinen reelt fra Pfalz, men det skyldes, at denne R Riesling Kabinett er lavet med druer opkøbt fra vinavlere i Pfalz længere mod syd.

Weingut August Kesseler er grundlagt i 1924, men drives i dag af August Kesseler, som I også kan se kigge udover Rhinen på billedet ovenover. Han overtog driften fra sin far i 1977 i en alder af blot 19 år. Dengang var vingården alene på 2,5 hektar og solgte gårdens druer i tankvogne til andre producenter i Rheingau.

Men det ændrede August Kesseler og har endda siden opkøbt flere vinmarker, således vingården i dag samlet har 33 hektar, som bl.a. omfatter parceller på Großen Lagen marker som Assmannshäuser Höllenberg og Rüdesheimer Schlossberg.

Der laves en lang række vine fra markerne i Rheingau, bl.a. har August særlig fokus på produktion af førsteklasses Riesling og Pinot Noir i kompromisløs høj kvalitet.

Derudover startede August Kesseler allerede i 2012 med at samarbejde med udvalgte vinavlere i Pfalz området. Disse vinavlere dyrker deres druer nøjagtigt efter August Kesselers strenge regler, primært i området Mittelhaardt omkring Bad Dürkheim.

Og det er bl.a. fra dette samarbejde, at denne R Riesling Kabinett kommer. Vinen er lavet i både Bad Dürkheim og videre vinificeret hos Kesseler i Rheingau.

R Riesling Kabinett har gæret i temperaturstyrede, rustfri ståltanke. Den har fået lov til at ligge på bærmen i tilstrækkelig lang tid, før den meget skånsomt bliver tappet på flaske. Vinen har et pænt restsukkerindhold på 26 gram pr. liter.

Selvom det ikke er en dyr vin og en Kabinett med en vis sødme, så er er der – som sidst -igen herlige små noter af petroleum, lidt fersken, tropisk frugt, pærer, selvfølgelig pæn sødme, lidt muskat og jeg fanger også en lidt nøddet aroma.

Smagsmæssigt æbler og æblekompot … det er klart en sød vin, men den bliver dog aldrig alt for sød, for den har også en smule grape og lidt citronsyre, selvom den bestemt er meget omgængelig, let vandet og aldrig bliver helt dyb. Men drikkevenlig vin med masser af Riesling kvaliteter. Det er sgu igen godkendt.

Forhandles af BayVine, hvor en flaske koster 79 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2015 Weingut Wageck Pfaffmann, Goldberg Rieslaner Auslese, Pfalz, Tyskland

2015 Weingut Wageck Pfaffmann, Goldberg Rieslaner Auslese, Pfalz, TysklandGoldberg Rieslaner Auslese er en dødlækker dessertvin fra Weingut Wageck Pfaffmann … og helt forkert drukket her i det houlbergske hjem uden en dessert på bordet, men alligevel blev flasken tømt på et splitsekund, livseliksir med munter sødme.

Jeg har tidligere skrevet om vinhuset og vinene, som Peter fra Plus-Vin i Knebel importerer og igen er jeg totalt imponeret over kvaliteten af vinene fra Weingut Wageck Pfaffmann i forhold til priserne … denne lille lækkerbisken kan fås til 115 kr. og det er for en Auslese og ikke i en beskeden 0,5 liter flaske … næ i en normal 0,75 liter flaske, så vi snakker altså om lidt af en røverkøb.

Vinen er en del af den gamle serie af vine, men jeg har ingen oplysninger om produktionen … udover det åbenlyse, at druerne er høstet med mindst 95 Oechsle, betingelsen for det er en Auslese.

Men inden vi springer ombord i smagsnoterne, så lad os lige se nærmere på Rieslaner druen, der – som navnet næsten afslører – er en krydsning mellem Silvaner og Riesling, skabt i 1921 af August Ziegler i et gartneri i Veitshöchheim nær Würzburg.

Den blev dog først officielt anerkendt i 1968 og i dag findes den primært i Franken og Pfalz … ofte anvendt til søde vine som også i denne Goldberg Rieslaner Auslese. Samlet finder der alene 85 hektar vinmarker i Tyskland med Rieslaner, så det er også en forholdsvis sjælden drue.

Duftmæssigt en anelse petroleum og benzin, så Riesling druen slår helt sikkert igennem. Derudover er der abrikos, passionsfrugt, mango, æbler … tæt, tyk og fortættet, masser af bundtræk samt nogle lidt støvede elementer.  Herlig aroma.

I munden er vinen klart en dessertvin ,.. godt med sukkersødme, men virkelig blød, sød og smeltende dejlig. Det er cremet med masser af æbler og sød æblejuice, god syre i eftersmagen uden at blive for syrlig. Det er nok en af de bedste dessertvine, som jeg har fået i ualmindelig tider … og til prisen er det rent tyveri.

Forhandles af Plus-Vin, hvor sådan en flaske koster 115 kr.

Vinanmeldelse 5/7 thumbthumbthumbthumbthumb

2014 Château Saint-Roch, Kerbuccio, Roussillon, Frankrig

2014 Château Saint-Roch, Kerbuccio, Roussillon, FrankrigSydfransk urkraft … i glasset har jeres flittige vinblogger fået et sip af den sydfranske vin Kerbuccio fra Jean-Marc Lafages vinhus Château Saint-Roch.

Château Saint-Roch er en gammel vingård beliggende i Agly dalen omkring 4 kilometer øst for den lille by Maury, tæt på floden af samme navn og i appellationen AOC Maury Sec i området Côtes du Roussillon. Det må ikke sammenlignes med et andet Château Saint-Roch, nemlig det af familien Brunel ejede vinhus i Lirac … to forskellige vinhuse, forskellige steder, men med samme navn.

Projektet Château Saint-Roch er etableret i år 2000 af Jean-Marc Lafage i et samarbejde med den amerikanske vinimportør Eric Solomon, da Lafage købte vingården i det område, hvor han som dreng arbejde sammen med sin far i markerne.

Jean-Marc Lafage er 7. generation af vinmagere og familien boede de første fem generationer i Maury området midt i den lille by Fenouillèdes. Lafage far var altid ærgerlig over, at de efter arbejdet i marken skulle gå tilbage til landsbyen … og ikke blot kunne bo ved markerne … vågne op og kigge udover vinmarkerne med de gamle vinstokke med Grenache og Carignan.

I hele hans liv drømte faderen om at bo på mas à Maury … området omkring landsbyen, så han kendte hver eneste vingård. Så da Jean-Marc købte den gamle vingård og fortalte faderen om købet, så blev det lidt en skuffelse for Jean-Marc … for faderen kunne slet ikke huske Château Saint-Roch.

Jean-Marc Lafage er en kendt vinmager i Roussillon og driver selv Domaine Lafage aka Maison Lafage, som ligger en kende mere mod øst end Château Saint-Roch, nemlig lige svag nordøst for Perpignan helt ud mod Middelhavet.

Han er lidt af en kult-ønolog og en efterspurgt flyvende vinmager, som også hjælper vinhuse i både Frankrig, Spanien og Sydamerika. Hans hustru Eliane er i øvrigt også en dygtig vinmager. Parker har tidligere rost Lafage og skrevet om ham … og jeg citerer; When it comes to quality-to-price ratios, no one does it better than proprietor Jean-Marc Lafage.

På Domaine Lafage har Jean-Marc og Eliane omkring 200 hektar jord, men heraf dog kun omkring 160 hektar vinmarker. Jean-Marc er det, som franskmændene kalder en terroiriste, altså meget bevidst om vingårdens forskellige jordbundsforhold.

På vingården ved Perpignan laver han derfor også vine fra 3 forskellige områder, nemlig Terroir de l’Agly, Terroir Perpignan-Méditerranée samt Terroir des Aspres.

Og så har Jean-Marc Lafage altså siden år 2000 også ejet Château Saint-Roch i Maury, hvor der samlet er 44 hektar vinmarker på ler-, skifer- og kalkholdige skråninger, der ligger i 120 til 470 meters højde … og flere af markerne endda med op til 100 år gamle vinstokke med Grenache og Carignan.

Målet på Château Saint-Roch er at lave vien af høj kvalitet til fornuftige priser, og der laves en lang række vin, både hvidvine, rosévine samt selvfølgelig rødvine, som fx denne Kerbuccio, som er én af husets topvine … vist kun overgået af vinen La Chapelle.

Kerbuccio er lavet på 60% Grenache, 20% Syrah og 20% Mourvedre … altså helt uden Carignan, selvom flere anmeldere skriver, at blendet også indeholder Carignan. Men det står imidlertid sådan meget klart på etiketten … Grenache, Syrah, Mourvedre.

Druerne kommer fra marker i nærheden af landsbyen Maury og ruinerne fra slottet Queribus. Vinstokkene er gennemsnitlig er 60 år gamle, hvorfor udbyttet også meget spinkelt med alene 17 hektoliter pr. hektar.

Vinen har faktisk sit navn Kerbuccio fra Château de Quéribus … Kerbuccio er nemlig den latinske oversættelse af navnet på den gamle borg bygget af katharerne i 1200-tallet.

Vinen er lavet med maceration i 4-5 uger, en kontrolleret gæring ved 20-23 grader og er efter endt fermentering lagret … 30% af vinen 6-9 måneder på store 500 liters egefade og resten af vinen i store cementtanke inden endelig samling og flaskning.

Og sikke en vin … lækker sydfransk tud, der er dyb og mørk, koncentreret tæt og omfavnende med gamle, våde fade, lidt mejeri, en smule flæsk, jernbanesveller, flint, sten, mineraler og masser af solbær, blåbær, hindbær, blommer, læder, lakrids, surkål, en forfriskende efterårsvind … en sindssygt lækker aroma med klare referencer til Rhône. Kompleks og virkelig givende næse.

Smagsmæssigt er det også en koncentreret og tør vin med en smuk friskhed i frugten og jeg kommer automatisk til at tænke på lidt Châteauneuf-du-Pape. Smagen er fuldfed, let jammy, men samtidig med en kølig elegance samt en milelang eftersmag. Der er godt med tanniner i dyret, lidt soya, mineraler, krydderier … men mest af alt duperes jeg af den kølige elegance, nærmest som om vinen står på en piedestal. Glem alt om at købe 3 billige Cote du Rhône vine og køb i stedet 1 flaske af denne, sæt dig hen i lænestolen ved pejsen, nægt konen et glas af vinen og vær’ helt egoist. Nam.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske i årgang 2015 koster 249,95 kr., men køber du 6 flasker er prisen 199 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

2017 Glover Family Vineyards, Massey Dacta Pinot Noir, Marlborough, New Zealand

2017 Glover Family Vineyards, Massey Dacta Pinot Noir, Marlborough, New ZealandTraktor Tom fra Byggemand Bob er rød og der findes endda også en børneserie om en anden lille rød traktor. Generelt finder vi små, røde traktorer ganske søde og nuttede … og så må vi se, om det også gælder denne røde Massey Dacta Pinot Noir fra Glover Family Vineyards på New Zealand.

Vinen er opkaldt efter en gammel Massey Ferguson, som traktorfører aka vinmager Ben Glover i sin barndom sad på i vinmarkerne sammen med sin far … og ikke selv kunne udtale traktorens navn rigtig, så det mest lød som Massey Dacta.

Jeg har tidligere skrevet om søstervinen Massey Dacta Riesling og en hel del om vinhuset, som laver vine under navnene Glover Family Vineyards, Zephyr Wine og senest har Ben også købt Seresin Estate i partnerskab med Rhyan Wardman … den assisterende vinmager på Seresin Estate. Søg på Ben Glover på min blog … så finder du flere anmeldelser af vine fra huset.

Massey Dacta vinene er billige vin, og – så vidt jeg kan se – så findes der 4 vine i serien, nemlig på henholdsvis Riesling, Sauvignon Blanc, Chardonnay samt Pinot Noir. Jeg har ingen oplysninger om produktionen fra denne Massey Dacta Pinot Noir … så i stedet springer vi direkte og hovedkulds ind i mine smagsnoter.

Selvom det er Pinot Noir … og New Zealand normalt laver god vine på druen, så går denne vin ikke over i historiebøgerne. I næsen er der lidt varm overkogt frugt, kirsebær, eukalyptus, nogle grønne elementer og samlet set rustik og ikke så indbydende.

Smagsmæssigt er vinen pænt neutral … en sagde lidt altervin, måske på grund af sødmen og det faktum, at det ikke rigtigt smager af noget. Jeg er tilbøjelig til at give ham ret, for udover modne bær, lidt jern og sødme, så bliver det lidt leverpostejfarvet. Det skal til vinens forsvar nævnes, at den blev serveret en kende for varm.

Forhandles af Winefamly, hvor en flaske koster 90,01 kr

Vinanmeldelse 3/7

2017 Weingut Burggarten, Spätburgunder Classic, Ahr, Tyskland

2017 Weingut Burggarten, Spätburgunder Classic, Ahr, TysklandJeres flittige vinblogger var helt oppe på tæerne, sidst jeg smagte den almindelige 2016 Spätburgunder Classic … en almindelig og alligevel fabelagtig gutswein aka basisvin fra Weingut Burggarten.

Nu er jeg igen vippet helt op på spidserne i balletskoene, for i glasset har jeg igen samme vin, men nu blot i nyeste årgang 2017 og skal teste, om den nye årgang kan følge koreografien eller de bournonvilske takter i enten Sylfiden eller Svanesøen … eller om vi ender på flade fødder i akt 2.

Weingut Burggarten fra bydelen Heppingen af Bad Neuenahr-Ahrweiler i Ahr har jeg skrevet om tidligere, så den historie vil jeg ikke gentage. I stedet kigger vi alene nærmere på husets Spätburgunder basisvin i denne nyere årgang.

Druerne til Burggarten Spätburgunder Classic kommer selvfølgelig fra forskellige marker, men er – som alle husets Spätburgunder vine – modnet på træfade, men hvor lang tid fremgår dog ikke. Der er pænt med Restsüße … altså restsukker, 8,2 gram pr. liter.

Og lad os starte med at afsløre, at stilen i 2017’eren klart virker lysere og lettere end foregående år. Her er der ingen mørk animalsk kostald og vinen er også knap så aggressiv på egefade, så det dufter mere af frisk og syrlig frugt … man kan sige mere feminin i udtrykket. Frugten er også lysere, hindbær, ribs … og godt gemt kommer der – med lidt varme i glasset – også lidt kanel og nelliker frem.

Det smager fortsat fabelagtigt godt … en hverdagsbalsam til de indre organer. Der er god syrlighed i frugten, ribs, tranebær og med luft i glasset bliver smagen varmere og der kommer lidt sødme, krydderier. Niveauet er stadig alarmerende godt, selvom vinen stilmæssigt virker noget anderledes end 2016’eren … men måske lidt tid i kælderen vil modne vinen med mere krop og hoden … som det vist hedder på tysk. På dansk hedder det nosser.

Jeg er dog fortsat total Burggarten fan og tager en vinøs pirouette i Nøddeknækkeren … uden sammenligning.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 179 kr., men du får 28% rabat ved køb af 3 flasker, hvorved prisen så bliver 129 kr. og dermed fortsat et godt køb.

Vinanmeldelse 5/7  

2015 Albino Rocca, Barbaresco, Piemonte, Italien

2015 Albino Rocca, Barbaresco, Piemonte, ItalienPå det gode, søstærke skib Pedro smagte jeg forleden en lille tår af en gammel kending … nemlig en 2015 Barbaresco fra vinhuset Albino Rocca.

Vinhuset Albino Rocca ligger i udkanten af Barbaresco by og er grundlagt omkring 1945 af Giacomo Rocca, som gik ind i vinbranchen og begyndte at sælge druer fra familiens marker og senere også vin i store demijohns – altså store glasballoner, typisk fra 5 liter og helt op til 60 liter – til interesserede og vintørstige kunder.

Det var i stedet sønnen Albino Rocca, som via hårdt arbejde fik vingården på landkortet, og de første aftapninger af egne vin på flaske er fra omkring 1960.

Det var imidlertid først med 3. generation i form af Angelo Rocca, at vinhuset i 1988 – inspireret af Elio Altare – trådte ud af skyggen og markerede sig som en vaskeægte Barbaresco specialist. Angelo egen opfattelse var imidlertid, at det først var med årgangen 1991, at han havde fundet den stil, som han søgte.

Angelo var også én af de første til at opdage den dygtige østrigske bødker Franz Stockinger. Han blev så begejstret for Stockingers egefade til lagringen med Nebbiolo, at langt det meste i dag er udskiftet til disse. I dag ser man også Stockingers fade i flere andre kældre i området.

Imidlertid døde Angelo Rocca en tåget efterårsdag i oktober 2012 ved et tragisk flystyrt i sit ultralette fly, så i dag er det 4. generation i form af Angelos 3 døtre Monica, Daniela og Paola Rocca, der driver vinhuset sammen med Carlo … Angelos ynglings studerende, som står for det meste af vinproduktionen.

Albino Rocca laver 5 forskellige Barbaresco’er … og denne er den almindelig Barbaresco DOCG, hvor druerne kommer fra både Barbaresco og Neive og San Rocco Seno d’Elvio.

Vinstokkene er nogle af de yngste … mellem 11 og 18 år gamle, og vinen er lavet med 10-20 dages nænsom maceration i horisontale temperaturkontrollerede rotofermentatorer.

Vinen lagrer derefter 24 måneder på 20 hektoliter østrigske og tyske egefade, som er lavet af den østrigske bødker Franz Stockinger. Der laves årligt 9.000 flasker af denne vin.

Og Nebbiolo’en fornægter sig ikke i næsen … violer, balsamisk syre, rosenblade, tranebær, ribs, granatæbler, blæk, eg, røg, jern samt grønne vinblade. Smagsmæssigt herlig stramt og strengt med tætte tanniner og virkelig stor tørhed, lyse og syrlige bær, kul og god lethed … god Nebbiolo vin og smager faktisk meget lig de  tidligere 2012 og 2013 årgange, som jeg har smagt af vinen.

Importør er Adriat Vinimport, og en flaske koster vistnok 179 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2017 Masciarelli, Colline Teatine Rosato IGT, Abruzzo, Italien

2017 Masciarelli, Colline Teatine Rosato IGT, Abruzzo, ItalienTenute Agricole Masciarelli ligger lidt syd for den lille by  San Martino Sulla Marrucina omkring 20 kilometer syd for havnebyen Pescara i Abruzzo og står bag næste rosévin … Colline Teatine Rosato IGT.

Vinhuset er grundlagt i 1981 af den unge Gianni Masciarelli, som er uddannet økolog og altid været interesseret i vin, en interesse, som han havde arvet fra hans morfar Umberto Masciarelli.  Gianni grundlagde vinhuset helt fra scratch, startede med at producere og sælge vine på Trebbiano d’Abruzzo og Montepulciano d’Abruzzo og allerede efter et par år var produktionen på 9.000 flasker årligt.

I dag er Tenute Agricole Masciarelli et stort, moderne vineri, der laver vine fra alle 4 provinser i Abruzzo, altså både i Chieti, Pescara, Teramo og L’Aquila. Samlet er det omkring 320 hektar vinmarker fordelt på 13 større marker.

Siden 1987 har den lille, trinde Gianni Masciarelli dannet par med smukke Marina Cvetic. Hun er også en dygtig vinmager og sammen har parret skabt et vinhus, som sælger deres vine i det meste af verdenen.

Samlet producerer Masciarelli – udover den obligatoriske olivenolie – omkring 20 forskellige vine, som sælges i 5 forskellige serier, hvilket er serierne Classic, Gianni Masciarelli, Villa Gemma, Marina Cvetic og Castello di Semivicoli.

Denne Colline Teatine Rosato IGT er lavet på 100% Montepulciano d’Abruzzo. Vinen produceres ret traditionelt, hvilket vil sige, at man lader skallerne blive med mosten , hvorved farven udtrækkes. Ret hurtigt i processen sies skallerne fra og gæringen fortsættes som ved hvidvinsproduktion.  Der produceres årligt 120-150.000 flasker af denne vin.

Der er klart mere power på frugten i denne rosé … jordbær, hindbær, fennikel eller lakrids. Men det er også mere rustikt og simpelt. Det gælder skam også smagsmæssigt, hvor vinen er mineralsk, mere rå i kanten og lidt vandet. Det smager egentligt ganske okay, men bliver lidt for sød og ubalanceret.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 3/7  

2017 Domaines Ott*, Château Romassan Rosé Coeur de Grain, Bandol, Frankrig

2017 Domaines Ott*, Château Romassan Rosé Coeur de Grain, Bandol, FrankrigMed næste rosé … en blegfis af slagsen – Château Romassan Rosé Coeur de Grain fra Domaines Ott* – tog vi et modulært kvalitetsmæssigt kvantespring, for dette er en rosévin, som virkelig er interessant.

Domaines Ott* er grundlagt tilbage i 1896 af Marcel Ott, en ung nyuddannet teknisk agronom fra Institut National Agronomique i Paris. Han satte sig for at grundlægge en vingård og besøgte efter vinlusens hærgen vingårde i det meste af Frankrig, men valgte at slå sig ned i Provence. Han startede med at  leje en mindre vingård i Cavalaire, hvor han til plantede de første vinmarker.

Dengang var det almindeligt dengang med en lejeperiode på ni år, hvilket var et frustrerede faktum, når man ved at det minimum tager 15 år at få vinstokkene til at yde deres bedste.

Det var først i 1912, at Marcel Ott blev i stand til at købe sin egen vingård, hvilket blev Château de Selle i Tarandeau nær Draguignan. Der kunne han endelig fuldt ud omdanne sine ideer i praksis.

Han ville ikke kun producere gode rød- og hvidvine, for dem fandtes der rigeligt af, så Marcel Ott startede i stedet med at producere flere rosévine, bl.a. denne Rosé Coeur de Grains, som senere blev anerkendt som den bedste rosé i verden.

Fra starten havde Marcel Ott besluttet selv at aftappe, markedsføre og sælge sine vine, hvilket var ret usædvanlig dengang. Men da han erfarede, at det mest af hans vin blev solgt lokalt,  så åbnede han et slagssted for sine vine i Antibes med sin yngste søn René som bestyrer.

Det var i øvrigt René Ott som i begyndelse af 30’erne designede den særlig flaske, som Ott stadig bruger den dag i dag.

Domaines Ott* blev et sandt vineventyr og regnes i dag som det mest prestigefulde vinhus i Provence. Det består i virkeligheden af tre forskellige selvstændige ejendomme, nemlig Château de Selle og Clos Mireille under appellationen AOC Côtes de Provence samt Château Romassan under AOC Bandol.

Det er i dag – over 120 år senere – fortsat familien Ott, som i form af de to fætre Christian and Jean-François Ott driver vinhuset, men vinhuset blev dog i 2004 købt af det store champagnehus Louis Roederer, som siden har postet en del penge i vinhuset.

Hvis vi kigger nærmere på de 3 vingårde i Provence, så har Château de Selle samlet 140 hektar jord, hvoraf 70 hektar er vinmarker. Det er et smukt gammelt gods, som er blevet udvidet med et topmoderne og futuristisk vineri ved slottet,

Det er det vineri, som I kan se på billedet ovenover. Den markante bygning er tegnet af den svenske arkitekt Carl Fredrik Svenstedt, der er kendt for tilbygningen af pyramiden på Louvre i Paris, men bl.a. også har tegnet Delas Frères moderne vineri.

Clos Mireille er en rigtig gammel og charmerende vingård, der ligger ved  La Londe Les Maures, nær Fort of Brégançon og har en smuk udsigt udover Middelhavet. Det blev købt i 1930 af Marcel Ott og har samlet omkring 51 hektar vinmarker.

Det sidste vinslot … Château Romassan, der som eneste af ejendommene ligger i AOC Bandol, er et rigtigt og virkelig smukt slot, som familien Ott købte i 1956 og siden har restaureret. Det har 74 hektar vinmarker, som siden overtagelse er genplantet med 2 hektar hvert år … et arbejde, som strakte sig over 30 år.

Stenmurene mellem de enkelte parceller blev også fjernet for at tillade en nemmere adgang til vinstokkene, og alle vinmarker blev omdannet til kæmpe terrasser – som ikke er for stejle, for at undgå at jorden bliver skyllet væk af vandet under regnbyger.

Alle vinstokke er anlagt som espalier for at sikre en god eksponering mod solen og en god udvikling af rødderne i dybden. Det sidste er afgørende for at tillade planterne at nå vandreserverne i dybden, især i de lange tørkeperioder, som kan ramme området.

Denne Rosé Coeur de Grain er én af de to vine, som Domaines Ott* producerer på Château Romassan. Den er lavet på et blend af 58% Mourvèdre, 32% Cinsault og 10% Grenache … men det er formentlig ikke helt rigtigt, da der også er en ganske lille smule Syrah i vinen.

I foregående årgang var blendet 54% Mourvedre, 22% Grenache, 22% Cinsault og 2% Syrah.

Mourvèdre er jo klassisk for Bandol og giver vinene deres struktur og en ekstremt lang eftersmag. Grenache giver krop og aroma, mens Cinsault bringer friskhed og sarte, bløde nuancer.

Der anvendes kun de bedste druer til denne vin, og de mases let ved ankomsten til vinen via maskiner … justeret således, at de nærmest børster dem frem for at knuse eller mase dem. Efter en nat med kølig maceration bliver druerne presset forsigtig ved lavt tryk, således man undgår bitre nuancer fra stilke, kerner og skind.

Efter presning bliver mosten kølet ned til 14-17 grader og hvilket natten over i store rustfrie ståltanke, hvorefter den så gærer … en del på mindre træfade og resten i tankene.

Den alkoholiske gæring varer 8 dage, og den efterfølges af en malolaktisk gæring, der starter spontant når temperaturen er på omkring  19 grader i tankene eller fadene.

Blandingen af vinen fra forskellige parceller og druesorter foretages i februar efter høsten. Derefter får vinen lov til at hvile nogle uger på tank inden let dekantering, filtrering og tapning på flaske.

I glasset er den blege farve ganske påfaldende, for roséfarvet er vinen vel egentlig ikke helt, mere sådan lidt bleg laksefarvet, men til gengæld dufter den ganske fantastisk. Det er sart, delikat, forsigtigt og pirrer næseboerne. Der er grønne elementer, friske bær, ribs, stikkelsbær, granatæbler, tranebær og citron sammen med kalk, kridt, blomster og virker vibrerende, aromatisk og levende.

Smagsmæssigt en frisk, sprød og præcis vin, som har et lidt kalket udtryk. Alligevel er det pakket blødt og blidt ind, idet vinen nærmest smelter i munden, selvom det aldrig bliver helt dybt. Men det er nok heller ikke meningen, men vinens sprødhed, blødhed og kække mineraler sikrer en virkelig god smag.

Forhandles af VildMedVin, hvor en flaske normalt koster 325 kr., men i øjeblikket kan fås til tilbud til 285 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2017 Château Montaud, Rosé Spéciale, Provence, Frankrig

2017 Château Montaud, Rosé Spéciale, Provence, FrankrigEfter hvidvinene gik der sgu ren rosé i tingene … hvilket jeg måske burde ha’ set komme til en sen sommersmagning. Den første i rækken var denne Rosé Spéciale fra Château Montaud i Provence.

Vinhuset Château Montaud aka Vignobles F. Ravel ligger et par kilometer nordøst for Pierrefeu-du-Var ved bjergkæden Massif des Maures i bunden af Frankrig omkring 70 kilometer øst for Marseille. Château Montaud er grundlagt tilbage omkring 1963-64 af François Ravel, som efter flere år i Algeriet vendte retur til Frankrig og startede med at producere vin på det gamle slot.

Selve slottet har en lang historie, som går tilbage til den romerske periode i Frankrig. Et af værelserne i midten af slottet blev bygget i det 3. århundrede og har mure, som er 1½ meter tykke. Siden har man så bygget slottet større omkring dette værelse.

Fra denne periode stammer også en del af de underjordiske kælderlokaler, som Ravel siden har moderniseret, således at det er muligt at anvende kælderen til lagring af vinene.

Familien Ravel har desuden fundet et gammelt persekar i sten, skår fra lerkrukker, dele af det oprindelige gulv samt en møllesten. Man ved derfor også nu, at man dengang både dyrkede vin, korn og oliven på stedet.

Da Ravel kom til Château Montaud, var det længe siden, der havde været dyrket vin der. Det var kun slottet, der stod tilbage som en ruin. Det var også stadig præget af den sidste renovering, som fandt sted i 1850 og lavet i italiensk stil. Ravel byggede derfor slottet om og omlagde vinmarkerne.

Château Montaud har omkring 300 hektar vinmarker, som ligger spredt langs Massif des Maures. På markerne dyrker familien Ravel druesorterne Grenache, Syrah, Cinsault, Tibouren, Cabernet Sauvignon, Rolle og Chardonnay.

De mange marker høstes i stort omfang med maskiner. De mener de gør høstmulighederne meget fleksible. Man kan således høste meget tidligt om morgenen, når druerne stadig har nattens kølige friskhed på sig, og man kan stoppe høsten – uden problemer – hvis vejret skulle blive for varmt.

Det er i dag 3. generation af Ravel familien, som driver stedet og produktionen af vinene … 12 forskellige hvor 8 af dem er rosévine, herunder altså denne Rosé Spéciale, som er lavet på et blend af 50% Grenache, 40% Cinsault, 5% Syrah og 5% Tibourenc.

Vinen er lavet på rustfrie ståltanke, og hver druesort vinificeres separat. Druerne presses, gærer og derefter foretages det endelige blend, hvorefter vinen tappes på flaske.

Duftmæssigt er det lidt sødt saftevand med aroma af jordbær, kirsebær, fersken, lidt papkasser, støvet jord og virker en smule indelukket, måske endda en smule industriel, hvis man ellers kan karakterisere sådan en duft.

Smagsmæssigt virker vinen også lidt neutral, let skarp og sprittet med lidt citron samt en ellers ganske okay syre. Det er sådan en vin, som gør at jeg oftest undgår rosé. Bare kedelig.

Forhandles af Sigurd Müller Vin, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 3/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger