Besøg hos Houlberg kræver nogle gange en bred horisont og rummelighed … fx overfor en grumset orangevin som denne Bianco di Ampeleia fra vinhuset Ampeleia Società Agricola, som ligger ved byen Roccatederighi i Maremma området ved kysten i det sydlige Toscana.
Ampeleia er grundlagt i 2002 som et projekt mellem vennerne Elisabetta Foradori, Giovanni Podini og Thomas Widmann. De købte ejendommen i Roccatederighi af det schweiziske ægtepar Heather og Peter Max Suter, som i 1960’erne havde købt gården, som dengang var nedlagt og forfalden.
Suter familien forvandlede den imidlertid til en velfungerende ejendom med skovdrift, korn, får og en mindre vinproduktion. De var også ansvarlige for, at der i stor stil blev plantet både Cabernet Franc og Merlot på markerne.
I dag er det alene Elisabetta Foradori og Giovanni Podini, som driver Ampeleia, da Thomas Widmann i 2009 måtte udtræde på grund af forretninger i hans hjemland.
Det er den dybt spirituelle og biodynamiske Elisabetta Foradori, som er den drivende kraft i foretagendet, og hende er vi tidligere stødt på her på bloggen. Hun driver nemlig den fantastiske vingård Azienda Agricola Elisabetta Foradori oppe i Alto Adige området.
Jeg har tidligere smagt og skrevet om flere vine derfra, og det er såmænd også den vingård, som danske Emil Skytte har arbejdet på … ham som står bag vinen Ætheria, som jeg gav 7 af de fede houlbergske tommelfingre.
Ampeleia Società Agricola består af samlet 120 hektar jord, men alene 45 hektar er vinmarker, som ligger i tre niveauer … det som de lokalt kalder Ampeleia di Sopra, hvilket er den øverste del, dernæst Ampeleia di Mezzo og endelig Ampeleia di Sotto, som den laveste beliggende del.
Siden 2009 har man arbejdet biodynamisk på gården, og vinene er nu certificeret økologisk. Visionen for Ampeleia er at være en selvforsynende enhed uden input udefra. Gødning kommer fx fra farmens egne køer. Man vil skabe vin, der på den mest naturlige måde formidler landskabets mangfoldighed.
I kælderen bruges traditionelle og naturlige metoder – dvs. man hverken tilsætter eller fjerner noget fra vinen. Alle vine gæres spontant og der bruges kun fadlagring på topvinene Ampeleia.
Resten af vinene lagres på cement, for at bevare et så rent udtryk som muligt. Der svovles minimalt ved flaskning, hvilket er med til at give vinene et herligt saftigt og læskende udtryk.
Der dyrkes i dag primært druesorterne Cabernet Franc samt Sangiovese, men også andre druer som Grenache, Carignano, Mourvedre, Alicante Bouschet og Marsellan.
Derudover har Ampeleia Società Agricola også nogle marker, som er tilplantet med mange forskellige lokale sorter, og denne Bianco di Ampeleia er netop sådan en vin fra sådan en mark … altså et fieldblend på alskens druesorter.
Marken hedder Vigna delle Pieve og ligger i 300-600 meters højde, med sand- og grusholdig jord. På marken er det Trebbiano som den primære drue, mens resten er andre grønne, lokale sorter, som alle er høstet manuelt med et udbytte på 50 hektoliter pr. hektar.
Vinen er spontangæret med 10-12 dages maceration og er efter endt fermentering modnet 6 måneder på cementtanke. Og jo … den er ganske orange i glasset, men grumset orange.
Næsen er molto speciale … ikke vildt givende, men der kan lokkes lidt syrlig abrikos frem, vilde blomster, surkål, katteurt og lidt bio bio aromaer, men også nogle varmere noter, måske endda let honning.
Smagen er ligeledes en kende til den neutrale side, men har bestemt noget modent frugt af en slags, tørrede abrikoser er mit bedste bud. Det er blid og syrefattig vin, smager ganske godt, men jeg falder ikke svimlende ned af stolen … heller ikke fordi, at det er orangevin, for der mangler sgu lidt bund og syre.
Købt hos Bichel Vine til 180 kr.
Det siges, at Tannat baserede vine fra Uruguay er på vej frem, men sidst jeg smagte en vin fra Uruguay på Tannat var det en krasbørstig satan, mens en senere vin fra Bodegas Marichal på en blanding af Tannat og Pinot Noir var ligefrem var forfærdelig. Men denne Select Blend Reserva fra Pizzorno smager sgu godt.
Tid til forkælelse … i gang med at kokkerere lidt svineskank. I det elegante Nude Stem Zero glas har jeg hældt lidt lys Nebbiolo saft … en Langhe Nebbiolo Serena fra Vitivinicola e Agriturismo Ada Nada og det er sgu nærmest mini-Barolo til en helt sindssygt lav pris. Men sig det ikke til andre … lad det være vores hemmelighed. Livet er dejligt.
Weingut Josef Ehmoser er stabil, uforanderlig, pålidelig, fast, standhaftig, urokkelig og udholdende, når det gælder denne Grüner Veltliner Von den Terrassen. Som med de foregående årgange 
Så er vi igen tilbage i Sydafrika hos det lille refugium, lodge, gourmetrestaurant og vineri Mimosa Lodge and Wines. Og denne gang har vi skruet op for vuvuzelaen med en kraftig Shiraz.
Så er vi atter på adressen Weinbergstraße i byen Lahr ved Schwarzwald i Baden omkring 15 kilometer syd for Offenburg. Lige der bor nemlig Markus og Tanja Wöhrle, som driver Weingut Wöhrle og derfra smager vi deres Ortswein Lahrer Spätburgunder Bestes Fass.
Der dritte in der Reihe af vinene fra Weingut Birgit Eichinger blev ikke Grüner Veltliner, men derimod denne Riesling Ried Zöbinger Heiligenstein Erste Lage.
Næste Grüner Veltliner fra Weingut Birgit Eichinger var en pæn, attraktiv, fornuftig og småbuttet storesøster, nemlig denne Grüner Veltliner Ried Strasser Gaisberg Erste Lage.
Vi skal smage lidt mer’ fra Weingut Birgit Eichinger, for jeres flittige vinblogger har knappet 3 flasker op fra den dygtige vinmager fra den lille by Strass i Kamptal, Østrig … og vi starter med hendes Grüner Veltliner Strass.
Domaine les Ondines ligger ved den lille by Sarrians omkring et par kilometer sydvest for Vacqueyras … og derfra smager vi nu deres topvin Vacqueyras Passion.