Vingutterne

Vinaften 2. marts 2019 … et vinøst pusterum i en travl hverdag

En kende stresset i øjeblikket, ineffektiv og måske endda lidt humørforladt. Kender I det? Man kommer aldrig helt op i gear og synes, at man ikke rigtig kommer nogle vegne.

Det er altid svært at sætte en finger på, hvad der får en i sådan en tilstand, men måske kan fortsatte problemer med ryggen og en hælspore i den ene fod være medvirkende, da det besværliggør mit adrenalinsparkede dope, mine næsten daglige løbeture. Det kan også være manglende rygrad til at overholde en sund madplan … men vi kæmper vel alle med sådanne små ting.

Men derfor havde jeg nu alligevel glædet mig til endnu en vinaften med gutterne … god mad og fremragende vine. Men lidt småtræt efter en natlig køretur for at hente yngste mand hjem fra fest og en lang morgenløbetur, så mødte jeg dog op hos Jan, der var aftenens vært.

Steffen var heller ikke helt på toppen … også ondt i ryggen og en kende værre end hos mig, nemlig en nasty diskusprolaps, som han skulle opereres for. Paul var imidlertid – som altid – i godt humør og den mands smittende tilstedeværende er svær at holde nede.

Jan havde selv haft travlt på det seneste, men havde alligevel nået at lave en lækker menu til aftenen. Vi startede stående i køkkenet med lidt appetizers og bobler. Appetizerne har små knækbrød med rygeost og stenbiderrogn samt pumpernikkels med laks.

Boblerne skulle vi gætte – både druer og land. Det var en blid mousserende vin, men klart med hvide druer, og vi endte vist alle med at gætte på champagne på Chardonnay. Vi var på sporet med en Blanc de Blancs, men det var amerikanske bober … Schramsberg Vineyards Blanc de Blancs fra sunny California.

Menuen for aftenen så rigtig spændende ud:

  • Forret; Æble/grønkålssuppe med øl, rugbrødscroutoner, fennikelsalt & citronskal
  • Hovedret; Shakshuka
  • Dessert; Ostebord
Æble/grønkålssuppe med øl, rugbrødscroutoner & fennikelsalt

Sikke en lækker ret og den bedste suppe, som jeg har fået i mands minde. Det ser måske ikke ud af så meget, men kombinationen af grønkålen med bid, smagen af både øl, – weissbier – æbler samt et tvist fra citronskallen fungerede bare superfint sammen.

Samtidig lidt blødt og krydret at bide i med rugbrødscroutonerne. Jeg synes, at det var en stjernelækker forret, men også en pæn portion, som lagde en god bund. Nam.

Til retten serverede Jan næste vin – selvfølgelig også blindt, hvilket var en Riesling med tonsvis af både benzin og petroleum i næsen, så jeg var 100% sikker på, at det var en tysker.

Der var ingen Mosel sødme i vinen, så jeg satte endda trumf på, ved at påstå, at det måtte være enten Rheingau eller Rheinhessen ud fra tørheden og en syleskarp syre. Men det var så en 10 år gammel australsk Riesling fra Peter Lehmann … men han kommer vel oprindeligt også fra Tyskland? Flot vin.

Shakshuka

Hovedretten var den israelske ret shakshuka, der normalt serveres som morgenmad i Israel, men ofte også kan findes til frokost eller aftensmad. Det er en ret med nordafrikansk inspiration og der anvendes også masser af østlige krydderier.

Det er vel grundlæggende æg kogt i tomatsauce, men tilsat masser af krydderier som fx koriander, spidskommen, gurkemeje, paprika, chili eller cayennepeber, kommen samt hvidløg, røde peberfrugter og her i Jans udgave også med både feta og chorizopølser.

Det er virkelig comfortfood … og jeg havde ikke tidligere smagt shakshuka, men den skal jeg da vist forsøge selv at lave en dag, for det smager virkelig godt. Spicy, varm og lækker.

Vi drak masser af god rødvin til retten, for efter forretten, så gik vi i gang med blindsmagningen … de 8 vine, som vi samlet havde taget med til dette rendezvous. Det betød, at aftenens vinprogram så sådan her ud:

Og sikke et felt og hvor var der da masser af højdepunkter. Jeg havde specielt en fest med den australske Riesling, den uventede lækre sydafrikanske Pinot Noir fra Lismore, Lorcher Kapellenberg Pinot Noir fra Chat Sauvage, en top-Brunello fra Fuligni samt en tonstung og elegant GSM fra Mas Gabinèle.

Der er selvfølgelig links til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene ovenover.

Vi sluttede aftenen med et ostebord, men det fik jeg ikke taget fotos af. I det hele taget glemte jeg midt i alle de dejlige vine at taget nogle billeder … alene et enkelt snapshot fra aftenen, hvor Paul er fanget med hans mobil. Fotoet er måske ikke helt retvisende … det ligner nærmest en aften i Bror Kalles kapel, men det er vel nærmest et intermezzo mellem aftenens mange grin, tåbelige latteranfald, dårlige historier og mandlige tøsefnis.

Blindsmagningen gik forholdsvis godt, og alle var faktisk godt med i at spotte druer og land, men Steffen endte med at løbe med flest point og dermed præmien … en god flaske gin og nogle tonnic’er, som jeg havde medbragt.

Jan tog sidstepladsen, men havde jo også serveret et par vine mere end os andre, så der var han allerede bagud med et par point. Med samlet endnu en fornøjelig aften i den gode vins tjeneste … så tak til Jan for et godt setup og lækker mad.

Vinanmeldelser

2016 Renato Corino, Barbera d’Alba, Piemonte, Italien

2016 Renato Corino, Barbera d’Alba, Piemonte, ItalienDet er ikke altid let at være den lille, men denne Barbera d’Alba fra Azienda Agricola Renato Corino og lillesøster til husets Barbera d’Alba Pozzo er lige så god … næsten.

Renato Corino ligger en smule øst for La Morra og er et forholdsvis nyt vinhus grundlagt i 2005. Men historien om vinhuset starter dog noget før, nemlig i 1952, hvor familien Corino bosatte sig ved La Morra og begyndte at dyrke vinmarker og sælge druerne til det lokale kooperativ.

Det var dog først i midten af 1980’erne, at familien startede med af flaske Barolo’er i eget navn, nemlig da sønnerne Giuliano og Renato overtog driften. De nedsatte udbyttet i markerne og købte franske barriques inspireret af Elio Altare i bedste modernistiske stil.

Men Giuliano og Renato blev dog gradvis mere og mere uenige om den vinmæssige stil, og efter 20 års samarbejde besluttede de ved udgangen af 2005 at gå hver til sit … dog stadig som gode venner, som fortsat hjælper hinanden.

Guliano beholdte familiens vingård, mens Renato etablerede en ny kælder i Frazione Annunziata Pozzo tæt ved La Morra. Og Renato har fortsat den modernistiske stil som en af Altares disciple, hvilket bl.a. betyder forholdsvis korte macerationer på en uges tid og selvfølgelig lagring på franske barriques.

I dag driver Renato Corino fortsat gården sammen med hustruen samt børnene Stefano og Chiara. De har samlet 8 hektar vinmarker og producerer årligt omkring 50.000 flasker vin.

De bedste marker er Arborina, Rocche dell’Annunziata, Conca og Roncaglie. Og der laves i øjeblikket 8 forskellige vine fordelt på en Dolcetto, 2 på Barbera, en Nebbiolo d’Alba samt 4 Barolo’er.

Denne basis lillesøster Barbera d’Alba er lavet med druer fra 25 år gamle vinstokke og vinificeret på rustfrie ståltanke med gæring over 7 dage. Den malolaktiske gæring er også sket i ståltanke, hvorefter vinen er lagret på egefade i 3-4 måneder inden aftapning på flaske, hvilket sker ufiltreret. Der laves årligt 10.000 flasker af vinen.

Og vinen minder på mange områder om storesøsteren med en næse, der er rustik, landlig – lidt brovten – og virkelig tæt og mørk med masser af blæk, grafit, kul, sorte bær, blåbær og blommer. Der er tør engelsk lakrids, nærmest lidt støvet med nogle fadnoter … kanel, nelliker samt et lille grønt tvist.

I munden er det en lidt fed og saftig lillesøster … og smagsmæssigt lidt som storesøsteren. Det er fast, tæt med mørke bær, polerede tanniner, lidt jern … den har måske lidt mindre dybde end Pozzo, men det er sgu god Barbera.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 84 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

2018 Weingut Schmitges, Spätburgunder Blanc de Noir Feinherb, Mosel, Tyskland

2018 Weingut Schmitges, Spätburgunder Blanc de Noir Feinherb, Mosel, TysklandDet føles allerede som forår og rosé’erne springer så småt ud, så jeres flittige vinbloggers forårsfornemmelser står også i knop. Uagtet en mild vinter, så længes vi ud på terrassen … måske med et koldt glas rosévin, som fx denne blegrøde, rosa, lakse- og kobberfarvede Spätburgunder Blanc de Noir Feinherb fra Weingut Schmitges.

Som de trofaste læsere måske allerede ved, så har jeres forårshungrende vinblogger det en kende svært med rosévine, selvom jeg midt i havet af ligegyldige rosébølger også har fundet små perler, som har rokket ved min ellers forudindtagede – og sikkert helt forkerte – holdning.

Men når nu alle tegn i naturen – og hos forventningsfulde havefolk, elskovshungrende teenagere, tykmavede caféejere, pralende lystfiskere, rosésælgende vinfolk samt parringsvillige svaner – antyder, at foråret er på vej, så skal jeres stædige vinblogger da være et væmmeligt skarn, hvis han ikke skulle teste en rosé eller to.

Men denne Spätburgunder Blanc de Noir Feinherb har allerede inden testen et par åbenlyse fordele, som måske kan indikere, at den måske kan falde i den usædvanlige kategori af rosévine, som jeg li’ … nemlig at den kommer fra en supergod producent, er lavet på Spätburgunder og dernæst kommer fra dejlige Mosel.

Weingut Schmitges behøver vist ingen præsentation her på bloggen, da jeg har smagt en del af hans vine. God kvalitet, sindssygt stejle marker, eksperimenterende med bl.a. fade af granit og i det hele taget bare en fantastisk producent. Men ka’ manden også lave anstændig rosé?

Vinen er selvfølgelig 100% Spätburgunder og lavet med ganske kort skindkontakt, således den lige får den blegrøde farve. Druerne presses – bum – gæring i rustfrie ståltanke, hvor vinen også lagrer ganske kort med bærmen – sur lie – inden den flaskes. Det er en feinherb med 20,5 gram restsukker pr. liter … niveauet mellem halbtrocken og mild.

I næsen oser det op med jordbær samt hindbær  … meget umiddelbar frugt og klart med Spätburgunderens karaktertræk, men meget direkte og ukompliceret. Der fornemmes sødme med lidt bolsjer, noget kandiseret og let prikkende i næsen. Det er rødgrød med fløde og sommer … masser af sødmefuld lyserøde frugt.

Smagen er sødere end forventet, men jeg havde heller ikke forinden set, at det var en feinherb med 20,5 gram sukker. Men hvor er det fornøjelig drikbart, og selvom det er en sødlig vin, så er der bund og tilstrækkelig med friskhed. Det er klart en vin til forførelse, smil, latter og lune sommeraftener. Det er den villige pige, hånden på låret, men alligevel med et alvorlig og seriøst blik i øjnene. Det smager sgu da rasende godt. Det bliver 4½ af de kobberrøde houlbergske forårsfingre med klar pil op.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 129 kr., mens prisen er 99 kr., hvis du køber 3 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7
Vinanmeldelser

2017 Pajzos, Tokaji T Furmint, Tokaj, Ungarn

2017 Pajzos, Tokaji T Furmint, Tokaj, UngarnFurmint er en hvid ungarsk druesort, der er mest udbredt i Tokaj-Hegyalja vinregionen og måske mest kendt fra de legendariske Tokaji dessert vine. Den anvendes dog også til tørre hvidvine som fx denne Tokaji T Furmint fra vinhuset Pajzos, der ligger ved byen Sárospatak i Tokaj, det nordøstligste hjørne ved grænsen til Slovakiet mod nord og Ukraine mod øst.

Jeg smagte vinen sidste år i en årgang 2016 og synes virkelig godt om vinen. Dengang skrev jeg også lidt om Pajzos og historien bag den ungarske hus, så det kan I læse om der.

Tokaji T Furmint er primært lavet på Furmint. I 2015 årgangen var de 90% Furmint suppleret med 6% Hárslevelű og 4% Muscat, mens det i foregående årgang 2016 var 90% Furmint suppleret med 10% Hárslevelű.

Jeg kan ikke se fordelingen for denne 2017’er, men flere steder skriver de, at det er 100% Furmint. Den er vinificeret alene på rustfrie ståltanke, hvor den også er lagret 6 måneder inden flaskning. Der laves årligt 100.000 flasker af denne vin.

Igen en virkelig fin og lidt sart næse med masser af eksotisk frugt, fersken, melon, kiwi, mango samt lidt pærer. Vinen virker oss’ blid, sødkrydret og man fornemmer en blid syre i vinen. Der er også karameller, støvet blomsterpollen og et tvist citrus.

Smagsmæssigt er der – som med 2016’eren – en god balance mellem søde og syrlige elementer. Som duften også lovede, så er syren blid, men trods alt med en vis spændstighed, nogle grønne elementer, salt, citron og appelsiner. Det er cremet, let og virkelig en fin lille ungarsk charmetrold.

Vi balancerer igen mellem 4,5 og 5 af Houlbergs blegfede fingre.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 119 kr., men ved køb af 3 flasker er prisen kun 89,25 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

2014 Domaine Vallée Moray, Aubépine Montlouis sur Loire, Loire, Frankrig

2014 Domaine Vallée Moray, Aubépine Montlouis sur Loire, Loire, FrankrigDet er få uger siden, at jeg smagte en Arcadienne Pinot Noir Gamay fra Hervé Grenier på Domaine Vallée Moray i Montlouis sur Loire. Nu er er der igen vin i glasset fra det lille økologiske vinhus, men nu den hvide Aubépine Montlouis sur Loire på ren Chenin Blanc.

Druerne kommer fra tussegamle vinstokke, som er 50-100 år gamle og står i jordbund præget af flint og ler. Druerne høstes med håndkraft med beskedent udbytte på 20 hektoliter pr. hektar og sorteres inden den direkte presning.

Vinen gærer og modner også på gamle 400 og 600 liter egefade. Lagringen varer 8 måneder og sker på bærmen – altså sur lie – og efter ved flaskning filtreret på kieselguhr … en lidt porøs bjergart og der tilsættes alene ganske lidt svovl.

I starten er vinen duftmæssigt lidt beskeden og neutral, men hurtigt kommer der lidt mandler, melon, pærer, kvæde, men bestemt også et lidt støvet udtryk med salt, karamel … en snert bio kant, smørnoter og en meget svag oxidering.

Smagen er derimod frisk, meget ren frugt, måske lidt moden. Syren er svag, så det bliver lidt saft eller mostagtig i smagen og slutter i et dejligt grønt bid. Der er knap så megen wow-faktor over denne hvide fra Domaine Vallée Moray i forhold til den foregående, rustikke og mere brovtende Arcadienne Pinot Noir Gamay.

Forhandles af Vinimperiet, hvor en flaske koster 150 kr.

Vinanmeldelse 4/7 thumbthumbthumbthumb
Vinanmeldelser

2015 Neethlingshof, The Caracal, Stellenbosch, Sydafrika

2015 Neethlingshof, The Caracal, Stellenbosch, SydafrikaMan kan finde Bordeaux blend overalt i verden … denne The Caracal – navnet på den lokale vildkat – er sådan en af slagsen og kommer fra den smukke, gamle sydafrikanske vingård Neethlingshof.

Neethlingshof ligger lige en kende vest for selve Stellenbosch by i den såkaldte gyldne trekant i Stellenbosch, bl.a. lige nabo til De Toren, som jeg også tidligere har skrevet om her på vinbloggen. Selve ejendommen stammer fra 1692 og hed oprindelig De Wolvendans, altså ulvedans.

I 1788 blev ejendommen købt af Charles Marais og hans dengang kun 18-årige hustru Maria. De startede med at udvide vinmarkerne og bygge en stor vinkælder til produktion af egne vin, men Charles døde efter nogle år og efterlod Maria som en meget ung enke på ejendommen alene med 3 børn.

Det afholdte dog ikke Maria fra at videreføre projektet. Hun udvidede sammenlagt vingården til 397 hektar … dog med hjælp fra børnene, to sønner og en datter.

Datteren blev i 1828 gift med Johannes Henoch Neethling, som dermed blev medejer af vingården og faktisk endte med at købe hele vingården. Han ændrede også gårdens navn til  Neethlingshof.

Han var en levemand, som elskede det gode liv og fordybede sig i forskellige aktiviteter i Stellenbosch, hvorfor han også fik øgenavnet Lord Neethling.

I dag er ejendommen dog ikke længere familieejet, men i stedet ligeligt af to store industrielle, sydafrikanske vinkoncerner, nemlig Distell – som vi bl.a. kender fra vinene Drostdy-Hof – samt Lusan Premium Wines.

Til at forestå driften har man sat vinmageren De Wet Viljoen i spidsen for driften. Han er uddannet ønolog fra  Stellenbosch universitetet og har også studeret mikrobiologi. Han har tidligere arbejder hos Kendall-Jacksons La Crema projekt i Californien og har nu styret produktionen på Neethlingshof siden 2003.

Neethlingshof har i dag samlet 276 hektar jord, hvoraf alene 110 hektar er vinmarker, mens 28 hektar reserveret til genplantning og bevaring af de lokale Renosterveld arter. Det har imidlertid betydet et problem med mus, som ødelægger vinstokkenes rødder.

For at løse dette har man udsat en stort antal plettede hornugler, som har løst problemet med musene. Til gengæld har naturen så givet inspiration til navnene på nogle af vine, fx The Owl Pinotage eller denne The Caracal … en lokal vildkat aka Rooikat, som de kalder det på den lokale sprog.

Udover vinproduktionen danner den smukke og historiske ejendom også rammen om en restaurant og udlejes også til store bryllupper og fester. Derudover er der også en butik, som forestår store vinsmagninger og sælger gårdens vine.

Vinene er opdelt i 2 serier … Estate vinene og Short Story vinene, hvor denne The Caracal er fra sidstnævnte. Den er – som nævnt – et Bordeaux blend på 57% Cabernet Sauvignon, 19% Merlot, 15% Malbec samt 9% Cabernet Franc.

Druerne er høstet i marts måned, dels ved håndkraft og med maskine, hvorefter de er afstilket og knust. Derefter er gæringen sker i store rotationstanke med udvalgte gærtyper ved 25-29 grader i 7 dage.

Derefter sker der en malolaktisk gæring samt efterfølgende lagring 12 måneder i 300 liters franske fade i en kombination af primært nye samt fade, som er brugt en eller to gange tidligere.

Og jo … næsen emmer faktisk af solbær, så det lugter lidt af Bordeaux, måske lidt sød, syrlig og solmoden i frugten, lidt blommer, men der er også en lidt sjov duft, lidt sød og brændt tilsat lidt kaktuspiller, men det forsvinder ganske langsomt med lidt luft i glasset. Dens franske forbillede kommer også frem med lidt cigaræsker, træ og jord, hvilket suppleres med noter af kaffe, karamel og vanilje.

Smagsmæssigt er det også solbær, lidt kirsebær og egentlig ganske frisk i frugten, faktisk virkelig frisk med blide tanniner, tørhed, grafit og en svag bitterhed. Med luft i glasset afdæmpes kanterne og vinen fremstår ganske helstøbt, mens eftersmagen er forrygende lang, hvilket måske endda er vinens største styrke. Jeg har drukket vinen over nogle dage og det vinder den faktisk på, bl.a. forsvinder de brændte noter  i duften lige så stille.

Forhandles af Lesedi Wines, hvor en flaske koster 175 kr.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2016 Château du Mourre du Tendre, Côtes du Rhône Villages Vieilles Vignes, Rhône, Frankrig

2016 Château du Mourre du Tendre, Côtes du Rhône Villages Vieilles Vignes, Rhône, FrankrigRhône floden er 812 kilometer lang og har sit udspring i Valais i Schweiz. Men når jeg hører ordet Rhône tænker jeg nu udelukkende på vin, som fx denne Côtes du Rhône Villages Vieilles Vignes fra Château du Mourre du Tendre.

Vinhuset ligger midt i Châteauneuf området i byen Courthézon, ja faktisk nabo til fodboldklubben Sporting Club Courthézon. Det drives af familien Paumel og blev købt af Jacques Paumel i 1962, men han lavede alene lidt vin til eget forbrug, selvom han egentlig var 5. generation af vinavlere i området.

Det er først sidst i 1980’erne at der rigtigt kommer gang i vinproduktionen hjulpet på vej af Jacques’ to børn Richard og Florence Paumel. Op til 1988 havde man solgt alle druer til større grossister.

I dag er driften af Château du Mourre du Tendre dog overtaget af Florences søn Paul Paumel og 7. generation … fortsat med hjælp fra moderen, mens onkel Richard ikke længere deltager i driften. Paul startede selv i vinkælderen som 14-årig, og har siden 2013 været ansvarlig for hele produktionen.

Château du Mourre du Tendre har samlet 7,5 hektar vinmarker, hvoraf de 2 hektar er i Châteauneuf-du-Pape på tre lieux-dits La Crau, Les Bédines og Saintes Vierges samt 5,5 hektar Côtes du Rhône Village, Plan de Dieu og Côtes du Rhône.

Udover vinproduktionen, så udlejes 2 Chambres d’Hotes og der drives også en lille vinbar i den smukke, gamle villa, som I også kan se på billedet ovenover.

Denne Côtes du Rhône Villages Vieilles Vignes er lavet på 80% Grenache og 20% Mouvédre fra 65-80 år gamle vinstokke fra den stenrige mark Les Grenadiers. Druerne høstes med håndkraft og afstilkes ikke førend vinifikationen.

Gæringen sker på rustfrie ståltanke over 25 dage på de hele klaser og lagres derefter 30 måneder i ståltanke … helt uden lagring på egefade, men er efter aftapning på flaske uden filtrering lagret yderligere 6 måneder inden frigivelse.

Lagringen alene på stål kan næsten ses i glasset … langt lysere end forventet af en Rhône vin, men har i næsen klart nogle af de klassiske og skønne dyder som mejeri, mælkesyrer, yoghurt samt en ældre, moden, lys og syrlig frugt, kirsebær, tranebær og let peber.

Smagen er nærmest parfumeret, igen ganske lys i frugten, tør, godt med tanniner, lakridspulver, peber, en provokerende lille sødme med vanilje og mælkechokolade blander sig også. Det er lys og elegant Rhône med fin syre. Den lyse side forvirrer måske, men grundlæggende gælder det, om man kan li’ den? Og det kan jeg, specielt den lyse, lette og lidt urhônske side.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 149,95 kr., men køber du 6 flasker er prisen 119 kr.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2018 Weingut Schmitges, Riesling vom Berg Feinherb, Mosel, Tyskland

2018 Weingut Schmitges, Riesling vom Berg Feinherb, Mosel, TysklandFeinherb er en ikke reguleret beskrivelse af  tørhedsgraden i en tysk vin og ligger oftest lige over halbtrocken, som har op til 18 gram restsukker pr. liter. Weingut Schmitges’ Riesling vom Berg Feinherb har 22,9 gram restsukker, men har samtidig en nærmest euforisk friskhed.

Inddelingen i tørhedsgrader skal så i øvrigt ikke forveksles med den lovgivningsmæssige opdeling af vinene i forskellige kvalitetsniveauer med Deutscher Wein – som tidligere hed Tafelwein – Landwein, Qualitätswein bestimmter Anbaugebiet og øverst Qualitätswein mit Prädikat.

I de bedste vine … Qualitätswein mit Prädikat er det så i øvrigt Oechle-graden, som bestemmer, om vinen er en Kabinett, Spätlese, Auslese, Beerenauslese, Eiswein eller Trockenbeerenauslese. Sidstnævnte er den absolut sødeste med 150-154° Oechsle.

Oechle-graden er en kvalitetsmåling af druesukkerindholdet i den ugærede most og fortæller om druernes modningsgrad samt mostens vægtfylde.  Og så varierer Oechsle-graderne varierer samtidig nogle gange fra distrikt til distrikt.

Ja, de tyske betegnelser på vinene kan være lidt af en mundfuld at få styr på, men en herlig mundfuld. Det gælder også denne Riesling vom Berg Feinherb fra Weingut Schmitges, som jeg jo har skrevet om nogle gange her på vinbloggen.

Druerne til Riesling vom Berg Feinherb kommer fra nogle af Schmitges’ højere og køligere beliggende marker, ja faktisk fra den øverste del af Erdener Treppchen og Erdener Herrenberg med en undergrund af den karakteristiske grå skifer.

Druerne er høstet med håndkraft og alt andet vil faktisk også være umuligt på de stejle skråninger. Inden gæringen hviler druerne 12 timer. Gæringen sker koldt ved 16 grader over hele 3 måneder, hvorefter vinen lagrer kort sur lie.

Uha sikke en lækker næse … som nærmest oser af Mosel. Det er modne grønne æbler samt erotisk – øh eksotisk – frugt, mango, blomsterflor, sødme og blomsterflor. Læg dertil et snert af mineraliteten, som Mosel også er så god til at formidle.

Smagen er svulstig og eksplosiv, godt med Mosel sødme, som klart står forrest i smagsbilledet, men følges op af en let grape bitterhed, en flintet mineralitet og heldigvis tilstrækkelig syre, som kan give den olierede fedme et frisk bid. Stærke og rigtige mænd kan li’ søde sager, så dette er sgu en rigtig Schwarzenegger vin, men samtidig utrolig frisk – ja næsten tør – i udtrykket. Det er sgu smuk vin, så Houlberg er glad og Arnold græder lykkelig. Klart 5 muskelrige fingre med pil op.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 129 kr., mens prisen er 99 kr., hvis du køber 3 flasker … og det dæleme billigt.

Vinanmeldelse 5/7
Vinanmeldelser

2014 Mas Bécha, Classique Muscat Rivesaltes Béa, Roussillon, Frankrig

2014 Mas Bécha, Classique Muscat Rivesaltes Béa, Roussillon, FrankrigVi sluttede smagning af vinene fra henholdsvis Languedoc og Roussillon med en rigtig klassiker indenfor områdets søde dessertvine, nemlig denne Classique Muscat Rivesaltes Béa fra Mas Bécha.

Det er den type hedvin, som franskmændene kalder Vin Doux Naturel og laves normalt på Muscat druen. Denne Classique Muscat Rivesaltes Béa er lavet på 50% Muscat Petits Grains og 50% Muscat d’Alexandrie, men ellers oplyser Charles Perez faktisk slet ikke noget om, hvordan vinen er fremstillet.

Men følger han den gængse måde for en Muscat Rivesaltes, så vinificeres vinen med kort skindkontakt før presning af druerne, hvilket efterfølges af gæring ved lav temperatur. Gæringen stoppes derefter ved tilsætning af druesprit, således vinen endnu har en god del af sine naturlige restsødme og tappes tidligt på flaske for at bevare mest mulig frisked.

Muscat Rivesaltes sælges både med og uden årgang på etiketten, men dette er altså en årgang 2014 og har dermed ligget på flaske nogle år. Den trækker en alkoholprocent på 15%.

Og sikke da en dejlig næse … masser af sødme, honning, lettere parfumeret med eksotisk frugt, ædel råd, muskat, ananas, mango, svage og svævende benzindampe, men samtidig også en vis friskhed over vinen. Smagen er også sukkersød med nødder, honning, pakket tropisk frugt, men alligevel frisk. Det smager rasende godt.

Forhandles af Strobelvin, hvor en flaske koster 199 kr..

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2017 Mas Bécha, Excellence Rouge Charles, Roussillon, Frankrig

2017 Mas Bécha, Excellence Rouge Charles, Roussillon, FrankrigVi sluttede rødvinene fra Languedoc og Roussillon med denne Excellence Rouge Charles fra Charles Perez hos Mas Bécha.

Det er i øvrigt en vin, som jeg har smagt tidligere tilbage i 2012 i en årgang 2009. Dengang var jeg pænt begejstret, men lad os se, om det også gælder i dag.

Det er igen GSM blend, men med Syrah i førersædet, da det består af 80% Syrah, 10% Grenache samt 10% Mourvèdre, som er høstet med et meget beskedent udbytte på sølle 20 hektoliter pr. hektar.

Til trods for, at det er en af husets røde topvine, så er den lavet helt uden lagring på eg. Vinen er således både vinificeret og lagret kort tid på rustfrie ståltanke, men er derudover lagret 1 år på flaske inden frigivelse.

Næsen er fed og mørk frugt, solbær, enebær, mejeri, tørret kød, beef jerky, asfalt, bagepulver, sorte oliven, modellervoks,  fed engelsk lakrids og total tæt i aromaerne. Det er tæt og mørkt.

I munden er vinen virkelig næsten tyktflydende, sort væske og det sætter sig på tønderne med fede tanniner. Det er en stor mundfuld og hvis foregående Roc Blanc er Ying, så er dette Yang. Det er tæt med et massivt bid, men det smager godt.

Forhandles af Strobelvin, hvor en flaske koster 299 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger