Tag-arkiv: Danmark

2015 Cold Hand Winery, Prunus Nigra Kirsebærvin, Jylland, Danmark

2015 Cold Hand Winery, Prunus Nigra Kirsebærvin, Jylland, DanmarkPrunus betyder kirsebær, mens Prunus Nigra er navnet på et mørkt kirsebær … en sort, der på udenbys kaldes black cherry plum. Prunus Nigra er derfor også meget passende navnet på denne kirsebærvin, som er kuren mod kommende julestress og -trængsel samt svaret på, hvad du skal drikke til din risalamande. Fuck portvinen.

Og ja … denne Prunus Nigra Kirsebærvin kommer fra det lokale Cold Hand Winery, der ligger lige udenfor Randers. Og ja … det er for dårligt, at jeg ikke har fået besøgt dette spændende frugtvineri, som endda netop har indviet et helt nyt vineri efter en aktieemission, hvor interesserede godtfolk kunne blive medejere.

Jeg skrev sidst om Cold Hand Winery, da jeg smagte deres Crispa Boblende Stikkelsbær, men historien om stedet er bestemt værd at gentage, for det er sgu en lille dansk succeshistorie … og de er værd at fremhæve.

Cold Hand Winery er et arbejdende værksted, hvor der eksperimenterer for at finde præcis de toner og noter, som kan blive basis for verdens bedste frugtvin. Æbler, pærer, kirsebær, solbær, ribs, rabarber, stikkelsbær, kvæde, jordbær, hindbær, blommer og hyldeblomster laves der vine på.

Grundsubstansen i alle produkterne fra Cold Hand Winery er en æblevin, som netop giver de kolde hænder. Straks efter høst presses frugterne og derefter fryser mosten. Herefter optøs isblokkene stille og roligt, og da frugtsukkeret ikke kan fryse, er det koncentreret sødme, syre og aroma, der tappes først. Tilbage bliver iskrystallerne, som smides ud.

På nuværende tidspunkt har Cold Hand Winery sendt 37 frugtvine på markedet. Alle flasker er blevet solgt, og de fleste er blevet overordentligt godt modtaget af både vinanmeldere, restauranter og forbrugere.

Hvor er det fedt med en dansk succes på vinfronten … og så lokalt i Randers. Cold Hand Winery har fået overskrifter som fx danskernes vin – et frugteventyr, ædle dråber af frugt og bær og en drik til det nordiske køkken, blot for at nævne nogle få. De seneste tre år har vinene fra det lille danske vinhus i alt modtaget 33 medaljer, hvoraf de ni var af guld!

Medaljerne viser, at potentialet er til stede, og at kursen mod verdensklasse i høj grad er sat.

Her er det husets kirsebærvin i seneste årgang 2015, som jeg har smagt … meget passende med julehøjtiden for døren. Det er en dessertvin, som er lavet på danske sorte kirsebær af Stevnsbær-typen. Stevnsbær er et lille og mørkt surkirsebær. Kødet er mørkerødt og fast og har et højt syreindhold.

Bærret er kendt for at være af den bedste kvalitet, og egnet sig til at sylte, lave most eller kirsebærvin af. Frugtforskerne – ja, sådanne nogle findes der tilsyneladende – kalder bærret for nordens drue og Stevnsbærret er da berømt over det meste af kloden og er plantet flere steder i Europa. Bærret indeholder dobbelt så meget sukker som søde kirsebær, tonsvis af dybe kirsebær-aromaer, en utrolig syre og masser af tanniner.

Hos Cold Hand Winery laver de deres Prunus Nigra som en forstærket vin efter portvins-forbillede. Vinen bliver bl.a. også fadlagret på barriques i et år. Den trækker 18% alkohol og kommer – som mange af vineriet andre frugtvine – i en sød, lille 0,5 liter flaske.

Og hold nu op for en aroma, som denne lille atombombe af en dessertvin kan levere … ren kirsebær på epo med mintpastiller. Det er virkelig dyb, mørk og intens kirsebær med noget mint eller mentol, som virkelig pirrer næseborene. Der fornemmes også klart en nærmest eliksiragtig sødme i vinen.

Det kan også smages … for Cold Hand Winerys Prunus Nigra Kirsebærvin har nærmest en sirupsagtig intensitet med modne, måske endda syltede kirsebær, igen lidt mint og herlig sødme. Det virker som om, at kirsebærrene nærmest er gærede … men det er de vel egentlig også. Den skal jeg bestemt ha’ juleaften til min risalamande. Et sødt kys af bedste danske skuffe.

Forhandles bl.a. af Vinspecialisten, hvor prisen er 280 kr.

Rating 5,5/7  

2014 Langå Søgård, Orion, Jylland, Danmark

2014 Langå Søgård, Orion, Jylland, DanmarkOrion er – udover et stort og klart stjernebillede på den nordlige himmelkugle, et bo- og rehabiliteringscenter, et billigt hotel i den græske by Rethymnon, en erotisk shop samt en spejdergruppe og sikkert mange flere ting – også en grøn druesort … ja faktisk den mest plantede grønne drue i Danmark. Den er meget modstandsdygtig overfor sygdomme og giver syrlige og aromatiske vine.

Her har vil netop en dansk vin på Orion og fra Langå Søgård, som jeg besøgte igen for et par uger siden. Og dermed er jeg – ifølge ejeren – en fast besøgende slash stamkunde … de fleste overlever nemlig ikke det første besøg. Det var nu sagt med et glimt i øjet, for vingården – som alene drives på hobbybasis – er faktisk begyndt at lave ganske udmærkede vine.

langaa-01
Vinstokke på den stejle lille bakke

Du kan læse mere om Langå Søgård i mit blogindlæg Besøg på dansk vingård … Langå Søgård fra september 2014.

Som sidst fik vi en rundtur i markerne og derefter så vi produktionlokalerne og hørte lidt om produktionen. Vi smagte også 3 forskellige rosévine … som Langå Søgård er specielt præmierede for. Det var deres Rotling, almindelige Rosé samt deres Sweet Rosé, alle lavet på Rondo druen.

langaa-06
Her Sweet Rosé, almindelig Rosé og Rötling

Men jeg har nu ikke smagsnoter fra de vine. Jeg fik dog denne Orion hvidvin med hjem … og dermed var jeg ifølge ejeren Flemming én af de heldige. De uheldige fik en rødvin med hjem … igen sagt med hans sædvanlige godmodige glimt i øjet. Vi smagte nemlig også én af de røde og der er kvaliteten også langsomt på vej op.

langaa-07
Nogle af gårdens mange diplomer

Nå, men denne hvide Orion skulle hele den pukkelryggede familie selvfølgelig lige smage sidste weekend. Vinen er lavet med druer med den lille sydøstvendte skråning ved Langå Sø, er håndsorteret, presset og derefter gæret på ståltank. Efterfølgende er vinen lagret omkring 3 måneder inden tapning på flaske.

Duftmæssigt lidt en sjov størrelse. Der er lidt astronaut is, viskelæder, marzipan, modellervoks, hyben … god friskhed med nogle udefinerbare lyse bær, meget tæt i næsen og nærmest som om, at den er lidt lukket i udtrykket.

Smagen er meget sprød med grønne elementer, krydret og aromatisk. Jeg kan ikke sige hvilke krydderier, som er i vinen, men den smager faktisk ganske fint. Nogle i familien gættede på, at vinen var fransk … men så langt vil jeg nu ikke gå.

Kan ikke købes, da vingården alene drives på hobbybasis.

Rating 3/7 

langaa-04
Hobbithulen … a.k.a. en lille vinkælder

langaa-03
Rondo druerne er ved at være modne til høst

langaa-05Et eksemplar af alle de producerede vine

2015 Agerbo Vingaard, Solaris, Sjælland, Danmark

2015 Agerbo Vingaard, Solaris, Sjælland, DanmarkSå er vi der igen … hos den gæve danske vinbonde Frank Buch, som fra hans lille – men seriøse – hobby vinbrug laver vin på Solaris druen … her seneste årgang 2015.

Frank mit der ganzen familie holder til ved Sejerøbugten, tæt på den lille stationsby Hørve i den sydligste del af Odsherred, 4 km nord for Svinninge, 20 km vest for Holbæk og 4 km syd for Fårevejle i Odsherred Kommune. Vinbruget er grundlagt i 2013, hvor Frank plantede 800 vinstokke med Solaris. Dette er dog i 2014/15 suppleret med yderligere 400 vinstokke med den røde druesort Cabernet Cantor, som man i 2017/18 forventer begynder at give druer, som kan bruges til vinproduktion.

Min vinbuddy Jesper er i familie med den hørvesiske vinbonde (eller hvad man kalder godtfolk fra Hørve), og Jesper med følge – det er fruen og børnene – var sidste år i Hørve for at hjælpe Frank med høsten.

Dengang havde han Franks Solaris årgang 2014 med hjem og den smagte jeg en dag ovre ved Jesper … og skrev selvfølgelig også om den her på bloggen. Spændende vin med potentiale … tror jeg skrev noget om, at det var godt forsøg … og at dansk vin er bestemt på vej.

Her er den altså 2015’eren, hvoraf en lille andel af druerne således er høstet af Jesper. Og man må sige, at Frank fandeme har taget … ikke bare et … men satans mange skridt i den gode retning og virkelig fået udviklet hans lille hobbyvin.

Vinen kommer i en lang, slank flaske … klar glas og nu med etiket, hvor navnet Agerbo også står vikingestolt med runer. Sådan … og et indhold, som har en lys, bleg farve med et svagt grønligt skær, som dermed passer perfekt til os blege danskere. Vinen er tappet på Vineriet ved Vejrhøj Vingård

agerbo-vingaard-ii
Her lige et fedt foto taget fra Franks hjemmeside … håber det er ok

I næsen er vinen klart mere fokuseret end 2014’eren … ingen krudt og samtidig også med langt flere nuancer. Næsen er nærmest som en efterårsmorgen … frisk, ung, grøn og med lidt hyld, hø og græseng. Virker spændstig, frugtrig og med tydelig syre.

Smagsmæssigt er der fortsat denne lidt spændende olierede fornemmelse … som giver vinen en slags fylde, selvom vinen er frisk, frejdig, grøn og sprød. I starten fornemmes først lidt sødme, som dog hurtigt overtages af en stram syre. Ganske habil vin … og virkelig flot, flot udvikling fra 2014’eren. Thumbs Up.

Vinen kan købes på vingården, pris 185 kr.

Rating 4,5/7 half_thumb

2013 Cold Hand Winery, Crispa Boblende Stikkelsbær, Jylland, Danmark

2013 Cold Hand Winery, Crispa Boblende Stikkelsbær, Jylland, DanmarkLidt udenfor min by sker der noget rigtigt spændende. Det startede for lidt over 4 år siden som en skør idé om at forvandle de bedste danske æbler til dessertvin i verdensklasse, men i dag er idéen blevet en succes, som bare breder sig. Vi snakker nemlig om Cold Hand Winery.

Vores vinaften startede frækt på dansk grund, nemlig med en mousserende vin fra det lokale Cold Hand Winery, lavet på stikkelsbær … den gamle, glemte frugt, som jo ellers smager fantastisk som grøn stikkelsbærgrød og kan laves til kompot. Her hedder vinen Crispa Boblende Stikkelsbær.

Cold Hand Winery er et arbejdende værksted, hvor der eksperimenterer for at finde præcis de toner og noter, som kan blive basis for verdens bedste frugtvin. Æbler, pærer, kirsebær, solbær, ribs, rabarber, stikkelsbær, kvæde, jordbær, hindbær, blommer og hyldeblomster laves der vine på.

Grundsubstansen i alle produkterne fra Cold Hand Winery er en æblevin, som netop giver de kolde hænder. Straks efter høst presses frugterne og derefter fryser mosten. Herefter optøs isblokkene stille og roligt, og da frugtsukkeret ikke kan fryse, er det koncentreret sødme, syre og aroma, der tappes først. Tilbage bliver iskrystallerne, som smides ud.

På nuværende tidspunkt har Cold Hand Winery sendt 37 frugtvine på markedet. Alle flasker er blevet solgt, og de fleste er blevet overordentligt godt modtaget af både vinanmeldere, restauranter og forbrugere. Det er blevet så stor succes, at firma netop har gennemført en aktieemission for at finde investorer, således der kan bygges et nyt og større vineri. Sådan.

Hvor er det fedt med en dansk succes på vinfronten … og så lokalt i Randers. Cold Hand Winery har fået overskrifter som fx danskernes vin – et frugteventyr, ædle dråber af frugt og bær og en drik til det nordiske køkken, blot for at nævne nogle få. De seneste tre år har vinene fra det lille danske vinhus i alt modtaget 33 medaljer, hvoraf de ni var af guld!

Medaljerne viser, at potentialet er til stede, og at kursen mod verdensklasse i høj grad er sat.

Denne Crispa Boblende Stikkelsbær er lavet på stikkelsbær af sorten Invicta fra avler Hans-Christian Iskov på Sydlangeland. Stikkelsbærrene blev knust og chaptaliseret med økologisk rørsukker og gærede derefter til en tør grundvin. Denne vin blev blendet med en æblevin, for at få syren ned. Så er vinen flaskegæret i 4 måneder, anbragt i champagnereoler og håndvendt. Efter 20 dage i reolerne blev flaskehalsene frosset og vinen degorgieret. Vinen er tilført en transportlikør med 20 gram sukker pr. liter.

I glasset en sådan meget mørkegul farve … allerede der er vinen lidt anderledes. Dufter lidt som en biodynamisk vin var min første tanke … ganske animalsk af asparges, røget hø, grønt … stikkelsbær og meget sjov samt anderledes duft. Smagen er meget sådan læskende, har små tittebitte og tætte bobler med en vis syrlighed og mineraler. Der er lidt hyld og lime i smagen … er da lidt en charmetrold.

Virkelig god idé og helt perfekt på terrassen i det varme vejr.

Hvem medbragt vinen: Jan

Forhandles flere steder, bl.a. Cold Hand Winery. Prisen er 185 kr., men er dog udsolgt fra producenten. Sådan.

Rating 4,5/7

2014 Agerbo Vingaard, Solaris, Sjælland, Danmark

2014 Agerbo Vingaard, Solaris, Sjælland, DanmarkTæt på den lille stationsby Hørve i den sydligste del af Odsherred, 4 km nord for Svinninge, 20 km vest for Holbæk og 4 km syd for Fårevejle i Odsherred Kommune er der dukket endnu et dansk vinbrug op, nemlig Agerbo Vingaard. Det er et lille hobbybrug, som drives af Frank Buch og familie. De grundlagde vinbruget i 2012 med omkring 1.000 stokke, hovedsageligt Solaris.

Og så er Buchs i familie med min vinbuddy Jesper, som – for ikke så lang tid siden – var i Hørve for at hjælpe med høsten 2015. Og han havde selvfølgelig en flaske af gårdens vin med hjem, en Solaris fra sidste års høst. Den skulle vi selvfølgelig lige smage til en omgang julehygge hos Jan, som havde fundet lidt spændende vine frem.

Der er ingen etikette på vinen endnu … bare ren Solaris på flaske. Herligt.

Solaris er – udover en Science Fiction film med George Clooney i hovedrollen, et styresystem til computere i UNIX-familien samt navnet på en række campingpladser i det sydlige – en hvidvinsdrue, som spås store fremtidsmuligheder i Danmark.

Solaris er fremavlet i 1975 på Staatliches Weinbauinstitut Freiburg i Tyskland og er bl.a. klonet fra Merzling, som jo er en tysk hvidvinsdrue, som indeholder Riesling og Ruländer (Pinot Gris). Druen modner tidligt og har en god modstandsdygtighed mod svampeangreb og frost. Vinene fra Solaris er normalt frugtige og parfumerede og har et middelhøjt syreindhold. I det danske, kølige klima giver druen vine, der egner sig fint til fisk, skaldyr og kylling.

Lad os smage på Franks lille Solaris vin … som i næsen byder på lidt fersken, lidt krudt … og ja en smule parfumeret, men ellers lidt neutral. I munden er vinen nærmest lidt olieret og har ellers parfume, et grønt syrligt bid og lidt beske noter. Fin livlig syre og sjovt med den lidt olierede fedme i vinen. Hurra for et godt forsøg … dansk vin er bestemt på vej.

Frank sælger vistnok vinen fra gården til 220 kr.

Rating 3,5/7 

2014 Bernt Nielsen, La Petite Colline Leon Millot, Jylland, Danmark

Da den danske vinhøst anno 2015 ser ud til at mislykkes … så er der jo ekstra god grund til at hylde det danske vinår 2014, som endda overgik 2013 i både kvalitet og kvantitet. Og til ugens bestyrelsesmøde smagte vi netop en dansk vin fra årgang 2014 … nemlig Bernt Nielsens egen Leon-Millot.

Det er en vin, som jeg tidligere har smagt og skrevet om her på bloggen … blot i årgang 2013.

Bernt er den venligste mand, du kan finde, bestyrelsesmedlem i Randers Vinlaugh, ex-læge, ex-maratonløber, efterlønner, Bordeauxfil og herudover også vinbonde i beskedent omfang. I hele hans have på en lille bakke i Albæk udenfor Randers dyrker Bernt nemlig både Leon Millot, Rondo, Solaris og nogle af de andre “danske” druer.

Det er også hos Bernt, at jeg tidligere har været til Mouton Rothschild smagning. Bernt arbejder endda i øjeblikket på en bog om Mouton Rothschild, for – som Bernt siger – en sådan bog findes faktisk ikke i dag.

På den sirligt håndskrevne dogme-etikette står Bernt B. Nielsen, Leon-Millot og 2014. Bernt har aldrig lavet etiketter til vinene. Som Bernt siger, så skal han jo bare selv se, hvad flaskerne indeholder.

Druen Leon-Millot er en Merlot hybrid skabt i slutningen af 1800-tallet af franskmanden E. Kuhlmann i Alsace. Druen blev skabt i en periode, hvor vinrodlusen havde lagt store dele af de europæiske vinarealer øde, og hvor man herefter energisk søgte at fremavle sorter med så stærke indslag af amerikanske vinarter, at de var immune over for rodlusens angreb. Leon Millot blev hos Kuhlmann benævnt 194-2.

Leon Millot er en interspecifik sort – med hele tre vinarter i sin genetiske arvemasse: V. Riparia, V. Rupestris og V. Vinifera. I 1882 krydsede Millardet i Bordeaux de to amerikanske arter V. Riparia og V. Rupestris, og det kom der sorten Millardet et de Grasset 101-14 ud af. Kuhlmann krydsede Millardet et de Grasset med vinifera-sorten Goldrisling … og resultatet af dette arbejde blev Leon Millot.

Druen er i dag blandt de mest udbredte i Danmark, men ses også i andre kølige vinlande som østkysten af USA, Canada, England og Schweiz. Og jeg har faktisk en enkelt vinstok på Leon Millot stående ved min terrasse, og bidrager på denne måde til den vide udbredelse.

Bernt lavede vinen på ren Leon-Millot første gang i 2013 … og dengang blev det til en samlet produktion på 5 flasker. Her i årgang 2014 er det blevet til hele 9 flasker. Den er laget på eg … eller rettere sagt med egespåner.

I næsen et lidt støvet udtryk, røde bær, en grøn note … sådan lidt urtet og med anis, lidt våd indelukket og en duft af jul? Smagsmæssigt godt med frugt, frisk og livlig syre, syrlige røde bolsjer og lidt bitterhed i eftersmagen. I forhold til danske vine i øvrigt, så er det fremragende arbejde fra den lille vinbonde fra Albæk. Vi har hjertet med og hoster op med 3,5 … en spids bedre end 2013’eren.

Eksklusiv vin, som ikke sælges ;o)

Vinanmeldelse 3,5/7 

2013 Hedegårdens Vinavl, Portvin nr. 30X Leon Millot & Regent, Jylland, Danmark

I det lille danske raid … el tour danés blev rosinen i pølse-enden noget så eksotisk som en dansk portvin, nemlig Hedegårdens Vinavls Portvin nr. 30X Leon Millot & Regent, men da vinen jo ikke kommer fra Douro regionen i det nordlige Portugal, så er betegnelsen portvin selvfølgelig lidt af en tilsnigelse.

Vi er i stedet i regionen Jylland i den hjemmelige andedam. Vor værtslige vinbonde fortalte, at Danmark nu faktisk officielt er blevet opdelt i 4 vinområder aka. distrikter, og at hele Jylland er ét af disse. Jamen, så kan man jo snakke om AOC Jylland … eller måske DOCG Jylland vine?

Og så er det store spørgsmål selvfølgelig også … er denne portvin en Ruby eller Tawny? For Vintage er det jo helt klart, nemlig årgang 2013. Nej, Simon kalder det nu også portvin i anførelsestegn, og siger at det alt godt fra gården, let fadlagret.

På etiketten står der også, at den er lavet på druerne Leon Millot og Regent, og at den er til nydelse i godt selskab. Og portvin smager den nu heller ikke helt af. Men som dessertvin … absolut et fint bud på en lidt anderledes oplevelse.

I næsen er der nærmest intense blomsterpollen, porse, rugbrød, lakrids og stjerneanis, appelsin, lærkeskud, gran, harpiks i skøn forening, og dufter ikke som noget, du har fået før. I munden er vinen sød og har godt med power … nærmest som en sød brændevin, likør og således ganske sød og indbydende.

På vingården koster denne portvin på 35 cl 185 kr.

Rating 3/7 

2014 Hedegårdens Vinavl, Bonde Bordvin Regent, Jylland, Danmark

Byggesjakket må ha’ haft én af deres bedre dage … opført sig nogenlunde anstændigt, ædruelige og nærmest behagelige, men nu var det jo også et emne, som interesserede os. Det kunne vores vinbondevært tilsyneladende mærke, så han synes også, at vi skulle smage hans topvin, som ellers ikke var på smageprogrammet.

Hedegårdens Vinavls topvin er denne Bonde Bordvin Regent, som koster lidt mere end de øvrige røde, men i øvrigt synes lavet på samme måde, dvs. lagret 4 måneder på egefade. Det er en vin, som Simon er begyndt at lave lidt senere og virkede ganske stolt over.

Nu havde Simon sørget for, at både vinene på Bolero/Rondo samt Rondo/Leon Millot var åbnet, luftet og dekanteret et par timer inden vort besøg … men det var så ikke tilfældet med denne Regent. Den var måske derfor også en smule mere utilgængelig, men herom senere.

Lad os først kigge nærmere på Regent druen, som er en ret ny druesort, der er fremavlet på instituttet for vindyrkning i Geilweilerhof i Tyskland og frigivet til salg i 1989. Der er tale om en interspecifik sort, hvis forældre er hybriden Chambourcin og en krydsning mellem viniferasorterne Silvaner og Müller-Thurgau.

I EU-landene kunne vin lavet af Regent de første år kun få den laveste kvalitetsbetegnelse – således alene Tafelwein i Tyskland – fordi sorten er en hybrid. Men i dag er Regent inden for EU godkendt som en sort, man kan bruge til fremstilling af kvalitetsvine på linje med andre vinifera-sorter.

Og i næsen var den også langt mere grøn og utilnærmelig i udtrykket. Der er lidt grene, brændestak, stikkelsbær og solbær i underlig kombo samt nærmest lidt hård eg. I munden er vinen mere elegant, stringent og let med godt frisk frugt … hvorfor jeg til fulde forstår, at Simon kalder denne for topvinen.

Den manglende luft/iltning gjorde dog også smagen en anelse for stram og syren alt for dominerende. Tanninerne godt stramme og klæbede nærmest til fortænderne. Det havde selvfølgelig været sjovt, hvis vinen havde været åbnet på samme tid som de øvrige … men sådan er livet jo engang imellem. Måske man blot skulle besøge vingården igen – det kan klart anbefales.

Denne vin koster 275 kr. på vingården.

Rating 3/7 

2014 Hedegårdens Vinavl, Bonde Bordvin Rondo & Leon Millot, Jylland, Danmark

Og vi fortsætter i samme plovfuge … blot med vinbonden Simons Bonde Bordvin på Rondo & Leon Millot … et mere klassisk blend i Danmark, og umiddelbart også den bedste af de røde vine fra Hedegårdens Vinavl. Og det er tilsyneladende to druer, som klæder hinanden ganske pænt.

Rondo stammer oprindeligt fra Tjekkoslovakiet, som en krydsning lavet af professor Kraus i 1964. Han havde imidlertid ikke plads nok til at udvikle den nærmere, hvorfor han sendte nogle frø fra krydsningen til Geisenheim. Her blev den så videreudviklet af professor Helmut Becker og en af frøene blev til Rondo. Rondo er i dag den mest dyrkede rødvinsdrue herhjemme.

Og lige efter kommer Leon Millot, som også er en hybrid skabt i slutningen af 1800-tallet af franskmanden E. Kuhlmann i Alsace ved at krydse Millardet et Grasset, som selv er en hybrid, med sorten Goldriesling. Det skete kort efter, at vinrodlusen havde lagt store dele af de europæiske vinarealer øde, hvorfor man herefter energisk søgte at fremavle mere robuste sorter. Sorten blev hos Kuhlmann benævnt 194-2.

Og jeg har faktisk en enkelt vinstok på Leon Millot stående ved min terrasse, og bidrager på denne måde til den vide udbredelse.

Og her har vi altså Rondo & Leon Millot i skøn forening, og lavet på fuldstændig samme vis som forrige vin, dvs. lagret 4 måneder på eg, og bør som søsteren åbnes og dekanteres 2 timer før nydelse.

I glasset fortsat en ganske mørk vin … men langt mere klassisk i duften. Det er lidt solbær, blåbær, lidt rustik, en smule kantet måske og en kende neutral i aromaen. Til gengæld er vinen langt mere blød og langt mere sammenhængende end forrige vin. Der er knap så meget syre … mindre syrlig, mere fylde sammen med fin fylde for en dansk vin … og en smule peber.

På vingården koster vinen 200 kr., hvilket er ganske okay for denne lille danske bandit.

Rating 3,5/7   

2014 Hedegårdens Vinavl, Bonde Bordvin Bolero & Rondo, Jylland, Danmark

Nogle af os husker måske scenen mellem Dudley Moore og Bo Derek i komedien 10 fra 1979 … hvor den ultra-sexede Jenny Hanley med cornrows & perler i håret forfører den elskovssyge, overgangsalderramte og lidt kiksede George Webber til musikken af Ravels Boléro.

Jeg gør … og det betyder også, at når jeg hører navnet Bolero, så tænker jeg ikke på hverken en kort trøje eller en ukendt druesort, men netop på den sjove og dengang vovede scene … og den underskønne Bo Derek, som vel også fik sit gennembrud i netop denne film.

Men nu har vi imidlertid fat i noget mere håndfast, nemlig en dansk flaske vin lavet netop druesorten Bolero og den mere kendte Rondo. Og igen fra vinbonden Simon fra Hedegårdens Vinavl ved Skødstrup nord for Århus.

Bolero er en forholdsvis ny drue under det danske himmelstrøg. Det er også i det hele taget en relativ ny rødvinsdrue frembragt på forskningsinstitut Giesenheim i Tyskland ved krydsning af Rotberger, Reichensteiner og Chancellor … alle også relativt ukendte druer.

Rotberger er således opstået i 1928, da Heinrich Birk på netop Geisenheim krydsede druerne Trollinger og Riesling. Den skal i øvrigt ikke forveksles med druen Rotburger, som også er kendt under navnet Zweigelt og oftest findes i Østrig. Den anvendes oftest til rosé- og mousserende vine.

Reichensteiner er opstået i 1939 og er en krydsning mellem Müller-Thurgau, Madeleine Angevine og Calabreser Froehlich … og er ganske udbredt i England af alle steder. Og endelig er Chancellor også en slags hybrid, opfundet af Albert Seibel omkring år 1860 … og den kaldes i øvrigt også Seibel 7053.

Med andre ord … så er Bolero en værre krydsning fra krydsninger. Men druen giver en mørk og fyldig vin med god frugtsmag, og så siges den at være mere hårdfør, frost og sygdomsresistent end selv Rondo, hvorfor nogle danske vinbønder er begyndt at sætte deres lid til Bolero druen. Bolero giver samtidig et stort udbytte, som kan hænge indtil efterårsfrost. Klaserne er store og løse, hvorfor de er meget sunde og lette at håndtere.

Og denne krydsning af en druer er her blandet med Rondo, blandingsforholdet kender jeg dog ikke. Vinen har lagret på fad i 4 måneder, og vinbonden Simon anbefaler, at vinen åbnes og dekanteres 2 timer før nydelse.

I glasset en ganske mørk vin med et nærmest lilla skør i kanten. Næsen er lidt markant med en slags “vådsødme”, lidt nelliker, mørk chokolade, syrlige boysenbær samt lidt kant og et lille skarpt hjørne. I munden er der blåbær, godt med syre … lidt kantet og stram, men ganske fine tanniner, som mærkes på fortænderne og det er ganske fint.

Pris på vingården er 200 kr. for denne vin.

Rating 3/7