Jeg er egentlig selv en 1-2-3 åben og drik Kind Of Guy og grundlæggende imod alt for mange gadgets, når jeg skal drikke vin. Men nu har Houlberg sgu alligevel investeret i en Coravin.
Jeg har selvfølgelig læst om Coravin, set den brugt mange gange på vinbarer samt hos vinproducenter og selvfølgelig også løbende fulgt de gode tests, som både Vinkreutzer og Rolf på Vinexpressen har lavet med Coravin.
Men jeg har aldrig selv haft lyst til at anskaffe et sådant monstrum for at stoppe mine vinflasker med gas, selvom både Frederik og Rolf begge var været meget positive. Eller måske har jeg bare ikke lige haft behov for det.
Men nu er behovet der. Jeg får rigtig mange vine til anmeldelse fra en masse søde og gode vinimportører, og antallet af vine til test har de seneste år været stigende. Og med et øget pres på test, hvoraf mange måske også haster, så skal der åbnes en del vine.
Der kan Houlberg og Houlbergs lever slet ikke følge med, og som jyde nægter jeg simpelthen at hælde gode vine ud, når der er smagt et enkelt glas. Det har min gode nabo Henry indtil nu været begunstiget af, men selv Henry har et limit … tror jeg nok.
Derfor har jeg så nu punget ud til en Coravin 2, så jeg kan teste flere vine uden at skulle åbne hele flasker. Så kan jeg nyde flaskerne på et senere tidspunkt, og det synes jeg selv, giver vildt god mening.
Samtidig giver det jo basis for en virkelig grundig test af Coravin, idet jeg med tiden vil ha’ rigtig mange flasker vin, hvor jeg har nuppet et enkelt glas fra ved med min anmeldelse.
Så kan jeg i fremtiden åbne de Coravin gassede flasker helt og så teste vinene op mod mine tidligere anmeldelser af vinene. Jeg vil så her på Houlbergs Vinblog komme med mine vurderinger af, hvordan Coravin har påvirket vinen i forhold til oplevelsen første gang.
Jeg skal blot være en smule struktureret og sætte en lille dato-mærkat på hver vin, når jeg har anvendt Coravin. En stor udvidet Coravin test. Det kan selv jeg vist finde ud af.
For dem, som ikke kender Coravin, så er den kaldt; den største revolution i vinbranchen siden korkproppen, men det er nok at tage munden for fuld.
Coravin er skabt af Greg Lambrecht, der i 1998 øjnede muligheden for at skabe et system hvormed man kunne skænke vin fra flaske uden at fjerne proppen og samtidig uden at kvaliteten af den tilbageværende vin blev berørt af tyveriet.
Det er altså et værktøj, hvor du stikker en lang nål gennem korkproppen på vinen og presser en neutral gasart kaldet argon i flasken. Derved kan man skænke samme mængde vin, som man tilfører af gas. Teorien er at den neutrale gas lægger et beskyttende ovenpå vinen og man derved kan tappe af vinen over en længere periode, uden at vinen bliver oxideret og dermed dårlig.
Min test af Coravin bliver lidt anderledes end de to test foretaget af Vinkreutzer og Vinexpressen ved, at jeg tester endnu flere vine og efter helt tilfældige perioder. Nogle vine vil måske blive åbnet få måneder efter første prik med Coravin og andre vil ligge i flere år, inden de åbnes.
Nu får vi så at se, om den flittige vinblogger også bliver fan af Coravin … behovet er der i hvert fald. Og den er i hvert fald meget nem at anvende, så jeg er allerede kommet flyvende fra start.
Jeg skal nok vende frygtelig tilbage med et nyt blogindlæg – part 2 – om nogle måneder, når jeg for anden gang har smagt en røvfuld vine, hvor Coravin er anvendt. Stay in tune for mere.
Nu smager vi igen en vin fra det sydafrikanske vinhus Neethlingshof, som vi to gange tidligere er stødt på her på Houlbergs Vinblog. Denne gang er det med husets Sauvignon Blanc.
På den fabelagtige restaurant Le Case della Saracca i Monforte d’Alba bestilte jeg mer’ Nebbiolo saft … og det blev denne Nebbiolo Perbacco fra vinhuset Vietti.
Smagningen med Fabio Fantino hos Conterno Fantino sluttede med lidt af en specialitet, nemlig vinen Barolo Chinato … en almindelig Barolo, som efter endt fermentering bliver suppleret med tilsætning af blomster, krydderier, sukker og alkohol.
Fabio Fantino mente, at jeg også skulle smage hans Langhe Rosso Monprà … en lidt sjov vin, som er lavet på halv Barbera og halv Nebbiolo.
Den sidste rigtige Barolo hos Conterno Fantino blev denne Barolo Mosconi Vigna Ped … altså med druer fra Mosconi marken, der ligger syd for Ginestra.
Mer’ Conterno Fantino Barolo i glasset og nu Barolo Ginestra Vigna Sorì Ginestra … altså lavet med druer fra marken Ginestra, hvor vinstokkene gennemsnitlig er 40 år gamle og de ældste plantet i 1969.
Derefter serverede Fabio Fantino deres 3 Barolo’er for den tilfredse vinblogger og det første glas var af denne Barolo Castelletto Vigna Pressenda.
Så kom der Nebbiolo i glasset og vi startede selvfølgelig med Conterno Fantinos Langhe Nebbiolo Ginestrino i årgang 2017. Men jeg smagte også en fadprøve af 2018 årgangen, som Fabio skulle flaske i løbet af de næste par uger.
Jeg skulle selvfølgelig også smage Conterno Fantinos Barbera vin, som de kalder Barbera d’Alba Vignota. Jeg smagte vinen i en årgang 2017.