2011 Champagne Deutz, Blanc de Blancs, Champagne, Frankrig

2011 Champagne Deutz, Blanc de Blancs, Champagne, FrankrigEn af raketterne nytårsaften var denne vintage 2011 Blanc de Blancs fra champagnehuset Champagne Deutz i byen Aÿ i det franske bobleområde.

Jeg skrev sidst om champagnehuset tilbage i september, hvor jeg smagte deres 2010 Hommage à William Deutz Parcelles d’Aÿ Blanc de Noir … så i det blogindlæg kan I læse mere om hele historien bag Deutz.

Champagne Deutz Blanc de Blancs er en af husets prestigechampagner. Druerne kommer udelukkende fra marker ved de tre byer Le Mesnil sur Oger, der er beliggende i kommunen Montage de Reims, samt Avize og Le Mesnil sur Oger, der ligger i Côtes des Blanc.

Det er jo selvfølgelig 100% Chardonnay, hvor vinen først er lavet i rustfrie ståltankle. Derefter er vinen filtreret og så lagret i kælderen til andengæringen 5-6 år inden degorgering og frigivelse til salg.

Sikke en lækker aroma … klart masser af hasselnødder, toast, gærede nedfaldsæbler, ferskner, lemon, hvide blomster samt en håndfuld mineraler. Det dufter skarp, dybt og intenst.

Boblerne er meget intense i munden, små, fine og kommer i en uendelig strøm, som en uslukkelig kilde. Der er grape, bitterhed, citroner, gul frugt, gul æbler, pærer, fersken … vildt god balance og jeg synes faktisk, at denne er et hak bedre end den dyrere 2010 Hommage à William Deutz Parcelles d’Aÿ Blanc. Vi balancerer således lige mellem 5,5 og 6 nytårsglade fingre.

Forhandles af H.J. Hansen Vin / Vinspecialisten, hvor en flaske koster 730 kr.

Vinanmeldelse 6/7

2011 La Pèira en Damaisèla, La Pèira Rouge, Languedoc, Frankrig

2011 La Pèira en Damaisèla, La Pèira Rouge, Languedoc, FrankrigDen røde La Pèira fra vinhuset La Pèira en Damaisèla er en vin, der i en blindsmagningen på restaurant Het Pomphuis i Antwerpen slog flere top Bordeaux vine målt på en gennemsnitlig score af alle årgange fra 2005-2015.

Således fik La Pèira Rouge en gennemsnitlig score på 95,82 foran slotte som Château Latour, Château Margaux, Château Mouton-Rothschild og Lafite-Rothschild, men bagefter Château Haut-Brion. Og nu har jeres flittige vinblogger vinen i glasset i en årgang 2011.

La Pèira en Damaisèla ligger dybt inde i landet nordvest for Montpellier i kommunen Saint André de Sangonis under appellationen Terrasses du Larzac i Languedoc.

Det er grundlagt i 2004 af den australske komponist Rob Dougan, som bl.a. har lavet soundtracket til alle Matrix filmene. Han driver vingården sammen med hustruen Karine Ahton og vinmageren Audrey Bonnet–Koenig.

Rob er besat af vin og købte vingården med målet om at lave vine i verdensklasse. Han er nærmest besat af kvalitet og perfektionisme. Han har samlet 11.4 hektar marker med parceller på markerne Bois de Pauliau, Bellefeuille og Les Pointes, hvor der høstes med meget lave udbytte på meget beskedne 10-15 hektoliter pr. hektar.

Druerne vinificeres langsomt og uden indgriben i kælderen … en gammel, rustik stenkælder, hvor kun det bedste af det bedste aftappes. Rob arbejder med lang maceration på 40-60 dage, og vinene lagrer derefter i op mod 2 år på især 600 liters fade uden omstikning efterfulgt af ufiltereret tapning. Men vinene frigives alene, hvis kvaliteten opfylder kravene.

I de tidligere årgange – som denne 2011 – bestod blendet af 2/3-dele Syrah og 1/3-del Grenache, men de nyeste årgang har 50% Syrah, 40% Grenache og 10% Mourvedre og er så lagret på nye egefade. Denne årgang 2011 har Parker eller rettere Jeb Dunnuck fra Wine Advocate givet 96 point.

Det er duftmæssigt en fyldig, mørk og fed vin, solbær, brombær, kirsebær, marmelade, andefond, frisk engelsk lakrids, blæk, grafit, sorte oliven, læder, røget og tørret oksekød, mørk chokolade, eg, powerfuld og stærk med lidt strenge, hårde mineraler.

I smagen er der også godt med kraft, sødme, fedme, lakrids og en smule stærk alkohol, så den virker faktisk endnu meget ung, selvom kilometertælleren siger over år. Det er fyldigt, tanninerne bider en smule sammen med lidt peber og alkoholen, men det er virkelig godt skruet sammen, så balancen er ellers godkendt.

Forhandles af Atomwine, hvor en flaske i nyere årgang koster 499 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

2011 Il Marroneto, Brunello di Montalcino Il Marroneto, Toscana, Italien

2011 Il Marroneto, Brunello di Montalcino Il Marroneto, Toscana, ItalienAzienda Agricola Il Marroneto di Mori Alessandro ligger lidt stik nord for Montalcino by på den smukke adresse Madonna delle Grazie og drives selvfølgelig af Alessandro Mori, som også har lavet denne 2011 Brunello di Montalcino Il Marroneto.

Vinhuset Il Marroneto er reelt grundlagt i 1974, hvor advokaten Giuseppe Mori fra Sienna købte en lille historisk landejendom fra 1246 næsten lige udenfor Montalcinos gamle bymur. Han havde stor passion for vin, var nysgerrig af natur og besluttede sig for sjov at forsøge sig med at lave vin.

Giuseppe Moris to sønner Andrea og Alessandro fik også interesse for faderens lille projekt. Selvom de begge havde fulgt faderens spor som advokater, så tilplantede de sammen en række af husets marker med Sangiovese og søgte råd og ekspertise hos den nære ven af familien Mario Cortevesio, som er arkitekt bag nogle af Chianti områdets bedste vine.

Den første vin blev en 1980 Brunello di Montalcino, men de producerede alene sølle 1.855 flasker, men i 1982 var produktionen steget til 2.555 flasker. I dag ligger årsproduktionen på 35.000 flasker fordelt på 3 vine, heraf 2 Brunello’er og en Rosso.

Siden etableringen er Il Marroneto gået hen og blevet et rigtigt hypet kult-hus, som nu drives af den ambitiøse og karismatiske vinmager Alessandro Mori, mens hans broder Andrea fortsat karrieren som advokat.

Produktionsfilosofien er fuldstændig gammeldags og organisk. Der anvendes ingen kemi i markerne eller kælder, vinene spontangærer udelukkende, der anvendes ingen temperaturkontrollerede tanke, der anvendes kun sulfitter i uhyre begrænsede mængder ved aftapning og vinene er hverken klarede eller filtrerede.

Her smager vi husets Brunello di Montalcino Il Marroneto, deres basis Brunello lavet på 100% Sangiovese Grosso fra Il Marronetos mark nordøst for Montalcino … en mark beliggende i ca. 350-400 meters højde med en sandholdig, mineralsk og havfossilpræget jordbund.

Vinifikation sker i rustfrie ståltank, men uden temperaturregulering, men spontangæring ved 33-34 grader over 12 dage med daglige pump over, Herefter presses cap’en hårdt ned for at udtrække syre i ren form. Skindet skilles dernæst fra den fermenterede vin, hvorefter al vinen fordeles i store gamle fade.

På disse fade gennemgår vinen langsom malolaktisk gæring og modnes i 39 måneder inden sammenstikning og aftapning samt yderligere lagring 10 måneder på flaske.

Næsen byder på frisk engelsk lakrids, en smule mælkede og flæskede noter, yoghurt, svampe, champignon, lys og moden frugt, blommer, modne kirsebær, røg, røget kød, kanel, læder, blomster, salte mineraler, tør jord, mynte og timian.

Smagsmæssigt er det også en tør, tanninrig vin med en frisk, saftig og let frugt, mens syren til gengæld er forholdsvis lav med en lille sødme. Der er god struktur, god dybde, luftig lethed, mineralske elementer og virkelig smagfuld.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske i nyere årgang koster 599 kr.

Vinanmeldelse 6/7    

2017 Aux Mages, Ætheria, Californien, USA

2017 Aux Mages, Ætheria, Californien, USAOg lad os selvfølgelig også nuppe det andet projektil fra Emil Skytte Pedersen på Aux Mages … nemlig seneste årgang af hans luftbårne panserværns- og hjertegennemtrængende smukke Ætheria.

Ætheria er lavet på ren 100% Grenache fra marker i Santa Ynez Valley omkring 3 timers kørsel nord for Los Angeles. Markerne dyrkes enten økologisk eller biodynamisk og druerne er i denne årgang 2017 høstet midt under et stort tordenvejr. Man kunne selvfølgelig ha’ ventet … men når druerne er klar, så er de klar. Dedekation.

Alt i produktionen foregår med håndkraft og på gammeldags vis, og således sker høsten selvfølgelig manuelt. Der er ingen smuthuller i kælderen og Ætheria er således blevet afstilket i hånden over 28 timer, fordi det var, hvad vinen havde brug for.

I vinifikationen trampes druerne med de bare fødder og presses på en gammel fransk hydraulisk presse, da Emil mener at det er denne proces, der skaber de største vine i verden. Der er således heller ikke anvendt pumpe under vinifikationen og gæring sker spontant med druernes naturlige gærceller, filtrering foretages ikke og svovl holdes til et absolut minimum, så vidt som muligt.

Vinen er modnet på brugte fade og aftappet med lidt voks på toppen, der – som forrige – er sket håndholdt med en lille gryde over et mobilt blus, selvfølgelig med sort voks inspireret af tordenvejret ved høsten.

I glasset er der – som med 2016’eren – samme lyse, transparente teglfarve, som du slet ikke forbinder med Grenache men i stedet noget burgundisk Pinot Noir. Det fortsætter i næsen, hvor vinen er lidt støvet, lys, luftig og mælket med rabarber, halvmodne hindbær, bolsjer, syrlige drops, drikkeyoghurt, æteriske olier og en lækker lys syrlighed. Den virker umiddelbart mere tør og grøn end 2016’eren, men har fortsat en biodynamisk, landlig kant, hvilket jeg er en total sucker for … og så er alle noterne fint afstemt.

Som sidst vigter smagen sig … en rigtig blære- og pralerøv, som har en let, lys og let syrlig tilgang til livet. Det er vel nærmest som et lille burgundisk touch af himmelrige med et fint syrlig, biodynamisk tvist tilsat en læskende saftig drikkeglæde. Der er igen de lidt mælkede noter med kærnemælk, ribs, citron, sort peber og lidt krydderier, men oveni sart, fint og elegant.

Det er måske – indrømmet – også en vin, som kan skille vandene, og da jeg serverede vinen ved en lille privat smagning, så udbrød en af deltagerne; synes du virkeligt, at det smager godt? Hertil må jeg blot sige; JA FOR FANDEN … de kræsne houlbergske smagssanser elsker vitterligt denne vin med dens små fine kanter. En vinøs curveball eller et vinøs højeksplosivt hulspidsprojektil, som med gudefryd detonerer i min mundhule.

Hvor Abscition er den venlige søster, så er Ætheria klart mere  introvert, indadvendt og småsur, men når hun slår håret ud og kaster sig på dansegulvet, så bliver jeg forelsket.

Købt hos Bichel Vine, hvor en flaske koster 375 kr.

Vinanmeldelse 7/7 

2017 Aux Mages, Abscition, Californien, USA

2017 Aux Mages, Abscition, Californien, USALige siden jeg sidste år smagte Emil Skytte Pedersens 2016 Ætheria og tabte underkæben, blev betuttet, lamslået, paf og paralyseret, har jeg med samme tålmodighed som en dreng på epo en morgen før juleaften afventet et nyt udspil fra den danske vinmagers projekt Aux Mages i Californien.

Og det er kommet nu … endda som en dobbeltløbet Winchester riffel med to skud, hvor denne Abscition Pinot Noir er en ny patron i magasinet. Og som med andre højkaliber rifler til lange skudhold, så rammer Abscition plet med akkuratesse, akribi og højpræcision. Bang.

Da jeg sidste år smagte 2016 Ætheria gav jeg vinen de magiske 7 houlbergske fingre, men det – og hele historien om Emil Skytte – kan du læse mere om i det blogindlæg … og heldigvis har jeg fortsat en flaske af 2016’eren liggende.

Denne Abscition Pinot Noir er lavet med druer fra en kølig lille mark, Cebada Vineyard i Santa Ynez Valley i Californien og høstet over en måned med mange små plukninger for at få den rigtige modenhed.

Abscition er vinificeret med en blanding af hele klaser og håndafstilkede druer. Afstilkningen foregår ved håndkraft, hvor Emil beholder en stump af stilken, så vinficering sker med hele bær. Ved denne afstilkning går gæren gennem stumpen af stilken og ind i bærret uden for meget stilkkontakt.

På den måde får man det reneste resultat … og meget anderledes end ved afstilkning på maskine, hvor en del af bærrene knuses, men Emil ønsker i stedet en gæring med hele druer. Han siger selv, at denne metode giver vinen sjæl.

Efter endt fermentering er vinen lagret 18 måneder på 3 år gamle Rousseau fade i 18 måneder og så efterfølgende aftappet på flaske i hans vinkælder i Buellton blot med en knivspids svovl. Så er vinen dyppet i voks … fuldstændigt håndholdt med en lille gryde over et mobilt blus med masser af klæbrig, varm, nordisk kærlighed.

Man kan også sige, at Emil vokser med vinen !!!

Duftmæssigt en sød/syrlig hestestald, kirsebær, hindbær og blommer, klart med en sart og syrlig kant, nærmest som en fjern slægtning til tysk Spätburgunder med lækker syrlig kant, klart præg fra fadene med lidt kanel, vanilje … som tilfører lidt liflige, runde og måske endda varme fornemmelser og så alligevel langt væk fra normal amerikansk, sød og kraftig Pinot Noir.

Smagen har også denne lille fornemmelse af varme samtidig med stor frugtrigdom, saftighed og fin, sart, lys og feminin syre. Der er kirsebær, lidt sødme, kraft og saft, lakrids, en sød venlighed og samtidig også frugtrig på en lidt fed, rund og venlig måde.

Det er smuk Pinot Noir, liflig, let, saftig og rund … klart den føjelige kugle af de to projektiler fra Winchester riflen. Emil rammer her med stor, erfaren og smuk præcision, men med gummikugler, så man dør ikke, men bliver perfekt mærket … Emil, du er sgu for vild!

Købt hos Bichel Vine, hvor en flaske koster 375 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7 

2015 Vondeling Wines, Sweet Carolyn, Western Cape, Sydafrika

2015 Vondeling Wines, Sweet Carolyn, Western Cape, SydafrikaLad os da bare fortsætte med endnu en vin fra Vondeling Wines, nemlig deres søde dessertvin Sweet Carolyn … en enkeltmarksvin lavet på 100% Muscat de Frontignan.

Det er dog samme drue, som i fx Tyskland og Østrig er kendt som Gelber Muskateller, i Frankrig som Muscat Blanc à Petits Grains og i Italien som Moscato Bianco, da den anvendes i fremstillingen af Asti og Moscato d’Asti vinene. Her hos Vondeling klippes der i drueklaserne, når druerne er modne. Det gør, at druerne ikke længere kan få vand, hvorved de hænger og tørrer på vinstokkene … og samler dermed ekstra sødme og sukker.

De beskyttes undervejs af solen, som indtørrer og dermed forhindrer druerne i at blive mugne … og først efter en længere periode på vinstokkene høstes druerne og afkøles natten over inden fermentering, som sker med hele druer i åbne gæringskar.

Druerne knuses ikke inden gæringen, hvilket gør at de afgiver en sirupsagtg juice fra indersiden af skindet. Gæringen varer omkring en uge, hvorefter gæringen afsluttes inden alkoholen bliver for høj og sødmen forsvinder. Vinen lagrer derefter 11 måneder sur lie … altså med bærmen inden aftapning på flaske.

Nu er der sgu kommet skrald på frugten … en lidt djævelsk syrlig og sødlig aroma med masser af kryokoncentreret æblemost, tørret abrikos, mango, ananas samt en buket blomster. Der er nødder, mandler, vingummi og en smule vanilje. Det dufter spændende.

Smagen er dejlig sød … ikke totalt oversød, for frugten er egentlig ganske lækker med søde æbler, abrikos, mango og alligevel lidt frejdig. Det er en meget saftig lille sag, meget smagfuld og det er klart en slags sød æblemost, vild, koncentreret og tæt. Der er lidt honningsødme, men rigtig fin balance … smager virkelig godt.

Vinene fra Vondeling Wines forhandles af Wineloves.dk, men denne er ikke pt. i sortimentet, så prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 5/7 

2017 Vondeling Wines, Pinotage, Western Cape, Sydafrika

2017 Vondeling Wines, Pinotage, Western Cape, SydafrikaFra den smukke vingård Vondeling Wines i dalen ved Voor-Paardeberg i Western Cape i Sydafrika smager vi nu igen en vin … nemlig vinhuset 2017 Pinotage, her i en testflaske med i etiket i dogmestil.

Vondeling Wines holder til på en smuk ejendom i hollandsk stil med et lille kapel – St Clement’s Chapel – ved siden af gården. Vingården har en over 300 år gammel historie og blev oprindelig givet til den svenske immigrant Oloff Bergh i 1704 … og der har faktisk lige siden været produceret vin på stedet.

I dag ejes Vondeling Wines dog af de 3 unge fyre Julian Johnsen, Anthony Ward og Richard Gower, som købte vingården i 2002 og de har lagt vinproduktionen er lavet i hænderne på de to vinmagere Matthew Copeland og Emile van der Merwe.

Samlet har Vondeling 467 hektar jord, hvoraf dog alene 100 hektar er vinmarker. Det giver basis for en lang række vine, herunder altså også denne Pinotage, som jeg dog ikke kan finde nogle oplysninger om … med mindre den er lavet som husets Bowwood Pinotage.

Den er lavet med druer, som efter høsten køles ned, afstilkes og sorteres inden formenteringen, så sker uden knusning af druerne, hvilket giver vinen større finesse. Gæringen sker i åbne fermenteringskar og varer 5 dage.

Derefter presses druernes og mosten overføres til 300 liter amerikanske egefade, hvor der sker malolaktisk gæring og lagring 14 måneder, hvorefter de 8 bedste fade udvælges og lagrer yderligere 6 måneder inden overføres til ståltanke i 4 måneder og aftapning på flaske og så yderligere 12 måneder lagring.

Selvom man i Sydafrika høster tidligere på året, så kan denne 2017 Pinotage altså ikke nå den sammenlagte 3 års lagring … medmindre denne testvin altså ikke har ligget på flaske i 12 måneder, men er sendt til Danmark tidligere … eller måske er denne flaske fra de egefade, som fra frasorteret, da man udvalgte de 8 bedste.

Duftmæssigt er det en sød, solmoden lille sag … som har både nougat, flødekaramel, søde Amaretto kirsebær, blommer, brombær og vanilje. Vinen har slet ikke – som man ellers ofte kan frygte med Pinotage – noter af brændt gummi, men denne er fyldig, bærsød og venlig.

Det gælder også smagen, hvor sødmen dog bliver lige en tak for meget for denne jyske vinblogger, men det vil klart være en vin, som mange danskere vil kunne lide. Det er meget solmodent, fyldig, blødt og altså pænt sødt, mens der ikke er meget syre eller rygrad, men lidt peber i eftersmagen. Det er en vinøs plyssofa … komfortabel, tung og behagelig.

Vinene fra Vondeling Wines forhandles af Wineloves.dk, men denne er ikke pt. i sortimentet, så prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 3,5/7

2013 Giacomo Conterno, Barbera d’Alba Vigna Francia, Piemonte, Italien

2013 Giacomo Conterno, Barbera d'Alba Vigna Francia, Piemonte, ItalienGiacomo Conterno er et af de mest legendariske vinhuse i hele Piemonte. Men jeg almindelig dødelige vinblogger har faktisk aldrig tidligere smagt nogle af de pænt dyre vine fra det eftertragtede vinhus. Men priserne og omtalerne havde øget mine  forventninger til vinene fra Conterno … og selvom denne Barbera d’Alba Vigna Francia er billigste Conterno vin, så leverer den sgu varen … big time.

Cantine Giacomo Conterno er reelt grundlagt tilbage i 1908, hvor Giovanni Conterno åbnede et værtshus i San Giuseppe nær Monforte d’Alba og samtidig lavede lidt vine.

Giovanni kom fra en familie af vinavlere, som havde lavet vin siden det 18. århundrede, så det var naturligt at lave lidt vin samtidig med driften af værtshuset.

Da Giovannis søn Giacomo kom tilbage fra 1. verdenskrig, så hjalp han faderen med vinproduktionen og lærte at lave vin. De opkøbte druerne fra lokale vinavlere og lavede vine med lang fermentering og lang lagring på store gamle egefade for at sikre, at vinen kunne gemmes i mange år.

Giacomos vision var at lave en Barolo, som skulle ældes i årtier, og selvom de fleste på det tidspunkt solgte deres vine i små tønder eller demijohns … store glasbeholdere, så gik Giacomo mod strømmen og var én af de første producenter til i 1920 at sælge deres vine på flasker. Ja faktisk mener nogle, at de allerede i 1908 startede flaskning af Conterno vinene.

Denne filosofi fortsatte Giacomo efter faderens død i 1934, altså med længere fermentering og længere lagring. Giacomo skabte en Barolo med et voldsomt stort aldringspotentiale og vinen kaldte han Monfortino efter Monforte d’Alba, da druerne kom fra marken Le Coste i Monforte d’Alba.

Det skulle være en vin, som nærmest var udrikkelig på tidspunktet på aftapning på flaske, men en fremragende vin efter 20, 30 eller 40 år. Det er en vin, som Conterno fortsat laver … og den koster 6.000-7.000 kr. næsten uanset, hvilken årgang man ønsker.

I mange år – omkring 54 år – fortsatte Conterno denne strategi og producerede alene 2 Barolo’er … og alle med druer opkøbt af andre vinavlere. Helt frem til 1970’erne ejede vinhuset slet ingen marker selv, men det skal jeg nok lige vende tilbage til.

I 1961 besluttede Giacomo at overdrage driften af vinhuset til sønnerne Giovanni og Aldo Conterno. Giovanni havde allerede et par år forinden overtaget ansvaret for vinproduktionen, og trods uenighed mellem brødrene om stilen på Barolo’erne arbejdede de sammen frem til 1969, hvor Aldo startede sin egen vingård.

Aldo ville lave vinene mere modernistiske med en langt kortere maceration og brug af små barriques ved lagringen … stik modsat af de dyder, som havde gjort Conterno vinene så efterspurgte.

I 1974 købte Giovanni Conterno så endelig selv huset første mark, nemlig 16 hektar store Cascina Francia mark i Serralunga … en mark, som Conterno er eneste ejer af. Dermed sluttede han æraen med udelukkende køb af druer fra andre vinavlere.

Den første årgang fra Cascina Francia marken blev 1978, men først i 1980 fremgik markens navn også på Barolo’en.

I dag drives Giacomo Conterno af Giovannis søn Roberto. Han begyndte at arbejde sammen med sin far i 1988 og har så siden 2004 – hvor faderen døde – stået alene for driften. Og han har fortsat den ultra konservative stil i produktionen af husets vine.

Roberto har også udvidet vinhuset med køb af endnu flere vinmarker, bl.a. købte han i 2008 omkring 3 hektar af Cerretta marken i Serralunga. Derudover købte han også i 2015 omkring 9 hektar af Arione marken fra Cantina Gigi Rosso … en mark, der ligger lige op til Cascina Francia marken.

Den seneste investering er købet af en stor andel af det fantastiske vinhus Nervi i Gattinara i april 2018 … et køb jeg også omtalte kort i et blogindlæg fra december 2018, hvor jeg smagte en lækker 2014 Gattinara fra Nervi. Efter Conternos overtagelse er priserne på Nervi vinene steget 30-40% … Conterno navnet sælger.

I dag laver Roberto 3 forskellige Barolo’er … nemlig fortsat den monsterdyre topvin Barolo Monfortino Riversa samt de to smådyre lillesøstre Barolo Francia og Barolo Cerretta, som normalt koster omkring et par tusinde kroner for en flaske.

Men så laver Roberto altså også 2 Barbera vine, bl.a. netop denne Barbera d’Alba Vigna Francia, hvor druerne kommer fra Cascina Francia marken. Vinen er lavet med lang maceration og gæring alene med druernes naturlige gærceller.

Efter endt fermentering er vinen lagret 2 år på botti, altså store traditionelle egefade. Efter aftapning lagrer vinen yderligere nogle år på flaske inden frigivelse. Der laves årligt omkring 20.000 flasker af denne vin.

Næsen er en syndflod af rå, maskulin landlighed … stald, flæsk, virkelig animalsk, prut, heste, seletøj til heste, læder, dyb mørk frugt, modne sorte kirsebær, masser af kirsebær, lidt brombær og gærede aromaer, tobak, røg, svag eg og en anelse kanel.

I munden er vinen noget anderledes end duften averterede, for det er en tør, frugtrig og let vin, som i smagen nærmest har burgundisk elegance og lethed. Det virker helt uhørt for en Barbera, men vinen har virkelig frisk frugt, mineralsk nerve og smager meget rent, fint, lækker og forførende. Den både fascinerer og forvirrer på én gang, men det smager sgu drøngodt. Den sniger sig lige op på 6,5 fede tommelfingre … men også kun lige.

Importør er Adriat Vinimport, og i vinbutikkerne koster vinen 449 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7 

2017 Domaine Michèle & Patrice Rion, Hautes-Côtes de Nuits les Dames Huguettes, Bourgogne, Frankrig

2017 Domaine Michèle & Patrice Rion, Hautes-Côtes de Nuits les Dames Huguettes, Bourgogne, FrankrigPå den lille bistro Les Trois i Frederiksgade i Aarhus smagte jeg for en måneds tid siden denne 2017 Hautes-Côtes de Nuits les Dames Huguettes fra Patrice Rion til en lille fin frokost med mig selv … og i forgårs kunne jeg læse, at Les Trois nu har kastet håndklædet i ringen og er lukket.

Det var egentlig planen, at anmeldelsen af den lille bistro slash vinbar samt denne Hautes-Côtes de Nuits les Dames Huguettes skulle være en del af en større artikel med anmeldelse af alle vinbarerne i Aarhus, men nu giver det jo ingen mening af tage Les Trois med i den ligning … så derfor kommer indlægget bare nu.

Det var ellers en fin lille bistro, og selvom der ved mit besøg var mindre skønhedsfejl i maden, så var det et hyggeligt sted … meget fransk, men det var jo også deres adelsmærke. Jeg var stort set helt alene i bistroen og bestilte en frost med blåmuslinger efterfulgt af tatar … et par klassiske franske retter.

Vinmæssigt bad jeg om lidt let, rødt og gerne med lidt kant og fik et glas af denne 2017 Hautes-Côtes de Nuits les Dames Huguettes fra Domaine Michèle & Patrice Rion … og lod mig så ellers synke tilbage i stolen, mens tonerne til Edit Piaff på bedste franske manér masserede mine ører. Mere fransk kan det ikke blive.

Maden

Inden mine blåmuslinger kom fik jeg først – som god skik tilsiger – lidt hjemmebagt brød. Uha … det var godt og serveret med lidt smør samt trøffel-aioli. Nam.

Blåmuslinger var også dejlige … en lille portion, men perfekt til frokost og blev suppleret med lidt hjemmelavede, grove pomfritter, så det lagde bestemt en god bund. Absolut godkendt.

Tataren kom ovenpå lidt salat – helt fint – og var rørt med bl.a. sennep, men i alt, alt for store doser, så jeg synes faktisk, at den var så stærk, at den næsten var uspiselig. Lidt synd, for så havde det været bedre blot at krydre det rå kød med lidt salt og peber.

Peberoden ovenpå forstærkede kun dette … men den kunne man selvfølgelig bare skubbe væk. Jeg fortalte informativt den flinke tjener, at tataren var alt for stærk og næsten uspiselig, hvilket han selvfølgelig var ked af at høre.

Samlet var Les Trois en okay oplevelse uden at imponere, men det var måske også mere en bistro end en decideret vinbar, og skulle jeg alene ha’ et glas vin uden mad, så ville jeg måske nok heller ikke selv vælge Les Trois … men jeg ved, at den tidligere har dannet base for nogle større vinsmagninger.

Under alle omstændigheder, så er det da en skam, at bistroen nu er lukket, for hyggelig var den.

Vinen

Vinmæssigt blev min opfordring om en let, lys rødvin og gerne med lidt kant løst med klassisk Bourgogne. Om det er en vin med kant er måske lidt svært at se, men det var bestemt et fint glas vin og fra en producent, som jeg har smagt og skrevet om flere gange før.

Domaine Michèle & Patrice Rion ligger i byen Nuits-Saint-Georges og blev grundlagt i 1990 af Michèle og Patrice Rion, oprindeligt med kun én hektar vinstokke. I dag er vingården på 6 hektar, fordelt på en lang rækker marker i bl.a. Chambolle-Musigny, Nuits Saint Georges og Vougeot.

Patrice kommer fra en familie af vinproducenter i Prémeaux og Vosne-Romanée nær Nuits-Saint-Georges. Patrice var indtil september 2000 sideløbende kældermester på Domaine Daniel Rion & Fils. Patrice har arbejdet med vin siden 1977.

Siden 2005 har Patrice og Michèles søn Maxime også deltaget i driften efter han færdiggjorde hans uddannelse til ønolog i Dijon. Derudover har Maxime også været i lære hos Nadine Gublin i Meursault, Hubert de Bouard i Saint Emilion og Dr. Neil McCalum i Martinborough på New Zealand.

Domaine Michèle & Patrice Riondrives efter biodynamiske principper og Patrice stiller samme krav til de avlere, der leverer druer til nogle af hans mange vine.

Patrice søger elegancen i vinene, hvilket opnås gennem en meget streng selektion af druer, både i marken og 2 gange i kælderen inden vinifikationen. Fuld afstilkning af druerne. Maceration uden svovl inden vinifikation bidager til ekstraktion af de frugtrige Pinot Noir elementer.

Denne Hautes-Côtes de Nuits les Dames Huguettes er lavet med druer fra en højt beliggende mark lige uden for Nuits-Saint-Georges fra 50 år gamle vinstokke og høstet med et udbytte på 40 hektoliter pr. hektar. Vinificeret med fuld afstilkning og macereret 15-20 dage. Ingen tilsat svovl.

Patrice forsøger at skære ned for brugen af svovl aka sulfitter, da han mener svovlen taget noget af frugte i vinen, men gennem flere års eksperimenter er han nået frem til en blanding af stoffer fra timian og fra druekerner, der kan erstatte svovl som antioxidant og med antibakteriel effekt – uden i øvrigt at påvirke vinen.

Denne Les Dames Huguettes er derfor lavet helt uden tilsætning af svovl på noget tidspunkt. Patrice lagrer også sine vine i fade med mindst mulig kontakt til ilt … lidt reduktiv, hvilket beskytter mod oxidering og bevarer frugten.

Vinene lagres 15-18 måneder sur lie i egefade, hvoraf 40% er nye fade. Inden aftapning på flaske hviler vinen 1-2 måneder på rustfrie ståltanke.

Næsen er dyb og mørk … af en Pinot Noir forstås. Det er animalsk og dyb mørke, skovbær, jordbær, granatæbler samt mørkere bær, kul, egetræ, våde fade, mynte, lidt flæsket og klart en af de mørkere næser fra Bourgogne.

Smagen er til gengæld mere ren, men alligevel bliver det lidt en mørk power bourgogne med en ren og elegant smag. Det er ikke en lys og let vin, men har denne mørkere og mere saftig side med lakrids, dyb, frisk frugt samt fine tanniner. Det er ikke sådan finesse … mere en rustik og dyb bourgogne. 4,5 tomler med pil op.

Forhandles af Bichel Vine, hvor en flaske koster 180 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

2015 Forteto della Luja, Piasa Rischei Loazzolo, Piemonte, Italien

2015 Forteto della Luja, Piasa Rischei Loazzolo, Piemonte, ItalienPiasa Rischei Loazzolo fra Azienda Agricola Forteto della Luja er ligeledes en topdollar lækker godte, men lavet på tørrede Moscato druer i stedet for Brachetto.

Druerne er også høstet sent … en proces der starter i slutningen af september og varer til langt ind i november. Druerne skal helst været angrebet af botrytis og efter høsten tørrer nogle af druerne på måtter i vineriet. Så presses druerne og gennemgår en lang gæring i små egefade og den gæring varer 24 måneder, hvorefter vinen så er klar til at blive tappet på flaske. Der er 140 gram restsukker pr. liter i vinen.

I glasset er vinen let gylden med orange refleksioner, mens næsen byder på ædel, moden frugt, nærmest overmodne samt overgærede nedfaldsæbler, abrikos, muskat, honningsødme, våde fade og virkelig aromatisk forførende.

I munden er vinen endnu federe, mere olieret end den foregående passito, men har samme flotte balance mellem en fed sirupsødme og frugtsyren. Det er fedt, cremet og tyk dessertvæske af 1. karat. Der er vanilje, svagt lidt syltede citroner, abrikos, ananas … men for pokker hvor smager det godt.

Import overvejes af Winelovers.dk, så prisen kendes ikke.

Vinanmeldelse 5,5/7

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger