Tag-arkiv: merlot

Merlot er en rød, fransk druesort, som har sine rødder i Bordeaux samt Sydvestfrankrig. I Bordeaux er det den dominerende druesort i de fleste vine fra Saint-Émilion og Pomerol, hvorfra druen også stammer.

Merlot er Frankrigs mest plantede druesort og samtidig en af verdens mest udbredte druer … og konkurrerer der alene med sin Bordeaux makker Cabernet Sauvignon, som Merlot er kendt for at blande godt med. I Bordeaux går disse to druer oftest hånd i hånd. Der er på verdensplan omkring 266.000 hektar vinmarker med Merlot.

Druens navn menes at stamme fra ordet merle, som er det franske navn for solsorten og skyldes sandsynligvis Merlots farve. De nyeste DNA undersøgelser viser, at Merlot genetisk er tæt forbundet med Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon … dens blandingspartnere i Bordeaux.

Merlot er en tidlig moden druesort og kan modnes fuldt ud, selv i køligere klima og er således en meget pålidelig drue, hvilket også er én af årsagerne til den store udbredelse. Dens vigtigste ulempe er, at de tidligt udviklede blomster er mere modtagelige for frostskader om foråret.

Derudover giver den meget bløde, smidige og fyldige vine med smag af bær og chokolade. Der kan forekomme en smag af valnødder og vanilje.  Unge vine på Merlot er blødere og rundere i smagen end Cabernet Sauvignon. Glat, afrundet og let at drikke er almindelige beskrivelser af Merlot vine.

Hovedårsagen hertil er, at druer på Merlot er relativt store i forhold til deres sten og ​​skind, hvor tanninerne findes. Derfor er Merlot god at blødgøre vine fremstillet af druer med mere garvesyre.

Udover Frankrig, så er Merlot specielt populær i Californien og Washington State i USA, Chile, Schweiz og det nordlige Italien, men findes altså over hele verdenen. Men jo varmere den er dyrket, jo tungere og mere mørk bliver frugtstilen.

Den mest berømte Merlot vin er uden tvivl Petrus fra Pomerol i Bordeaux … en særdeles kostbar vin, der kan lagre i mange årtier. I dag koster en Petrus herhjemme vel fra 20.000 kr. og opad … for en enkelt flaske.

2012 Livio Felluga, Nuaré, Friuli-Venezia Giulia, Italien

Pinot Nero – ja kært barn har mange navne – og Merlot blandet sammen … WTF? Det er nærmest helligbrøde, men det slipper Livio Felluga da ganske pænt af sted med i denne vin Nuaré.

Livio Felluga holder til i byen Brazzano di Cormons … det er i vinområdet Friuli aka Friuli-Venezia Giulia, der jo ligger øst for Veneto op mod Slovenien. Vinhuset er grundlagt i 1956 af Livio Felluga, hvis familie tidligere havde boet i Østrig, Ungarn og ved Grado i bunden af Friuli området.

Familien havde gennemlevet to verdenskrige på tæt hold og Livio havde selv under 2. verdenskrig kæmpet i Libyen, været krigsfange ved Cap Bon og havde derudover tilbragt 3 år i Scotland inden han efter krigen med  familien flyttede til det fredelige Brazzano.

Der købte Livio Felluga et par hektar vinmarker ved Rosazzo, lidt nord for Brazzano og startede vingården. Familien havde tidligere været vinbønder, så det lå næsten i kortene, at Livio skulle blive vinbonde og videreføre familiens traditioner som 5. generation af vinavlere.

Livio Felluga måtte dog starte fra helt fra bunden med at plante vinmarker og restaurere de få marker, der stadig var brugbare i en tid hvor kun få vinbønder turde satse på kvalitetsproduktion. Han mente selv, at Rosazzo var det bedste område til vinproduktion, men mange tvivlede på ham. Det har dog senere vist sig, at netop Rosazzo området er blevet kendt som Friulis bedste.

I dag har Livio Felluga 155 hektar vinmarker i området, og de fleste er beliggende på skråninger optimalt for vinstokke. Livio regnes nok i dag som en af Friuli områdets førende producenter og er blevet berømt internationalt.

Han er specielt kendt for sine hvidvine og ligger en speciel ære i at kunne producere en prestigevin lavet på Friulano, Sauvignon Blanc, Malvasia og Ribolla Gialia. Den velkendte etikette med landkortet over Friuli provinsen er blevet et internationalt kendt brand.

Livio Felluga har fået ikke færre end 20 x 3 glas i Gambero Rosso, den italienske vinbibel, hvilket gør Felluga til ejer af 2 stjerner. Hans topvin Terre Alte på Tocai Friulano, Pinot Bianco og Sauvignon Blanc er blevet et referencepunkt for andre italienske producenter og en af de få italienske hvidvine, der for alvor kan kalde sig verdensberømt.

Som det måske kan fornemmes, så er Livio ved at være en ældre herre, så han får i dag hjælp med vingården af børnene Maurizio, Elda, Andrea og Filippo.

Årsproduktionen hos Livia ligger på 800.000 flasker vin årligt, fordelt på 12 forskellige hvidvine og 5 rødevine. En af rødvinene er denne Nuaré, som altså er lavet på Pinot Nero og Merlot. Blandingsforholdet kender jeg dog ikke.

Nuaré er en IGT vin og lavet med afstilkning, let presning og maceration i rustfrie ståltanke i omkring 3 uger. Den er lagret 12 måneder i henholdsvis rustfrie ståltanke samt små, franske egetræsfade, hvorefter den lagrer yderligere 4 måneder på flaske inden frigivelse.

I glasset er vinen sådan vel cirka medium transparent … ikke helt så lys, som Pinot Noir oftest findes, men det skyldes jo formentlig andelen af Merlot i vinen.

Duftmæssigt virker vinen tør med tørre kirsebær, lyse blommer, mint, grønne blade, løvstikke, kakao, blomster og fin syrlighed.  Smagen er meget let og vinen utrolig omgængelig. Frugten er hindbær, kirsebær og måske en smule neutral. Det er i hvert fald dejligt let og frugten sådan meget direkte med lidt jern, peber og behagelig syre.

Købt hos Philipson Wine, hvor en flaske koster 159,95 kr., mens prisen ved køb af 12 flasker er 129,95 kr.

Rating 4,5/7 

2013 Antonelli San Marco, Montefalco Rosso, Umbrien, Italien

Ved den lille eksklusive smagning med Filippo Antenelli var vi nået til rødvinene og den første var selvfølgelig hans Montefalco Rosso.

Montefalco Rosso er som altid en Sangiovese domineret vin, og i denne årgang 2013 består blendet af 75% Sangiovese og 15% Sagrantino, mens de sidste 10% er både Merlot og Montepulciano d’Abruzzo. I tidligere årgange har det dog været 70% Sangiovese, 15% Sagrantino og 15% Montepulciano … men det kan tilsyneladende ændre sig lidt fra år til år.

Druerne er høstet med udbytte på 55 hektoliter pr. hektar og hver druesort vinificeres derefter separat. Maceration i omkring 2-3 uger og fermentering ved 28 grader, hvorefter druerne blandes og vinen lagrer 12 måneder i store 25 hektoliter egefade efterfulgt af 6 måneder i betontanke inden flaskning. Derefter lagrer vinen så yderligere 6 måneder.

I næsen er der godt med frugt og italiensk syre. Frugten er kirsebær og blommer, som suppleres med en vis landlighed, grønne urter, rosmarin, estragon og eg. I munden er vinen tør, blød og let … måske en tendens til at være lidt vandet. Tanninerne er der, men bider ikke meget fra sig. Ung og lidt simpel frugt, men okay vin.

Forhandles herhjemme af Carlo Merolli, hvor en flaske koster 115 kr.

Rating 4/7 

2011 Colle del Saraceno, Rosso Galdino IGT, Umbrien, Italien

Rosso Galdino IGT er den mest producerede vin hos Colle del Saraceno … en slags Montefalco Rosso, men Francesco kommer mere end de maksimale 15% Sagrantino i vinen – nemlig omkring 30% – og derfor bliver det altså en IGT vin.

Og samtidig måtte han kalde den noget andet, så vinen blev opkaldt efter hans bedstefar Galdino Botti, som var en af de vinmagere i familien, som gennem årene øgede arealet af vinmarkerne på det lille familiebrug, som var grundlagt tilbage i starten af 1900’erne.

Denne Rosso Galdino IGT er lavet på Sangiovese, Merlot, Cabernet Sauvignon og så Sagrantino, hvor andelen af sidstnævnte er på 30%. Sangiovese er selvfølgelig fortsat hoveddruen, mens der alene er en anelse af Merlot og Cabernet Sauvignon i blendet.

Vinen har ligget omkring 10 måneder på egefade og er tappet ganske ufiltreret. Alkolholprocenten ligger på 13,5%.

Næsen er fantastisk animalsk, landlig … ja næsten naturewine i udtrykket, hmmmmm. Det er vilde blåbær, brombær med urteagtig note samt kanel, nelliker, peber, korender og en snert af nogle mineraler, et svag jernagtigt element.

Smagsmæssigt har vinen en herlig intensitet sammen med den italienske syre, stor tørhed, godt med tanniner, som både bider en smule og er ganske syrlige, men passer fantastisk her. Derudover er der lidt gammel jord, kakao og en vis elegance. Fin, fin rosso.

Smagt på gården og prisen skulle vistnok ligge omkring 8€ … svarende til omkring 60 kr.

Rating 4,5/7    

2006 San Felice, Vigorello IGT, Toscana, Italien

Fra Umbrien et smut længere mod nord, nemlig til Toscana og en vaskeægte supertoscaner, nemlig vinen Vigorello IGT fra Società Agricola San Felice i en 10-årig 2006 udgave.

Det toskanske vinhus ligger i byen Castelnuovo Berardenga, omkring 20 kilometer nordøst for Siena. Eller rettere sagt, så er det ét af de steder, som vinhuset ejer. De ejer samlet samlet 3 vingårde, hovedgården i Castelnuovo Berardenga i det klassiske Chianti samt vingårde i både Montalcino og Maremma.

Det er et pænt stort vinhus med masser af jord, idet San Felice i Chianti Classico zonen har ikke mindre end 650 hektar jord, hvoraf 140 hektar er vinmarker og olivenlunde.

Derudover ejer de på Tenuta Campogiovanni nær Montalcino 65 hektar og så har de på godset Tenuta Perolla i Maremma ikke mindre end 1.000 hektar, hvoraf dog alene 50 hektar er tilplantet med vinstokke.

Godset i Chianti har sit navn efter martyren San Felice da Nola og en historie helt tilbage det 10. århundrede, men først i det 18. århundrede, hvor Cerretani familien ejer stedet, blev der etableret en vinproduktion på stedet.

De næste hundrede år blev godset drevet af Del Taja familien, men efter 2. verdenskrig forfaldte godset langsomt. I 1968 blev San Felice imidlertid købt af en stor finansiel koncern, for derefter at blive solgt igen i 1978, hvor det blev overtaget af RAS, som i dag er en del af Allianz forsikringskoncernen.

Forsikringskoncernen satte Enzo Morganti til spidsen for projektet, og han havde både erfaring i dyrkning af Sangiovese og en lang erfaring indenfor vinproduktion.

I dag er San Felice bredt anerkendt for sin innovative tilgang og for sin kompromisløs kvalitet, og har fået en bemærkelsesværdige succes i både Italien og på de globale markeder.

Ansvarlig vinmager hos San Felice er i dag Leonardo Bellaccini, som har arbejdet for San Felice siden 1984, først som vinmager og siden 1999 som ansvarlig for vinproduktionen.

Hans ønske er ikke at sætte et særligt personligt præg på vinene, men derimod at gøre sit til, at vinene i så høj grad som muligt er et udtryk for “il territorio”, det som franskmændene kalder “le terroir”.

Vinen her, Vigorello har også en markant historie, og har også været én af årsagerne til, at San Felice er blevet internationalt kendt. Vigorello blev lavet første gang i 1968, og var egentligt lavet som et forsøg på at vise Sangiovese-druens potentiale i Chianti Classico.

Dengang skulle en Chianti Classico nemlig også indeholde den blå hjælpesort Canaiolo plus to grønne druesorter, men det ønskede man ikke. Man ville lave en bedre vin – 100% Sangiovese – ved at ignorere de daværende regler for DOC Chianti Classico, vel vidende at det medførte en lavere formel klassifikation. Dermed var den første såkaldte Supertoscaner født.

I midten af 70’erne var det nye tider, og man plantede Cabernet Sauvignon, som i 1979 indgik i Vigorello med 10%. Andelen steg efterhånden til 40%. I 2001 kom også Merlot med i blandingen med 15%. Og endelig i 2006 blev Sangiovese helt fjernet fra vinen!

For det første grundet et ønske om at forbedre Il Grigio, hvor de Sangiovese-druer, der tidligere indgik i Vigorello, nu også indgår. For det andet fordi, at det har generet  Leonardo Bellaccini, at folk nogle gange under smagninger af husets Poggio Rosso og Vigorello kom i tvivl om, hvilken der var den ene, og hvilken der var den anden.

Og med ønsket om, at Vigorello skal have en mere international stil, så er der fra og med  2006 ingen Sangiovese i Vigorello, men 2006’eren er altså således et blend på  60% Cabernet Sauvignon og 40% Merlot, hvor druerne kommer fra  markerne Casino og San Vito Leccio i Castelnuovo Berardenga.

Druerne macererer 20-25 dage ved 3  grader og ligger 18-20 måneder på barriques efterfulgt af 8 måneder på flaske inden frigivelse. Og vinen er fortsat en Supertoscaner … en IGT vin.

Og det er sgu en klassevin, som i næsen byder på en mørk, fuldfed vin med duft af blåbær, solbær, blommer, mejeri, yoghurt, engelsk lakrids, mørk chokolade, grafit, en grøn tomatplante, tobak, blomster og en snert vanilje. Der er også syre … fed blanding af sol fra Bordeaux og syre fra Toscana. En kompleks satan.

I munden er der også sol og syre … stor italiensk tørhed og masser af tannin. Vinen er til den kraftige, moderne side, kraftig, fuldmoden med lille bitterhed, hård og nådesløs kant og stor charme. Det er en virkelig fin vin, en god mundfuld. Power med italiensk syre.

Forhandles i supermarkeder indenfor Dansk Supermarked og prisen ligger på omkring 145 kr.

Rating 5,5/7 

2010 Rocca di Fabbri, Montefalco Rosso Riserva, Umbrien, Italien

Et lille step op … her nemlig Rocca dí Fabbris 2010 Montefalco Rosso Riserva, som Andrea Dell’armi fortalte, netop var frigivet til salg, da jeg besøgte vingården. Samtidig er 2010 også første år, at vinen er produceret.

Blendet i denne Riserva er en smule anderledes end hos lillesøsteren, nemlig 65% Sangiovese, 15% Sagrantino og 20% Merlot. Udbyttet ligger fortsat højt med 65 hektoliter pr. hektar og vinen har fået 12 dages maceration med overpumpning 2 gange dagligt. Derefter er vinen fermenteret på store 50 hektoliters rustfrie ståltanke ved 25 grader inden lagring.

De forskellige druesorter startes med at blive blandet eller stukket sammen, som det vel rettelig heder. Derefter lagret den blandede vin første i store 500 liters letbrændte egefade i 6 måneder efterfulgt af 12 måneder i store 25 hektoliter egefade.

Derefter tilbringer vinen 3 måneder i store cementtanke inden flaskning, hvorefter vinen lagrer yderligere en lang periode, oplyst til mindst 6 måneder, men hvis den lige var frigivet, så er den lagret noget længere tid på flaske.

Duftmæssigt minder den lidt om lillesøsteren … samme blødhed, lethed og lys frugt med hindbær, jordbær, men måske også lidt mere tyngde i frugten og derudover blomster, god syrlighed samt balsamiske noter.

I munden er vinen klart mere intenst og mere syrlig i udtrykket, mere aggressiv, men fortsat fast, tæt, tør med en god balanceret syre, peber og frugtrigdom.

Smagt på gården, hvor den koster 15€ … eller omkring 112 kr.

Rating 4,5/7 

2011 Weingut Muenzenrieder, Heideboden Reserve, Burgenland, Østrig

Jeg har tidligere smagt Muenzenrieder på Bistroteket. Sidst var det en Blaufränkisch, men her er det hans Heideboden Reserve … et blend på Zweigelt, Blaufränkisch og Merlot.

Weingut Muenzenrieder holder til i den lille by Apetlon i Seewinkel området ved Neusiedlersee Nationalpark i Østrig, et område som i øvrigt er kendt for de mange saltsøer.

Og i byen Apetlon finder der to vinhuse med navnet Muenzenrieder, nemlig det store moderne Weingut PMC Münzenrieder, som drives af brødrene Peter und Christoph Münzenrieder samt dette, lidt mindre Weingut Muenzenrieder, som drives af far og søn, Johann og Johannes Münzenrieder.

Gennem naturlige dyrkningsmetoder, udbyttebegrænsning og kontrolleret kælderarbejde, frembringer far og søn kraftfulde vine af regional karakter og stor intensitet.

Vingården har i alt 22 hektar vinmarker, og 60% af markerne er tilplantet med de hvide sorter Chardonnay, Riesling, Grüner Veltliner, Sauvignon Blanc, Traminer, Muscat og 40% med de røde sorter Zweigelt, Blaufränkisch, Cabernet Sauvignon, Gamay, Merlot og Pinot Noir.

Der laves et pænt stort sortiment af frugtige og friske hvidvine, og herudover også en række elegante rødvine med intens duft af røde bær. Mange af husets røde vin lagres på barriques. Vingården producerer samlet hvert år omkring 250.000 flasker vin.

Der produceres også en række søde vine hos Weingut Muenzenrieder, bl.a. Beerenauslese, Trockenbeerenauslese og Eiswein.

Disse har ideelle vækstbetingelser der, da området er begunstiget af den tilstødende sø Neusiedl og talrige små moser i området, hvilke tjener som varme reservoirer, der giver rigelige mængder af fugtig luft, hvorved druerne nemt bliver angrebet med Botrytis, den ædle råddenskab. Omkring 10% af produktionen er søde vine.

Druerne til dette lille blend Heideboden Reserve kommer fra Ried Neubruch. Vinen er lavet i rustfrie ståltanke, maceration på 14 dage efterfulgt af 12 måneder lagring på barriques.

Næsen er præget af dyb eg, blomster, kanel, blæk, blyant, sød appelsinskal og kirsebær. I munden en vis friskhed og samtidig pæn sødme med peber og kanel, føjelige tanniner og rustikke røde bær. Ikke på højde med husets Blaufränkisch, men en easygoing bællevin.

Forhandles bl.a. af Vinotheket, hvor sådan en fætter koster 98 kr.

Rating 4/7  

2012 Bolyki Vineyards and Winery, Bolyki És Bolyki Egri Bikavér Superior, Eger, Ungarn

Topvinen hos Bolyki Pincészet er denne Bolyki És Bolyki Egri Bikavér Superior … mere okseblod, kraftigere, mørkere og sejere.

Ligesom forrige vin, så er Bolyki És Bolyki Egri Bikavér Superior lavet på et blend af Kékfrankos, Merlot, Cabernet Franc, Zweigelt og Blauburger … men dog ingen Portugieser. Og det er far og søn, som pryder etiketten … Bolyki És Bolyki, som far, som søn … Butch Cassidy og Sundance Kid siger János selv, selvom de nærmere ligner et par mafiosoer, som du nødigt vil møde en mørk aften.

Vinen er spontangæret og har lagret 18 måneder på 500 liter egefade. Der laves årligt alene 1.400 flasker af dene vin.

Næsen er gazebind, tyresved, solbær, blåbær, tavlekridt, tjære, blæk, mynte, krydderier og tør jord. Virkelig tæt og kompakt i duften.

Smagsmæssigt er der peber,  chokolade, fylde og kraft … tanninerne er til den hidsige side og vinen har en virkelig lang, syrlig eftersmag. Powervin og en vin, der kræver sin mand m/k.

Forhandles af Husted Vin, hvor en flaske koster 282 kr. Ved køb af 6 flasker er prisen 240 kr.

Rating 4,5/7  thumbthumbthumbthumb

2012 Bolyki Vineyards and Winery, Egri Bikavér, Eger, Ungarn

Så er der ungarsk tyreblod – Egri Bikavér – i glasset. Det kommer fra vinhuset Bolyki Pincészet és Szőlőbirtok, som ligger i et gammelt stenbrud udenfor byen Eger i den nordøstlige del af Ungarn … med Slovakiet mod nord og Ukraine mod øst.

Det lille innovative vinhus drives af János Bolyki, der har lavet vine siden 2003 på 4 hektar, som han har arvet fra familien. Hans første Bikavér – altså den kendte, ungarske vin kaldet tyreblod – vandt en sølvmedalje ved Wine Olympics i Bordeaux. Og siden har János fået flere medaljer for hans vine.

Vineriet ligger, som nævnt, i et gammelt stenbrud, som I kan se på billedet ovenfor sammen med János. Det har 30 meter høje mure, 9 dybe kældre og kan rumme 115 gæster til smagninger. Og så er det også baggrund for en masse fester, hvor de store mure om aftenen oplyses … hvilket I kan se nedenunder.

Jánoser markant, ambitiøs, engageret og temmelig egenrådig. Han har udover priserne for hans vine også selv vundet titlen som Winemaker of the Year samt Businessman of the Year i 2011 i Ungarn.

Her har vi János’ almindelige Egri Bikavér, som er lavet på druesorterne Kékfrankos, Portugieser, Blauburger, Merlot, Cabernet Franc og Zweigelt … dog uden oplysninger om procentfordelingen. De forskellige sorter kan også ses på koens udskæringer på etiketten.

Blauburger er en af de mere ukendte druer, men er en krydsning mellem Blauer Portugieser og Blaufränkisch. Den er avlet i 1923 af Fritz Zweigelt på Wein- und Obstbau i Klosterneuburg.

Kékfrankos kender I … men formentlig blot under dens mere normale navn, som er Blaufränkisch.

Vinen er lavet med spontangæring – macerationsperiode kender jeg ikke, men vinen er efterfølgende lagret på egefade. Egri Bikavér kaldes generelt for tyreblod … og det skyldes, at Egri Bakavér faktisk betyder tyreblod.

I gamle dage var det vine, der” skulle passe til den stærke, paprikakryderede gullasch og oprindeligt anvendte man den lokale drue Kardada i vinen. I dag er det dog Kékfrankos … Blaufränkisch, som er den dominerende drue i vinene.

Næsen er animalsk, fyldig og krydret … må hovedoverskriften vist være. Det er fersk kød, salami, mejeri, blåbær, brombær samt nogle hårde noter, nærmest bly … lidt Cahors i stilen med eg, træ, marcipan samt svag chokolade.

I munden er der godt med saft, kraft, sødme, blæk og vinen virker solrig og fyldig. Der er tydelige tanniner og et krydret bid. Den er powervin … virkelig en vin, der skriger på mad.

Forhandles af Husted Vin, hvor en flaske koster 139 kr. Ved køb af 6 flasker er prisen 119 kr.

Rating 4,5/7  thumbthumbthumbthumb

2012 Château Tour Prignac, Médoc Cru Bourgeois, Bordeaux, Frankrig

Det gamle slot Château Tour Prignac ser lidt bedaget ud, men er med 147 hektar vinmarker et af de større vinslotte på Médoc-halvøen og står bag næste vin her på bloggen … Château Tour Prignac Cru Bourgeois.

Château Tour Prignacs historie går helt tilbage til 1500-tallet, hvor det fungerede som hovedsæde for Lesparre familien. Det var også Seigneurie de Lesparre, der i 1856 udbyggede slottet og startede en større vinproduktion, bl.a. med de to vine – hvidvinen Tartuguière og rødvinen La Tour-Prignac.

I 1935 blev ejendommen solgt til den spanske hertug Duc Del Infantado og meget af vinavlen omlagt til almindelig landbrug, så vinproduktionen på slottet døde langsomt ud.

I 1973 blev slottet dog overtaget af Castel familien og de startede en omfattende renovering og modernisering og fik vinproduktionen tilbage på fode.

Den del er Castel familien imidlertid også specialister i. De er en af de helt store vinfamilier i Bordeaux på linje med Lurtons og Cazes. I deres forretning, som kaldes Châteaux & Domaines Castel ejer de ikke mindre end 18 vinslotte i Bordeaux.

Vi nævner i flæng; Château d’Arcins, Château Barreyres Château de La Botinière, Château du Bousquet, Château Campet, Château Cavalier, Domaine de la Clapière, Château Ferrande, Château de Goëlane, Château de Haut Coulon, Château Hourtou, Château de l’Hyvernière, Château Latour Camblanes, Château du Lort – ganske sjovt navn – Château Malbec, Château Mirefleurs, Château Montlabert og Château Tour Prignac.

Derudover er de medejere af slottene Château Beaumont, Château Beychevelle og Château Magnol. Og så laver firmaet også vine under en lang, lang, lang række brands, men dem gider jeg ærlig talt ikke nævne her.

Vi går derfor tilbage til Château Tour Prignac, der er opkaldt det lille tårn, som pryder slottet, der ligger i kommunen Prignac-en-Médoc. Reelt set har det gamle vinslot 300 hektar jord, men alene 147 hektar er altså vinmarker, mens resten er enge og skove.

Vinen her er lavet på 60% Cabernet Sauvignon og 40% Merlot, selvom forholdet svinger lidt fra år til år. Nogle år er det faktisk fifty-fifty. Det er vinmageren Yannick Gay, der laver vinen med rådgivning fra konsulenten Alain Raynaud.

Druerne kommer fra 10-15 gamle vinstokke, lavet med maceration i 25 dage, men Merlot druerne dog en anelse kortere tid. Lagret 12 måneder på barriques, heraf 30% nye. De senere årgange lagrer typisk også lidt længere tid, nemlig omkring 16 måneder.

Næsen er ikke klassisk Bordeaux … virker en kende lettere, selvom der er en smule muld. Det er dog meget de sødbrændte egefade, som fylder godt i næseborene sammen med syrlige kirsebær. Det er en tør og støvet næse, men den har også en animalsk sød kostald næse … nogle af de samme elementer, som man finder i god tysk Spätburgunder.

Smagen er blød, dog med nogle metalliske noter, lidt peber, kirsebær, sødme og syrlighed … men ikke helt i sync. Den hører til i den lettere afdeling på flere måder. Næsen er klart bedre end smagen.

Forhandles af Vinklubben, hvor en flaske koster 160 kr.

Rating 4/7    

2014 Tenuta Castelbuono, Lampante Montefalco Rosso Riserva, Umbrien, Italien

Under appellationen Montefalco Rosso DOC laver Tenuta Castelbuono også en Riserva, nemlig denne Lampante Montefalco Rosso Riserva, som vi smagte i nyeste årgang 2014 … netop flasket som en specialprøve til os.

Blendet er fuldstændigt det samme som i husets almindelige Rosso, altså 70% Sangiovese, 15% Sagrantino samt 15% Cabernet Sauvignon og Merlot, men her kommer Sangiovese druerne alene fra en enkelt mark, endda det bedste område på marken Le Fonti i Bevagna, mens Sagrantino druerne kommer fra husets Saraceno mark.

Begge marker er økologisk certificeret siden 2014 … netop året for denne vin. Udbyttet er dog lidt mindre end hos den almindelige Rosso, nemlig 45 hektoliter pr. hektar.

Selve produktionen er også fuldstændig som hos lillesøsteren, men denne Riserva har dog alene lagret på 500 liter Tonneaux samt endnu større egefade … også altså ingen barriques. 18 måneder har den lagret på eg og 12 måneder på flaske.

Det forklarer også, hvorfor vinen ved besøget knap nok var færdig, da høsten jo sker i september/oktober.  På etiketten var årgangen 2014 da også skrevet på en lille klistermærke, som var klistret ovenpå. Det er en vin, som Tenuta Castelbuono har lavet siden 2008.

Duftmæssigt er der klart mere syre, mere stald, mere animalsk og landlig, hvilket vi jo elsker. Det er fortsat kirsebær, men derudover også balsamiske noter, men en mere moden balsamico, violer, blomster, grafit og nelliker.

Smagen har igen masser af den friske frugt, men vinen er mere tæt i strukturen og der er også mere fylde i smagen. Der er fortsat godt med syre og tanniner. Smager sgu meget godt.

Vinspecialisten er forhandler af Tenuta Castelbuono herhjemme, men jeg har ikke fundet denne Riserva på deres hjemmeside, så prisen kender jeg ikke.

Rating 5/7