Tag-arkiv: Jan

2010 Franz Haas, Pinot Nero Schweizer, Alto Adige, Italien

2010 Franz Haas, Pinot Nero Schweizer, Alto Adige, ItalienEn kilometers penge syd for Montagna Bolzano i Alto Adige i det nordlige Italien, vel beliggende på en bjergskråning, finder vi en smuk vingård ejet af Franz Haas samt hans kone og kreativ direktør Maria Luisa Manna-Haas. Vingården er grundlagt tilbage i 1880 og har været drevet af Haas familien gennem generationer, og Franz er da også 7. generation på stedet.

Og apropos penge, så er Franz uddannet indenfor noget så kedeligt som økonomi, som han studerede ved universitetet i Innsbruck i Østrig. Derefter blev han dog uddannet ønolog i Geisenheim i Tyskland, inden han satte kursen tilbage til familiens vingård. Her har Franz koncentreret sig om at lave kvalitetsvine med lavt udbytte.

Fra 1982 til 1986 gennemgik vingården en stor omvæltning, da Franz bl.a plantede mange af vinmarkerne om med fokus på lavere udbytte, højere koncentration og der blev også plantet druevarianter, som ikke var set før i området.

Franz Haas er især kendt for sine hvidvine, der kan have en stålsat mineralitet og syre som de bedste vine fra Østrig og Tyskland kombineret med en forførende aroma. Han laver specielt vine på Gewürztraminer, Lagrein og selvfølgelig Pinot Nero.

Vingården ejer selv lidt jord, men har derudover lejet lidt jord og har derudover kontrakter på levering fra andre lokale vinbønder. I alt har gården adgang til druer fra omkring 55 hektar  i kommuner Montagna, Egna og Aldino på skråningerne på Cislon bjerget, mellem 240 og 800 meter over havets overflade.

Der laves 13 forskellige vine hos Franz Haas, heraf 2 Pinot Nero, hvoraf denne Pinot Nero Schweizer er topvinen. Navnet Schweizer har vinen fået efter den italienske kunstner Riccardo Schweizer (1924-2004), som har designet etiketterne til vinene fra Franz Haas. Schweizer var født i Alto Adige, men studerede kubisme i Paris under Pablo Picasso og Joan Mirò.

Denne kubistiske stil er også tydelig på etiketterne, som egentligt blev bestilt af Maria Luisa Manna-Haas, da Schweizer i forvejen var en nær ven af familien Haas. Faktisk var designet af etiketterne en gave til Franz til hans fødselsdag, og den allerførste etikette, som Franz valgte, var netop etiketten til Pinot Nero Schweizer. Det var første årgang i 1987, selvom vinen først blev markedsført nogle år senere, nemlig første gang i 1990. Det er én af de vine, som har opnået de magiske 3 glas i Gambero Rosso.

Vinen produceres i åbne kar, så saften under gæringen er i kontakt med drueskindet. Vinen lagrer på barriques i 12-15 måneder, og efter tapning lagrer vinen yderligere et år på flaske inden frigivelse. Der laves årligt 30.000 flasker af denne vin.

Duftmæssigt helt klart Pinot Noir i næsen … selvom indholdet også for længst er afsløret af den transparente teglfarve i glasset. Der er hindbær, kirsebær, mineralitet, næsen er god stram og der er let brændte toner, krydderier, peber og lidt eg eller fad.  Smagen er præget af meget stor lethed, meget blød samtidig med, at der er god syre og stramhed. Letheden er dog nok det mest slående. Klasse.

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles af Laudrup Vin, pris 399 kr. ved køb af 1 stk. og 300 kr. ved køb af 12 stk.

Vinanmeldelse 6/7  

2010 Newton Vineyard, Red Label Chardonnay, Californien, USA

2010 Newton Vineyard, Red Label Chardonnay, Californien, USAByen St. Helena ligger i den nordlige del af Napa … og det er her, at man finder store huse som Opus One og Beringer Vineyards. Og blot 500 meter syd for herfor finder man også Newton Vineyard, som står bag aftenens første vin, nemlig en Red Label Chardonnay.

Vinhuset er grundlagt i 1977 af Peter and Su Hua Newton. De købte ejendommen efter de nogle år forinden havde solgt vingården Sterling Vineyards til Coca-Cola, og via opkøb har de fået samlet lidt over 48 hektar vinmarker fordelt på ikke mindre end 112 forskellige parcer rundt om i Napa. Her dyrker de 5 sorter, nemlig Merlot, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Petit Verdot samt en smule Malbec.

I 2001 solgte Newton familien en del af vingården til LVMH, det store handelsfirma som også ejer en række vinslotte, bl.a. Moët & Chandon, Château d’Yquem, Dom Pérignon, Krug samt en række firmaer indenfor mode og parfume. Vingården drives dog fortsat af Newton familien.

Udover markerne ved hjemmet omkring Spring Mountain tæt på St. Helena, så ejer huset også nogle gamle marker et stykke længere mod syd, nemlig ved Carneros. Her har de også langtidskontrakter med en række vinbønder, som bl.a. leverer druerne til nogle af de Chardonnay vine, som også fremstilles på vingården.

Hos Newton Vineyard laves der vine 7 forskellige vine, og entry serien hedder Red Label. Alle vinene sælges dog med samme motiv på etiketten, nemlig vingårdens vartegn, fyrretræet Pino Solo, som står placeret øverst på Spring Mountain og blev skånet dengang markerne til tilplantet med vinstokke.  Dette træ betragtes hos Newton Vineyard som symbol på vinens individualitet og husets tilgang til vinproduktion; Newtons mål er at bevare druernes unikke, individuelle, som bliver skabt af klimaet og områdets natur.

Udover et højt fyrretræ som gårdens vartegn, så er Newton Vineyard også kendt for deres helt specielle vinkælder, som er designet i 1970 af Su Hua Newton med hjælp fra den lokale arkitekt William Turnbull. Vinkælderen er bygget ind i Spring Mountain og har en fantastisk udsigt udover hele kløften og alle vinmarkerne.

Vinmager på stedet er Chris Millard og han har også hjulpet med at lave denne Red Label Chardonnay, som er lavet på både egne druer fra Carneros og druer købt hos venner/vinbønder rundt om i Napa Valley. Selvfølgelig 100% Chardonnay og 12 måneders lagring på fade, der har været brugt 2-3 gange før til topvinen Unfiltered Chardonnay.

Duftmæssigt er her melon, fersken, grøn æbletærte, pærer, mineralitet, våd hund, smør … meget kompleks i næsen, slet ikke tung, som amerikansk Chardonnay ellers nemt kan blive. Smagen er også mere frisk og sprød. Der slet ikke den store fedme, selvom man ikke er i tvivl om, at det er en Chardonnay. Der kommer lidt vanilje toner i smagen, og lækker er den sgu. En kæk vin.

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles af Finewines.dk, pris 189 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2005 Masciarelli, Montepulciano d’Abruzzo Villa Gemma, Abruzzo, Italien

2005 Masciarelli, Montepulciano d’Abruzzo Villa Gemma, Abruzzo, Italien Med næste vin røg vi uden for de tre områder i Italien, som vi normalt smager vine fra, denne gang til Abruzzo, hvor vi i den lille by San Martino Sulla Marrucina finder Masciarelli Tenute Agricole, som drives af ægteparret Gianni Masciarelli og Marina Cvetic.

Gianni startede som vinbonde i 1978, og begyndte at producere de første vine i 1981.  Og Gianni har ikke sin lidenskab for vin fra fremmede, idet han nemlig i dag laver vinene i farfaren Giovanni Masciarellis gamle vinkælder på slottet Castello di Semivicoli, som huser Masciarelli Tenute Agricole.

Gianni startede med sølle 2,5 hektar, men ejer i dag hele 350 hektar fordelt på marker i provinserne Chieti, Pescara, Teramo og l’Aquila i Abruzzo. På de fleste dyrkes Montepulciano og Trebbiano, men der dyrkes også internationale druer som Cabernet Sauvignon, Merlot and Cabernet Franc.

Jordbunden i denne del af Abruzzo består af et ekstremt mineralholdigt limstenslag. En del af vinstokkene har generationer på bagen, men Masciarelli omplanter løbende.

Der produceres årligt omkring 1,5 million flasker vin på Masciarelli, fordelt på 3 serier, Masciarelli Classico, Villa Gemma og Marina Cvetic, sidstnævnte opkaldt efter fruen i huset. Vinene eksporters til ikke mindre end 36 lande i verden, så der er med andre ord tale om en voldsom stor producent.

Castello di Semivicoli, det imponerende slot, som parret købte i 2004, anvendes som hotel med 11 værelser, kulturarrangementer, bryllupper og selvfølgelig store vinsmagninger. Hmmm, der gad jeg godt ha’ et par overnatninger. Fandme en stort og flot hotel.

Villa Gemma er Masciarellis prestige serie. Foruden den hvide og eksotiske Villa Gemma Bianco Colline Teatine fremstilles Villa Gemma Montepulciano d’Abruzzo. Denne vin i en årgang 1995 blev af Gambero Rosso i år 2000 kåret som Italiens bedste vine. Villa Gemma får næsten hvert år de hædersfulde 3 glas i Gambero Rosso, også i denne årgang 2005, som Parker har giver 90 point.

Druerne til Montepulciano d’Abruzzo Villa Gemma høstes fra en vinmark lige udenfor vingården. Udelukkende Montepulcianodruer indgår i vinen. Efter endt vinifikation lagres vinen i 36 måneder hvoraf de 24 måneder er på nye franske barriques.

Lad os smage vinen. Duftmæssigt er der solbær, sultanarosiner, blommer og en anelse blæk. Smagen er kompleks med fin syre, god frugt og godt med power … og så alligevel i en perfekt balance. Eftersmagen er flot lang, tanninerne bløde … hmmm smager godt. Gjorde ikke et uudslettelig indtryk ved første glas, men her på anden dagen er jeg begejstret. Rigtigt dejligt. Kan godt lide kombinationen af blødhed, syre og frugtsødme, som bare styres i en skøn treenighed.

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles hos Sigurd Müller, pris kender jeg ikke, vil gætte på omkring 350-400 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7   

2011 Tenuta dell’ Ornellaia, Le Serre Nuove dell’ Ornellaia, Toscana, Italien

2011 Tenuta dell' Ornellaia, Le Serre Nuove dell' Ornellaia, Toscana, ItalienNæste vin havde Jan med, nemlig Le Serre Nuove dell’ Ornellaia, 2. vinen fra Tenuta dell’Ornellaia, det berømte vinhus, som blev grundlagt i 1981 af Ludovico Antinori, bror til Piero Antinori, som ejer flere vinhuse i Italien, og bl.a. står bag vine som Solaia, Tignanello og Guado al Tasso.

Det var ingen tilfældighed, at Ludovico valgte vinproduktionen som sin levevej. Hans karriere startede nemlig sammen med broderen Piero. Faktisk løber vinen i blodet hos familien, og de to brødre er også i familie med Mario Incisa della Rocchetta, manden bag Sassicia … som i øvrigt også er naboejendom til Tenuta dell’ Ornellaia.

De to brødre veje skiltes imidlertid i begyndelsen af 1980’erne, og Ludovico påbegyndte derefter beplantningen af et større område på de bedst beliggende marker ved Bolgheri. Det 135 hektar store stykke land havde han fået i arv, og det havde været hans hjemmebane siden barnsben, så lokalkendskabet var derfor særdeles godt.

Markerne blev tilplantet med “bordeaux-druer” som Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot og Petit Verdot. Ludovico fik hjælp af den kendte amerikanske vinekspert André Tchelistcheff, der var overbevist om, at de klassiske bordeaux-druer ville gøre sig bedst i området og at man derfor ikke skulle plante Sangiovese, der ellers dominerer i Toscana. Bolgheri-området minder da også på mange måder om Bordeaux; det er forholdsvist fladt, ligger tæt på vandet og har (næsten) samme mikroklima.

I dag er det den verdensomspændende vinkonsulent Michel Rolland, der rådgiver på stedet – hans oprindelse er jo i øvrigt også Bordeaux. Vinmager på Tenuta dell’ Ornellaia er Axel Heinz.

I 1989 stod et nyt state-of-the-art vineri færdigt. Bygningerne der i sin arkitektur er noget helt unikt, er bygget halvt under jorden ind i bakkerne. Indvendig er vineriet beklædt med den fineste marmor fra lokale forekomster og en større kunstsamling pryder væggene. Absolut intet er overladt til tilfældighederne, og det gælder i sandhed også i kælderen. Det bedste vinifikations udstyr, der kan købes for penge, er blevet installeret, og det ajourføres løbende.

De sidste 5-10 år har ejerskabet af Ornellaia været lidt omskifteligt. I 2003 solgte Ludovico Antinori Tenuta dell’Ornellaia til et partnerskab mellem Robert Mondavi og Frescobaldi. Da Constellation Brands i 2005 overtog Robert Mondavi Winery, købte Frescobaldi de fleste aktier, men Michael Mondavi har stadig en lille aktiepost.

Le Serre Nuove er 2. vin til Ornellaia. Beslutningen om hvilke fade der skal i Ornellaia og hvilke der skal bruges til Le Serre Nuove, tages først umiddelbart inden den endelige blanding. De fade der afspejler ungdom og friskhed går til Le Serre Nuove. Den er her i årgang 2011 lavet på 57% Merlot, 17% Cabernet Sauvignon, 12% Cabernet Franc og 14% Petit Verdot.

Lad os smage vinen. Duftmæssigt er der blæk, lidt muld, sorte morelbær, pizza og lidt mynte. Smagsmæssigt overraskes man af voldsomme tanniner, men samtidig en rund og behagelig smag med blæk, grafit, lidt grønne blade. Her på anden dagen er vinen endnu blødere og virker faktisk en tand bedre end i går aftes. Måske en vin, som bare skal ha’ godt med luft?

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles flere steder, bl.a. Sigurd Müller og Vild med Vin, pris 399 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2009 Bodegas y Viñedos Alión, Alión, Ribera del Duero, Spanien

2009 Bodegas y Viñedos Alión, Alión, Ribera del Duero, SpanienVores vinaften blev afsluttet med manér, idet Jan havde medbragt den velkendte Alión fra Bodegas y Viñedos Alión i Ribero del Duero, én af Bodegas Vega Sicilias vingårde.

Lidt sjovt, idet jeg for mindre end en måned siden smagte en anden vin fra én af Vega Sicilias andre vingårde, nemlig en 2004 Bodegas y Viñedos Pintia i Toro området. Dengang skrev jeg lidt om vinhuset Bodegas Sicilia, så det indlæg vil jeg starte med at henvise til.

Alion ejendommen er fysisk adskilt fra Bodegas Vega Sicilia. Der er plantet 12 hektar vinmarker omkring de 2.000 kvm. nye lager-, lagrings- og kontorfaciliteter, 18 hektar i nabodistriktet Padilla og 80 hektar på Bodegas Vega Sicilia jorder. Totalt udgør Alions vinmarker 110 hektar.

Der fremstilles kun den ene vin på Bodegas y Viñedos Alión, og den fremstilles selvfølgelig på 100% Tinto Fino og lagres typisk 13-15 måneder på små, nye franske egetræsfade.  Klassisk Ribera del Duero vin med forførende saft og spændstighed. Alion bliver bare bedre og  bedre siden den første årgang i 1991. I dag er Alion et af de bedste køb i Ribera del Duero, og årgang 2009 også et særligt godt år i området.

Chef-vinmager på både Vega Sicilia, Pintia og Alion er Xavier Ausás López de Castro, mens ansvarlig for markarbejdet er Enrique Macías Gomez.

Duftmæssigt mørke bær, chokolade, rosin, blæk eller grafit, læder, svare krydderier, spanske chorizo pølser, vanilje og eg. Smagen er blød, cremet, venlig og intens. Tanninerne er bløde og varme, der er lidt peber i smagen, røg og en anelse sødme. Kan ikke umiddelbart sige, om den er bedre end Pintia … dertil skal man nok have vinene ved siden af hinanden, men den smager sgu godt.

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles hos Sigurd Müller, pris ca. 395 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2005 Domaine Jacques Prieur, Beaune-Grèves 1er Cru, Bourgogne, Frankrig

2005 Domaine Jacques Prieur, Beaune-Grèves 1er Cru, Bourgogne, FrankrigJan havde medbragt en Bourgogne … og inden vinene blev for kraftige, så var det vist tid til denne gudesaft. Jan havde medbragt en flaske, som han havde haft liggende i køleskabet i en 4 års tid, nemlig denne Beaune-Grèves 1’er Cru fra Domaine Jacques Prieur, som holder til i byen Meursault ikke langt fra dejlige Beaune.

Domaine Jacques Prieur er grundlagt tilbage i slutningen af det 18. århundrede, helt præcis i 1898 og ledes i dag af Martin Prieur, som har sikret en opblomstring af domainet inden for de seneste år – ikke mindst med assistance fra ønologen Nadine Gublin. Vinhuset ejes dog i dag – ifølge min research – af Labruyère familien med den unge, charmerende og diskrete Edouard Labruyère som daglig leder. Den højt respekterede vinmager Nadine Gublin er i øvrigt tidligere udråbt til “Winemaker of the Year” i 1997 af Revue du Vin de France.

Domainet har et fornemt sortiment af Grand og 1er Cru’er og har monopol på tre appellationer, hvilket er ganske ualmindeligt i Bourgogne. Hvis man lige ser bort fra deres Clos de Mazeray, så producerer huset faktisk alene Grands Crus og Premiers Crus … ganske imponerende.

Det fantastiske sortiment af hvide vine, hvor druerne høstes, når de er meget modne, giver vine med en overvældende aroma og fylde. De røde vine er lavet efter moderne metoder og er mørke, kraftige og harmoniske vine. Samtlige marker vinificeres separat for at frembringe de forskellige nuancer og karakterer.

Samlet ejer vinhuset omkring 20,5 hektar vinmarker og endda nogle af de mest berømte Grand Cru vinmarker: Le Montrachet, Le Corton, Les Échézeaux, Le Musigny og Le Chambertin. Vingården har været under renovering siden Labruyere familien købte domainet, og i dag er vingårdens faciliteter blandt de bedste i verden.

Duftmæssigt ikke så voldsom hestestald eller animalske toner, men derimod lidt kælder, jord, ribs, kirsebær, svag lakrids og ellers grønne toner. Smagen er nok mere imponerende, idet vinen er ret præcis og skarp i udtrykket … fuldstændig som en lige linje, og der er kirsebær, renhed … tonsvis af tanniner, men på en meget behagelig måde … sidder på tænderne. En måske en anelse mere til den mørke side end Bourgogne traditionelt, men den smager godt.

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles hos Otto Suenson og pris 399 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

1970 Giacomo Borgogno & Figli, Nebbiolo Antichi Vigneti Propri, Piemonte, Italien

1970 Giacomo Borgogno & Figli, Nebbiolo Antichi Vigneti Propri, Piemonte, ItalienSå blev det tid til lidt historie … nemlig en 43 år gammel vin. Tænk at drikke en vin, som er lavet da man selv var 5 år gammel. Imponerende og lidt skrækindjagende. Indtagelse af et stykke historie.

Jan havde nemlig medbragt denne Nebbiolo Antichi Vigneti Propri fra det traditionsrige Barolohus Giacomo Borgogno & Figli. Vinen her er “baby Barolo” og kaldes derfor blot Nebbiolo på den gamle og charmerende etikette.

Vinhuset Borgogno repræsenterer over 250 års historie i Barolo-regionen, idet vingården er grundlagt tilbage i 1761 af Bartolomeo Borgogno. Som et af de ældste vinhuse i hele Piemonte, så har vinene fra Borgogno nydt høj anerkendelse i århundrede, bl.a. blev husets Barolo valgt som den officielle vin til statens officielle middagsfester omkring år 1861, og bl.a. også var vinen, der blev serveret under det officielle besøg fra Nicola II Romanov, Czar af Rusland.

Efter afslutningen af ​​1. verdenskrig begyndte den daværende ejer, Cesare Borgogno, at eksportere Borgogno vine til udlandet, bl.a. nye markeder i Sydamerika og USA. Han ændrede også vingårdens navn til det nuværende “Giacomo Borgogno & Figli” og satte senere i 1959 en fuldstændig renovering af vingården i gang.

I dag produceres der uændret kvalitetsvine hos Giacomo Borgogno & Figli og hele tiden i den klassiske stil, der bygger på århundreders erfaringer. Det betyder også, at en Barolo skal have en alder på fem år før dens udgivelse, dvs. lagring i tre år på store slavonske egetræsfade og to i flasken. Borgogno er en af ​​de meget få vingårde i Piemonte, som kan prale af vin historisk vinkælder med en samling af egne vine, der spænder over mere end fem årtier.

Vingården har omkring 20 hektar vinmarker, der ligger i nogle af de mest prestigefyldte områder i Barolo, såsom Cannubi, Liste, Fossati og San Pietro. Ud over Barolo vinene (klassisk Barolo, Barolo Liste og Riserva), fremstiller vingården også en række andre rødvine herunder Dolcetto d’Alba, Barbera d’Alba, Barbera d’Alba Superiore, Langhe Nebbiolo, Langhe Freisa og Barolo Chinato. Alle vine er produceret med druer fra egne vinmarker.

I 2008 blev Giacomo Borgogno & Figli købt af Farinetti familien. En omfattende renovering af den historiske kælder i Barolo blev afsluttet i 2009, og omfattede tilføjelsen af ​​et lokale til vinsmagninger samt en vinbutik i hjertet af Barolo by.

Nebbiolo Antichi Vigneti Propri kaldes i dag blot for Langhe Nebbiolo, og den laves af druer fra vinmarkerne Liste, Cannubi, Cannubi San Lorenzo, Fossati samt San Pietro delle Viole.

Fremstilles nu – som dengang – ved naturlig gæring (uden tilsætning af gær) i 15 dage ved lave temperaturer, 24-28 ° C, efterfulgt af en blød presning og lagring i store slavonske egetønder i 10 måneder ved en temperatur på 18 grader.

Herefter flaskes vinen og lagrer yderligere tre måneder mere. Borgogno kalder selv vinen for en baby Barolo, som tre år i forvejen viser lidt om, hvordan husets Barolo vil udvikle sig. Det er måske ikke se relevant her … 43 år efter produktionen.

Første udfordring er at få vinen proppet op. Proppen var knastør og proptrækkeren fik alene åbnet et hul af samme størrelse … men det var jo også nok til, at vinen kunne komme ud. Med gammel, tør prop sidende rundt i halsen på flasken flød nu den gamle væske ud. Nu var det spændende, om vinen var i live … eller død. I glasset sådan lidt orange, brunligt skær … men lad os kigge nærmere på denne gamle sag.

Duftmæssigt havde vinen måske set sin bedste tid, for den lugtede oxyderet, af gammel kælder, Sultana rosiner og jeg noterede mig også en lidt nøddeagtig aroma. Selvom ingen ved bordet var vilde med duften, så var den slet ikke slem … alderen taget i betragtning, og fx langt bedre end da jeg ugen før smagte en 1995 Chianti, som mere lugtede af brakvand. Her var der dog duft af vin.

Smagsmæssigt måske heller ikke verdens største oplevelse, men man begejstres alligevel af, at der fortsat er frugt og tannin i vinen, om end i en lidt anderledes version end normalt, men bestemt til stede, og faktisk så meget, at tanninerne sidder på fortænderne … ganske imponerende efter 43 år.

Noterede mig også lidt lyse, tørre svedsker og stor tørhed. Thumbs Up for Nebbiolo … og så er dette endda ikke engang en rigtig Barolo, som måske endda tåler længere langring end denne. Fedt at mærke historiens vingesus med denne vin.

Omkring rating er dette nærmest umuligt … men bestemt anbefalelsesværdigt at prøve en sådan vin.

Hvem medbragte vinen: Jan

Købt hos Brdr. D’s Vinhandel til 349 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2006 Castello di Monsanto, Chianti Classico Riserva Il Poggio, Toscana, Italien

2006 Castello di Monsanto, Chianti Classico Riserva Il Poggio, Toscana, Italien Næste vin i række … igen til Italien, nemlig Toscana med en Chianti Classico Riserva Il Poggio fra vinhuset Castello di Monsanto.

Det er en vin, som første gang så dagens lys i årgang 1962, og den var reelt den første rigtige enkeltmarksvin under Chianti Classico DOC. To år forinden havde Aldo Bianchi, en indfødt af San Gimignano købt ejendommen … eller vel nærmere slottet, som er beliggende tæt på byen Barberino Val D’Elsa.

Det var imidlertid sønnen Fabrizio, som blev forelsket i de vine, som han fandt i kælderen og overtog vinproduktionen på gården med hjælp fra sin kone Giuliana. I dag er det dog datteren Laura Bianchi, som står i spidsen for produktionen på Castello di Monsanto, dog fortsat med hjælp fra fader Fabrizio og vinmageren Andrea Giovannini.

Og vinene fra Castello di Monsanto hører i dag til i den absolute topklasse. En væsentlig forklaring er vinmarkernes beliggenhed. Markerne oven for slottet ligger på galestrojord og specielt den 5,5 hektar store berømthed Il Poggio bakketoppen, har perfekte eksponeringsforhold ¾ horisonten rundt og jordforhold med skiferholdig mergel, som enhver sangiovesedyrker ville betale stakkevis af pengesedler for, hvis den var til salg. Il Poggio høstes faktisk i tre tempi på grund af de forskellige eksponeringsforhold, en beslutning den ambitiøse og dedikerede Fabrizio tog meget tidligt.

Dette er den legendariske enkeltmarks Chianti lavet på 90% Sangiovese og lidt Canaiolo og Colorino, lagret 20 mdr på mindre egefade og netop lavet af druer fra den berømte mark. Mængden af nyt fad har dog været aftagende de senere år.

Duftmæssigt virker vinen en smule mørkere, end jeg havde forventet. Jeg har lidt modne solbær, lakrids, bitter chokolade, og lidt hårdhed. I duften i hvert fald lidt anderledes end Chianti normalt. Smagsmæssigt stor tørhed, stramhed, sure kirsebær, granatæbler … men altsammen meget intenst og samtidig silkeblød. Flot, flot vin.

Hvem medbragte vinen: Jan

Købt hos Bichel Vine til 299 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

1997 Clos i Terrasses, Clos Erasmus, Priorat, Spanien

1997 Clos i Terrasses, Clos Erasmus, Priorat, SpanienSå kom turen til aftenens kultvin. Vi startede for et par gange siden at medtage en kultvin … dvs. en lidt dyrere vin, som man normalt ikke selv ville købe, og Jan havde valgt en rigtig spændende vin, nemlig denne Clos Erasmus fra Priotat i Spanien, og endda i en ældre årgang 1997, så forventninger var absolut høje.

Clos Erasmus laves af René Barbier (Clos Mogador) for hans gode ven den amerikanske kvinde Daphne Glorian. Vinen er en at Priorats helt store stjerner, hvilket vinjournalister fra hele verden for længst har opdaget (har blandt andet i flere årgange fået op til 100 point af Robert Parker).

Rene Barbiers ide med vinen er, at den gerne skulle afspejle Daphnes temperament og karisma. Dette kommer der en fantastik vin ud af. Druesammensætningen varierer fra år til år, men ligger sædvanligvis tæt op af dette forhold. 65% Grenache, 20% Cabernet Sauvignon, and 15% Syrah. Clos Erasmus lagres på 100% nye franske egetræsfade.

Da Daphne bor i USA, bliver langt hovedparten af de få producerede flasker solgt på det amerikanske marked.

Vinen er et sandt mirakel. Styrken, fastheden og elegancen er uden sidestykke i Daphnes vine.  Alle processer i dyrkningen og produktionen er i så lille en kvantitativ skala, at de kan udføres af én kvinde. Daphne Glorian kontrollerer alt arbejdet på de bare 2 hektarer vinmarker, og fra vinstokke plantet så sent som i 1990 produceres Clos Erasmus. Produktionen er begrænset til omkring 3.000 flasker årligt, hvilket har gjort denne vin til en af verdens mest efterspurgte.

Lad os smage denne lille perle. Duftmæssigt er der våd hund, svag duft af cider eller lidt sur/søde pærer, rosin, sødme, jord, karamel og tobak. Kan lyde som en sær blanding, men den dufter sindsygt godt. Smagen er blød … og her vil betegnelse fløjl være for grov … for det er nærmere silke. Der er våde bær, lidt lakrids, søde krydderier og det hele meget intens. Man fornemmer virkelig, at der er tale om en stor vin. Smager bare godt.

Hvem medbragte vinen: Jan

Købt vis lokal vinpusher til 700 kr., normalpris for nyere årgange ligger minimum omkring 845 kr. ved Sigurd Müller.

Vinanmeldelse 6,5/7   

2008 Paringa Estate, Estate Pinot Noir, Victoria, Australien

2008 Paringa Estate, Estate Pinot Noir, Victoria, AustralienJan stod også for den næste vin, en Estate Pinot Noir fra vinhuset Paringa Estate i Victoria. Victoria er nok den mest spændende vinregion i Australien.

Det er i hvert fald langt den mest varierede, da man her producerer stort set alle vintyper med stort held. Victoria dækker over et kæmpe område i den sydøstlige del af Australien med Melbourne, som det bedst kendte pejlemærke.

Et af de nyeste og mest forfriskende vinområder i Victoria er halvøen Mornington Peninsula, der ligger syd for Melbourne. Den lille Mornington halvø er under stor indflydelse af det maritime klima og området er klart det mest kølige i Australien.

Mornington Peninsula er en sand oase for dyrkning af alskens afgrøder og byder samtidig på natur i særklasse. Det er derfor intet under, at halvøen er under konstant belejring af millioner af turister, der på bare en lille time kan komme hertil fra Melbourne.

Morington Peninsula har været vinområde siden 1886, men indtil slutningen af 1970’erne var vinmarkerne ret forsømte. I starten af 1980’erne opdagede en lille gruppe pionerer, at området bød på uanede muligheder, og siden er udviklingen gået stærkt.

Heldigvis umuliggør den trange plads, at området ødelægges af alt for store og industrialiserede vinmastodonters indtog. Pionerånden er stadig drivkraften for de fleste. Der ligger i dag ca. 40 vingårde i området, og stort set alle har en meget beskeden produktion.

Det kølige klima på Mornington Peninsula favoriserer dyrkning af Pinot Noir, Chardonnay og Riesling, der trives bedst under ikke alt for varme og tørre himmelstrøg. Her laves da også Australiens i særklasse bedste vine på netop disse druer fra vinmarker plantet i de skønne bakker hævet 250 meter over havet.

Morningtons overskyggende stjerne er Paringa Estate. Gennem årene har Paringa Estate været en af landets mest hæderkronede vingårde, og det var derfor en meget velfortjent og naturlig konsekvens, at Paringa Estate blev kåret til Australiens bedste vinproducent i 2007 af selveste James Halliday – Australiens vinguru nr. 1.

Paringa Estate er grundlagt i 1984 af Lindsay og Margaret McCall. En tidligere frugt plantage midt på halvøen blev gradvist omplantet til vinmarker, og siden har ægteparret opført vineri og kældre midt i mellem vinstokkene. Første årgang var 1988, og allerede fra starten var vinene samleobjekter for australske vinfans. Produktionen var dog dengang (og som nu) alt for lille til at kunne klare den enorme efterspørgsel.

Derfor eksporteres vinene fra Paringa Estate stort set ikke, men sælges derimod ved stalddøren eller på mailinglister. Stilmæssigt minder vinene fra Paringa Estate om de europæiske forbilleder fra Bourgogne, Rhône og Alsace.

Udvalget af vine fra Paringa Estate er inddelt i 3 serier. Indledningsvis finder man Paringa ”Peninsula”, hvortil druerne høstes fra lejede vinmarker. Peninsulavinene er frugtdrevne, delikate og generelt meget umiddelbare.

I Peninsula ”Estate” serien finder man de vine, Paringa er blevet verdenskendt for. Druerne kommer udelukkende fra egne vinmarker omkring Red Hill South. ”Top-of –the-pop” er Paringa Reserve.

Disse vine laves kun i de bedst tænkelige årgange, og indtil videre kun for Pinot Noir og Shiraz. Hvis årgangen er god nok, udvælges de bedste fade, hvorefter blandingen foretages. Reservevinene er meget sjældne og blandt Australiens mest elskede kultvine.

Vinen her er fra vinhuset mellemserie, Estate serien. I glasset er der duft af Pinot Noir, men i en lidt strammere fortolkning end Pinot Noir normalt findes i både Australien eller New Zealand, og det gjorde da også, at mit gæt på oprindelsesland havnede på Frankrig, for stramheden er meget lig Bourgogne.

Der er klart masser af grønne noter og grannåle i duften. Smagen er også meget ren, rank og kølig, sure kirsebær og masser af mineralitet og tannin. Spændende vin.

Hvem medbragte vinen: Jan

Købt hos Sigurd Müller Vin til 400 kr.

Rating  5,5/7