Med sommerferien tæt på besluttede vi at tage et smut forbi Brdr. Kochs restaurant “Det Glade Vanvid” i Århus. Jeg har for en del år tilbage smagt mad én enkelt gang fra de to brødre, som i dag er blevet til 3, og jeg anvender ofte deres kogebøger i køkkenet derhjemme, så en tur til deres restaurant på havnen i Århus har længe stået på min ønskeseddel. Brødrene har senest haft stor succes med deres Restaurant Det Glade Vanvid, som de selv markedsfører med ordnene:

Spørg dem selv… hvornår de sidst har sat Dem til rette, i et arkitekttegnet lokale med designer møbler, super akustik & den dejligste havudsigt. Samtidig fik De 4 serveringer af 3 af danmarks dygtigste kokke med dertilhørende aperitif og minimum 7 vine ad libitum efterfulgt af kaffe/ the med cognac. Hertil skal lægges en masse godt brød, stemningsfyldt musik fra højtalerne, store tjenersmil, kokkefortællinger “nogle af dem er løgnhistorier” og hyggelig løssluppen stemning til den vanvittige lave pris af 445,- kr.

Det findes ikke andre steder i kongeriget…., og det er vi så stolte af…

Så det skulle selvfølgelig prøves. Og det blev en god oplevelse, selvom der også er et par enkelte ting, som trækker en smule ned i den samlede bedømmelse.

Vi startede præcis 18.30, hvor dørene blev åbnet og 110 forventningsfulde gæster strømmede ind i restauranten. Lidt overvældende og det kommer nemt til at virke en smule forceret, idet alle skulle placeres og “forestillingen” gå i gang. Samtidig er det rigtigt mange mennesker at stoppe ind i det lille rum, og man kommer til at sidde meget tæt … også en anelse for tæt, hvis du spørger mig, og det kan godt være svært at snakke roligt hen over bordet.

Når det så er sagt, så kan de sgu lave mad … de brødre, for det er god mad. Man henter selv brød og olie … smager fantastisk. Brødet var med noget fenikkel, timian krydring, og helt i særklasse, og der var 3 forskellige olier med tomat/timian, chili/lime/koriander og den sidste med karry … som jeg lige husker det.

Man henter også selv vin i vinbaren, hvor der denne aften var 2 hvide, en rosé og 3 røde vine + en dessertvin. Kvalitetsmæssigt ganske fornuftige vine, pris i detail omkring 70-80 kr., hvilket vel er ganske okay i en ad libitum bar. Vi drak ikke så meget, fordelt med passende til fruen og næsten intet til mig, da jeg skulle køre hjem.

Fra vinbaren nød jeg følgende vine:

• 2011 Pangolin Vineyards, Chardonnay, Stellenbosch, Sydafrika
• 2011 Weingut Muenzenrieder, Zweigelt Rosé, Burgenland, Østrig
• 2010 Corinto Wines, Syrah, Central Valley, Chile

Her lige de retter, som vi nød denne aften:

Appetizer

Til appetizer fik vi en letgeleret gazpacho suppe med pickles på middelhavs grøntsager, hvidløgscroutonser, syrnet fløde & koldpresset olivenolie. Hertil en rød og sød Spumante … producent ukendt, men den smagte okay, og fint med en sød, mousserende vin på en varm sommerdag. Appetizeren var i særklasse … godt med bid i og meget smagfuld.

Forret

Forretten var måske nok – for mig – aftenens bedste ret, og bestod af liflig creme på koldrøget laks & asparges med hyldeblomst syltet gulerod, kinaradisse & bælgærter i dildcoulis, maltkiks med dip på pocherede æggeblommer, radisser & karse. Måske lidt fed i det, og ikke det bedste for min kur, men det smagte himmelsk, og den valgte vin, en 2011 Pangolin Vineyards, Chardonnay fra Sydafrika havde friskhed nok til at klare cremerne. Kunne måske være lidt nervøs for, at Chardonnay var en for fed vin til retten men det gik fint.

Hovedret

Hovedretten bestod af unghane på 2 måder som dampet bryst & egen salat med champignon & slikporrer, mousseline på nye danske kartofler med tørsaltet bacon, råsyltede rabarber & sauce med bløde løg & persille. Bestemt også en fin ret, og specielt fungerede det rigtigt godt med de råsyltede rabarber i saucen, mens jeg måske ikke var så meget for den kolde unghanesalat i butterdejs-tarteletten, mens fruen havde det omvendt. Sådan er vi jo lidt forskellige. Som tilhørende vin havde jeg valgt en 2010 Corinto Wines, Syrah fra Chile, som dog ikke gjorde meget væsen af sig. Her kunne jeg godt have drømt om lidt italiensk syre som modspil til den kraftige, fede løg/rababersauce.

Dessert

Desserten bestod af en dejlig svampet kage med ahornsirup & karameliserede majs & fennikelfrø, brombær-lakridsis, hindbærcoulis & råmarinerede jordbær med vaniljeguf & melisse. Der var også et par kandiserede popcorn, som jeg ikke synes passede ind … og jeg var heller ikke så vild med majsene, selvom de var karameliserede og det dermed retfærdiggjorde tilstedeværelsen i retten. Bortset fra det en flot dessert, selvom lakridssmagen måske ikke var særligt fremtrædende i isen. Men jeg var også godt mæt på dette tidspunkt … og varmen i lokalet var steget gevaldigt. Der blev serveret en lys dessertvin … portvin … men nippede kun til den … så ingen anmeldelse heraf. Jeg skulle køre hjem. I stedet nød jeg et par glas hjemmelavet hyldesaft.

Til prisen på 445 kr. pr. mand er det et super måltid. Læg heri søde tjenere, som fortalte os om hver ret, tilbud om en avec eller Bailey til kaffen … hvilket vi dog sagde pænt nej tak til, og en flot udsigt over det charmerende havnemiljø, ja er Det Glade Vanvid bestemt et besøg værd. Men næste gang snupper vi det en dag, hvor der kun er halv så mange besøgende, hvilket typisk vil være en hverdagsaften … det må give mere albuerum.

Nogle gange kan ens arbejde være en ekstraordinær fornøjelse. Onsdag var sådan en dag, idet et møde var henlagt til Tulstrup Kro, hvor vi havde lagt vores skæbne i hænderne på indehaveren Thomas, som driver kroen og med Ova Nova “Tasting menu” tilbyder en eneststående gastronomisk helhedsoplevelse med flere små retter samt masser af overraskelser og spændende vinmenu. Den var vi helt med på, og det skulle blive en flot aften med nærmest pink, erotisk Spumante, dejlig New Zealansk Sauvignon Blanc og fabelagtig Gaja … og så en super dejlig menu, som virkelig giver “value-for-money” … i ganske overvældende grad.

Ova Nova var i forhold til tidligere besøg nu henlagt til den hyggelige kælder, som Thomas møgsommeligt havde udgravet under kroen. Anstrengelserne så nu imidlertid ud til at blive belønnet, for kælderen byder på både hvælvede lofter, rustik hygge, pels på stolene og god vin i reolerne. Allerede fra starten føler man sig godt tilpas, og denne onsdag aften var vor lille kvartet endda eneste gæster i kælderen og kunne dermed brede os godt. Den kælder må da sælge billetter!

Udefra syner kroen ikke af noget særligt. Jeg har tidligere … for en del år siden … arbejdet i Ry, men aldrig været forbi kroen, men det var nu også før Thomas og hans ambitioner om at lave en gourmetrestaurant indtog området. Imidlertid ændres indtrykket hurtigt, når du kommer indenfor i kroen. Flotte og moderne lokaler med enkle nordiske streger, blå mursten på endevæggen og moderne møbler. Læg dertil en flot udsigt over bølgede marker og smuk udsigt over Knudsø … så kan det ikke blive meget bedre.

Og ambitionerne i køkkenet er store, så jeg skal lige lede jer gennem de retter, som vi smagte denne aften. Da det jo imidlertid er en vinblog, så selvfølgelig først lige en liste over de smagte vine med link til beskrivelserne af vinene:

• N.V. Bepin de Eto, Flavè Rosato Spumante Brut Millesimato, Veneto, Italien
• 2010 Konrad, Sauvignon Blanc, Marlborough, New Zealand
• 2011 Weingut Villa Huesgen, Riesling By the Glass, Mosel, Tyskland
• 2010 Angelo Gaja, Sito Moresco, Piemonte, Italien
• 2012 Azienda Vitivinicola di Elio Filippino, Moscato d’Asti DOCG, Piemonte, Italien

Snacks og små hilsner fra køkkenet

Som intro til maden startede vi med lidt snacks i form af hjemmelavede (og meget skrøbelige) grissini, hvoraf nogle sorte af blæk. Der var også varme flæskesvær og hertil lidt trøffelcreme til at dyppe i. Rent nam.

Herudover lidt røgede chips, som selvfølgelig blev serveret i en glaskrukke fyldt med røg. Den fik jeg desværre ikke taget et foto af. Til at skylle disse herligheder ned, så serverede Thomas en fræk, pink Spumante, en Bepin de Eto, Flavè Rosato Spumante Brut Millesimato fra Veneto, som både overraskede med en elegant flaske og dejlig blid smag.

Appetizer

Inden vi gik ombord i de forskellige retter fik vi en appetizer, lidt salatblade med lidt bagt tomat og lidt pesto, fint nok.

Sprødstegte kammuslinger med blomkål

Så gik ballet ellers i gang, og ved denne første ret, så var der intense ballettrin fra sprødstegte kammuslinger med blomkål og lidt creme. Har ikke fået noteret helt præcis, hvad retten ellers indeholdt, men det var f….. godt. Gud, hvor jeg dog elsker kammuslinger, og her var tilberedning og tilbehør perfekt. Som solodanser havde Thomas valgt en Sauvignon Blanc fra Konrad i New Zealand, og spot on … godt valg og fremragende vin, så ingen modsigelser her. Intens smag i retten, og én af aftenens bedste retter … helt klart. Ser enkelt ud, men smagte fantastisk.

Letrøget lange, jomfruhummere, rygeostcreme, agurk, radise og sprød rug

Mere fisk … juhuuu … lidt jomfruhummere, røget lange og det var også en flot, præcis og fokuseret ret. Vinmæssigt røg vi til Mosel i Tyskland med en Riesling, en Villa Huesgen, Riesling By the Glass, som fint akkompagnerede hummer og lange, men ellers ikke gjorde det store væsen af sig.

Kyllingerulle med urter, sprøde salater og lufttørret italiensk skinke

Herefter lidt kylling med lidt urter m.v. og vi fortsatte her med Rieslingen fra forrige ret … for at kunne give den gas ved næste ret. Det skulle jeg erfare var en god idé.

Ølbraiserede svinekæber med kål, ramsløg og grønne asparges

Svinekæber bliver usædvanligt møre ved langtidsbraisering. Her med øl, hvilket kun forstærkede smagen. Meget intenst. Som vin havde Thomas valgt en Gaja til os. Det er sgu til at få tårre i øjnene af, og det var et “match made in heaven”. Den blide syre i vinen passede fint til den kraftige ret. Det var Angelo Gajas Sito Moresco i en årgang 2010, og det er sgu bare et godt glas vin, så jeg er oppe at ringe med 6 Thumbs Up.

Havtorn … forklædt som rå æg

Et pussigt lille indslag, nemlig havtorn … forklædt som en rå æg. Man stopper hele “blommen” i munden, og efter et let pres med tungen, så springer hinden, og du får en eksplosion i munden af havtorn. Sjovt og specielt.

Koldskålsconsommé med jordbær, hjemmelavede kammerjunkere og skovmærke

Aftenens dessert, lidt koldskål i ny forklædning. Nyt, alligevel med genkendelig smag … og ganske dejlig. Hertil lidt dessertvin, en Moscato d’Asti fra Elio Filippino.

Ova Nova efterlod et flot fingeraftryk … flot aften, endda bedre en Villa Dining hos Malling & Schmidt, og prismæssigt i samme niveau. Vi kom af med 2.400 kr. for 4 mennesker, hvilket er sindsygt billigt for denne flotte oplevelser.

Mit råd … plot Tulstrup Kro ind på GPS’en og … sæt i gang. Med det gastromiske niveau, et godt vinvalg og fornuftige priser, som må Ova Nova blive et sand tilløbsstykke. Jeg skal i hvert fald derhen igen.

Så var det igen tid til tur med drengeklubben. Et besøg, som vi længe havde set frem til, nemlig et besøg hos Svineriet, hvor vi først skulle igennem en lille vinsmagning i kælderen, og dernæst skulle igennem “hele svineriet” med tilhørende vine.

Desværre var den lille drengeklub ikke helt intakt, da vi havde afbud fra både Steffen og Preben … og med Sommer på Grønland, ja så var vi alene 5 drengerøve, som indtog Svineriet denne lørdag i oktober.

Svineriet er en lille og charmerende gourmet restaurant, der ligger i en af Århus kreative baggårde i det indre Latinerkvarter midt i Århus. En gammel papæskefabrik er rammen.

Foruden fabrikken var her indtil for få år siden både værksteder og Skaarups skibsproviantering. Svineriets restaurant er indrettet i gamle lagerlokaler, og indeholder også en gammel kælder med hvælvede lofter og en stor gammel bybrønd … og det var lige præcis der vi startede … altså ikke i brønden, men i kælderen.

Vinsmagning i kælderen
Ejeren og vinnørd Michael Larsen havde linet en fornem Sangiovese smagning op til os. Inden vi gik til vinene, så var vi lige omkring en lille balsamico smagning, hvor vi smagte 3 forskellige balsamicoer med alder på henholdsvis 12 år, 25 år og 74 år.

En dejlig lille overraskelse. Jeg har specielt lige noteret mig idéen med at bruge en god balsamico til lige at dryppe på en rigtig god bøf eller steak i stedet for sauce.

Ellers var det tid til rundtur i vine lavet på Sangiovese, og her havde Michael Larsen fundet et par perler. Jeg var specielt imponeret af Fontodi, som jeg tidligere havde læst om, men aldrig smagt.

I kælderen smagte vi disse vine:

• 2010 Ormanni, Chianti DOCG, Toscana, Italien
• 2009 Ormanni, Chianti Classico DOCG, Toscana, Italien
• 2007 Candialle, Chianti Classico DOCG, Toscana, Italien
• 2007 Fontodi, Flaccianello Della Pieve IGT, Toscana, Italien
• 2004 Tenuta di Ghizzano, Veneroso IGT, Toscana, Italien

Hele svineriet i restauranten
Efter kælderen gik vi op i restauranten, hvor vi skulle igennem en 5 retters menu, det som kaldes “hele svineriet”.

En lille bonusstarter … og hvad får man så på Svineriet som starter? Flæskesvær selvfølgelig. Her i en lille gourmet-agtig udgave med forskellig dyppelse. Klasse.

Brødet på Svineriet er også i særklasse. Formet som små franskbrød og dertil lidt skummet smør. Lækkert.

Så kom første ret på bordet, nemlig havtaske med agurk, havtorn og røg. Til maden havde restauranten valgt en 2011 CÃ dei Frati, Lugana I Frati DOC fra den sydlige del af Gardasøen i Italien. En fin og lidt anderledes hvidvin, som også gik fint til maden. Jeg er nu ikke den store tilhænger af den bitre havtorn, og retten var generelt ikke lige min kop te … so to speak.

Næste ret var sprødstegt multe med pære, hyben og kantareller, en langt bedre og mere sammenhængende ret. Vinen var en hvid af slagsen, nemlig en 2008 I Clivi di Ferdinando Zanusso, clivi Galea Colli Orientali del Friuli DOC fra den mere ukendte vinregion Friuli-Venezia Giulia i Italien. Skulle jeg komme med en anke, så var fisken måske stegt lige rigelig hårdt.

Den tredje ret var brisler med skovsvampe, bacon og vilde urter. En lidt tung ret, og der var flere meninger omkring disse halskirtler fra kalven. Den tilhørende vin var en rødvin, en Les Crêtes, Vin de la Sabla, også fra et forholdsvis ukendt vinområde i Italien, Valle d’Aosta. Vinen var uden årgang, og ikke særlig god. Meget skarp og usammenhængende. Skal der lidt ros til, så passede syren i vinen imidlertid godt som modspil til den lidt fede ret … selvom det ingenlunde gjorde vinen bedre.

Til hoved fik vi gråand med tyttebær, jordskokker sølvbeder og kastanje, og den tilhørende vin var en 2008 Fattoria Le Poggette, Canaiolo Rosso Umbria IGT fra Umbrien i Italien, og nok også den bedste af vinene til selve middagen. Synes ikke helt, at gråanden … som jo ellers er den fineste af alle ænderne – var tilberedt helt perfekt, og den skrumpede jordstokker faldt ligeledes i de færrestes smag. Men alt i alt bestemt en dejlig ret med saft og kraft. Manglende måske lidt syrt i selve maden … eller måske bare en lille kartofel til.

Desserten var rigtig lækker og bestod af is på æbler og skyr med mørk chokolade og friske hasselnødder. Som modspil fik vi en tysk auslese, nemlig en 2007 Weingut Dreissigacker, Riesling Auslese fra Rheinhessen i Tyskland. Fin afslutning på denne 5 retters “hele svineriet”.

Sammenlagt en dejlig aften med højdepunkter og … måske ikke skuffelser, men retter, hvor vi slet ikke var oppe at ringe. Jeg synes selv, at aftenens højdepunkt var vinsmagningen i kælderen, hvor det var intimt, hyggeligt og afslappet, og hvor vi nød nogle dejlige vine.

Lørdag stod den på drengetur, og vi havde lagt arrangementet i Århus, hvor vi først besøgte vinbaren i Restaurant ET inden vi indtog Restaurant Miro.

Restaurant ET
Vinbaren ligger på Åboulevarden og har specialiseret sig i det franske køkken og i fransk vin. De har et imponerende vinkort, hvor specielt Bourgogne fylder godt.

Priserne er umiddelbart til den pæne side, men inkluderer en fremragende service og lidt snack og små “hapsere”, hvormed det er lidt mere rimeligt.

Vi blev guidet ned i restaurantens superhyggelig kælder, hvor  vi – omgivet af vin – fik en rigtig god oplevelse og start på aftenen. Udover at smage nogle fremragende vine, så blev vi flere gange i løbet af besøget overrasket med små appetizers i særklasse.

Restauranten har da også tidligere fået gode anmeldelser og vi begyndte langsomt at ærge os over, at vi ikke også skulle indtage aftenens middag på stedet.

Vi smagte under besøget disse vine:

• 2009 Jean-Louis Chave Selection, Mon Coeur, Cotes du Rhone
• 2009 Domaine de la Janasse, Chateauneuf-du-Pape
• 2009 Domaine Jean-Louis Chave, Saint Joseph

Restaurant Miro
Derefter stod der Miro på sedlen … et legendarisk sted, som jeg havde set frem til at besøge. Miro er Århus’ ældste gourmet restaurant, som har været ejet af Toni Leichtle siden 1990. Og det var et super valg.

For at komme i gang startede vi med et glas champagne fra det kendte champagnehus Deutz … ja, vi havde jo slet ikke fået noget at drikke. Hertil en lille appetizer, som bestod af 2 små hapsere, bl.a. en lille fisketerrine og lidt brissel. Fremragende. Samtidig hjemmebagt brød … også i særklasse.

Forretten var “Rejer 59 grader nord serveret med glaskål, kryddermayonaise, blå kartofler, radiser, krydderurtesalat og urteolie. Hertil fik vi en 2010 Los Navales, Verdejo fra Rueda i Spanien. En dejlig vin, som jeg tidligere har smagt, og et godt valg til de råmarinerede rejer.

Næste ret, Pigvar med glasserede gulerødder og trøffelskum. Måske den bedste af retterne denne aften, yammi. Hertil en 2008 Warwic Estate, Chardonnay fra Stellenbosch í Sydafrika, hvis fedme stod rigtigt godt til fisken.

3 ret blev stegt foie gras i selskab med unghane, lufttørret speck og forskellige løg samt kraftig hønseglace med madagaskarpeber. Desværre glemte jeg sgu at få et foto af denne ret, så det må I tænke jer til. Vinen hertil var et spændende vlag, nemlig en 2010 Coca I Fito, Jaspi Negre fra Montsant i Spanien. En meget rank, syrlig sag, som var et perfekt modspil til den fede foie gras. Sådan.

Derefter stod den på kalv, svinekæbe med asparges, blandet grønt, svampe og glace. Vinen var en 2007 Tenuta Castelbuono, Montefalco Rosso DOC fra Umbrien i Italien.

Vi sluttede af med et pænt udvalg af europæiske oste med syltede nødder og tørret frugt. Osten blev ledsaget af 1996 Burmester, Colheita Port.

Desserten måtte vi desværre springe over for at kunne nå toget, men en flot aften med fabelagtig mad og dejlige vine … og er det ikke det, som livet handler om?