Vinanmeldelser

2018 E. Guigal, Côtes du Rhône Rosé, Rhône, Frankrig

2018 E. Guigal, Côtes du Rhône Rosé, Rhône, FrankrigDet siges, at rosévin er indbegrebet af forår og sommer. Og da det jo også er sommer, så kickstartede Paul vor vinaften med netop sådan en bleg bandit, en 2018 Côtes du Rhône Rosé fra det store E. Guigal.

Vi kender mest E. Guigal for deres fremragende rødvine, men rosévine faktisk udgør over 13% af den samlede produktion af vine i hele Rhône, så laver E. Guigal selvfølgelig også rosé, men faktisk kun 2 forskellige, en Tavel samt denne Côtes du Rhône Rosé fra deres serie Rhône Méridional.

Vinen er lavet på 70% Grenache, 20% Cinsault samt 10% Syrah, som er høstet fra 25 år gamle vinstokke med et udbytte på 35 hektoliter pr. hektar. Den laves med Tavel som forbillede, men her stammer alle druerne fra hele Rhônedalen, så den må nøjes med at blive solgt som en Côtes du Rhône Rosé.

Vinen er alene lavet på rustfrie ståltanke med en kort maceration og lang, kold gæring ved 18 grader og efter endt fermentering er vinen også modnet i ståltankene. Der laves årligt 350.000 flasker af denne Côtes du Rhône Rosé.

Næsen er meget let med lyse bær, jordbær, mirabeller, ribs, citrus samt nogle søde bolsjer. I munden er vinen blød, rund med kirsebær, hindbær, svagt peber, lidt sødme, en flad syre, lidt nødder … meget sød og venligt, så klart en arketypisk terrasse sommervin.

Forhandles af Bichel Vine, hvor en flaske koster 120 kr.

Vinanmeldelse  4/7
Vingutterne

Vinaften 6. juni 2020 … en regnfuld sommeraften

Den sjette i sjette klokken seks var til huske … for det var dagen for endnu en vinaften med vingutterne. Sommeren var så småt ovre os, men lige denne aften var truet af mørke skyer og regnvejr.

Men det var heldigvis kun udenfor, men indendørs hos Paul var munter, travl og klar til at værte endnu en vinaften for os … og med os mener jeg foruden Paul selv Jan, Steffen og så undertegnede. Og allerede ved ankomst kunne vi dufte, at Paul virkelig havde været flittig … i hvert fald i køkkenet.

Vi startede vor vinaften omkring Pauls jomfruhvide køkkenø med første glas vin. Det er hos Paul altid hyggeligt at starte i køkkenet og han serverede os en en lille rosévin, som dermed også var den første vin i aftenens blindsmagning. Sådan en fætter er altid svær af gætte, men flere fik point for Frankrig, mens ingen ramte den primære druesort Cinsault.

Efterfølgende har jeg så opdaget, at den primære drue faktisk er  slet ikke er Cinsault, men derimod Grenache, hvorfor der faktisk blev høstet flere point, således Jan og Steffen tog 2 point og Houlberg et enkelt.

Mens vi smagte og gættede, så havde Paul færdiggjort aftenens forret, lidt lufttørret saltet oksefilet aka bresaola toppet med lidt rucola, melon, parmesan og olie. Og dermed kunne vi fluks gå til bords, mens Paul også åbnede en hvidvin … helt som vi plejer og traditioner skal jo holdes.

Og den hvidvin var sgu svær at gætte, men Jan spottede dog, at vinen var lavet på den lidt aromatiske Viognier, men ingen gættede, meget naturligt, at vinen var fra Israel, nemlig en Upper Galilee Viognier fra Galil Mountain Winery.

Udover den lille frisk forret, så havde Paul sørget for lidt græsk mad til os til hovedretten, nemlig grillet barbequemarineret lam og så det helt klassiske tilbehør som græske kartofler, græsk salat og selvfølgelig tzatziki. Til dessert stod den på ost.

Vi havde alle medbragt lidt spændende vine og dermed kom aftenens vinøse felt til at se sådan her ud:

Der var masser af gode overraskelser, bl.a. havde Jan medbragt californisk Trousseau vin, der i glasset mindede om en oldgammel sherry og jeg havde taget den Pinot Noir Précoce Nature fra Klitgaard Vin, som jeg tidligere har skrevet om.

Men derudover var der også mere mainstream vine fra mange forskellige områder som Veneto, Piemonte, Bourgogne, Rhône, Ribera del Duero og Bierzo, så vi kom godt omkring.

Ovenover har jeg som sædvanligt linket til mine anmeldelser og beskrivelser af alle vinene.

I vor indbyrdes battle om at spotte land og drue ved de enkelte vine gik det lidt ujævnt, hvis man skal være venlig. Jan bragte sig allerede fra starten i spidsen med at spotte Viognier druen på den isralske vin og den føring holdt han i mål, men jeg på sidste vin fik overhalet Paul, der så måtte nøjes med en ærefuld sidsteplads.

Igen en hyggelig aften … og tak til Paul for god værtskab.

Vinanmeldelser

1989 Château Pichon Longueville Comtesse de Lalande, Pauillac 2. Grand Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

1989 Chateau Pichon Longueville Comtesse de Lalande, Pauillac 2. Grand Cru Classé, Bordeaux, FrankrigDer findes helt præcis kun 14 vinslotte i 2. Grand Cru Classé 1855 klassifikationen … og et af dem er det historiske Château Pichon Longueville Comtesse de Lalande, hvorfra vi nu smager deres 1. vin i årgang 1989 … en i øvrigt fremragende årgang på venstre bred.

Château Pichon Longueville Comtesse de Lalandes historie kan spores helt tilbage til 1688, men var fremtil 1850 ét stort sammenhængen vinslot Pichon Longueville ejet af baron Joseph de Pichon Longueville. Han var en sej gut, der blev  90 år og da han døde, så havde han testamenteret ejendommen til børn.

Dem havde han 5 af … og i retfærdighedens navn blev besiddelserne delt mellem hans to sønner, som tilsammen fik to femtedele, og hans tre døtre, som arvede tre femtedele.

Sønnernes andel blev til Château Pichon Longueville Baron, mens døtrenes blev til Pichon Longueville Comtesse Lalande, nærmest en maskulin og en feminin side … og sådan betegnes vinene fortsat den dag i dag regnet. Sådan beskriver man beskriver man de to vine som henholdsvis en maskulin og en feminin udgave af Pichon Longueville, hvor Comtesse Lalande, der dengang blev overdraget til de tre døtre, anses for at være den feminine.

Døtrenes andel blev efter nogle år overtaget af komtesse Virginie, der var gift med greven af Lalande og herved fik vinslottet navnet Pichon Longueville Comtesse de Lalande. Det var også Virginie, som var ved roret, da slottet i 1855 blev klassificeret som 2. Grand Cru Classé og hun stod også bag opførelse af et nyt slot.

Imidlertid efterlod hun efter sin død ingen arvinger, og slottet overgik til en anden gren af familien og blev i en årrække drevet af tanter og niecer. I 1925 købte brødrene Miailhe ejendommen, men det var Edouard Miailhes datter, May-Eliane de Lencquesaing, som for alvor kom til at sætte sit præg på Pichon Lalande.

Hun kom til i 1978 og arbejdede utrætteligt for at forbedre slottets vine. En af hendes største bedrifter var, at hun mere end fordoblede ejendommens størrelse fra 40 hektar til de nuværende 89 hektar.

Sideløbende rejste hun rundt i verden som Bordeaux-ambassadør og gjorde et kæmpe arbejde for at udbrede kendskabet til områdets vine. Hun stoppede i 2007, hvor slottet blev solgt til Rouzaud familien, der også ejer champagnehuset Louis Roederer.

De har siden overtagelsen foretaget en gennemgribende renovering af slottet og genplantet mange vinstokke på udvalgte parceller. De har samtidig reduceret vinmarkerne fra de 89 hektar til 78 hektar, hvor der dog nu er gennemsnitsalder på 45 år, mens de ældste vinstokke er op til 90 år gamle.

Omkring 15% af markerne dyrkes økologisk og i det små er man også begyndt at eksperimentere med biodynamisk drift. En del af parcellerne befinder sig rent faktisk i Saint-Julien appellationen, men må vinificeres som Pauillac.

I dag har Pichon-Longueville Comtesse de Lalande rigtig mange faste fans, der køber vinen for at lægge den i kælderen, men det er også én af de vine, som indkøbes af mere spekulative årsager.

Vinen er lavet på Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc og Petit Verdot. Det karakteristiske er, at der er en forholdsvis stor del Merlot i vinen, men for denne 1989 kan jeg ikke se fordelingen. I de nyere årgange er det 61% Cabernet Sauvignon, 32% Merlot og så resten Cabernet Franc og Petit Verdot.

Og den feminine side mærkes allerede i duften, som er meget blomsterrig med røde rosenblade, moden lys frugt, ganske tæt i aromaerne ganske vist, men for pokker … det dufter vildt godt. Der er solbær og blommer, modne og svagt marmeladeagtige, men der er også godt med aftryk fra egefadene med både cedertræ, røg, vanilje, kanel, kakao, grafit, trøfler, mynte, læder, svampe og lidt urter … vildt kompleks, meget elegant og modent. Bordeaux kan altså bare noget, når der kommer alder på.

I munden er vinen silkeagtig, blød og sexet, den nærmest smelter på tungen, tanninerne er afbøjede, så de passer din mund perfekt, mens frugten er blommer, kirsebær, solbær og næsten helt røget i smagen. Vinen har en virkelig blød struktur, perfekt modenhed og suppleres med lidt sødme, kaffe, krydderier og er med til at give vinen en fin og utrolig balance. Tak til Gert for at dele denne oplevelse. Magisk.

Gert havde fået denne vin, som bl.a. forhandles af Theis Vin, hvor den En Primeur koster 1.424 kr. for den fabelagtige årgang 2018 ved køb af 6 flasker, men den i årgang 2017 koster 949 kr. Denne ældre 1989 koster langt mere, fx kan en årgang 1986 – som var en lidt dårligere årgang – findes på nettet til 2.995 kr.

Vinanmeldelse 7/7   
Vinanmeldelser

2017 Alain Graillot, Crozes-Hermitage La Guiraude, Rhône, Frankrig

2017 Alain Graillot, Crozes-Hermitage La Guiraude, Rhône, FrankrigDer var mere Nordrhône i vente, for næste glas var en 2017 Crozes-Hermitage La Guiraude fra vinhuset Alain Graillot, der jo netop er god eksponent for, hvordan man laver Crozes-Hermitage.

Domaine Alain Graillot ligger lidt nord for den lille by Pont-de-l’Isère omkring 4 kilometer nord for Valence. Alain startede selv vingården i 1985 efter en karriere inden for landbruget.

Herefter studerede Graillot dog vinproduktion i Bourgogne og fik ved starten af sin vingård også vejledning fra Jacques Seysses fra Domaine Dujac. Han blev hurtigt en af de allermest efterspurgte producenter i nordlige Rhone for sine sprudlende, robuste og komplette Syrah-baserede vine.

Alain ejer lidt over 18 hektar med 30-årige Crozes-Hermitage vinstokke på et fladt område mellem floderne Rhône og Isère, hvor jordbunden er præget af sand, grus og sten. Han har også to små parceller i Saint-Joseph, hvorfra han laver en lidt friskere vin end de Crozes-Hermitage vine, der udgør hovedparten af hans produktion.

Graillot opnår sine kvaliteter via bl.a. lave udbytter, sen høst, koldmaceration før gæring for at udtrække ekstra frugt og farve, moderat modning af vinene på små brugte burgundiske egefade og er ellers næsten hysterisk omkring hygiejnen i hele processen.

I dag laves vinen dog af Alains søn Maxime Graillot, som overtog produktionen i 2008 …. ,men selvfølgelig fortsat får lidt hjælp af og til fra faderen. Produktionsmetoderne er selvfølgelig også de samme, selvom de måske er blevet en anelse mere varme og frugtrige i udtrykket.

Anders fra Bichel Vine har tidligere fortalt, at vinene fra Graillot er ekstremt efterspurgte, og de får få flasker til Danmark, dengang blot sølle 60 flasker af henholdsvis Crozes-Hermitage og Saint-Joseph og endnu færre af denne topvin.

Det betyder også, at Graillot i princippet kunne forlange langt højere priser for vinene, men der holder han fast i, at vinene skal sælges til vinelskere og dermed ikke blive for dyre. I dag sælges denne Crozes-Hermitage La Guiraude på allokation fra Bichel Vine, så de får formentlig et ganske beskedent antal flasker.

Duftmæssigt er der samme aroma af mørke, indkogte bær eller indkogt sovs med brombær og kirsebærmarmelade, som der var, da jeg smagt 2012’eren, men her er det tilsat en smule appelsin, engelsk lakrids, lakridskonfekt, flæsk, røget kød, læder, sorte oliven, grønne urter … herlig fed, frugtrig, men har både en anelse sødme, men der fornemmes herudover også en syrlig, kølig, let og stringent kant. Meget elegant.

Jeg husker altid Graillots vine, som værende en kende til den lidt hårde og lidt uforsonende side … vine som normalt kræver mange år i kælderen, men det er bestemt ikke tilfældet for 2017 La Guiraude, for i munden er den både blød, tyk og indbydende. Der er struktur, kompleksitet, silkefine tanniner, langt mere blød end forventet, og hold nu kæft, hvor den smager godt. Der er kirsebær, oliven, peber, masser af friskhed og voldsom lang eftersmag.

Forhandles hos Bichel Vine, men sælges alene via allokation, så prisen kender jeg ikke. Da jeg smagte vinen i årgang 2012 lå prisen på 350 kr., men det er formentlig dyrere i dag.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

2016 A. Clape, Le Vin des Amis, Rhône, Frankrig

2016 A. Clape, Le Vin des Amis, Rhône, FrankrigÉn af vinene fra legendariske A. Clape i Cornas – som er til at komme til for menneskepenge – er en simpel bordvin, altså en Vin de Table de France … som giver dig nogle af alle Clape dyderne. Det er en vin, som holder et sindssygt højt niveau, er fantastisk kompleks og det er selvfølgelig vinen Le Vin des Amis, som vi smagte i årgang 2016.

Som alle vinene fra Clape er Le Vin des Amis lavet på ren Syrah fra omkring 40 år gamle stokke på marker lige uden for Cornas. Denne Le Vin des Amis har lagret 6 måneder på cement og 6 måneder på de store foudres, der ikke længere bidrager med noter af egetræ.

Det er en vild animalsk og landlig næse … behåret hesterøv, prut,  flæsk, lidt epo-power, godt med bulder. våd hund, meget mørke bær, brombær, sorte kirsebær, våd og gæret frugt, yoghurt, sorte oliven, dyb engelsk lakrids, tobak, noget gammel eg , nærmest som at gå i de oldgamle huse i den gamle by i Aarhus. Det dufter vildt godt og ganske komplekst.

Det er en tæt, tør og eksplosiv magiterning, hvor der er peber, igen mørke bær, lakridsrod og godt med tørre tanniner, samtidig med, at vinen er fyldig, kraftfuld og intens. Det smager sgu bare vildt godt, klart masser af Clape gener.

Forhandles af Bichel Vine, men sælges alene på allokation, så prisen kender jeg heller ikke.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2010 I Luoghi, Fourisolco IGT, Toscana, Italien

2010 I Luoghi, Fourisolco IGT, Toscana, Italien Fourisolco er en ren Cabernet Franc baseret vin og en af de to topvine fra vinhuset Azienda Agricola I Luoghi beliggende i Castagneto Carducci i Bolgheri i Toscana. Jeg har tidligere smagt vinen i årgang 2009, men her er det altså årgangen nyere.

I Luoghi er et ganske ungt vinhus, som er grundlagt i 2000 af Stefano Granata og hans kone Paola de Fusco. Stefano var selv oprindeligt uddannet ingeniør indenfor elektronik og strømr, men havde længe haft et ønske om at lave vin i sin hjemegn. Og da hans hustru Paola de Fusco samtidig var uddannet ønolog fra Pisa, så havde parret også en baggrund for at begive sig ud i projektet.

Deres ønske var, at føle sig helt tæt på naturen og processen, så de startede helt fra bunden med etableringen af vingården helt fra de spæde nyplantninger til der var vin i flaskerne, dog med hjælp fra vinkonsulenten og ønologen Gioia Cresti.

Vingården har omkring 5 hektar jord, hvoraf 3,5 hektar er vinmarker, mens der på 1 hektar er oliventræer. De primære marker er Pineta di Carolo og Ristorti. De er meget kompromisløse, hvilket også kan ses i vinmarkerne, hvor sprøjtemidler er bandlyst og gødning kun bruges i meget begrænset omfang.

De beskærer drueklaserne for at mindske udbyttet, men tror i øvrigt på at vinstokkene trives  bedst i naturens egen balance. Høsten sker udelukkende med håndkraft i september/oktober og alle parceller holdes separeret i hele vinifikationsprocessen.

Målet på I Luoghi er enkelt og helt kompromisløst  – kun det bedste er godt nok. De laver derfor heller ikke mange vine … faktisk alene 4 rødvine og alle af ekstrem høj kvalitet, nemlig Podere Ritori, som vel er deres basisvin, så derefter Campo al Fico og de to special-/topvine Sassosolo på ren Cabernet Sauvignogn og denne Fourisolco  på ren Cabernet Franc.

Denne vin kommer fra det bedste fad med Cabernet Franc fra marken Ritorti. Druerne er håndplukket og håndsorteret og bragt til vineriet i små kurve. Gæringen sker spontant alene på druernes helt egne naturlige gærceller og sker over 20-30 dage. Efter omstikning til små fade af fransk eg lagrer vinen her i mindst 24 måneder og efter tapning yderligere i 6 måneder på flaske, inden den frigives.

I næsen – uha – dufter vinen bare godt, nærmest med lidt bedaget dekadence, en dyb gæret og alligevel frisk frugt, blåbær, kirsebær, lidt svulstig med masser af blæk, peber, mentol og så noter fra sødbrændte fade, kanel, røg, tobak og svag sødme.

Og hvor er vinen dog af frugtrig … masser af modne kirsebær samt lyse blommer, en fin, let og rank syre, lidt grønne urter, ganske lette og skarpe tanniner, lidt peber … og hvor smager vinen dog ualmindelig godt. Igen bliver far glad.

Forhandles i dag af H.J. Hansen / Vinspecialisten, hvor en flaske i den noget nyere årgang 2015 koster 789 kr.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

2012 Vincent Dauvissat, Chablis, Bourgogne, Frankrig

2012 Vincent Dauvissat, Chablis, Bourgogne, FrankrigDer ventede endnu en hvidvin, som vi fik som indledning til et stort bord med Arla Unika oste. Vinen var en superfin Chablis fra Domaine Vincent Dauvissat, der ligger midt inde i Chablis by.

Vinhuset er grundlagt i 1920’erne af Robert Dauvissat og er gået fra far til søn i nu tre generationer. Det var specielt Roberts søn René, som var med til at sikre Domaine Vincent Dauvissat som en af de bedste producenter i Chablis, og den arv viderefører Vincent Dauvissat nu som 3. generation. Han starter selv med at arbejde på familiens vingård i 1970’erne.

Vincent har lidt over 12 hektar vinmarker, hvor der både er lidt Premier Cru marker og lidt Grand Cru marker, som drives totalt biodynamisk. Vincent Dauvissat ejer ikke selv alle markerne, da nogle ejes af andre familiemedlemmer.

De bedste marker er Grand Cru Les Clos og Les Preuses og Premier Vru La Forest, Sechet, Vaillons og Montmains.

Dauvissat høster maksimalt 50 hektoliter pr. hektar, mens han i kælderen giver sig også god tid med lang gæring på både egefade og ståltanke samt en efterfølgende lagring på minimum 1 år på franske Nevers egefade, ofte med en andel nye fade.

Vincent laver vine,  som udtrykker deres oprindelse og variationer i årgangene meget præcis. Vinene er meget klassiske i udtrykket med et lille brug af nye fade og gennemsnitsalder på fadene på  omkring 10 år.

Fælles for vinene er et meget mineralske udtryk med noter af østerskaller og flint kombineret med grønne æbler og citrus. Disse elementer og fylde forstærkes jo højere op i hierarkiet man kommer, men samtidig stiller de større vine krav om lang tids lagring, hvor fx Premier Cru vinene helst skal have en 5-8 år i kælderen for at vise det fulde potentiale, mens Grand Cru vinen skal være over 10 år.

Dette her er Dauvissats entry-level Chablis, der kommer fra marker med omkring 30 år gamle vinstokke, og nogle af druerne endda fra den mindre gode del af La Forest. Druerne og dyrket biodynamisk, mens vinen er vinificeret helt klassisk med brug af gamle fade.

Den biodynamiske drift kommer virkelig frem i duften … sved, prut, meget animalsk næse med brugt vaskeklud, skocreme, mørk kælder og derudover klart en nøddet duft, ristede noter, skaldyr, funky og lidt reduktiv, men også helt æterisk og dufter vildt lækker. Der er umodne æbler, blomster og salte mineraler.

Smagen er virkelig barberbladsskærende skarp med ren, fin, stram, kølig og syrlig livlighed. Der er både citronsyre, mineraler, sten, salt, umodne æbler, frisk og spændstig vin, men absolut samtidig let, lys med blot et lille strejf af nogen sødme. Der er slet ingen Chardonnay fedme at spore … what-so-ever. Det er en vildt smuk, stram, let og balanceret Chablis, så det bliver lige mellem 5,5 og 6 fingre.

Forhandles af Bichel Vine, men sælges alene på allokation og jeg kender ikke prisen.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

2016 Hartley-Ostini Hitching Post Winery, Highliner Pinot Noir Santa Barbara County, Californien, USA

2016 Hartley-Ostini Hitching Post Winery, Highliner Pinot Noir Santa Barbara County, Californien, USAHighliner Pinot Noir Santa Barbara County fra Hartley-Ostini Hitching Post Winery har tidligere imponeret mig … og nu gør den det faktisk igen.

Hartley-Ostini Hitching Post Winery er jeg stødt på en del gange. Det er jo det vin, som fik deres gennembrud efter filmen Sideways om de to venner Miles og Jack, der tilbringer en weekend sammen før Jacks bryllup og undervejs bl.a. møder Maya, som er servitrice på Hitching Post. Jeg har tidligere smagt denne Pinot Noir Highliner i to årgange, nemlig 2007 og 2008, men her har vi altså vinen i en nyere årgang 2016.

The Hitching Post Highliner Pinot Noir er vinhusets top-of-the-line aftapning, en blanding af deres bedste fade fra de bedste vinmarker. Deres mål er at opnå balance og kompleksitet, men jeg har slet ingen oplysninger om, hvordan vinen er lavet.

Hartley-Ostini har kaldt vinen Highliner, som også er øgenavnet på den bedste fisker i flåden, og  da Gray Hartley jo er gammel fisker, så vil han med vinen gerne ære de store mænd i Alaskas fiskerflåde.

Næsen har masser af blød, varm kirsebær, tranebær, hindbær … og nærmest lidt Cherry Coke, masser af fadpræg med vanilje og kanel, men også en lidt mere hård kant, hvor der fanges lidt blæk, røg og fugtig skovbund.

Smagen er fint blød og cremet, meget elegant, blød, saftig og rund med en ren frugt, kirsebær, hindbær, jordbær, ribs, fennikel, peber, nelliker, vanilje og fin balance. Tanninerne er bløde og mærkes stort set ikke, men det er fint, elegant og meget tilgængeligt. Houlberg ligger sådan lige mellem 5,5 og 6 Thumbs Up.

Forhandles både hos Husted Vin og Smalle Vine, hvor prisen er 385 kr.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2014 PlumpJack Winery, Merlot, Californien, USA

2014 PlumpJack Winery, Merlot, Californien, USABUM … fra elegant kølig europæiske Riesling til tyk, fed og opulent Merlot fra USA, for næste vin var en monstrøs 2014 Merlot fra det vildt hyppede og ikoniske PlumpJack Winery.

PlumpJack Winery ligger lige i hjertet af Napa Valley i Oakville regionen i Californien. Vinhuset er grundlagt af guvernør Gavin Newsom samt komponisten og filantropen Gordon Getty. De havde begge en gensidig passion og lidenskab for vin og besluttede at åbne en vinbutik med en fælles mission om at sælge og samtidig lære folk noget om vin.

I 1995 tog de samarbejdet et skridt videre, da de købte en vingård, nemlig den tidligere Villa Mt. Eden Winery – oprindelig grundlagt i 1881 – med 17 hektar vinmarker og det nye vinhus gav de navnet PlumpJack Winery efter Sir John “PlumpJack” Falstaff, som er en karakter fra et af Shakespeares stykker.

Sir John “PlumpJack” Falstaff. PlumpJack var en fyr med benene nede på jorden, sjov, kærlig og respektløs, men med en enorm loyalitet til Prins Hal (Henry V), med hvem han delte mere end et par bægre af vin på det lokale værtshus. Og ham var de to vinglade investorer meget inspireret af.

Det var imidlertid først omkring 1999, at vinhuset sådan rigtigt begynder at tage form. Newsom og Getty ansatte der John Conover som leder. Han havde i mange år været leder i vinbranchen og kunne hurtigt optimere tingene både i vinmarkerne og i produktionen. Og således forøgede han også produktionen fra sølle 1.000 kasser til 10.000 kasser og fik brandet vingården.

Det arbejde er senere overtaget af Aaron Miller, som sammen med et team og konsulenten Anthony Biagi har øget kvaliteten yderligere på vinene fra PlumpJack Winery, hvilket bl.a. også har medført, at deres 2013 PlumpJack Reserve Cabernet Sauvignon i 2016 fik de magiske 100 Parker Wine Advocate point.

Siden har The PlumpJack Group også udvidet deres aktiviteter til at omfatte et luksus resort, caféer, en tøjbutik, restauranter og flere vingårde, bl.a. Cade Winery i Napa Valley.

På PlumpJack Winery har man fortsat de 17 hektar vinmarker, som ligger langs foden af Vaca bjergkæden, mens den vestlige del af alle markerne ligger ned mod Napa River og består af dyb lerjord.

Denne 2014 Merlot er lavet ved at druerne først ligger køligt til udblødning i 3 dage efter fermentering sættes i gang med maksimal 33 grader og en maceration på 11-12 dage. Efter endt fermentering er der sket malolaktisk gæring i egefade samt lagring i egefadene, hvoraf 75% er nye fade. Der anvendes primært franske fade … og alene 12% amerikanske fade og lagringen har været 19 måneder.

Der er også skraldebang på duften … solbær, sorte kirsebær, blommer, røget og gæret i frugten og har ellers mælkechokolade, brunkul, masser af lakrids, tør finsk lakrids, sødme, fedme, vanilje, kakao og en After Eight mintchokolade plade. Det er en tyk, fed og  monstrøs næse, men fantastisk dragende med sine amerikanske overvægtige obesity deller.

Smagen er vildt rundt og utrolig cremet. Det er blødt og fedt, klart en US Merlot på epo og steroider. Den høje alkoholprocent på 15,4% kan også mærkes, men bliver dog aldrig et problem, men giver vinen – sammen med lidt peber – et småbrændende bid. Men alt leveres så bare totalt cremet og silkeblødt med nogle af de samme elementer fra næsen, mælkechokolade, kakao, vanilje, kirsebær og blommer.

Ikke fundet en forhandler herhjemme, mens vinen i USA koster omkring 62$ … svarende til 420 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2017 Weingut Markus Molitor, Ürziger Würzgarten Riesling Spätlese, Mosel, Tyskland

2017 Weingut Markus Molitor, Ürziger Würzgarten Riesling Spätlese, Mosel, TysklandDe to første hvidvine, som Gert E samtidigt havde serveret blindt for os, var fra Mosel, men meget forskellige, og vi havde specielt svært ved at spore os ind på denne 2017 Ürziger Würzgarten Riesling Spätlese fra Weingut Markus Molitor.

Hvor Weingut Wwe. Dr. H. Thanisch var fed, tyk og ganske svulstig i både duft og smag, så er denne Ürziger Würzgarten Riesling Spätlese langt mere let, slank og feminin. Den skulle endvidere have langt længere tid om at åbne op i glasset, men så begyndte den også at vise sine kvindelige, kurvede og lettere rørstrømske former.

Marlkus Molitor har jeg skrevet om mange gange her på bloggen, men denne Ürziger Würzgarten Riesling Spätlese har jeg ikke smagt før, men selvfølgelig har den store producent også parceller på den fine Ürziger Würzgarten mark.

Ürzig Würtgarten marken er kendetegnet ved en rødbrun samt skiferholdig jord, der normalt tilfører vinene en elegant, men stadig meget krydret karakter. Vinmarken ligger på det midterste stykke af en af Mosels stejleste skråninger, som visse steder har en hældning på op til 70%.

Molitor laver sine vine med spontangæring … lang og kølig gæring i rustfrie ståltanke. Efter en lang fermentering, så lagrer vinene sur lie i egefade på 1.000-3.000 liter.

Duftmæssigt er vinen langt mere grøn, urtet, klar og ren end foregående fra Thanisch. Der er en klar mineralsk note, grønne æbler, pærer, fersken, citrus, citronskal og derudover er der lidt sødme, lidt surhed … fint balaceret. I starten virkede vine lidt lukket, men med mere tid og luft i glasset åbner vinen sig langtsomt og sikkert.

I munden er der en syrefrisk, rank vin med masser af citroner, citronsyre, jern, sten og mineraler, virkelig høj på syren med en mærkbar let sødme, pænt, velafbalanceret med en mellemlang finish. Smagen er feminin og præcis, elegant, syrlig og ren.

Forhandles af Otto Suenson, hvor en flaske koster 215 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger