Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

2017 Clos Troteligotte, K-Briole, Sud-Ouest, Frankrig

2017 Clos Troteligotte, K-Briole, Sud-Ouest, FrankrigClos Troteligotte – Vin Bio et Biodynamie AOC Cahors er et lille biodynamisk vinhus, der drives af den karismatiske unge vinmager Emmanuel Rybinski … og derfra smager vi nu en 2017 K-Briole lavet på halv Jurançon Noir og halv Cabernet Franc.

Vinhuset ligger lidt udenfor byen Villesèque omkring 10-12 kilometer sydvest for Cahors i appellationen af samme navn i Sydvestfrankrig. Vinhuset er reelt grundlagt i 1987 af Emmanuels far, som startede med at tilplante markerne på familiens gamle ejendom.

I dag drives vingården – som skrevet – af Emmanuel Rybinski, og siden 2014 har driften været økologisk certificeret og allerede året efter startede Emmanuel med omlægning til biodynamisk drift af deres samlede 19 hektar vinmarker.

Markerne er præget af rød ler, kalksten og meget jernholdig, hvilket er forholdsvis sjældent i Cahors og med til at give vinene fra Clos Troteligotte deres helt eget særpræg. Og der er specielt Malbec druen, som er i fokus hos Emmanuel.

Vinene fra Troteligotte har alle navne, som starter med K fx K-Or … for at understrege, at de kommer fra Cahors, der jo udtales med et hårdt K Det gælder også denne K-Briole lavet på 50% Jurançon Noir og 50% Cabernet Franc høstet med et udbytte på 40 hektoliter pr. hektar fra de ler og kalkstensholdige marker Quercy Blanc, hvor vinstokkene er omkring 50 år gamle.

Jurançon Noir er en ret sjælden, fransk rød druesort, der primært findes i Sydvestfrankrig … især omkring byerne Lavilledieu, Estaing og Entraygues Le Fel. Druen kaldes også Folle Noire, mens den i Bellet i Provence kendes som Fuella Nera.

Druen anvendes mest i IGP vine og rosévine, men er ikke i familie med druen Jurancon Blanc  og bliver heller ikke dyrket i  i Jurancon vinregionen, men er i stedet en krydsning mellem Folle Blanche og Malbec. I Cahors AOC er vinen reelt ikke tilladt, hvorfor vine med druen normalt vil være Vin de France vine.

Jurançon Noir var i midten af de 20. århundrede relativt udbredt i Frankrig, men i dag er det samlede areal faldet til omkring 1/10-del, men det skyldes måske også, at det er en drue, som kræver meget opmærksomhed i markerne, da Jurançon Noir er følsom for både skimmel og tørkeforhold.

Vinen er lavet med spontangæring alene med druernes naturlige gærceller efter en kort koldmaceration. Gæring sker helt uden svovl og temperaturstyring, men har efter endt fermentering lagret 10 måneder i betontanke og er flaske med minimum svovl.

Det er i næsen en mørk og funky fætter, masser af bio-sved, mødding og total animalsk landlighed, mørke bær, brombær, grønne bær, stikkelsbær, blæk, jod, koks, kul, hæfteplaster, lidt garvet læder og en underliggende vild syre.

I munden overraskes man af pæn sødme … og klart sødere, lettere og mere frisk end forventet. Samtidig virker vinen faktisk også en smule perlende på tungen. Der er friske jordbær, hindbær, tørhed, nogle fine tanniner, nogen syre, en frisk frugtdrevet syre, masser af god saftighed, rund, frisk og total venlig. Det er klart 4,5 houlbergske fingre med stor pil op.

Forhandles af Vinimperiet, hvor en flaske koster 115 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2011 Giuseppe Mascarello e Figlio, Barolo Monprivato, Piemonte, Italien

2011 Mascarello, Barolo Monprivato, Piemonte, ItalienVi sluttede vor vinaften totalt eksklusivt med denne Barolo Monprivato fra det klassiske vinhus Giuseppe Mascarello e Figlio, der ligger i Barololand ved byen Castiglione Falletto, blot et par kilometer nord for Monforte D’Alba. Imidlertid skulle det vise sig, at vinen var lidt en Tornerose … men mere om dette senere.

Giuseppe Mascarello e Figlio er en af de store traditionalister i Barolo og regnes blandt Italiens ypperste producenter både lokalt og internationalt.

Huset blev grundlagt i 1881 af Giuseppe Mascarello, men det var Giuseppes søn Murizio Mascarello, som i 1904 købte vingården Monprivato i Castiglione Falletto og fik tilplantet markerne med både Nebbiolo, Dolcetto og Barbera, som lagde grunden for vinhusets senere succes.

Siden er vingården gået i arv fra generation til generation, og i dag er det Mauro Mascarello, der står i spidsen sammen med konen Maria Teresa. som står for administrationen, samt sønnen – selvfølgelig også døbt Giuseppe – som også er uddannet ønolog fra landbrugsskolen i Alba.

Mascarello familien har i dag i alt 15 hektar vinmarker, der alle ligger indenfor Barolo området. Nogle er en del af Mascarellos Monprivato ejendom, og dermed en del af familiens historie, mens andre er tilkøbt af Mauro.

Der er i alt 7 forskellige vinmarker, nemlig Monprivato, Bricco, Codana, Toetto, Villero, Santo Stefano di Perno og Scudetto. Og selve Monprivato marken på 6,13 hektar har været i familiens eje siden 1904, men er en gammel vinmark, hvor der har været dyrket vin siden 1666 jf. gamle arkiver og den er da også blandt de 11 marker, som oprindeligt blev anvendt til Barolo.

Marken er ligger ved Castiglione Falletto i 280 meters højde, har en undergrund med ler, silt, mergel og kalksten samt en ideel sydvestlig eksponering … helt perfekt for Nebbiolo. Mascarello laver kun denne vin i de bedste årgange … ellers går druerne til hans andre Barolo’er og de dårligste til hans Langhe Nebbiolo.

Vinen er lavet helt traditionelt med gæring i store egetræskar over 20-25 dage med laget af skallerne ovenpå. Efter endt fermentering er vinen lagret 30 måneder på store slavonske egefade. Det er en vin, som huset lavede første gang i 1970 og som i den store årgang 2010 i september 2015 blev kåret til Italiens bedste vin af den ansete avis Corriere della Sera.

Denne årgang 2011 har fået 95 point af både Wine Advocate, Wine Enthusiast og Wine Spectator. Med andre ord burde det således være en værdig afslutning på vinaftenen.

I næsen er der nogle mælkede noter, drikkeyoghurt, bacon, flæsk, røget kød, masser af træ og nok også alt for megen træ, lidt kanel, en klar syrlighed, spidskommen, kamfer, fennikel, violer, nogle lidt sjove krydderier … men for pokker, hvor fylder træet meget … lidt som om, at der er noget ubalance i vinen i øjeblikket, træet ikke integreret eller bare noget uorden, en lille dissonans.

Smagen er meget tør, klart meget italiensk og alle gættede også, at det måtte bære italienske Nebbiolo. Det er virkelig tørt, meget tørre tanniner, frugten ren … men igen rammer en lille ubalance, nærmest en uligevægt, en lille skævhed, som helt klart ikke skal være der. Jeg havde i starten flasken mistænkt for prop, men korkproppen havde ingen fejl … what so ever.

Jeg vil så i stedet gætte på, at vinen pt er inde i en lukket periode, hvilket kan ske for gode Barolo’er. Da jeg sidste år besøgte Parusso i Monforte d’Alba, så fortalte Guilia Parusso, at en vin kunne komme ned i en dal, for senere at blive mere frisk igen. Dér oplevede jeg det på egen krop … først med deres 2010 Barolo Bussia Riserva Oro, som var helt væk, og 2000 Barolo Bussia Riserva XX, som var freaking fantastisk.

Vine er levende … på godt og ondt.

Mascarello Barolo Monprivato forhandles flere steder, men en 2012’er kan fås til 999 kr. hos Vinomani, mens vinen i denne årgang 2011 koster 1.700 kr. hos Unika Vine. For år tilbage kunne sådan en flaske købes i SuperBest til 600 kr., så priserne på god Barolo er virkelig røget i vejret.

Vinanmeldelse 4/7

2015 Celler Abadal, Estate Wine Abadal 3.9, Catalonien, Spanien

2015 Celler Abadal, Estate Wine Abadal 3.9, Catalonien, SpanienI appellationen D.O. Pla de Bages i Catalonien finder vi lidt øst for den lille by Santa Maria Horta de Avinyó vinhuset Celler Abadal og derfra smager vi intet mindre end én af deres topvine Estate Wine Abadal 3.9.

Vi er omkring 50 kilometer stik nord for Barcelona, hvor man på den gamle vingård kaldet Masia Roqueta har lavet vin i over 900 år. For siden 1199 har familien Roqueta nemlig lavet vin på den gamle vingård og været involveret i udvikling af vinområdet, bl.a. var det vinmageren Ramon Roqueta, som i begyndelsen af 1900-tallet blev én af forgangsmændene i udvidelse af vinproduktionen og markedsføring af vinene fra området, som senere blev til appellationen D.O. Pla de Bages.

Masia Roqueta er den ældste vingård i området, men Roqueta ejer udover Celler Abadal også andre vinhuse i D.O. Pla de Bages som fx Lafou Celler, Crinroka og Ramon Roqueta.

Selve Celler Abadal er grundlagt i 1983 af Valentí Roqueta, som de oprindelig kaldte vinhuset Bodegas Masies d’Avinyó … hvilket nu er ændret til Celler Abadal … eller Bodegas Abadal.

Huset har 127 hektar vinmarker omkring Horta de Avinyó … et område rig på store egeskove med egetræer og marker med vilde krydderurter som timian, rosmarin og oregano. Fra markerne er der er flot udsigt over bjergkæde Montserrat mod syd ved Parque Natural de la Muntanya de Montserrat.

På markerne dyrker Valentí primært Macabeo, Chardonnay og den lokale Picapoll samt de røde druer Grenache, Merlot og Cabernet Sauvignon. Valentí laver vinene sammen med husets ønolog og vinmager Miquel Palau,

Denne Estate Wine Abadal 3.9 har sit navn efter marken, hvorfra druerne kommer … zone 3 og parcel nr. 9 med undergrund af rød ler og kalksten samt 30 år gamle vinstokke. Vinen er lavet på et blend af 85% Cabernet Sauvignon og 15% Syrah , som høstes manuelt og vinificeret separat.

Efter endt fermentering er vinen lagret 12 måneder på 6 forskellige barriques, heraf 70% franske og 30% amerikanske, med 3 forskellige toastniveauer og derefter yderligere 12 måneder på flaske.

Duftmæssigt virker vinen en smule gæret, sød og animalsk, der er masser af blæk, boysenbær, sorte kirsebær, blommer, solbær, endda også lidt dadler, lakridsrod, mentol, eukalyptus og ganske let lidt blomster.

Smagen er blød og rund, jord, gode og runde tanniner, solbær, skovbund og jord, pæn tørhed og en snert peber. fin dybde og måske også lige en snert af nogle salte mineraler.

Forhandles flere steder, bl.a. BilligVine, hvor en flaske koster 189 kr., mens prisen er 160 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7

2013 Quinta Do Vale Meão, Quinta do Vale Meão Tinto, Douro, Portugal

2013 Quinta Do Vale Meão, Quinta do Vale Meão Tinto, Duero, PortugalQuinta do Vale Meão Tinto er Vale Meãos topvin og regnes i dag for en af Portugals absolut bedste rødvine … og den havde Steffen taget med som hans skud nummer 2.

Det er en vin, som jeg har smagt et par gange tidligere, men det er imidlertid oftest den billigere lillesøster Meandro Tinto, som jeg har smagt fra vinhuset. Sidst var det tilbage i august 2019, hvor jeg også skrev mere om selve vinhuset, så det vil jeg undlade denne gang og blot kigge nærmere på denne 2013 Quinta do Vale Meão Tinto.

I denne årgang 2013 er vinen lavet på 60% Touriga Nacional, 30% Touriga Franca, 5% Tinta Barroca og 5% Tinta Roriz. Druerne er fra de ældste vinstokke på markerne Vale Grande, Cabeço das Pulgas, Casa das Máquinas, Três encostas og Poente da Viola.

Efter at være blevet knust køles druerne ned og fodtrædes i 4 timer i lagares aka store granitkar . Efter fodtrædningen overføres mosten til små temperaturstyrede rustfrie ståltanke, hvor gæringen finder sted. Hver druesort vinificeres for sig. Al vinen lagres efterfølgende på 225 liter barriques, hvoraf 80% er nye.

Næsen er mørk og masser af dybde, noget tobak, vild skovbund, masser af fad, lidt søde krydderier, spidskommen, blæk, dyb kælder, hospital, kanel, papkasser, tjære, engelsk lakrids, mentol … en meget kødfuld, kompleks og powerfuld aroma med rene fitnessmuskler, for det er egentlig ikke en fed aroma, bare stor og koncentreret.

I munden er det lidt samme historie … powerfuld og smagfuld, en meget moden frugt, blommer, brombær, virkelig stor tørhed, peber, tørre tanniner, godt med peber, tobak, chokolade, violer og man kan endda næsten smage skovbunden. Selvom det er en 2013’er, smager vinen fortsat meget ung, men det smager dælme også godt. Det bliver 5,5 fede houlbergske fingre med pil op.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 579 kr., mens prisen er 490 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2014 Gut Oggau, Joschuari, Burgenland, Østrig

2014 Gut Oggau, Joschuari, Burgenland, ØstrigJeg havde sjovt nok også taget lidt østrigsk vin med, så det blev dermed 3. østrigske vin i streg. Denne gang ikke på Sankt Laurent, men Blaufränkisch … en anden af Østrigs nationaldruer, og det var vinen Joschuari fra vinhuset Gut Oggau.

Gut Oggau er ét af Østrigs mest spændende og nytænkende vinhuse, der ligger i byen Oggau am Neusiedler i Burgenland. Vinhuset med det sjove navn drives af parret Eduard Tscheppe og Stephanie Tscheppe-Eselböck. Han er søn af en vinmager, og hun datter af en 2-stjernet michelinrestaurant-ejer.

De grundlagde vinhuset i 2007, da de overtog et gammel vinhus Weingut Wimmer med tilhørende 10 hektar marker omkring Oggau og gik i gang med at producere vine efter deres egne idéer.

Parret dyrker markerne helt biodynamisk, og arbejder meget klassisk i vinkælderen. De bruger ingen tilsætningsstoffer af nogen art, presser vine ved at trampe i mosten med fødderne, anvender spontangæring i åbne kar, bruger ingen filtrering og så laver de fremragende vine.

Vinene markedsføres alle med et tegnet hoved på hver etikette … nærmest opdelt i en fiktiv familie i 3 generationer, de unge, forældrene og bedsteforældrene. Der findes i alt 9 vine i familien … med stamtræ og det hele. Nogle påstår, at alle navne er taget fra de tidligere beboere af den gamle vingård Weingut Wimmer.

Alle ansigterne er tegnet til den enkelte vins personlighed og etiketterne bag på flaskerne nævner også vinenes personlighed frem for en detaljeret beskrivelse af smag, område og lagring. Hos Gut Oggau er det ikke så meget druesorten, som det er alder og terroir, der betyder noget.

Og vinhuset laver vinene på de lokale druer, dvs. Zweigelt, Blaufränkisch, Grüner Veltliner, Zierfandler og Rösler. I den unge serie hedder vinene Theodora, Winifred og Atanasius. Forældrene er Emmeram, Timotheus, Josephine og Joshuari, mens de gamle – og topvinene – er Mechthild og Bertoldi.

Denne Joshuari er den voksne generation af vinene fra Gut Oggau. Søn af Metchild og Bertholdi, lavet på 100% Blaufränkisch, der er gæret på 500 og 1200 liter træfade med 3 ugers maceration og efterfølgende lagring 18 måneder på 500 liter egefade.

For pokker, hvor det dufter af vildskab … en tobaksdåse stillet ovenpå en mødding, viser klart et biodynamisk ansigt lagt i de rigtige folder, en mørk animalsk frugt, boysenbær, brombær, blåbær, sorte kirsebær, meget maskulin og potent med stor tørhed, en håndfuld Polo pebermynte pastiller, svag reduktiv med en vis modenhed. fadnoter, juleagtige aromaer samt tulipaner.

Smagen er …  zenblød med frisk, saftig og intens frugt, masser af tanniner og garvesyre, hold da op, den udtørrer munden som var det italienske Nebbiolo, blot meget mere saftigt. Det er oss’ stram, tæt og powerfuld vin, som giver dig masser af bærsmag … mørke bær, bitterhed og crazy lang eftersmag.

Forhandles af Vinova, hvor en flaske koster 375 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2013 Weingut Allram, Gaisberg Sankt Laurent Reserve, Kamptal, Østrig

2013 Weingut Allram, Gaisberg Sankt Laurent Reserve, Kamptal, ØstrigDa jeg sidst smagte vin fra Weingut Allram, så blev jeg mega skuffet. Det er snart 8 år siden og vinen var en Grüner Veltliner. Nu er jeg begejstret over en Gaisberg Sankt Laurent Reserve fra Allram … den smager langt bedre.

Weingut Allram ligger i hjertet af Kamptal i en villa i jugendstil midt i den lille landsby Straß i Straßertale og drives af Haas-Allram-familien. Siden 1992 har vingården været drevet af Erich Haas og Michaela Haas-Allram, som overtog driften fra Michaelas far Walter Allram, som fortsat hjælper til på vingården.

Derudover får de også i dag af næste generation, nemlig deres 2 børn Lorenz og Magdalena. Det er Lorenz, der siden 2015 har stået for produktionen, mens søsteren Magdalena hjælper til og pendler mellem studierne på universitetet samt arbejdet på vingården.

Weingut Allram har samlet 31 hektar vinmarker, og de bedste marker er klart Erste Lage markerne Heiligenstein, Gaisberg og Renner … men derudover også Wechselberg og Hasel.

Vingården har stor moderne kælderanlæg i tre etagers højde, således der er plads til de gamle egefade, den traditionelle vinpresse samt selvfølgelig et moderne showroom. Derudover drives der et mindre B&B med 4 værelser.

Denne Gaisberg Sankt Laurent Reserve er lavet med druer fra Erste Lage marken Gaisberg, som ligger lige ved siden af Heiligenstein med sine stenterrasser. De to nabomarker har næsten helt samme jordbundsforhold med skifer og gnejs. Allram dyrker deres Sankt Laurent vinstokke på den nederste del af Gaisberg.

Vinen er lavet med traditionel fermentering, gæring og derefter hviler vinen så på skallerne en uge efter gæringen er afsluttet. Den malolaktiske gæring sker på barriques, hvor vinen lagrer omkring 6 måneder inden aftapning på flaske.

Næsen er fed … flæsk, bacon, lidt mælkede noter, sødme, søde kirsebær, blåbær, brombær, blæk, røg, vanilje, kanel, chokolade og generelt masser af hvalpefedt, voldsom på fadpræget med eg og vanilje … de har måske endda trådt lidt for meget på speederen.

Smagen er let nøddet og man smager næsten de sødbrændte fade, virkelig opulent og ekstraheret med tonsvis af kirsebær og blommer. Det er en meget sød Sankt Laurent, men også ganske læskende, masser af smag og bestemt en rigtig god Sankt Laurent vin.

Forhandles herhjemme bl.a. af ExcluWine, hvor en flaske koster 199,95 kr., mens prisen er 159,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

2013 Weingut Rosi Schuster, Zagersdorf Sankt Laurent, Burgenland, Østrig

2013 Weingut Rosi Schuster, Zagersdorf Sankt Laurent, Burgenland, ØstrigSidst jeg – for et par år siden – drak en vin fra den dygtige unge vinmager Hannes Schuster på Weingut Rosi Schuster, der var det på Sankt Laurent. Det er det også denne gang … en 2013 Zagersdorf Sankt Laurent.

Hannes holder til ved byen St. Margarethen ved Neusiedler søen i Burgenland, 4 kilometer nord for grænsen til Ungarn. Den unge winzer overtog selv driften af vinhuset i 2004 fra sine forældre, som havde grundlagt vingården i 1979. Da moderen Rosi fortsat hjælper unge Hannes med pasningen af vinmarkerne, så er vinhuset såmænd også opkaldt efter moderen.

Hannes er en ung, ambitiøs og talentfuld vinmager, og har siden overtagelse af vingården specialiseret sig i røde vine på specielt Sankt Laurent og Blaufränkisch.

Han laver de fleste af vinene uden brug af eg for at give et klassisk, umanipuleret billede af druernes særegne karakteristika. Det er således vine, som den grad afspejler drue såvel som terrior.

Hannes nævnes som en af Østrigs hotteste nye vinstjerner, selvom han egentlig som person er meget ydmyg … nærmest på grænsen til det selvudslettende.

Efter Hannes overtagelsen af vingården har han omlagt produktionen af husets 11 hektar vinmarker til økologisk drift og blev i 2010 også certificeret økologisk vinbrug. Markerne ligger spredt på små parceller rundt om byerne Sankt Margarethen, Rust og Zagersdorf. Jordbunden er stærkt varierende på parcellerne med både tung lerjord, sandsten, gruset sandjord og kalksten, mens alle vinstokkenes er gamle … flere endda over 60 år gamle.

Der laves en enkelt hvidvin, men fokus er – som nævnt – på rødvinene, primært Blaufränkisch og Sankt Laurent, men også på druer som Zweigelt, Merlot samt en smule Cabernet Sauvignon.

At Hannes Schuster også tages meget seriøst blandt kollegerne, er siden 2006 blevet understreget af et prestigefyldt partnerskab med Østrigs ubetinget mest berømte rødvinsproducent Roland Velich fra vinhuset Moric.

Roland og Hannes producerer under Morics etiket vinen Jagini fra 3 hektar med urgamle Blaufränkisch vinstokke, fra St. Margarethen. Hannes dyrker druerne, og Roland vinificerer vinen.

Schuster vandt allerede i 2011 Gaul & Millaus pris Østrigs bedste rødvin for hans 2009 Blaufränkisch Rusterberg.

Denne Zagersdorf er en af Hannes Schusters topvine på Sankt Laurent druer, som kommer fra 50 år gamle vinstokke, alle dyrket 100% økologisk. Vinen er vinificeret i 500 liters egefade med vild spontangæring og efterfølgende 18 måneders lagring på samme egefade. Der er under 1 gram restsukker i vinen pr. liter.

Uha … motherfucker for en lækker duft, dyb aromatisk med lidt flæsk og duft af hospital, hæfteplaster, kamfer, asfalt, virkelig ret maskulin med mørke, friske, sorte kirsebær, peber, mentol, æter, blomstersæbe, meget tæt og mineralsk i udtrykket, men med luft i glasset bliver aromaerne mere luftige, lette og syrlige med en parfumeret blomsterlethed.

Smagen er utrolig mineralsk, jern, sten, masser af ren, sort frugt, blåbær, sorte kirsebær … og det smager voldsomt godt. Der er en syrlig bolsjesyre/-sødme, frugtrig læskende, meget kompleks og vinen nærmest smelter i munden med salte mineraler, smukke fløjlsagtige tanniner samt en virkelig lang finish.

Forhandles af Vinova, hvor en flaske koster 360 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7

2018 Dominio del Àguila, Picaro del Àguila, Ribera del Duero, Spanien

2018 Dominio del Àguila, Picaro, Ribera del Duero, SpanienDa jeg for lidt over et år siden smagte en 2014 Albillo Viñas Viejas fra vinhuset Dominio del Águila – helt uhørt en vin på ren Albillo – røg jeg nærmest ned af stolen. Og nu smager jeg igen en vin fra vinhuset, men nu er det imidlertid den røde Picaro del Àguila.

Dominio del Águila er et familiedrevet vinhus, der ligger i La Aguilera, som er en lille vinby i Ribera del Duero. Vinhuset er grundlagt i 2010 af vinmageren Jorge Monzón og arkitekten Isabel Rodero. Jorge kommer fra en familie af vinbønder og har studeret til ønolog i både Bordeaux og Bourgogne.

Han har efterfølgende arbejdet hos det legendariske Domaine de la Romanée-Conti i mere end to år, for Vega Sicilia-koncernen i et år og som teknisk direktør for Bodega Arzuaga-Navarro i 9 år.

På Dominio del Águila har parret samlet 30 hektar vinmarker med meget gamle vinstokke og alt – bortset fra 5 hektar – dyrkes helt økologisk og vingården har tidligere leveret druer til andre gode vinproducenter i området.

Parrets vingård stammer helt tilbage fra 1700-tallet og rummer vineriet med plads til gamle cementkar og egefade. Det betyder også, at Monzón ikke afstilker eller presser druerne i en vinpresse, men derimod fodtræder sine klaser … naturlig maceration og så efterfølgende gæring, men uden tilsætning af gær og uden kontrolleret temperaturstyring.

Derefter lagrer vinene ekstremt koldt i kalkstenskældre, hvorefter de flaskes uden hverken filtrering eller klaring. Og alle hans vine er reelt field blends med varierende små procentdele Albillo, Bobal, Cariñena, Bruñal og Garnacha.

Det gælder også denne Picaro del Àguila, der er lavet på primært Tempranillo tilsat lidt Albillo, Garnacha og Bobal fra mere end 75 år gamle vinstokke på nordvendte marker i 860 meters højde og med en kalkholdig undergrund. Som sagt, så fodtrædes drueklaserne og efterfølgende alkoholiske gæring sker i ståltanke og malolaktisk gæring i egefade, hvor vinen også er modnet i 11 måneder før aftapning på flaske uden klaring eller filtrering.

Vinen har en vild duft, masser af kakao, mælkechokolade, varm, korpulent og sødkrydret med tyngde, blomster, mørke bær, mushy Amaretto kirsebær, kanel, nødder, lidt balsamatiske noter, lakrids og så alligevel en vindluftig friskhed med en lille drilsk syre.

Selvom vinen i næsen er opulent, ødsel og overdådig, så er smagen ultrablød, total cremet og rund som den perfekt cirkel, men selvom der er stor tyngde og masser af mørke bær, så har vinen et let tråd, et lag af friskhed og livlig omend lav syre. Hvor smager det dog godt, der er pænt med kirsebær, svage tanniner og en vis tørhed.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 279,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker i øjeblikket er på bud til 189,95 kr.

Vinanmeldelse 6/7

2014 Foradori, Morei Teroldego Vigneti delle Dolomiti, Alto Adige, Italien

2014 Foradori, Morei Teroldego Vigneti delle Dolomiti, Alto Adige, ItalienHver gang gang jeg smager en vin fra Elisabetta Foradori bliver jeg en smule mere forelsket … hendes vine smager himmelsk og det gælder også denne 2014 Morei Teroldego Vigneti delle Dolomiti.

Azienda Agricola Foradori ligger ved byen Mezzolombardo 10 kilometer nord for Trento og godt en kilometer vest for Adige floden og omkring 20 kilometer nord for Gardasøen … sådan set lige mellem Gardasøen og Brenner-passet på kantet af Alperne i det klippefyldte Trentino-Alto Adige område.

Vingården er grundlagt af i 1901 og blev i 1929 købt af Vittorio Foradori. Hans søn Roberto overtog driften i 1960, men efter hans død i 1976 måtte hustruen Gabriella Casna Foradori overtage produktionen.

Siden 1984 har det imidlertid været datteren Elisabetta, som har drevet foretagendet. Hun var endda kun 17 år, da hun reelt overtog produktionen. Men med gode råd fra vennerne Marc Kreydenweiss, Pierre Frick og Olivier Humbrecht i Alsace, så har Elisabetta fundet sine egne ben med fokus to glemte lokale druesorter, nemlig den røde Teroldego og hvide Nosiola.

Samtidig har Elisabetta siden 2002 drevet vingården biodynamisk, certificeret siden 2009 og laver vinene som i gamle dage, bl.a. laves hvidvinene på Nosiola med skindkontakt og i lagringen anvendes i dag primært store amphora lerkrukker og alene egefade i meget begrænset omfang. Lerkrukkerne er tinajas fra Villarrobledo i Spanien.

Allerede fra starten i 1984, hvor Elisabette hurtigt opdagede Teroldego druen, startede hun med et omfattende arbejde med at udvælge og kortlægge de forskellige kloner af Teroldego på gårdens ældste marker, for at kunne tilplante med det bedste plantemateriale.

Der er mange forklaringer på, hvor druesortenTeroldego har sit navn fra. Nogle mener, at det er tysk dialekt af Gold aus Tirol, mens andre siger, at navnet kommer fra Tirelle, som refererer til de snore eller wirer, som druestokkene bindes op med.

Den mest plausible forklaring er måske nok, at druen stammer fra en by med navnet Teroldege eller Teroldeghe, som allerede er nævnt i dokumenter tilbage fra det 15. århundrede.

Man har for nyligt opdaget, at Teroldego er i familie med sorten Dureza, som stammer fra Frankrig og var en de druer, som Syrah oprindelig blev skabt ud fra. Nogle sammenligner dog også vine på Teroldego med Zinfandel vine, hvilket jeg slet ikke er enig i.

Teroldego havde egentlig for utallige år siden et anerkendt ry, men udviklingen gik imod kvantitet frem for kvalitet og de højstydende kloner blev hele tiden selektioneret, hvorved fremstilling af kvalitetsvine på druen var helt gået i glemmebogen.

Da Elisabetta besluttede at genskabe kvaliteten, så var det ikke nok at nedsætte udbyttet. Kvaliteterne var gået tabt, så det var absolut nødvendigt at finde og udskille de få stokke med de gamle, små druer og lavt udbytte.

Sammen med sin mand Rainer Zierock fik de via deres dyrkning og genetiske arbejde reddet den gamle druesort. Hendes første vin på Teroldego var vinen Granato, som hun udgav første gang i 1986. Den satte vitterlig Teroldego på verdenskortet og gav Foradori et ry som Trentinos fremmeste vinproducent.

Elisabetta hører således i dag til blandt eliten af vinmagere og er den absolutte foregangskvinde i Trentino distriktet, ligesom hun er en af de vigtigste skikkelser blandt de kvindelige italienske vinmagere og kaldes bl.a. også dronningen af Teroldego.

For Teroldego druen fylder da også 70% af Elisabettas 26 hektar vinmarker. Derudover er der 20% Manzoni Bianco, 5% Nosiola samt 5% Pinot Grigio. Den årlige produktion ligger på omkring 160.000 flasker vin, fordelt på 8 forskellige vine.

I vinkælderen er Elisabetta også gået sine egne vej, bl.a.  presser hun ikke længere al mosten ud af druerne, men kun omkring 75%, hvilket sikrer en høj koncentration og et mættet udtryk. Derudover laves de to enkeltmarksrødvine Morei og Sgarzon samt hvidvinene Nosiola og Fuoripista Pinot Grigioalle med vinificering og lagring med drueskallerne i 8-9 måneder på amphora lerkrukker.

Dermed bliver de hvide teknisk set orangevine, altså macererede hvidvine, men vinene bliver – sjovt nok – slet ikke orange. De øvrige vine gærer henholdsvis i betontank og store åbne gamle fade af enten eg eller akacietræ.

Desværre døde Rainer Zierock i 2009, så derefter har Elisabetta drevet vingården sammen med deres 3 børn Emilio, Theo og Myrtha Zierock. Det er Emilio, der har overtaget vinproduktionen, Theo står for administration og handel administrerer vinproduktion, mens Myrtha tager sig af Foradoris marker.

Morei Teroldego Vigneti delle Dolomiti er netop en af de vine, som både er vinificeret og lagret på amphora lerkrukker. Hvor Sgarzon kommer fra marker med ren sand, så er Morei fra stenet marker. Ved gæringen er druerne lagt i lag med helklaser og hele bær. Lagringen i lerkrukker varer omkring 9 måneder, hvorefter vinen er flasket ufiltreret.

Lidt funky næse, virkelig blomsterrig med sorte kirsebær, tranebær, violer, blæk, røg, mælkede noter, yoghurt, grønne oliven, vanilje samt mælkechokolade, mineraler og en klar italiensk syre. Der er grønne grene, bark og lidt røg. Det er som en lille Mini Mascot … starter lidt langsomt med at få klemt sig ned, men pludselig – med speederen i bund – kommer alt det sjove frem.

Smagen er let, saftig med en fin, feminin og elegant syre, nogle balsamiske træk på skuldrene, frugten ufattelig frisk, levende samt dansende, lidt peber, godt med tanniner, som ganske vist virker ret lette, men sætter sig på tænder og i svælget. Vinen er nærmest helt burgundisk i stilen, men har en meget stram, barsk, irettesættende og nådesløs syre, masser af blomster og finhed.

Forhandles af Niche Vine, hvor en flaske koster 295 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7 

2016 Cantina Filippi, Monteseroni, Veneto, Italien

2016 Cantina Filippi, Monteseroni, Veneto, ItalienSoave er i mine øjne perlen i Veneto området. En række små producenter laver fremragende hvidvine på specielt Garganega druen … og det er netop sådan en, at vi nu har fået i vinglasset, nemlig vinen Monteseroni fra Filippo Filippi på Cantina Filippi.

Cantina Filippi ligger lige nord for den lille by Castelcerino, og det er omkring 8 kilometer nord for Soave by. Vinhuset hedder egentlig Visco & Filippi Aziende Agricole Associate, da det drives af den ambitiøse Filippo Filippi og familien. Visco er navnet på moderens familie og vinhuset har da også været i deres eje siden det 12. århundrede.

Det var dog først for omkring 100 år siden, at familien startede produktionen af vin, men det betyder da også, at en del af husets 20 hektar vinmarker har stokke tilbage fra 1950’erne.

Det er Filippi, der er husets drivende kraft … en vildmand, som med urkraft siden 2007 har drevet huset biodynamisk. De 20 hektar jord ligger i 320-400 meters højde med undergrund af vulkansk basaltisk jord og er fordelt på markerne  Castelcerino, Vigne della Brà, Monteseroni, Turbiana og Calprea.

På markerne dyrkes primært Garganega samt Trebbiano du Soave, mens vinene laves alene med druerne naturlige gær, ligesom der slet ikke hverken filtreres eller anvendes svovl … i det hele taget ønsker Filippi at gribe så lidt ind i produktionen som muligt.

Her smager vi altså hans Monteseroni fra marken af samme navn … klart huset varmeste og mest kalkholdige mark i 350 meters højde med 70-80 år gamle stokke. Det er 100% Garganega, som er lavet på rustfrie ståltanke, hvorefter den også lagres på samme sur lie i 10 måneder inden vinen tappes på flaske.

I glasset er vinen meget gul … sådan mørkegul, mens duften er ganske urtet, grøn, animalsk og landlig. Det er sådan lidt en vild duft, syrlig/sur, nærmest overgæret med overmodne æbler, blomster og så masser af urter.

Smagsmæssigt er vinen meget anderledes end duften … virkelig blød, cremet, ultrablødt faktisk, helt zenatigt. Den nærmest smelter i munden. WAUW. Der er masser af overmodne æbler, pærer og hvor er det dog elegant. Mild, smuk, forførende … et zen øjeblik, når den smelter i munden, vildt lækker vin. Far er glad.

Forhandles af Vintro, hvor en flaske koster 210 kr.

Vinanmeldelse 6/7