2009 Viña Estampa, Gold Carménère, Colchagua Valley, Chile

Et enkelt afbræk i Bernts rækkefølge af Bordeaux vine blev denne Gold Carménère fra Viña Estampa, som ligger i Colchagua Valley i Rapel-regionen sydvest for Santiago i Chile – i en afstand af 45 kilometer fra Stillehavet.

Og selvfølgelig en vin på nogle af de druer, som også er kendt i Bordeaux … helt vildt skal det trods alt ikke blive.

Viña Estampa har rødder flere generationer tilbage, idet ejendommen egentligt er grundlagt af Don Manuel González Dieguez, farfar til den nuværende González familie. Han var spansk indvandrer og købte en kornmølle ved siden af kirken Molino Estampa, opkaldt efter et gammelt sagn om et mirakel på stedet flere hundrede år siden.

Kornmøllen er stadig i drift, men den seneste generation af Don Manuel efterkommere, familien González Ortiz har sat et mere moderne twist på familievirksomheden, da de i år 2000 byggede en moderne, stor vingård med al moderne teknologi. De kaldte vingården Estampa efter det gamle sagn og til ære for farfaderen Don Manuel González Dieguez.

Estampas er i øvrigt et lille religiøst billede i lommestørrelse.

Vingården har en produktionskapacitet på 2 millioner liter, fordelt mellem amerikanske og franske egetræsfade, samt rustfri tanke på mellem 5.000 og 50.000 liter.

Regionen i dette område har et særligt godt ry for fyldige rødvine, da klimaet er perfekt for vindyrkning med varme, tørre somre, der giver meget sunde druer. Havets nærhed giver kølige nætter, hvilket bidrager til druernes syreindhold og koncentration. Estampa råder over ikke mindre end 400 hektar vinmarker fordelt på fire store parceller, Estación, Estampa, Marchigüe og Paredones.

Der dyrkes primært druerne Cabernet Sauvignon, Merlot, Carménère og Syrah, der tjener som basis i alle husets blends. Derudover omfatter vinmarkerne også arealer med Malbec, Cabernet Franc, Petit Verdot, Petite Sirah og Viognier … alle druer, som benyttes til at øge karakteren og kompleksiteten i vinene. Filosofien bag Estampas vine er, at man ved at blande to eller flere druetyper opnår dybere farve samt større kompleksitet og smag.

Denne Gold Carménère er lavet på 55% Carménère, 35% Cabernet Sauvignon, 5% Cabernet Franc og 5% Petit Verdot. Vinene i Gold serien er husets prestigeprodukt. Druerne kommer fra de bedste marker, og især Carménère plukkes sent. Alle plukkes manuelt og behandles for sig til den endelige blanding. Efter koldmaceration og gæring lagres vinene 12-14 måneder på lige dele franske og amerikanske fade, hvoraf 80% er nye.

Duftmæssigt er vi ovre i lidt blomme, marmelade, vanilje, kaffe, ristede toner … og dog med lidt kølighed og elegance. Smagen er fin tør med solbær, grønne noter og en smule stramhed. Der er ribs, granatæbler, krydderier. Okay vin, men ikke én, som begejstrer mig helt vildt.

Købt hos Jysk Vin, pris 118 kr.

Rating 4/7 

2007 Château Carbonnieux, Pessac-Lèognan, Bordeaux, Frankrig

I super appellationen Pessac-Léognan, som ligger i den nordligste del af Graves, findes der 16 Grand Cru Classé slotte, og det er netop fra ét af disse slotte, at aftenens næste Bordeaux vin kommer, nemlig fra vinslottet Château Carbonnieux.

Château Carbonnieux gemmer på en lang historie, der går helt tilbage til det 13. århundrede, hvor først Benediktinermunkene og siden de to indflydelsesrige slægter Ferron og Bouchereau satte deres præg på ejendommen.

I 1956 købte Marc Perrin slottet og påbegyndte en for den tid omfattende renovering af kældrene samtidigt med, at der blev afsat store summer til restaurere og forskønne slottet.

I 1959 fulgte slottet med op i den nye gruppe af Cru Classé vine i Graves og i de kommende årtier positionerede Château Carbonnieux sig en af de helt store spillere fra Graves både hvad angår kvalitet og kvantitet.

I dag er det børnebørnene Eric og Philibert der viderefører slottet i et nært samarbejde med ønologen Romain Racher og Denis Dubourdieu, der har været konsulent på Château Carbonnieux i mere end 30 år.

Perrin familien ejer udover Château Carbonnieux også Château Tour Léognan, La Croix de Carbonnieux, Château Haut-Vigneau og Château Lafont Menaut.

Château Carbonnieux har samlet 92 hektar vinmarker, hvoraf de 50 hektar er tilplantet med de røde sorter Cabernet Sauvignon, Merlot og Cabernet Franc. De sidste 42 hektar er grønne druer. Alle markerne ligger på ler- og kalkrige skråninger, der er dækket af Graves berømte Garonnaise grus, som alle eksperter mener er hovedårsagen til Graves særlige kvalitet og karakter.

Denne 2007’er er lavet på 61% Cabernet Sauvignon, 34% Merlot og 5% Cabernet Franc. Vinstokkene er gennemsnitlig 27 år gamle. Vinen lagrer på barriques i 15-18 måneder, og 35-40% af fadene er nye.

Duftmæssigt tobak, lakrids, mørke toner, mørkerøde bær, blommer, røg, mineraler og jord. Smagen er domineret af godt med tanniner, blommer, tørhed, træ og frugt … ganske habil Bordeaux.

Ikke fundet vinen i Danmark, men kan købes på Uvinum, hvor prisen er 385 kr.

Rating 5/7  

1997 Château Haut-Corbin, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

Med næste Bordeaux kom der lidt alder på … vi smagte nemlig en 1997 Saint-Émilion Grand Cru fra Château Haut-Corbin, et relativt ukendt vinslot beliggende i Saint-Émilion i området Corbin, et par hundrede meter fra Pomerol.

Navnet Corbin går også igen på flere vinslotte, ja faktisk bærer ikke mindre end 6 slotte navnet Corbin. Navnet stammer tilbage fra 1300-tallet, hvor området tilhørte Edward Prince of Wales, som var kendt under øgenavnet den sorte prins – Prince Noir – og navnet Corbin refererer netop til farven sort.

Château Haut-Corbin har ikke været omtalt meget gennem tiderne, så historien om slottet er ret spinkelt. Selve slottet er gennemrenoveret i 1960’erne af den daværende ejer, men blev i 1986 købt af Mutuelles du Bâtiment et des Travaux Publics, som – så vidt jeg kan læse – udbyder sygeforsikringer i Frankrig.

Mutuelles du Bâtiment et des Travaux Publics er den del af forsikringskoncernen Group SMABTP, som også ejer 5. Cru Classé Haut-Médoc slottet Château Cantemerle. Siden overtagelsen har de løbende investeret en del i vinslottet, bl.a. er der i 2007 opført nye kældre med store 100 hektoliter, temperaturkontrollerede trætanke.

Slottet har i alt 6,47 hektar vinmarker, som ligger meget tæt på Pomerol appellationen. Jorden består af grus, sand, ler og kalksten og er tilplantet med Merlot, Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc. Vinstokkene er gamle og mange af dem tæt på 45 år.

I 1997 er vinen lavet på 65% Merlot, 25% Cabernet Sauvignon og 10% Cabernet Franc og vinstokkene har en gennemsnitsalder på 45 år. Fermentering i 6-8 dage ved 26-28°C og maceration i 28-30 dage, hvorefter vinen lagrer på franske barriques, medium ristet og 35% af fadene er nye, i 12 måneder. Flaskes uden filtrering … og der er i 1997 lavet 36.000 flasker af vinen.

Duftmæssigt er her godt med røde frugter, solbær, blæk og lidt kølighed, Smagen har godt med karakter og er blød, cremet. En rigtig lækkerbisken, meget velafbalanceret, tør … men ikke voldsomt og en fin lang eftersmag. Årgang 1997 var ikke en stor årgang i Bordeaux, men dette er da meget godt.

Ikke fundet en forhandler herhjemme, men i Tyskland kan en årgang 1996 fx købes for omkring 24€.

Rating 5/7  

2008 Château Lagrange, Les Fiefs de Lagrange, Bordeaux, Frankrig

Vi fortsætter Bordeaux ræset … denne gang med en Cru Classé vin, nemlig fra 3. Cru slottet Château Lagrange i form af slottets andenvin, Les Fiefs de Lagrange, et slot beliggende i Saint Julien i Bordeaux.

Slottets historie går helt tilbage til 1700-tallet, hvor det var ejet af baron Hector de Brane … også kaldet “Vinens Napoléon”. Udover Château Lagrange ejede han nemlig også slottet Brane-Mouton, som han dog senere solgte til Rothschild, der ændrede navnet til Mouton-Rothschild. Og det slot har alle vist hørt om.

Herudover ejede han også Brane Cantenac i Margaux og var i øvrigt også parlamentsmedlem i Bordeaux. Château Lagrange nød meget stort ry og var i 1700-tallet nr. 2 i Saint Julien – lige efter det udelte Léoville domæne.

I 1790 blev Château Lagrange imidlertid solgt til Jean-Valère Cabarrus, som var en indflydelsesrig købmand. Han var kendt for at være meget aktiv indenfor søfart og investering i ejendomme. Det var også ham, som i 1820 med hjælp fra arkitekten Visconti byggede slottets tårn efter inspiration fra Toscana … et tårn, som i dag er varetegnet på Château Lagrange.

I 1855 får slottet sin klassifikation som 3. Cru, hvilket primært kan tilskrives greven Charles Tenneguy Duchâtel, som ejede slottet i perioden fra 1842 til 1874. Under grevens ejerskab voksede slottet også til imponerende 300 hektar. Efterfølgende skifter slottet ejere mange gange.

Op gennem 1970’erne var slottet i store økonomiske vanskeligheder og der blev solgt ud både af vinmarkerne og af stoltheden i kælderen. Lagrange var i miserabel forfatning.  I 1983 blev resterne så købt/reddet af den magtfulde japanske Suntory gruppe, og i de sidste 25 er der investeret masser af japansk kapital i at købe og leje de oprindelige parceller tilbage, og i det hele taget rekonstruere Lagrange.

Lagrange er i dag fortsat en meget stor ejendom på 182 hektar jord, heraf 118 hektar vinmarker. Kvaliteten er forbedret dramatisk siden 1983, hvor Suntory indsatte Marcel Ducasses som leder. I dag ledes slottet af Matthieu Bordes.

Slottet laver 4 vine, nemlig 3. Cru vinen Château Lagrange, denne 2. vin Les Fiefs de Lagrange, Le Haut-Médoc de Lagrange og hvidvinen Les Arums de Lagrange.

Les Fiefs de Lagrange er lavet på 57% Cabernet Sauvignon, 29% Merlot og 14% Petit Verdot, og den modner i lighed med første vinen 16 til 18 måneder på fad, men kun 20 % af fadene er nye.

Duftmæssigt er her grønne noter, modne kirsebær, blåbær, gazebind, appelsin, læder og krydderier. I munden er vinen blød med blæk, tørhed … virker næsten støvet, fin syrlighed og ganske aromatisk. Dejlig moden og fin … elegant.

Forhandles bl.a. af Løgismose, hvor prisen for 2011’eren er 258 kr.

Rating 4,5/7    

2005 Château Ferrand, Pomerol, Bordeaux, Frankrig

Næste vin … igen Bordeaux, men bestemt en klasse op, nemlig med denne Pomerol fra Château Ferrand, og endda i en af de gode årgange, årgang 2005.

Château Ferrand ligger på et plateau på de sydlige skråninger ved byen Libourne. Slottet er ét af de ældste vinslotte i området, og ligger nær andre vinslotte som Château Nenin og Château La Commanderie.

Château Ferrand har omkring 12 hektar vinmarker med henholdsvis Merlot og Cabernet Franc, og jorden er sand, grus og sandsten, som indeholder jernoxid, hvilket også er med til at give den karakteristiske smag af en vin fra Pomerol. Ferrand betyder faktisk også jern, så allerede ved grundlæggelsen af vinslottet var man opmærksom på den meget jernholdige jord.

Slottet drives af Henry Gasparoux og søn, og har været i familiens eje siden 1934.

Der laves to vine hos Henry Gasparoux, nemlig denne Château Ferrand, som også til dels markedsføres/sælges som Château Vieux Ferrand og altså laves med druerne fra de bedste marker på samlet 12 hektar, Derudover laves der vinen Château Haut-Ferrand, som kommer fra flere jordstykker på samlet 4,5 hektar, købt fra 1970 og frem, beliggende i nærheden af kirken i Pomerol.

Begge vine er primært baseret på Merlot og Cabernet Franc. Denne 60% Merlot og 40% Cabernet Franc, og lagret i 18 måneder i barriques, hvor 1/3 del er nye fade. Årlig produktion er ca. 70.000 flasker af denne … og 25.000 flasker af Château Haut-Ferrand.

Duftmæssigt har jeg noteret mig solbær, blommer, dadler, vanilje, sød tobak, blomster, violer og lakrids, men smagen er blød og cremet, godt med tanniner, fin syre … men også lidt sødme. Der er langt mere power end jeg normalt forbinder med Bordeaux, men det synes jeg kun er klædeligt her. Ganske dejlig vin.

Har ikke fundet en forhandler herhjemme. Heller ikke en pris på vinen.

Rating 5/7 

2008 Château de Haux, Grande Reserve, Bordeaux, Frankrig

Bestyrelsesmøde hos Bernt … så skal vi selvfølgelig ha’ Bordeaux vine, og vi startede med denne Grande Reserve fra det danskejede Château de Haux. Det er et slot, som vi tidligere har stiftet bekendtskab med, nemlig til Académie du Vin med Château de Haux, som blev afholdt sidste år i Randers.

Historien om slottet og dets danske ophav starter egentlig i 1903, hvor Knud Jørgensen etablerede Knud Jørgensens Vinhandel i Hellerup. Det blev en respekteret vinforretning, som sønnerne Asger og Robert overtog i  1930’erne.

Da de i 1973 var færdige som vinkøbmænd, trådte deres egne sønner ind, nemlig Peter og Flemming. Peter Jørgensen var chef for den vinøse del af forretningen, mens Flemming Jørgensen havde ansvaret for den administrative del af virksomheden, som under deres ledelse skiftede kurs.

Peter Jørgensen havde nemlig altid drømt om at få sit eget vinslot. Da han i 1980’erne fornemmede, at den gammeldags form for vinhandel ikke havde nogen voldsomt lovende fremtid, så lagde han planer med sin bror og sin søn.

De gik ud på at købe et lille vinslot med en produktion, der passede til Knud Jørgensens Vinhandels salg. På den måde kunne de realisere drømmen om at blive slotsejere samtidig med, at der kunne komme en god forretning ud af det.

Slottet blev lokaliseret og købt i 1985 for et beløb, der svarede til brødrene Jørgensens opsparing. Men der var behov for store investeringer i forbedring af markerne med mere, så man hentede tre mio. kr. gennem udstedelse af B-aktier á 500 kr. Det betalte delvist slottet og sikrede samtidigt, at hundredvis af danskere blev faste kunder.

Og slottet var naturligvis Château de Haux, som ligger i det smukke Premières Côtes de Bordeaux 25 km sydøst for selve Bordeaux by. Landskabet er bakket, dækket af skove med små vandløb og marker beplantet med vinstokke i snorlige rækker. Ejendommens historie kan føres tilbage til middelalderen, hvor den som en af de befæstede gårde var del af en ring af ydre fæstningsværker til beskyttelse af Bordeaux by. En del af den oprindelige mur omkring slottet er bevaret intakt.

Slottet og en del af driftsbygningerne stammer fra midten af 1800-tallet, hvor slottet ejedes af oberst Alfred Lamey, adjudant hos Kejser Napoléon III. Obersten boede med sin familie på slottet, der dannede rammen om et virksomt liv med produktion af vine, som var kendt og værdsat over hele Frankrig.

Der ejes i dag 70 hektar vinmarker, hvilket giver 300 km. rækker med vinstokke og en produktion på knap 0,5 mio. flasker vin årligt. Vinene sælges fortrinsvis til de mange danske aktionærer.

Her har vi én af slottets øverste vine, nemlig deres Grande Reserve. Vinen er lavet første gang i 2001 ud fra et ønske om at skabe en klassisk Bordeaux, der skulle være det ypperste fra Château de Haux. Siden er det blevet til en perlerække af smukke årgange af Grande Réserve, dog undtagen i år 2009, hvor et voldsomt haglvejr ikke gjorde det muligt at lave vinen. Druerne til vinen kommer fra slottets ældste og bedste vinmarker, og der bruges altid Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot og Petit Verdot, men blandingsforholdet varierer lidt afhængig af årets høst.

Efter høst bringes druerne straks til slottet, hvor de sorteres og presses nænsomt. Efter gæringen lagres vinen et år på tanke og herefter lagrer en stor del af vinen på nye og gamle egetræsfade

Alle tankene og fadene smages løbende for at sikre, at vinen udvikler sig bedst muligt. Efter et år på egetræsfadene, har vinen opnået stor elegance, finesse og dybde. To år efter at druerne blev høstet, er tiden kommet til den endelige blanding. Når vinen er blandet fra de udvalgte fade og tanke, bliver ”den færdige” vin aftappet og sendt på markedet.

Duftmæssigt solbær, våd hund, muldjord, vanilje, læder og en smule enebær. Smagsmæssigt er der blåbær, solbær … god finhed i frugten, nuanceret med tørhed og god syre, som giver en god rygrad i vinen. Har tidligere smagt vinen i årgang 2010, som også var ganske dejlig. Fin vin.

Kan købes på slottet til en pris på 129,75 kr.

Rating 4/7 

2013 Bernt Nielsen, La Petite Colline Leon Millot, Jylland, Danmark

På en lille bakke i Albæk udenfor Randers bor Bernt Nielsen … den venligste mand, du kan finde, bestyrelsesmedlem i Randers Vinlaugh, maratonløber, efterlønner, frankofil og herudover også vinbonde i beskedent omfang. Og det med frankofil gælder specielt Bordeaux, som Bernt har besøgt et utal gange …bl.a. har han løbet Medoc maraton nogle gange.

Det er også hos Bernt, at jeg tidligere har været til Mouton Rothschild smagning. Bernt arbejder endda i øjeblikket på en bog om Mouton Rothschild, for – som Bernt siger – en sådan bog findes faktisk ikke i dag.

Ved sidste bestyrelsesmøde skulle vi smage én af Bernts egne vine, nemlig en Leon Millot fra 2013. På den sirligt håndskrevne dogme-etikette står der selvfølgelig med fransk inspiration Leon Merlot, men druen er nu ikke en Merlot, men en hybrid skabt i slutningen af 1800-tallet af franskmanden E. Kuhlmann i Alsace.

Druen blev skabt i en periode, hvor vinrodlusen havde lagt store dele af de europæiske vinarealer øde, og hvor man herefter energisk søgte at fremavle sorter med så stærke indslag af amerikanske vinarter, at de var immune over for rodlusens angreb. Leon Millot blev hos Kuhlmann benævnt 194-2.

Leon Millot er en interspecifik sort – med hele tre vinarter i sin genetiske arvemasse: V. Riparia, V. Rupestris og V. Vinifera.

I 1882 krydsede Millardet i Bordeaux de to amerikanske arter V. Riparia og V. Rupestris, og det kom der sorten Millardet et de Grasset 101-14 ud af. Kuhlmann krydsede Millardet et de Grasset med vinifera-sorten Goldrisling … og resultatet af dette arbejde blev Leon Millot.

Druen er i dag blandt de mest udbredte i Danmark, men ses også i andre kølige vinlande som østkysten af USA, Canada, England og Schweiz. Og jeg har faktisk en enkelt vinstok på Leon Millot stående ved min terrasse, og bidrager på denne måde til den vide udbredelse.

Nå, men Bernt har altså plantet en del af hans parcel til med Leon Millot sammen med Rondo, Solaris og nogle af de andre “danske” druer. Han kalder selv vinene La Petite Colline efter den lille bakke i Albæk, men har aldrig lavet etiketter til vinene. Som Bernt siger, så skal han jo bare selv se, hvad flasken indeholder.

2013 var en god høst overalt i Danmark, og for Bernts vedkommende gjorde det, at der kunne laves en vin på ren Leon Millot … ja dog alene 5 flasker i alt, og én af disse skulle vi så smage, da den for 3 måneder siden netop var flasket.

I næsen lidt varme krydderier, anisnoter, rød frugt og grønne noter. Smagsmæssigt fanger jeg syrlige kirsebær, egentlig ganske frisk med lidt surhed og bitterhed. Mangler måske lidt power og gennemgående syrlighed … eftersmagen er ikke lang. I forhold til danske vine i øvrigt, så er det fremragende arbejde fra den lille vinbonde fra Albæk. Vi har hjertet med og hoster op med 3 Thumbs Up … Keep Up the Good Work.

Vinanmeldelse 3/7 

2009 Penfolds, Thomas Hyland Cabernet Sauvignon, Adelaide, Australien

Tirsdagsvinen på job … australsk fra Penfolds … fint nok, for det er vist noget tid siden jeg sidst har smagt australsk vin. Her nok det mest berømte australske vinhus, og vinen er en Thomas Hyland Cabernet Sauvignon fra 2009.

Penfolds er grundlagt af Christopher Penfolds i 1844, da han – efter at være emigreret til Australien – opslog sin lægepraksis i Adelaide i Sydaustralien.

Christopher Penfolds var en varm fortaler for vinens helbredende virkning og startede derfor – som så mange andre australske læger – en hjemmeproduktion af hedvin, der blev ordineret som medicin i hans praksis.

Vinproduktionen voksede sig efterhånden større end hans lægepraksis, og til sidst blev det til et regulært vineri med fokus på produktionen af brandy og hedvine, der trods det varme klima var yderst populære på daværende tidspunkt i Australien.

Penfolds-vineriet forblev succesfyldt i familiens eje, og efterhånden som hjemmemarkedet i 1940’erne og 1950’erne begyndte at efterspørge bordvine frem for hedvine, omlagde man langsomt produktionen til den nye trend.

Penfolds chief winemaker, Max Schubert, blev sendt på en studietur til Bordeaux, hvor han via sine besøg på slottene blev inspireret til at tage de franske teknikker med sig hjem for at implementere dem i det daglige arbejde hos Penfolds. Dette skulle vise sig at lede til skabelsen af Grange – den mest præmierede rødvin i australsk vinhistorie.

Men som ved alle gode eventyr skulle man grueligt meget igennem før den endelige succes: Vinen blev i første omgang latterliggjort af omverden, så ledelsen forbød i 1957 Max at fremstille vinen, der blev anset for useriøs. Der skulle gå hele 10 år efter lanceringen, før Grange officielt var tilbage i Penfolds sortiment og blev anerkendt som det mesterværk, det reelt var. Jeg har i øvrigt tidligere smagt og anmeldt Grange her på bloggen.

Penfolds er siden vokset betragteligt, og i dag fremstiller huset ikke mindre end 1,4 mio. kasser vin om året.

Thomas Hyland-serien er opkaldt efter Thomas Francis Hyland, der giftede sig med Christopher og Marys datter. Efter Christophers død overtog Thomas ledelsen af vineriet, og det var ham, der i 1870 grundlagde firmaet Penfolds og Co. Dette drev han efterfølgende med så stor dygtig, at Penfolds i 1896 stod for ikke mindre end 1/3 af Sydaustraliens vinproduktion.

Druerne til Thomas Hyland Cabernet Sauvignon kommer fra et større geografisk område, der lokalt kaldes Adelaides Superzone, og som spænder over stærkt varierede geografiske forhold.  Penfolds har dog valgt at begrænse sig til områderne Coonawarra, McLaren og Robe, hvis most de sammenstikker, når vinifikationen har fundet sted – fuldstændig i tråd med assemblagen i Bordeaux.

Vinen er lavet med traditionel 12 måneders lagring på ét til to år gamle fade af amerikansk og fransk egetræ.

Duftmæssigt har jeg noteret solbær, modne kirsebær, let sødme, vanilje og en lidt landlig, rustik duft, som jeg egentlig synes er ganske dejlig. Smagsmæssigt stikker vinen dog ikke meget ud. Der er god blød frugt, solbær, lidt tørhed, men også lidt neutral og kedelig i min optik. God allround vin, som ikke gør nogen fortræd, men til prisen kan man finde mange andre sjove alternativer.

Købt hos Vinspecialisten, pris 150 kr.

Rating 3,5/7 

Vinfestival hos Jysk Vin 25. oktober 2014

Så var det igen tid … nemlig til Jysk Vins store årlige vinfestival, hvor man for den beskedne sum af 150 kr. får adgang til en stor, flot vinsmagning og kan møde producenter fra forskellige vingårde rundt om i verdenen. Denne gang var 9 vinhuse repræsenteret, og The A-Team, aka Paul, Gert & Merete samt Yours Truely, havde for længst tilmeldt os, så det var et forventningsfuldt firkløver, som mødte op til denne vineftermiddag.

Og som vanligt – fristes jeg næsten til at sige – et flot arrangement fra Jysk Vins side. Udover vinene var der smagsprøver på øl, ost og derudover var der brød og forskellige pølser. Og specielt ostemanden havde godt travlt  … bl.a. med et super slagtilbud og med at præsentere nogle udvalgte oste.

Vi fik som vanligt smagt næsten alle vinene, hvilket i sig selv er en bedrift, for denne dag kunne du smage ikke mindre end 57 vine. Jeg sprang enkelte over, primært dem jeg havde smagt tidligere, og hældte denne gang også lidt ud, så jeg kunne holde både hjerne og smagsløg intakte.

Jeg har dog ikke taget smagsnoter på en eneste vin, men noterede et par spændende vine, som måske skal tjekkes ud senere. Ellers skal man bare nyde sådan en dag. Nyde den gode stemning, snakke med producenterne … hvoraf mange selv er vinmagerne, slynge glassene, nyde vinene, diskutere vinene og ellers snakke med de mange bekendte, som møder op til sådan en dag. Det er både folk fra vores vinlaugh, arbejdskolleger og andre bekendte.

Vi startede med hos Domaine Roux Père & Fils … tænkte at de nok havde de letteste vine, og så forsøgte vi ellers en rækkefølge, hvor vinene blev kraftigere og kraftigere … eller hvor der lige var mest plads. Det betød, at vi i rækkefølge smagte disse huse:

Domaine Roux Père & Fils

Domaine Roux Père & Fils

Fra vinhuset i Saint-Aubin i Bourgogne mødte vi én af ejerne, nemlig Sébastian Roux, en lidt stille, men meget venlig og imødekommende mand. Vi startede i den hvide afdeling og smagte 3 hvide og 4 røde. Specielt husets 2010 Chambolle Musigny gjorde indtryk, og var blandt dagens highlights for mig.

Domaine du Gros Noré

Domaine du Gros Noré

Så røg vi videre til Provence … nemlig Domaine du Gros Noré. Måske et ikke naturligt valg, men der var plads, og de havde en rosé. Fra det sydfranske hus mødte vi Pascale Parodi. Vil gætte på, at hun er hustru til ejeren og vinmageren Alain Parodi. Vi smagte selvfølgelig husets rosé samt deres to rødvine i 3 forskellige årgange. Her kunne man virkelig få en fornemmelse af, hvad både årgangen og alder har af betydning for vinene.

Husets topvin Bandol Cuvee Antoniette smagte vi i årgang 2008, 2009 og 2011, hvor specielt den nyeste årgang 2011 gjorde mest indtryk, selvom den endnu har meget tydelige tanniner og helt sikkert vil blive bedre med lidt alder. Generelt nogle meget flotte og indbydende vine, som de laver hos Domaine du Gros Noré.

Murphy-Goode Winery, Carmel Road Winery og Edmeades

Murphy-Goode Winery, Carmel Road Winery og Edmeades

Ved næste bord var der 3 amerikanske huse repræsenteret, og dette stod Donal Black for. Ved ikke helt, om han kom fra ét af de 3 vinhuse, eller måske er en slags salgsmand for amerikanske vine.

Vi smagte lidt Pinot … dufter godt, men lidt i den søde afdeling rent smagsmæssigt, og ellers smagte vi lidt Merlot og Zinfandel fra Murphy Goode Winery og en Zinfandel fra Edmeades Vineyards. På billedet får vinbuddy Gert lidt tiltrængt væske og vi var vist begge enige om, at Merlot’en fra Murphy Goode var overraskende god.

La Bastide Saint-Dominique

Domaine du Gros Noré

La Bastide Saint Dominique

Et af de virkelig spændende og gode vinhuse var La Bastide Saint-Dominique, hvorfra vi mødte ejeren og vinmageren Eric Bonnet. Han er en lidt genert, men absolut charmerende og vidende franskmand. Huset har 50 hektar vinmarker i Rhône, hvoraf hele 11 hektar ligger i Châteauneuf-du-Pape. Det er virkelig rigtig skønne Rhônevine, og specielt husets Côtes du Rhône Jules Rochebonne overraskede mig særdeles positivt.

Vi havde en rigtig god snak med Eric Bonnet, og jeg lagde også frejdigt ud ved at bede om at smage den nævnte Côtes du Rhône Jules Rochebonne med billedet af en sur, gammel mand på etiketten.

Eric fortalte, at det altså var hans oldefar … og så var snakken ellers i gang. Herudover smagte vi også 2 af husets Châteauneuf-du-Pape, den “almindelige” samt enkeltmarksvinen Châteauneuf-du-Pape Hesperides. Sidstnævnte er ganske fantastisk, og sammen med Côtes du Rhône Jules Rochebonne nogle af eftermiddagens highlights.

Eric Bonnet fortalte, at Hesperides er fra den græske mytologi, og vel nærmest kan oversættes til noget i retning af; haven med den perfekte beliggenhed. Og godt var det bestemt også. Disse vine bør du tjekke ud.

Det italienske bord

Italienske vine
Næste stop var ved den italienske bord. Ingen vinmager på besøg her, men vi smagte en række fine vine, bl.a. fra Velenosi. Topvinene – efter min smag – var dog de to toscanske vine, en 2009 Vino Nobile di Montepulciano fra Podere Il Macchione og en 2009 Podere Ritorti Bolgheri Superiore fra I Luoghi. Jeg tog et foto af hylden, hvor disse vine ligger.

Domaine de Saumarez

Domaine de Saumarez

Domaine de Saumarez

Ét af dagens højdepunkter var mødet med den friske Robin Williamson fra Domaine de Saumarez, som er beliggende ved byen Murviel-lès-Montpellier i Languedoc. Ja, og så ikke mindst at smage de charmerende vine fra huset, fremragende kvalitet til fornuftige penge.

Specielt husets hvide Coteaux du Languedoc Blanc og topvinen Coteaux du Languedoc Aalenien imponerede. Men generelt … fine vine hele vejen rundt  … værd at stifte yderligere bekendtskab med. Jeg skal i hvert fald ha’ købt nogle.

Vi fik en rigtig god og sjov snak med Robin, som lystigt fortalte om vingården og vinene. Robin or brite, hustruen fra New Zealand, men kærlighed til vin gjorde, at de tog springet til vinbønder i Frankrig. Sådan. Robin havde selv tidligere været bankmand … måske så der alligevel er håb for mig endnu?

Bodegas Altanza

Bodegas Altanza

Vi sluttede eftermiddagen i det spanske, hvor vi smagte lidt af Bodegas Altanzas Crianza, Reserva, Gran Reserva, Club Lealtanza Reserva og Reserva Especial. Vinene blev præsenteret af Elena Sanchez. Generelt ganske spændende vine, som har fået pæne anmeldelser. De spanske vine var dog ikke højdepunktet for mig, og gjorde ikke samme indtryk, som fx Bodegas Arzuaga tidligere har gjort.

Men samlet set en rigtig fin eftermiddag, hvor specielt mødet med husene La Bastide Saint-Dominique og Domaine de Saumarez virkelig overraskede særdeles positivt.

2011 Weingut von Winning, Win Win Rot Trocken, Pfalz, Tyskland

2011 Weingut von Wining, Win Win Rot Trocken, Pfalz, TysklandJeg kan jo nok ikke skjule min kærlighed for tyske vine … og fredag er jo også normalt Spätburgunder dag her på bloggen, men de tyske røde er nu mere end blot Spätburgunder, og det er denne fredagsvin et godt eksempel på.

Vinen er nemlig denne Win Win Rot Trocken fra Weingut von Winning, lavet på 6 forskellige druer … heriblandt et par af de mere ukendte tyske druer.

Det skal jeg selvfølgelig nok lige vende tilbage til, men først lidt om dette spændende hus.

Vinhuset Weingut von Winning ligger i byen Deidesheim i Pfalz og er grundlagt tilbage i 1949 af Dr. Deinhard. Egentlig starter historien en del tidligere, idet vinhuset før den tid var ejet af Andreas Jordan, som var én af de store vinbønder i Deidesheim. Han var manden, som først indførte strenge udvælgelsesregler for at producere kvalitetsvine og indførte Spätlese i Pfalz.

Da Andreas Jordan døde i 1848 så blev hans enorme ejendomme og jorde opdelt i tre og solgt. Det blev til vinhusene Geheimer Rat Dr. von Bassermann-Jordan, Reichsrat von Buhl og Dr. Deinhard. Sjovt nok har jeg tidligere skrevet om de to første af vinhusene … og nu har vi så fat i det sidste Weingut von Winning, som dengang altså hed Weingut Dr. Deinhard.

Det er først efter 1907, hvor Dr. Deinhards svigersøn kaptajn Leopold von Winning trådte ind i vinhuset, at der virkelig kom gang i vinhuset. Via sirligt arbejde hævede von Winning langtsomt kvalitet af vinene til nogle af datidens største vine. Von Winning var også med til at grundlægge VDP.

Senere blev vinhuset solgt igen … skiftede navn tilbage til Weingut Dr. Deinhard og levede herefter mange år i glemslen uden at gøre større væsen af sig. I 2007 blev vinhuset imidlertid købt af forretningsmanden Archim Niederberger. Ham har vi hørt om før, idet han nogle år forinden havde købt både Geheimer Rat Dr. von Bassermann-Jordan i 2002 og Reichsrat von Buhl i 2005.

Dermed var de tre vinhuse, der tilbage i 1848 var blevet delt i det, som dengang blev kaldt “Jordan Division” nu igen samlet under én ejer, og navnet Weingut Dr. Deinhard blev så igen ændret tilbage til Weingut von Wining. Faktisk var man dog meget pragmatisk, da man ændrede navnet tilbage til Weingut von Wining, for så lavede man blot 2 serier af vine … én under navnet Dr. Deinhard og én under von Wining … og det gør man fortsat den dag i dag.

Desværre døde Archim Niederberger i 2013, så i dag er det hans kone Jana, som ejer de tre historiske vinhuse.

Weingut von Wining ejer i alt 40 hektar vinmarker i Ruppertsberg, Deidesheim og Forst, nemlig nogle af de fantastiske marker som Kirchenstück, Pechstein, Jesuitengarten, Langenmorgen, Ungeheuer, Kieselberg, Kalkofen, Spiess og Paradiesgarten … alle marker med høj anseelse i klassifikationerne. Faktisk var de to førstnævnte allerede i 1828 – i datidens uvurderlige klassifikationer – betegnet som de to bedste marker i hele Pfalz.

Efter mange års tilværelse i glemslen har vingården i de sidste år oplevet en sand genfødsel. Huset ledes af Stephan Attmann, som betegnes som en fuldstændig vingal, ja nærmest genial-vanvittig hvirvelvind af en direktør og vinmager. Under hans ledelse er der lavet en kompromisløs, naturtro dyrkning af vinmarkerne … ikke bare efter biodynamiske metoder, men også uden brug af kobber. Samtidig har man øget markernes beplantningstæthed til utrolige 9500 stokke pr hektar.

I vinkælderen foregår vinifikationen også anderledes end andre steder. Spontangæring af den ufiltrede most foregår uden temperaturkontrol i træfade af forskellig størrelse. Disse træfade er ikke kun de traditionelt benyttede tyske fade, men også fade fra de allerbedste producenter i Bourgogne. Og netop Frankrigs store vine er Attmanns store inspiration, og det er især Bourgognes store vine, der er hans målestok for den kvalitet, han søger at opnå fra Pfalz’ absolut bedste marker.

Selvom hovedparten af vinene er Riesling … vel omkring 80% … så laves der også røde, bl.a. denne Win Win Rot Trocken. Som jeg nævnte indledningsvis er vinen lavet på 6 forskellige druer, nemlig druerne Spätburgunder, Dornfelder, Cabernet Sauvignon, Merlot, Lemberger og Cabernet Cubin.

Lemberger og Cabernet Cubin kender jeg ikke så godt. Lemberger er dog blot et synonym for Blaufränkisch, som vi mest kender fra Østrig. Det er en drue, som er rig på tannin og syre, hvilket gør den egnet til fadlagring. Cabernet Cubin er en tysk hybrid eller klon af Cabernet Sauvignon og Blaufränkisch, og faktisk en drue, som også dyrkes af vinbønder i Danmark.

Hver druesort vinificeres separat på skind i store træfade før sammenstikning og lagring, hvilket sker på store træfade samt i barriques … hvor lang tid kan jeg dog ikke se. Vinen flaskes ufiltreret, og Weingut von Winning skriver selv om vinen, at det er en fyldig vin, som har en struktur, som kan minde om vine fra Rhône eller Bordeaux.

Det med Bordeaux ved jeg nu ikke, men i næsen er der lidt noter, som kan minde om vine fra Nordrhône … sådan med lidt kølighed og krydret touch. I glasset afslører den mørke farve, at der er tale om en fyldig vin, og det går igen i duften, hvor det er solbær, krydderier … ja og lidt minder om Nordrhône. Smagen er dog markant anderledes, og bestemt lettere end Rhône. Den er egentlig meget frugtrig, frisk, har grønne toner, er mineralsk og har ganske pæn syrlighed … men er også en anelse kantet i udtrykket.

Har fået mit eksemplar af Gert, og prisen er omkring 14€ i Tyskland … eller ca. 105 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger