Tag-arkiv: albillo

Albillo er en gammel, grøn spansk druesort, som primært findes i Ribera del Duero, men også findes i Madrid, Ávila og Galicien. I 1751 var omkring 1/3-del af markerne i Toro tilplantet med Albillo, men i dag er druen knap så udbredt.

Der findes omkring 2.336 hektar vinmarker med Albillo i Spanien, men antallet falder løbende, da mange vinproducenter i stedet planter de internationale druesorter.

Albillo har for det meste en neutral smag med en let parfumearoma og høj syre, men lagres den på egefade, så bliver den mere velsmagende med mynte, friske citroner og grønne æbler.

På grund af Albillos høje syreindhold, så er den svær at anvende til enkeltdruevine, så den anvendes oftest i blends. bl.a. anvendes Albillo tit i små mængder i vine på Garnacha aka Grenache for at tilføje aromatiske noter og reducere dets tanniner. Vega Sicilia dyrker således en lille mængde Albillo til samme formål.

2019 Rodríguez Sanzo, Orange Wine Albillo, Toro, Spanien

2019 Rodriguez Sanzo, Orange Wine Albillo, Toro, SpanienNæste vin var en orangevin, men nu er vi i Spanien hos Rodríguez Sanzo, der via opkøbsaftaler på druer laver vine fra det meste af Spanien. Denne Orange Wine Albillo er fra Toro i Castilla y León.

Rodríguez Sanzo, der jo drives af vinmageren Javier Rodríguez har jeg skrevet om en del gange her på vinbloggen – senest da jeg smagte hans 2016 La Senoba – så det vil jeg ikke gøre denne gang, men i stedet blot kigge videre på denne lille charmerende orangevin, der kommer i en lille buttet flaske uden etiket, men i stedet med en label viklet omkring falske med snor.

Vinen er fremstillet på den grønne druesort Albillo fra 60 år gamle vinstokke på en stejl og stenet enkeltmark i Toro. Markens har stejle terrasser og den ekstremt næringsfattige jord giver druer med unik intensitet, som Javier Rodriguez drager fuld nytte af ved at gære og macerere vinen med 3 måneders skindkontakt på 500 liters åbne gæringstanke på samme måde som rødvin. Derefter er vinen så lagret 12 måneder på 1.000 liters europæiske egetræsfade.

Næsen er virkelig blomsterrig suppleret med lyse blommer, fersken, melon og solbærblade. Der er en herlig sur sødlig note, let bitterhed fra grape og appelsinskal, ristede nødder, timian, honning, ahornsirup og faktisk ret charmerende.

Smagen er meget anderledes end duften med en sød, småbitter smag med en flad syre, næsten på vej til at være vandet og med en forholdsvis let elegance. Den har en sart, fin, blomstret smag og så  nærmest aromatisk og småparfumeret … virkelig svær ikke at holde af.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 299,95 kr., mens prisen er 249,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2017 Quinta Sardonia, Sardón, Castilla y León, Spanien

2017 Quinta Sardonia, Sardón, Castilla y León, Spanien José María Fonsecas Grupo Terras Gauda ejer i dag vinhuset Quinta Sardonia, der oprindeligt blev grundlagt af danske Peter Sisseck og en flok vinentusiaster i Sardón de Duero. Her er det en ny Quinta Sardonias vin, nemlig vinen Sardón i årgang 2017.

Quinta Sardónia blev reelt grundlagt i 1998 af en gruppe vinentusiaster i et lille overset område i Sardón de Duero og Villabáñe udenfor Ribera del Duero. Peter Sisseck havde set, at området vinmæssigt er en lille perle og gemte store muligheder for at lave gode vine, hvorfor Sisseck også var med helt fra starten.

Peter fik ved etableringen – sammen med Jerome Bougnaud, som sidenhen i perioden 2001 til 2019 var ansvarlig for vinmarkerne på Dominio de Pingus – ved etableringen stor indflydelse på en række af de helt grundlæggende beslutninger omkring udvælgelse af marker, druetyper samt valget af biodynamisk dyrkning.

Der blev samlet investeret i 22 hektar vinmarker, hvor der blev plantet Tempranillo sammen med Cabernet Sauvignon, Merlot, Petit Verdot og Syrah … efter en let skelen til Vega Sicilia, som med samme druesammensætning i vinen Unico havde rystet verdenen.

Ikke overraskende kom Quinta Sardonias vin – kaldet QS -vine stormende ind på den internationale vinscene allerede fra første årgang, hvor stokkene tilmed kun var et par år gamle. Siden har en række gode anmeldelser placeret QS som en spansk rødvin i kult klassen … og derfor lavede man også senere en andenvin med opkøbte druer, nemlig QS2.

Det blev også Jérôme Bougnaud, som kom til at stå for driften af Quinta Sardonia sammen med en af de andre grundlæggeren, nemlig Daniel Garcia Pita. De to indgik i øvrigt sideløbende i et yderligere samarbejde, der fra 2009 førte til skabelsen af vinhuset Galia.

I 2010 blev Quinta Sardonia imidlertid købt af den ambitiøse Terras Gauda-gruppe fra Galicien. Jerome Bougnaud blev der i en kortere periode og oplærte den nuværende vinmager Christan Rey, således vinene fortsat laves i Peter Sissecks ånd.

Selvom man hos Quinta Sardonia med Grupo Terras Gauda som  kontrollerende ejer er fortsat med at lave QS og QS2 på samme vis som tidligere, så har de også udviklet en ny vin i sortimentet, nemlig denne Sardón, der som QS2 er lavet med opkøbte druer fra en række udvalgte vinavlere.

Sardón er lavet på 95% Tempranillo, 2% Grenache og de resterende 3% består af Albillo, Syrah, Malbec og Cabernet Sauvignon.  Druerne er høstet manuelt og har ligget i koldmaceration uden afstilkning inden gæringen er sket i ståltanke i forholdsvis kort tid.

Efter endt fermentering er vinen lagret af 2 omgange … først 6 måneder i 3 år gamle franske barriques og siden 8 måneder i store 1.200 liters egetræsfade og amfora krukker af beton inden aftapning på flaske.

Duftmæssigt har vinen en flæsket, mørk og dyb frugt, solbær, brombær, enebær, syltetøj, overmodne blommer, grillet og tørret kød, engelsk og finsk lakrids, meget intens aroma supplere med lidt kanel, jern, svag toast og nogle brændte noter. Det er ikke sådan blødt eller omfavnende i duftene, men har råkraft og kant.

I munden er vinen heller ikke så rund, men har en stringent, småbitter og mørk frugt, blåbær, peber samt en syre, der er mere markant end forventet, kantede tanniner, masser af krop, syre og skarphed, men med mere luft i glasset bliver tingene meget mere rundt, så dekanter endelig vinen og giv den lidt tid. Blot et lille, fremragende råd 🙂

Forhandles flere steder og en flaske koster mellem 110 til 155 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7   

2016 Dominio del Àguila, Reserva, Ribera del Duero, Spanien

2016 Dominio del Àguila, Reserva, Ribera del Duero, SpanienHver gang jeg har smagt vin fra Dominio del Àguila har jeg tabt underkæben ned i den kælder, som jeg slet ikke har. De laver bare ganske outstanding vine og hvorfor så ikke oss’ bare smage en af deres røde topvine … vinen som de beskedent bare kalder Reserva.

Jeg vil denne gang ikke skrive noget om selve vinhuset … det kan I læse om i mine tidligere anmeldelser af både Dominio del Àguilas 2014 Albillo Viñas Viejas, deres 2018 Picaro del Àguila og rosévinen 2017 Picaro Clarete Ecológico.

Vinen er lavet på 90% Tempranillo, mens det resterende er et skønt mix af Albillo, Bobal, Garnacha og Tempranillo Gris. Alle druerne er fra sindssygt gamle vinstokke … flere over 100 år gamle på marker ved landsbyen La Aguilera i 900 meters højde, hvor jordbunden består af kalk og rødt ler.

Vinifikationen sket totalt gammeldags med i gæringskar med fodtrampning af de hele drueklaser og spontangæring alene med druerne naturlige gærceller. Efter endt fermentering er vinen så lagret 29 måneder på primært franske egefade.

Og så er det en vin, der har fået tonsvis af roser … bl.a. var vinen nummer 2 på Parkers rangliste over bedste Ribera del Duero vine i årgang 2016 foran vine som Aalto PS samt Peter Sissecks Flor de Pingus. Derudover har Falstaff med 98 point rangerer vinen på en 3. plads over Spaniens 100 bedste vine foran Vega Sicilia Valbuena og Aalto. Det tager jeres flittige houlbergske vinblogger normalt meget roligt og tænker … ja ja – rolig nu. Jeg er ikke altid fan af Parker … men her må jeg indrømme, at der sgu er noget om snakken.

Duftmæssigt er det ikke arketypisk rød Ribera del Duero, for vinen har en vild, blomstret og nærmest paralyserende parfumeret aroma, let som en springbuk i løbetid, lettere dyrisk med netop noget, som kan minde om lugten af pelsen på et dyr. Derudover er der så violer, friske, mørke og vilde bær, brombær, tyttebærgele, drikkeyoghurt, krydderier, en sart men håndfast syre, mens fadene er integrerede på den smukkeste måde … sådan et lille subtil dask til næseborene med afsmitning af lidt mælkechokolade, kanel, vanilje, en stor cafe latte … det er bare kompleks, givende, svævende og elegant.

Nogle gange er det svært at formidle … pin-pointe en duft helt præcis, men det er som den har et ekstra bjerggear eller 7. potens, som løfter duften op over os almindelige dødelige.

I munden er der smeltepotentiale … vinen er cremet og smelter nærmest, så mit hjerte også smelter. Det er intens uden at blive alt for kraftig og fed. Der er masser af tanniner, men de føles polerede som den mest skinnede messing lysestage, selvom man bagefter kan mærke, at de fortsat sidder og grovhygger sig i munden. Frugten er slet ikke mørk, men intens med blommer, kirsebær og jordbær med tonsvis af friskhed og en silkeagtig smooth struktur. Den er som at nedsænke sig i en brun, blød velour- eller fløjlssofa og blot glemme resten af verdenen. Det varer lige 0,75 liter … men fuck hvor går de 0,75 liter hurtigt. Det er lidt af et elegant bæst. Det er ganske enkelt fortryllende og jeg er skræmmende tæt på at hive de helt store 7 fingre frem, men 6,5 houlbergske fingre er sikre med pil op.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 599,95 kr., mens vinen i øjeblikket er på tilbud til 459,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6,5/7 

2019 Bodegas López Cristobal, Albillo, Ribera del Duero, Spanien

2019 Bodegas López Cristobal, Albillo, Ribera del Duero, SpanienSiden jeg smagte en Albillo Viñas Viejas fra Dominio del Águila, har jeg været vild med druen Abillo, der også tit bruges i som blandingsdrue i rødvinene fra Ribera del Duero. Her har jeg igen fået en ren Albillo hvidvin i mit vinglas og den kommer fra vinhuset Bodegas López Cristobal.

Det er grundlagt i 1994 af Santiago López, som ville udleve drømmen om at skabe sin egen vingård, da han overtog faderens ejendom i Roa. Faderen … som i øvrigt også hed Santiago … havde købt ejendommen helt tilbage i 1930’erne, da han flyttede til Ribera del Duero fra Santander.

Familien have startet med at dyrke druer på ejendommen i starten af 1980’erne, dvs. samtidig med at Ribera del Duero appellationen blev grundlagt, men i mange år blev druerne blot solgt til andre vingårde.

Da Santiago overtog efter faderen, så flyttede han sammen med hustruen Lola Cristobal ind på ejendommen og så startede de med at producere egne vine. Vinene blev solgt under navnet López Cristobal, dvs. efternavnet fra Santiago og Lola.

Senere fik de hjælp til produktionen af sønnen Galo. I dag er det primært Galo, som står for driften på Bodegas López Cristobal. Hans filosofi er, at vinene skal kunne drikkes unge. Derfor er de særdeles gode fra det øjeblik, at de frigives til salg.

Bodegas López Cristobal har i alt 50 hektar vinmarker i Roa de Duero, opdelt på 9 forskellige parceller. Der dyrkes selvfølgelig primært Tempranillo, eller Tinta del País, som den kaldes der. Faktisk er 48 hektar tilplantet med Tempranillo, men de sidste 2 hektar er plantet til med Merlot og så netop Albillo.

Albillo druerne kommer til denne vin fra 30 år gamle vinstokke fra marken Finca la Linde i 770 meters højde. De er selvfølgelig høstet og sorteret med håndkraft inden gæring i egefade, hvorefter vinen er lagret 3 måneder sur lie i nye franske egefade og derefter 6 måneder på flaske inden frigivelse. Der er lavet præcis 5.250 nummererede flasker … denne er nummer 1.423.

Duftmæssigt fed, saftig fersken, ananas, pærer, modne æbler, grillede citroner, ristede elementer, toast og ristede hasselnødder, brunet smør, fedme, småsøde krydderier, træ, svag vanilje og let parfumeret. Aromatisk, fed og lækkerfed.

I munden er der også fedme … igen både almindelig sure og grillede citroner, lemon, tykke og fede mineraler, krydderier og en fyldig, fed syre, som sammen med mineralerne passer godt sammen.  Vinen har en krydret og småbuttet saftighed uden at miste en eller anden god form for friskhed. Lidt bitter grape dukker op med luft i munden, hvor eftersmagen også er pæn, lang og tiltrækkende.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 249,95 kr., mens prisen i øjeblikket er på bud til 149,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7

2018 Barona Bodegas y Viñedos, Francisco Barona, Ribera del Duero, Spanien

2018 Barona Bodegas y Viñedos, Francisco Barona, Ribera del Duero, SpanienI december testede jeg ikke mindre end 10 Ribera del Duero vine og nu har jeg sgu atter lidt vin fra området i glasset … en 2018 Francisco Barona og hans vinhus Barona Bodegas y Viñedos.

Francisco Barona grundlagde sin vingård i 2011, men kommer egentlig selv fra en vinfamilie, hvor både hans far, bedstefar og oldefar var vinavlere. Franciscos bedstefar havde været med til at grundlægge kooperativet i Roa i 1956, mens hans far omvendt havde forladt det for i stedet at sælge druerne til  Vega Sicilia.

Francisco har også altid vidst, at han ville lave vin og han rejste derfor til Frankrig og tog en uddannelse til ønolog og vinmager fra de bedste skoler i Bordeaux og arbejdede samtidig hos Pavi Macquin i Saint Emilion.

Derefter dygtiggjorde den unge vinmager sig ved at arbejde på en række velansete vingårde i både Frankrig, USA og Sydafrika inden han i 2009 kom tilbage til Ribera del Duero … den region hvor han var født og vokset op blandt vinmarkerne.

I 2011 brugte Francisco hele sin opsparing på køb af 5 små parceller med gamle vinstokke og overtog også nogle fra sin far. Markerne ligger ved 3 forskellige landsbyer og flere havde tidligere forsynet den prestigefyldte vingård Vega Sicilia med druer og i 2014 kunne han lave sin første vin … nemlig denne -husets topvin –  som blot kaldes Francisco Barona.

I dag har Francisco Barona nu 26 hektar vinmarker med gamle vinstokke, der er plantet mellem 1908 og 1948. Det er selvfølgelig primært Tinto Fino aka Tempranillo, men derudover har han også sorterne Grenache, Valenciana aka Doña Blanca, Monastrel, Albillo samt Jaen aka Mencía.

Markerne drives efter økologiske og biodynamiske principper, men er ikke certificeret. Markerne passes således efter de kosmiske faser og der anvendes ingen herbicider eller pesticider og ligeledes en minimal brug af ​​svovl og kobber.

I stedet beskyttes markerne med naturlige midler lavet på urter, baldrian, hvidløg, malurt, kamille, lavendel, salvie, brændenælder og endda kanel, ligesom man arbejder med jorddække mellem stokkene,  minimal pløjning og grøn høst.

I dag er Francisco gift med Beatriz Rodero, der også er vinmager på hendes families vingård Bodegas Rodero, der også ligger i Ribera del Duero, hvor de har 60 hektar vinmarker.

Her smager Houlberg så den første vin … Francisco Barona i den nyeste årgang 2018. Den er lavet på fortrinsvis Tempranillo tilsat lidt Grenache og Albillo, som alle kommer fra nogle af de helt gamle vinstokke plantet mellem 1908 og 1948 ved byerne Roa, Anguix samt La Aguilera i 805 til 910 meters højde.

Vinen er lavet med spontangæring alene på druernes naturlige gærceller i kar efterfulgt af den malolaktiske gæring på nye franske egefade, hvor vinen også er lagret 17 måneder. Der er lavet 29.333 flasker af vinen i denne årgang.

Duftmæssigt er det ikke en tung, mørk og egepræget Ribera del Duero vin, for den har masser af frisk frugt, blåbær, mirabeller samt tranebær, Lakrisal saltpastiller, fennikel, tør engelsk lakrids, træ og ellers meget svage fadnoter som tør kakaopulver, lidt kaktus og mineralske elementer. Det virker virkelig godt skruet sammen.

Og smagsmæssigt er det også skruet ret fint sammen … et frisk bid med hindbær, tranebær, lidt sødme, krydderier, bløde tanniner, lidt mineralsk kant … men mest af alt blød, cremet, rund og totalt fint balanceret. Det er sgu god Ribera del Duero vin i en frisk, lys og toplækker stil.

Forhandles af Lund Vine, hvor en flaske koster 300 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2017 Dominio del Àguila, Picaro Clarete Ecológico, Ribera del Duero, Spanien

2017 Dominio del Àguila, Picaro Clarete Ecológico, Ribera del Duero, SpanienVinene fra Dominio del Àguila er sgu vilde. Kraftige, intense og vilde. Det gælder egentligt også deres rosé … denne Picaro Clarete Ecológico.

Jeg har tidligere smagt både en 2014 Albillo Viñas Viejas og den røde 2018 Picaro del Àguila og begge gange har jeg været ret imponeret. Og selvom jeg slet ikke er til rosévine, så må jeg også overgive mig med denne Picaro Clarete Ecológico, for vinen er sgu fremragende. Bevares i den fyldige og federe afdeling, men kvaliteten fejler bestemt intet … men det vender jeg tilbage til lige om lidt.

Vinen er lavet på primært Tempranillo og Albillo … resten et skønt field blend med Garnacha, Bobal, Bruñal, Monastrell, Tempranillo Gris, Garnacha Blanca, Pirulés, Jaén, Moscatel og Malvasías. Det er et dejligt mix af både røde og hvide druer, der alle kommer fra økologisk passede marker med vinstokke over 60 år gamle.

Markerne er kalkholdige og ligger i 800-900 meters højde. Efter høst afstilkes druerne ikke, men presses direkte og saften overføres til gamle betontanke, hvor vinen spontangærer langsomt … faktisk i 8-9 måneder efterfulgt af lagring på egefade i samlet 17 måneder.

Vildt rød i glasset … lidt ligesom håret på den storbarmede Angel Strawbridge fra programmet han, hun og drømmeslottet. Og i næsen er vinen næsten også lige så farverig, smæk på aromaerne med lidt røgede jordbær, ribssaft, tranebær, hyben, dåsepærer, sødme, fadnoter med specielt vanilje og lidt svage oxidaktive noter.

Der er også smagsmæssigt skrald på drengen … masser af rød frugt, hindbær, jordbær, kirsebær, ribs, virkelig fyldig, fed rosé med masser af smag, nærmest bløde tanniner … og så er det bare blødt, cremet og totalt uimodståelig … WAUW for en rosé.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 269,95 kr., mens prisen er 239,95 kr. ved køb af 6 flasker

Vinanmeldelse 5/7

2018 Dominio del Àguila, Picaro del Àguila, Ribera del Duero, Spanien

2018 Dominio del Àguila, Picaro, Ribera del Duero, SpanienDa jeg for lidt over et år siden smagte en 2014 Albillo Viñas Viejas fra vinhuset Dominio del Águila – helt uhørt en vin på ren Albillo – røg jeg nærmest ned af stolen. Og nu smager jeg igen en vin fra vinhuset, men nu er det imidlertid den røde Picaro del Àguila.

Dominio del Águila er et familiedrevet vinhus, der ligger i La Aguilera, som er en lille vinby i Ribera del Duero. Vinhuset er grundlagt i 2010 af vinmageren Jorge Monzón og arkitekten Isabel Rodero. Jorge kommer fra en familie af vinbønder og har studeret til ønolog i både Bordeaux og Bourgogne.

Han har efterfølgende arbejdet hos det legendariske Domaine de la Romanée-Conti i mere end to år, for Vega Sicilia-koncernen i et år og som teknisk direktør for Bodega Arzuaga-Navarro i 9 år.

På Dominio del Águila har parret samlet 30 hektar vinmarker med meget gamle vinstokke og alt – bortset fra 5 hektar – dyrkes helt økologisk og vingården har tidligere leveret druer til andre gode vinproducenter i området.

Parrets vingård stammer helt tilbage fra 1700-tallet og rummer vineriet med plads til gamle cementkar og egefade. Det betyder også, at Monzón ikke afstilker eller presser druerne i en vinpresse, men derimod fodtræder sine klaser … naturlig maceration og så efterfølgende gæring, men uden tilsætning af gær og uden kontrolleret temperaturstyring.

Derefter lagrer vinene ekstremt koldt i kalkstenskældre, hvorefter de flaskes uden hverken filtrering eller klaring. Og alle hans vine er reelt field blends med varierende små procentdele Albillo, Bobal, Cariñena, Bruñal og Garnacha.

Det gælder også denne Picaro del Àguila, der er lavet på primært Tempranillo tilsat lidt Albillo, Garnacha og Bobal fra mere end 75 år gamle vinstokke på nordvendte marker i 860 meters højde og med en kalkholdig undergrund. Som sagt, så fodtrædes drueklaserne og efterfølgende alkoholiske gæring sker i ståltanke og malolaktisk gæring i egefade, hvor vinen også er modnet i 11 måneder før aftapning på flaske uden klaring eller filtrering.

Vinen har en vild duft, masser af kakao, mælkechokolade, varm, korpulent og sødkrydret med tyngde, blomster, mørke bær, mushy Amaretto kirsebær, kanel, nødder, lidt balsamatiske noter, lakrids og så alligevel en vindluftig friskhed med en lille drilsk syre.

Selvom vinen i næsen er opulent, ødsel og overdådig, så er smagen ultrablød, total cremet og rund som den perfekt cirkel, men selvom der er stor tyngde og masser af mørke bær, så har vinen et let tråd, et lag af friskhed og livlig omend lav syre. Hvor smager det dog godt, der er pænt med kirsebær, svage tanniner og en vis tørhed.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 279,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker i øjeblikket er på bud til 189,95 kr.

Vinanmeldelse 6/7

2012 Bodegas Arzuaga Navarro, Reserva, Ribera del Duero, Spanien

2012 Bodegas Arzuaga Navarro, Reserva, Ribera del Duero, SpanienDen næste fra Arzuaga Navarro – deres Reserva – fik omgående efter første par sip sagte, respektfulde, godkendte og anerkendende nik fra alle omkring bordet. Den ku’ de sgu godt li’ og vinen endte også på andenpladsen i smagningen.

Det er nu også en god vin, som jeg har smagt mange gange … også skrevet om på vinbloggen nogle gange. Denne Reserva er i årgang 2012 lavet på 95% Tinto Fino, altså Tempranillo, 3% Merlot og 2% af den hvide Albillo drue.

Druerne er plukket manuelt, og de sorteres før afstilkningen. Efter presning pumpes vinen over i store trækar, hvor temperaturen holdes koldt et par dage inden fermenteringen sættes i gang ved 29 grader. Herefter lagrer vinen i 26 måneder på franske fade.

Det er typisk Arzuaga vin … dyb og koncentreret, let flæsket med søde fade, mørke frugter, nærmest overmodne, solmodne kirsebær, blåbær, blommer, krydderier, lakrids, vanilje, tjære og masser af jernbanesveller. Virkelig mørk som natten.

I munden er det en kraftig, kødfuld og sødere vin med blommer, mørk frugt, søde tanniner, men masser af syre, som gør, at vinen ikke bliver overgjort og for opulent. Det er – som altid – cremet, behageligt, blødt og rundt. En vin mange elsker.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 359 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2014 Dominio del Águila, Albillo Viñas Viejas, Ribera del Duero, Spanien

2014 Dominio del Águila, Albillo Viñas Viejas, Ribera del Duero, SpanienJeg er aldrig tidligere stødt på den spanske drue Albillo, men da jeg smagte denne Albillo Viñas Viejas fra vinhuset Dominio del Águila røg jeg nærmest ned af stolen. Jeres flittige vinblogger svimler helt hen og er både forbløffet, lamslået, paralyseret, forbavset og glad.

Dominio del Águila er et familiedrevet vinhus, der ligger i La Aguilera, som er en lille landsby i Ribera del Duero. Det er grundlagt i 2010 af vinmageren Jorge Monzón og arkitekten Isabel Rodero. Jeps, det er parret, som du kan se i vinmarkerne på billedet ovenover.

Jorge kommer fra en familie af vinbønder og har studeret til ønolog i både Bordeaux og Bourgogne. Han har efterfølgende arbejdet hos det legendariske Domaine de la Romanée-Conti i mere end to år, for Vega Sicilia-koncernen i et år og som teknisk direktør for Bodega Arzuaga-Navarro i 9 år.

På Dominio del Águila har parret samlet 30 hektar vinmarker med meget gamle vinstokke og alt – bortset fra 5 hektar – dyrkes økologisk og vingården har tidligere leveret druer til andre vinproducenter i området.

Parrets vingård stammer helt tilbage fra 1700-tallet og rummer vineriet med plads til gamle cementkar og egefade. Der har Jorge Monzón bl.a. lavet denne Albillo Viñas Viejas, altså på den mere ukendte drue Albillo.

Albillo er en spansk drue, som kan spores tilbage til mindst det 15. århundrede. Den findes primært i Ribera del Duero regionen, men også i Madrid, Ávila og Galicien.

Druen giver let parfumerede vine, har højt indhold af glycerol, som giver en glathed til vine og måske er det derfor, at der nogle gange tilsættes Albillo til de røde Ribera del Duero vine.

Druerne til denne Albillo Viñas Viejas er også dyrket økologisk og endda med inspiration fra den biodynamiske tilgang. Druerne høstet med håndkraft fra – Viñas Viejas – gamle vinstokke, der er over 100 år gamle og nogle endda præ-phylloxera.

Druerne presses ved gammeldags fodtramp, mens gæringen foregår over hele 10 måneder på egetræsfade med bærmekontakt og med lav svovling. Vinen modner derefter på franske egefade i 28 måneder ved 8-12 grader, Der er alene lavet 1.380 flasker af denne vin.

WTF? aka hvad fanden? Sikke en fabelagtig duft, som forførende svæver op af glasset. Der er harpiks, en form for modenhed, saltkaramel, fyldig, fed og cremet i glasset. Der er nødder, havvand, abrikos, banan, akacietræ og blomstereng. Det er som at blive fortryllet … man sidder bare paralyseret, for det er både fascinerende, dragende og aromatisk. WOAW.

Når vinen rammer munden smelter den nærmest med en virkelig blød frugt tilsat en utrolig behagelig syre, som breder sig i munden og langsomt fader ud. Selvom det kan virke som en fed væske, så bliver det aldrig en fed og tung vin i munden, men meget ren, aromatisk og med en sindssyg lang eftersmag.

Det er ganske enkelt fortryllende godt og jeg svæver lykkeligt … og karaktermæssigt svæver jeg også, blot mellem 6 og 6,5 af de fede fingre, men den fortjener bestemt de 6,5 Thumbs Up. Stor vin.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 749 kr., mens prisen er 649 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6,5/7 

1969 Massandra, Sherry, Krim, USSR

1969 Massandra, Sherry, Krim, USSRJens har tidligere serveret en portvin fra det historiske, russiske vinhus Массандра a.k.a. Massandra Winery på Krim halvøen. Nu har han fundet lidt sherry fra huset og endda en godt bedaget årgang 1969.

Massandra Winery har en fascinerende historie, og på slottet findes der også flasker, som bevidner den unikke historien. I skjulte tunneler i Krim-bjergene findes en kæmpe samling, som omfatter flasker, som er mere end 150-200 år gammel.

De første vinmarker omkring byen Yalta på Krim er plantet helt tilbage i 1920 af prins Lev Golitsyn og greven Mikhail Vorontsov, som også var generalguvernør på Krim.

Det var primært importerede druer som Semillon, Aligote, Pedro Ximenez og forskellige Pinot sorter. Krim var på det tidspunkt – i Catherine II regeringstid – en del af det russiske imperium.

Selve Massandra er grundlagt i 1894 af den sidste russiske Zar Nicholas II. Han besluttede at bygge sin egen vingård på Krim, således den kejserlige familie kunne få forsyning af vin, når de holdt ekstravagante fester på deres sommerpalads på bredden af Sortehavet.

Og det var en enorm opgave. Det tog bl.a. 3 år for minearbejderne at grave en labyrint af 21 tunneler dybt ind i bjergsiden. Og kældrene blev bygget til at kunne opretholde en konstant temperatur på omkring 12-13 grader C.

De dybe og massive kældre havde også flere fordele, bl.a. har kældrene gået fuldstændig umærket igennem, når voldsomme jordskælv ellers har forårsaget omfattende skader i regionen som fx i 1920.

Ved revolutionen i 1917 lå vinen også sikkert, idet gangene simpelthen blot blev muret til. I 1922 beordrede Stalin alle vine fra zarens paladser flyttet til Massandras kælder, hvor de kom under lås og slå.

Selvom der var store forskelle mellem Ruslands sidste zar Nicolas Romanov II og den kommunistiske Joseph Stalin, så havde de dog én ting til fælles, nemlig deres kærlighed og tørst for søde vine fra Massandra, så efter revolutionen, så fortsatte produktionen dog uændret gennem generationer under Yegorov familie.

Lige før nazistiske angreb på Krim i 1941, blev alle vine fra Massandra fjernet til hemmelige gemmesteder, og først bragt tilbage, da den tyske hær havde forladt området igen.

Det betyder også, at Massandra i dag har en enestående samling af vine går, hvoraf nogle går helt tilbage til starten af år 1800.

De 21 tunneler under Massandra er hver omkring 150 meter lange, og kan gemme op til på million flasker samlet 3,5 millioner liter vin på tønder. Hvert år bliver der tilføjet et sted mellem 1.000 – 10.000 yderligere flasker til samlingen.

Massandra Winery har lavet denne sherry siden 1944 og den laves på et blend mellem druesorterne Albillo, Verdelho og Sercial, som gærer i 12 måneder og derefter lagrer yderligere 4 år på egefade. Det er ikke sød sherry, alene 3% sukker imod de 18-20% i de øvrige søde vine fra det russiske hus.

I næsen er den gamle bandit nærmest tør, støvet og dufter egentlig mere af cognac eller armagnac fremfor sherry. Der fornemmes også lidt modne eller måske endda gamle aromaer, ældre fade, røg samt en let intens sødme med rav og dadler. Ja, det er vist mine bedste bud.

I munden er det nærmest som en sød cognac, men alkoholen brænder lidt som et rigtig cognac. Der er også lidt overmodne æbler, mandler og brændte noter.

Sherryen har Jens haft liggende i mange år og prisen kendes ikke.

Vinanmeldelse 4/7