Månedsarkiv: april 2021

Vinanmeldelser

2019 Dominio del Àguila, Picaro del Àguila, Ribera del Duero, Spanien

2019 Dominio del Àguila, Picaro del Àguila, Ribera del Duero, SpanienJeg har lige været oppe at flyve over den vilde Højtflyvende Vin Gran Reserva fra Dominio del Àguila og hvorfor så ikke fortsætte med endnu en vin fra vinhuset … den populære Picaro del Àguila, hvor man virkelig får lækker vin for pengene.

Picaro del Àguila er lavet på Tempranillo tilsat en smule Albillo, Garnacha og Bobal fra 75 år gamle vinstokke på nogle nordvendte marker i 860 meters højde  med en kalkholdig undergrund.

Druerne fodtrædes drueklaserne og efterfølgende alkoholiske gæring sker i ståltanke og malolaktisk gæring i egefade, hvor vinen også er modnet i 11 måneder før aftapning på flaske uden klaring eller filtrering.

Som 2018’eren har vinen en vild og dyb duft … der er sgu skrald på med fed, mørk frugt, solbær, brombær og Amarena kirsebærsauce, godt med engelsk og finsk lakrids, kakao, mælkechokolade, blomster, skolekridt, søde krydderier og en lille kølig og frisk mørk balsamisk syre.

I munden er vinen igen så satans lækker …  opulent, ødsel og overdådig, men freaking blød, cremet og stilfærdig godmodig med tonstung og mørk frugt, fagpræg med kanel, vanilje, chokolade og lakrids. Men alligevel har vinen også et let tråd, et lag af friskhed og livlig om end lav syre og god sødmeniveau. Hvor smager det dog godt og der er pænt med kirsebær, svage tanniner og en vis tørhed. Lækkerhed og atter lader jeg med rive med og ligger som sidst lige mellem 5,5 og 6 tomler.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 319,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker i øjeblikket er på bud til 189,95 kr.

Vinanmeldelse 6/7
Vinanmeldelser

2020 Winzerhof Stahl, Scheurebe, Franken, Tyskland

2020 Winzerhof Stahl, Scheurebe, Franken, TysklandNu kommer der endnu en vin fra unge og vilde Christian Stahl på Winzerhof Stahl, der ligger ikke så langt fra Tauber … en biflod til den større Main.

Igen tryller Christian Stahl med druen Scheurebe, som også i de seneste år er blevet meget mere interessant for en del af de unge tyske vinbønder.

Christian har lavet alene på Edelstahltank, altså på rustfrie ståltanke og helt uden brug af egefade. Vinen har 6,5 gram restsukker pr. liter.

I næsen er der stikkelsbær, fersken, melon, nektariner, ananas … lidt mere lukket end storesøsteren fra Marsberg, men suppleres af hvid peber, friske koriander og der fornemmes en god syre i vinen.

Vild saftighed, pænt med sødme, masser af drikkeglæde, mens syren markerer sig også tør, småbitter og mineralsk som. Der er nærmest helt citronsyre suppleret af ananas, tropisk frugt med et snert af lidt bitter lemon og enebær.

Forhandles af Mr. Ruby, hvor en flaske koster 179 kr., mens prisen er 129 kr. ved køb af 3 flasker.,

Vinanmeldelse 5/7
Vinanmeldelser

2013 Hacienda Solano, Viñas Viejas, Ribera del Duero, Spanien

2013 Hacienda Solano, Viñas Viejas, Ribera del Duero, SpanienI det herlige Ribera del Duero finder man midt i byen La Aguilera i Burgos området Bodega Hacienda Solano og det er derfra, at jeg nu smager denne 2013 Viñas Viejas.

Hacienda Solano er et lille familievinbrug, der er grundlagt i  begyndelsen af ​​2000’erne af de tre søskende Nuria, Agustín og Estrella Solano. Deres familie har ejet vinhuset i generationer og de fleste af vinstokkene er da også plantet af de tre søskendes to bedstefældre, som dog oprindlig blot leverede deres druer til kooperativerne i La Aguilera og Quintana.

Hacienda Solano fik dog først rigtigt vind i sejlene i 2016, hvor vinmageren Toni ​​Sarrión, der til dagligt driver Finca Terrerazo i det sydøstlige Spanien blev ansat til at lave vinene sammen med den franske vinmager Sophie Kuhn.

Allerede året efter kom Toni ​​Sarrión med i ejerkredsen som majoritetsaktionær. Han blev måske tiltrukket af mulighederne med familiens 25 hektar vinmarker med nogle af de ældste vinstokke i Ribera del Duero … de fleste i alderen 60 til 90 år plantet på ikke mindre end 40 forskellige parceller.

Hacienda Solano laver udelukkende vin på druer fra deres egne vinmarker og sikrer på den måde fuld kontrol med kvaliteten. De er desuden en af producenterne, der – med succes – tilsætter en lille andel af den hvide, aromatiske Albillo drue til en række af deres rødvine.

Her smager vi så husets Viñas Viejas, der jo er lavet med druer fra 60 år gamle vinstokke … Tinto Fino aka Tempranillo med en lille skvis af den hvide Albillo. Druerne har efter høst ligget i kold maceration i 24-36 timer, hvorefter gæringen er sket over 11 dage ved 26 dage efterfulgt af malolaktisk gæring i dage. Derefter er vinen lagret 14 måneder på franske barriques efterfulgt af 6 måneder på 500 liter tonneaux.

Næsen er sådan rigtig klassisk … dejlig dybde med mørke bær, solbærlikør, brombær, jordbær, masser af fadpræg med vanilje, chokolade, toast og smørristede noter, våde fade og læder. Frugten har også en frisk syrlighed og denne friskhed forstærkes af urter og nærmest lidt granatæbler eller hyben friskbitterhed.

Smagsmæssigt har vinen også en lille småbitter, syrlig, frisk kant under en tør, moden og mørk frugt, brombær,  solbær og noget, der kan minde om appelsinskal og kirsebærsauce. Tanninerne er sådan pænt medgørlige, dejlig rund fylde, cremet og utrolig smagfuld. Man kan kunne blive glad i hatten af denne Ribera del Duero vin.

Forhandles af Brdr. D’s Vinhandel, hvor en flaske koster 170 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7
Vinanmeldelser

2020 Winzerhof Stahl, Hasennest Müller Thurgau, Franken, Tyskland

2020 Winzerhof Stahl, Hasennest Müller Thurgau, Franken, TysklandVi skal atter et lystigt smut til Franken eller helt præcis til den lille by Auernhofen omkring 30-40 kilometer syd for Würzburg. Der finder vi  Christian Stah, der driver Winzerhof Stahl … både Weingut, Brennerei, Restaurant & Veranstaltungsort … mit Herz und Charme .. og laver saftige læskende vine som fx denne 2020 Hasennest Müller Thurgau.

Det er ikke så tit, at vi smager vine på Müller Thurgau –  krydsningen mellem Riesling og Madeleine Royale skabt i perioden fra 1882 til 1890 af den schweiziske forsker Hermann Müller på Geisenheims forskningsinstitut i Rheingau – men nu smager vi altså en frisk en af slagsen fra Stahl.

Her kommer druerne fra marken Tauberzeller Hasennestle, der ligger på en meget meget stejl skråning i 400 meters højde med en undergrund af kalkstenjord og en eksponeringen mod syd. Vinen er lavet udelukkende i ståltanke … og formentlig også lagret i tankene sur lie … altså med bærmen.

Duftmæssigt er der godt med melon, honningmelon, mango, lidt papaya, dåsepærer, vildt eksplosiv med søde aromaer, et tvist med citron, lidt salt, mynte og måske ganske svagt lidt nøddede noter.

I munden er det en lille lækkerbisken-bællevenlig-drik-nu-med-stor-fornøjelse vin, hvor der er masser af cremet fyldighed, melon, lemon, syltede citroner, røde æbler, letløbende æblesaft, salte mineraler og lidt krydderier, der lige spicer vinen yderligere op. Der er sgu rigtig stor saftighed, læskende dejlighed i vinen, totalt godt humør herfra, så dermed lægger jeg mig lige mellem 4,5 og 5 solide saftige fingre.

Forhandles af Mr. Ruby, hvor en flaske koster 179 kr., mens prisen er 129 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2016 Celler del Roure, Les Alcusses, Valencia, Spanien

2016 Celler del Roure, Les Alcusses, Valencia, SpanienVi smager nu endnu en vin fra Pablo Calatayud på Celler del Roure, men nu ikke på de lokale ukendte druer, men et skønt mix af internationale. Les Alcusses er da også fra vinhusets serie af klassiske vine … Vins Clàssics.

Druerne til vinen kommer fra forskellige marker i kommunen Moixent, der omfatter byerne  Les Alcusses, Bosquet og Pitxò beliggende i 550-600 meters højde. Drueblendet i vinen er på 30% Monastrell, 20% Garnacha, 20% Petit Verdot, 15% Syrah, 10% Cabernet Sauvignon og 10% Merlot fra 20-40 år gamle vinstokke dyrket certificeret økologisk.

Efter høsten er alle druerne afstillet og så er gæringen sket med druernes egne naturlige gærceller i rustfrie ståltanke, hvorefter den er lagret 8 måneder på franske egefade på 250 og 500 liter og i foudres på 5.000 liter. Der laves årligt 90.000 flasker af vinen.

Duftmæssigt er her først lidt blomster og sæbe, kirsebærsten og en frugt med både kirsebær, brombær og så nogle grønne elementer, en del urter, røg, bål og brændte noter, læder og kaktuspiller. Vinen har en ganske fin og finurlig friskhed i frugten.

Det smager sgu godt … igen er der lidt blomster, men ellers en lille krydret fyldighed, sødme og svag tørhed. Frugten er brombær samt solbær, nogle tanniner og træ, men vinen har også en sødme med en  plade mælkechokolade og let bitterhed. Det er måske ikke sådan ultradybt, men til gengæld er der en fin balance.

Forhandles af D’Wine, hvor en flaske koster 139 kr., mens prisen er 100 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 4/7  
Artikler

Grassl Glass … en ny klar sherif med tynde ben er kommet til byen

Jeg er ikke selv hysterisk omkring vinglas … men sætter i stigende grad pris på, at drikke vin af gode glas. Og specielt er jeg vild med de glas, som er lette, elegante og har da efterhånden også prøvet flere forskellige slags med Zalto og Nude Stem Zero som nogle af mine favoritter.

Jeg har set, at Spiegelau også lige har lavet en Zalto kopi med et smukt og let Definition Bourgogne glas, som ser rigtigt lækkert ud, så der er mange muligheder for at finde et anstændigt vinglas, som kan opfylde selv dine hedeste drømme.

Jeg bruger i dag selv mest Nude Stem Zero som mine testglas, hvor deres bourgogneglas vægtmæssigt varierer en del … vejer mellem 118-162 gram og har en elegant tynd stilk, der dog – som vægten – også varierer en smile, da glassene jo er mundblæste.

På mine glas varierer glas stilken således fra 3,5 til 4,5 millimeter. Jeg bruger sjovt nok udelukkende det letteste glas med den tyndeste stilk og dét glas har sgu testet mange gode glas vin … både bourgogner og Barolo’er.

Men for et stykke tid siden købte jeg faktisk hos Jysk Vin her i Randers 4 testglas fra østrigske Grassl Glass og de 4 glas er ved at overtage rollen som mine testglas. Og det er de af den simple årsag, at alle hver især er målrettet forskellige typer vin, er elegante og tynde … og så vejer de næsten ingenting.

Så mit ynglingsglas Nude Stem Zero 650 ml. rødvinsglas med vægt på 118 gram har dermed fået en alvorlig rival, som har mast sig foran i bussen med samme form og elegance … og så en vægt på blot sølle 98 gram, mens de øvrige glas i Grassl serien endda vejer endnu mindre.

Dermed er Grassl Glass vinglassene noget lettere end Nude Stem Zero glassene … og jeg mener også, at Zalto vejer 127 gram. Dermed er Grassl glassene klart de letteste.

Stilken på mit Grassl Glass Cru glas – altså bourgogneglasset – er ganske vist en anelse tykkere med 5 millimeter, men da Grassl Glass glassene også er mundblæste, så er varierer stilken formentligt også på disse. Da jeg dog alene har indkøbt ét glas af hver til test, så kan jeg dog ikke bekræfte dette 100% sikkert.

Lad os kigge lidt nærmere på glassene.

Grassl Glass

Grassl er skabt af Alexander Mackh, som tilbage i 2018 valgte at tage kampen op med Zalto og Riedel. Det er således mundblæste, blyfrie krystalglas, som produceres hos en glasspecialist med mere end 170 års erfaring.

Kvalitetssikringen af glassene er på et niveau for sig selv, da over halvdelen af glassene kasseres. Heldigvis genbruges materialerne, så de ikke går til spilde. Det betyder dog, at den samlede produktion ligger på beskedne 100-150 glas om dagen og Grassl glassene er derfor selvfølgelig heller ikke billige glas.

Alexander Mackh laver alene 4 forskellige glas og undsiger derfor hardcore nørderne, som fordrer et vinglas til hver druetype. Det kan jeg faktisk godt lide, da det ellers kan gå hen og blive for akademisk at drikke vin. Jeg har flere gange sagt – og det står jeg ved – at jeg er en åbn en flaske og drik kind-of-guy, som klart kan blive bedre til at dekantere og bruge det rigtige glas.

Men med glassene er jeg – belært af en del erfaring efterhånden – blevet bedre til at vælge det rigtige glas. Derfor er det helt passende, at man hos Grassl har 4 typer, som dækker alle slags vine, nemlig glassene Mineralité, Liberté, 1855 og Cru. Navnene på de enkelte glas kan endda læses nederst på hvert glas … nice.

På trods af at glassene er meget tynde, så kan de vaskes i opvaskemaskine. Lige dér er jeg nu en smule sart og vasker dem – som alle mine andre vinglas – op med forsigtig håndkraft, kærlighed og tålmodighed. Nogle af de vigtige ting skal jo ikke overlades til hvem som helst.

Mineralité

Mineralité har en smal åbning, der fremmer fokus og præcision, hvilket gør den egnet til friske hvidvine og champagne. Det bruger jeg således til test af de unge Riesling eller Sauvignon Blanc vine, Sauterne, champagne og mousserende vine med udtalt syre.

Mit købt Mineralité vejer 85 gram, men denne vægt varierer, da glasset er mundblæst, så har set det helt nede på 75 gram.

Liberté

Liberté er måske lidt mere et allround hvidsvinsglas, men er især godt til fadlagrede hvidvine. I det glas tester jeg ældre Riesling eller champagner med alder, ung Sangiovese, hvid Rhône, Beaujolais og Jura vine. Mit købte testglas vejer 91 gram.

1855

1855 glasset har selvfølgelig navn efter bordeauxklassifikationen, hvorfor glasset er målrettet bordeaux og andre kraftige, komplekse vine med stor koncentration. Jeg bruger derudover glasset til Syrah vine, Cabernet Sauvignon og Merlot vine, Tempranillo fra Ribera del Duero og Rioja, Grenache vine, fx Châteauneuf-du-Pape og mange Rhône vine i det hele taget. Vægten er på kun  91 gram.

Cru

Det brede Cru-glas er beregnet til delikate terroirdrevne vine og er udviklet med bourgognevine, Pinot Noir og Barolo i tankerne. Det er nok det glas, som jeg bruger mest, bl.a. til alle slags Pinot Noir vine, store Chardonnay vine, Barolo og Barbaresco, vinene fra Etnas nordlige skråninger og endda Albariño-vine .

Mit glas vejer som nævnt 98 gram og dermed det tungeste af glassene, men det kan altså måske blot skyldes variationerne ved, at de alle er mundblæste.

Konklusion

De 4 Grassl Glass fra Jysk Vin hører efter min vurdering til blandt nogle af de bedste vinglas, som du kan købe. Om det lige er foran, bagved eller ved siden af konkurrenterne fra Zalto, Nude Stem Zero eller Riedel skal jeg ikke kunne sige … for forskellene er nok mest mikroskopiske.

Jeg er dog blevet særdeles begejstret for Grassl Glass og det skyldes præcis 3 ting, som jeg synes er vigtige for mig, hvor den vægtigste er vægten … eller manglen på samme. Grassl Glass er så lette. Men så er de også elegante med en god balance … og så kan jeg godt li’, at de 4 typer dækker alle slags vine, hvilket også gør det nemt at vælge et vinglas, som klart forbedrer vinens performance.

Houlberg sætter dermed 7 fedtede tommelfingeraftryk på Grassl Glass’ 4 glasklare, funklende og lette vinglas.

Vinanmeldelse 7/7   
Vinanmeldelser

2013 Rocca di Castagnoli, Pratola Merlot, Toscana, Italien

2013 Rocca di Castagnoli, Pratola Merlot, Toscana, ItalienTilbage i januar smagte jeg en fin, fortryllende 2017 Chianti Classico fra Rocca di Castagnoli syd for Gaiole in Chianti. Nu smager jeg atter en vin fra det gamle, historiske vinhus, nemlig denne Merlot baserede vin Pratola årgang 2013.

Pratola Merlot er lavet på 100% Merlot fra den 4 hektar store enkeltmark Vigneto Pratola, der ligger i 400 meters højde og har 20 år gamle Merlot vinstokke.

Vinen har gennemgået maceration og gæring i rustfrie ståltanke ved 28 grader over 10-12 dage, hvorefter den malolaktiske gæring også er sket i tankene. Herefter er vinen lagret 18 måneder på barriques efterfulgt af 6 måneder i ståltanke samt 1 år på flaske inden endelig frigivelse. Der laves årligt 7.000 flasker af denne vin.

BUM … sikken megen frugt … både solbærlikør og -marmelade, Kijafa Kirsebærvin, syltede blommer, en nærmest overgæret samt dyb frugt suppleret med solbærblade, estragon, mynte, bagepulver,  allspice, brunkagedej, kanel, kaffe, sød tobak og alt sammen meget intens. Det er nærmest som en magiterning med syrlig, sød og småbitter frugt.

Smagsmæssigt er der ikke tale om en overfed tækkelig Merlot, for vinen har en fabelagtig syre, som spiller i takt med syrlige kirsebær med lidt bitterhed, tranebær, rabarber og lidt spicy peber. Hvis du ikke var vågen, så får denne vin dig op på tæerne. Det suppleres med lidt appelsin, tør jord og småsaftige tanniner. Frugten er eksplosiv og frisk … og friskheden samt de fintsure kirsebær er virkelig vinens allerstørste våben. Flot, så 5 tomler med stor pil op.

Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster 275 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2019 Carlo Revello & Figli, Langhe Nebbiolo, Piemonte, Italien

2019 Carlo Revello & Figli, Langhe Nebbiolo, Piemonte, ItalienDe fleste ved, at jeg er pjattet med Langhe Nebbiolo, for man får ofte lækker vin til fornuftige penge. Denne Langhe Nebbiolo fra Carlo Revello & Figli smager også bare monstergodt.

Vingården ligger ved Serra dei Turchi i skønne La Morra og drives af Carlo Lorenzo med hjælp fra hans hustru og to sønner Erik og Niklas. De har dejlige nordiske navne, men det skyldes, at Carlo er svensk gift med Paola Lili Brosow, der er barnefødt i Stockholm, men senere flyttede til Østrig og senere Italien, hvor hun mødte Carlo.

Sammen har familien 6 hektar vinmarker og laver årligt 45.000 flasker vin fordelt på 4 forskellige vine på henholdsvis Dolcetto, Barbera og Nebbiolo … og stilen er modernistisk og de har således altid været de nærmeste disciple til Elio Altare.

Det betyder med andre ord altid grøn høst, kort maceration og lagring på de små barriques fremfor de klassiske, traditionelle store og gamle botti.

Carlo drev tidligere Revello vingården sammen med sin bror Lorenzo, men de valgte for år tilbage at dele deres vingård op i to dele, så deres børn – der er er uddannet indenfor vin – ikke skulle slås om ejerskabet senere. Det betyder, at Carlo Revello e Figli med tiden skal drives af Erik og Niklas.

Det er dog Erik, der er mest vintosset og i 1995 uddannet vinmager fra Enologica Umberto I di Alba og senere også har arbejdet hos en række forskellige i både Langhe og udlandet. Niklas er derimod uddannet indenfor ingeniørvidenskab ved Polytechnic i Torino.

Her smager vi så husets Langhe Nebbiolo, hvor druerne kommer fra vinmarker ved Annunziata i 230-250 meters højde og fra vinstokke plantet tilbage i 1960.

Vinen er lavet … først med premaceration i vandrette roterende maceratorer omkring 4 dage og så gæring i rustfrie ståltanke over 10 dage, hvorefter den malolaktiske gæring også er sket i tankene inden lagring på brugte franske barriques i 12-14 måneder.

Vinen er fin transparent i glasset, hvilket vi jo elsker og det gør det ingenlunde ringere, at vinen duftmæssigt har en dejlig æterisk samt fin lys duft med violer, blodrøde roser, svampe, lys modne bær, ribs,  hindbær, masser af italiensk balsamisk syre, ler, tør jord og hvor er det vitterlig en aroma, som vil få mange Barolo’er til at rødme af misundelse.

I munden er der fortsat denne lyse lethed, hvilket kombineres fint med sødme, lys balsamisk syre, lyse og sødbitre bær, jordbær, ribs og hindbær, tørre og alligevel lette tanniner, meget lette krydderier og frisk, levende og spændstig i udtrykket. Det er sgu svært ikke at blive forelsket i denne Langhe Nebbiolo. Klart 5 med kæmpestore pile op.

Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster 180 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7   
Vinanmeldelser

2018 Weingut Jülg, Kalkmergel Spätburgunder, Pfalz, Tyskland

2018 Weingut Jülg, Kalkmergel Spätburgunder, Pfalz, TysklandUnder online vinsmagningen med Johannes Jülg smagte jeg også denne 2018 Kalkmergel Spätburgunder, hvor druerne er både tyske og franske kloner.

Det er således både de store tyske druer og de finere, mindre franske druer og tidligere har det været med en fordeling på 20% franske druer og 80% tyske druer fra nogle af husets marker med kalkmergel.

Kalkmergel er mergel med ekstra stort indhold af kalk. Mergel er en slags ler- og siltaflejringer med mindst 10% kalk, men når indholdet af kalk er større, så anvendes betegnelsen kalkmergel.

Halvdelen af vinen har lagret på store gamle træfade, den anden halvdel har lagret på barriques, som var 2-3 år gamle. I alt har vinen tilbragt 15 måneder på fad. Vinen er tappet ufiltreret.

Allerede fra første fløjt er fadpræget her klart tydeligere i forhold til den almindelige Spätburgunder Trocken og vinen har en let, lys, blid og intens frugt, let parfumeret med estragon, fennikel og virker med mørke kirsebær, kirsch og blomsterpollen lettere maskulin i udtrykket.

Smagen er utrolig blød og cremet, virkelig smagfuld og nu begynder man virkelig at mørke, hvor dygtig Johannes Jülg egentlig er. Der er kirsebær, jordbær, lidt fyldighed i frugten, salt, røg, lette krydderier og masser af saft, kraft, tydelige tanniner … vild god. Klart 5 store tomler med pil op.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 199 kr., mens prisen er 149 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 
Andre smagninger

Mr Rubys online vinsmagning med Johannes Jülg fra Weingut Jülg

Mr Ruby har her under COVID-19 pandemien holdt nogle fantastiske online vinsmagninger og forleden deltog jeg igen i en af disse og denne gang med den sympatiske og dygtige vinmager Johannes Jülg.

Han driver jo Weingut Jülg i byen Schweigen-Rechtenbach i det sydligste Pfalz lige op mod Alsace i Frankrig og familien Jülg har da også vinmarker på begge sider af grænsen.

Som ved forrige smagning arrangeret af Mr Ruby, så skulle vi også denne aften smage 3 forskellige vine … og her var udelukkende med fokus på Jülgs fabelagtige vine på Spätburgunder.

Det er vine, som jeg ofte har skrevet om og anmeldt her på Houlbergs Vinblog, men imidlertid havde jeg aldrig mødt Johannes Jülg, så derfor var det også ekstra spændende at være med til denne online vinsmagning og høre lidt om hans historie, tanker, erfaringer og inspiration til vinproduktionen på vingården.

Weingut Jülg

Vinhuset Weingut Jülg ligger helt præcis på hovedgaden … der Hauptstraße 1 i byen Schweigen-Rechtenbach i det allersydligste Pfalz og omfatter udover vineriet også en hyggelig lille Weinstube Jülg med servering i gårdhaven.

Vingården er grundlagt i 1961 af Oskar Jülg og frue … frau Erika. Familien havde gennem generationer været vinavlere med base i Schweigen-Rectenbach, men Oskar synes ikke særlig meget om kvaliteten i vinene fra regionen og ville af med sødmen, som prægede både de tyske og de alsaciske vine.

Han ville selv producere knastørre vine og plantede derfor vine vinstokke med både Chardonnay og andre kloner fra Bourgogne, som Oskar havde fået et godt øje til.  På det tidspunkt måtte man ikke dyrke Chardonnay og derudover indførte Oskar også ny eg, hvilket af mange også blev anset som en stor fejl.

Vinstokkene plantede han på sine marker, der strækker sig fra vingården i Schweigen-Rechtenbach og et par kilometer ind over grænsen til Wissembourg i Alsace. På kortet nedenunder kan I se, hvordan Jülgs marker strækker sig over grænseskellet.

Dilemmaet med at have vinmarker på begge sider af grænsen var opstået i kølvandet på 2. verdenskrig, hvor grænserne blev trukket mellem de to lande. og denne grænsesætning betød, at vinbønderne fik deres markbesiddelser delt i to … en fransk del og en tysk del.

Det gav en række udfordringer for vinbønderne, der skulle ha’ pas med for at komme til vinmarkerne på den anden side af grænsen og leve under forskellige vinlovgivninger i de to lande. Efter Schengen aftalen, så kan man i dag heldigvis bevæge sig frit imellem de to lande uden problemer.

Desværre døde Oskar Jülg forholdsvis tidligt, så i 1984 måtte den blot 21 år unge søn Werner Jülg overtage driften af vinhuset og den tilhørende Weinstube sammen med sin kone Karin. Det var Werner, der udviklede den elegante stil, som fortsat i dag præger vinene fra vinhuset og fik sat et kæmpe præg på vinhuset.

Han var allerede uddannet vinmager og startede også med at producere sekt aka mousserende vine på gården. Han udvidede også vinkælderen med masser af franske barriques … hvilket dengang var ugleset i Tyskland, da vine lagret på de franske fade blev betragtet som atypiske og de ristede aromaer som helt forkerte.

Men via sine kontakter i Frankrig vidste Werner, at dette var den eneste måde at producere store Pinot Noir og Chardonnay vine på og i dag er denne metode jo også meget udbredt i hele Tyskland.

Da Werner jo overtog familieforetagendet, så grundlagde hans bror Peter i 1993 sin egen vingård med sin hustru Lydia i Seebach på den franske side, men kun få kilometer væk. Peters vinhus kaldes Maison Jülg og de to brødre deler deres passion for at fremstille crémants og mousserende vine med traditionel flaskegæring.

I dag er det 3. generation i form af Johannes Jülg der står i spidsen for driften af Weingut Jülg, hvilket dog sker i samarbejde med hans far, som – ifølge Johannes – har fuldstændig samme smag som sin søn og har givet Johannes de bedste betingelser for at drive gården.

Johannes har selvfølgelig startet med at lære fra sin far, men efter endt uddannelse som vinmageren, så tilskyndede hans far Johannes til at rejse ud og få inspiration fra andre vinmagere. Så inden han fik ansvaret på familiens vingård, så arbejdede Johannes 7 år hos en række imponerende huse, nemlig Jean Stodden i Ahr, Klaus-Peter Keller i Rheinhessen, Clemens Busch ved Mosel og Domaine des Lambrays i Bourgogne.

Han har således gået i en god skole og i en artikel fra Decanter i 2017 kategoriserer MW Anne Krebiehl den gode Johannes Jülg som en af de 20 bedste producenter af Spätburgunder i Tyskland.

Weingut Jülg har samlet 18 hektar vinmarker, hvor lidt over 40% ligger på den franske side af grænsen. Det bekymrer dog slet ikke Johannes det mindste, for som han siger, så er det jo lige meget om vinstokke vokser i Frankrig eller i Tyskland … vin har ingen grænser og vi er 50% franske, 50% tyske, men 100% Jülg.

De bedste marker er klart St. Paul, Sonnenberg, Springberg samt Pfarrwingert. St. Paul er reelt en del af Sonnenberg, som derudover også har nogle ganske enestående parceller, bl.a. Kammerberg samt Wormberg, men da de ligger på den franske side i französischem Staatsgebiet Wissembourg, så må disse marknavne ikke fremgå på vinene ifølge de tyske regler. Og ordnung muss sein.

Markerne er et skønt mix af tyske og franske kloner, men det vender jeg tilbage til under online smagningen, hvor Johannes Jülg fortalte en del om dette punkt.

Udover driften af vingården, som driver familien også fortsat deres weinstube med mulighed for servering i gårdhaven. Der er Johannes bedstemor … gamle frau Erika Jülg, der stadig laver maden, men mest om sommeren … om vinteren gider hun ikke.

Online smagningen og aftenens vine

Som sidste startede webinaret med, at Mr Ruby bød velkommen og lavede en kort indflyvning til vinhuset og hans samarbejde med dem siden første besøg. Jacob fortalte også en lille sjov historie, hvor han nogle dage inden denne smagning havde snakket med Johannes og spurgt ham, hvorfor de egentlig ikke var medlem af VDP?

Johannes fortalte, at man ikke bare melder sig ind i VDP, men kræver fremragende præstationer over en lang periode, men allerede samme aften blev Johannes faktisk blevet ringet op af netop Verband Deutscher Prädikats- und Qualitätsweingüter, som ville ha’ vinhuset med som Prädikatsweingut.

Så det var en stolt Johannes Jülg, som efter Mr Rubys intro fik ordet og kunne fortælle, at de siden nyheden for 10 dage siden også havde fejret optagelsen i flere dage.

Under online smagningen skulle vi igennem 3 Spätburgunder vine, hvor alle var fra 2018 årgangen. Det var disse vine:

Jeg har tidligere smagt og anmeldt to af vinene her på Houlbergs Vinblog, så der har jeg selvfølgelig blot linket til de tidligere indlæg, mens anmeldelse af Kalkmergel Spätburgunder følger lige efter dette indlæg.

Johannes startede med at fortælle lidt om 2018 årgangen, der – som de fleste nok ved – var en meget varm årgang og endda den varmeste nogensinde hos Jülg. For at druerne ikke blev totalt overmodne, så startede de allerede høsten sidst i august … 7-10 dage tidligere end normalt.

Med den tidlige høst kunne de undgå, at druerne blev for jammy og fede, således frugten fortsat var frisk og syren høj. Hvis druerne er for modne, så er det svært at undgå, at gæringen starter med det samme og Johannes ønsker en stille og rolig start på gæringen.

Det lykkedes i 2018, selvom det måske lød som om, at Johannes var noget gladere for 2019 årgangen, så de netop nu var ved af flaske i kælderen. Men det er vist billedet mange steder i Tyskland, hvor 2019 mere regnes som et normalt og godt år.

Johannes startede med at sige lidt om den første vin, altså basisvinen, der også blot hedder Spätburgunder Trocken. Det er vigtigt for Johannes, at deres basisvin aka Gutswein afspejler det niveau, som man skal opleve fra vinhuset, så på den måde bliver vinen en slags signaturvin for ham.

Og lige præcis Jülgs stil skulle også gerne komme frem i deres basisvin. Johannes arbejder alene med 100% afstilkning, da han mener, at det giver bedst aftryk af det lokale terroir. Det giver mere fine og elegante vine, mere fullbody og Johannes ønsker tanniner fra fadene og ikke fra stilkene … eller kernerne for det sags skyld.

Tanninerne bliver simpelthen bare finere med afstilkningen, men derudover er der mange steps i produktionen, som der kan skrues på for at nå til lige præcis det ønskede niveau. Det har bl.a. også noget at gøre med, hvilke Pinot Noir kloner, som anvendes.

Jülg har både 40 år gamle tyske kloner og franske kloner, hvor Johannes mest sværger til de franske, som har mindre bær, mere sødme og samtidig også mere syre. De tyske er oftest større og ikke helt så fine, så derfor anvendes de primært i basisvinen.

I vin nummer 2 – Kalkmergel – er det en blanding fra tyske og franske kloner, mens topvinene alene er lavet på de franske kloner. På fx de 2 parceller Wormberg og Kammerberg har Jülg franske kloner og de marker er klart husets allerbedste marker.

Imidlertid må Johannes ikke anvende disse marknavne på vine på grund af den tyske lovgivning, da begge ligger på den franske side, så derfor anvender Johannes Jülg i stedet for initialerne WB eller KB på etiketterne. Og man må bare sige, at Schweigener Sonnenberg WB Spätburgunder denne aften bare leverede varen … faktisk var vinen endnu bedre, end da jeg sidst smagte den. En sand fryd.

Men Sonnenberg er heller ikke bare Sonnenberg, som Johannes fortalte, for der er stor forskel på de forskellige skråninger og de enkelte parceller på marken, så derfor var det selvfølgelig ønskeligt, at det kunne markeres bedre på flaskerne, men det lød ikke på Johannes som om, at han regner med, at det ændres.

Men samme problemer har Johannes’ onkel Peter Jülg på Maison Jülg i Seebach på den franske side, men Peter har slet ikke samme fokus på de røde vine, men er en mere traditionel Alsace producent,. hvor hvidvinene klart fylder mest.

Og jeg må bare sige, at 2018 Sonnenberg Warmberg var helt fabelagtigt og langt bedre end sidst jeg smagte den. Jeg har derfor – endda imod mine principper – ændret ratingen af den fra de tidligere 5,5 tomler til nu 6 tomler … det spiller sgu.

Weingut Jülg har også selv tidligere haft et hav af forskellige druer på deres marker, men de fleste er erstattet af Pinot Noir og så ellers Riesling,  Chardonnay samt Weiß- og Grauburgunder. Pinot Noir aka Spätburgunder er en følsom og delikat drue, som kræver stor dygtig i kælderen. Johannes sammenlignede den lidt med en hustru, hvor den mindste fejl bliver straffet.

Jeg spurgte Johannes om, hvorvidt han var inspireret af nogle af hans gamle læremestre, som fx Jean Stodden i Ahr samt Klaus-Peter Keller i Rheinhessen? Johannes fortalte, at Keller virkelig åbnede hans øjne for, at hver vin virkelig har sit helt eget fingeraftryk.

Det gjaldt selvfølgelig Klaus-Peter Keller flotte Riesling vin, men er egentligt universelt og er også blevet en af grundstenene hos Jülg, at hver vin skal have et unikt aftryk. Hos Jean Stodden lærte Johannes sindssygt meget om specielt de franske kloner … også noget, som han kan anvende i produktionen af sine vin og det lød også klart på Johannes, at han gerne vil ha’ flere af de franske kloner.

Johannes fortalte, at hans ophold hos både Keller, Stodden og Domaine des Lambrays var lærerige. Han var ret taknemmelig for, at hans far skubbede ham i den retning og netop havde opfodret ham til at tage ud og lær. Men også at faren efterfølgende lod Johannes gøre tingene på sin måde. I dag spiller far Werner også fortsat en stor rolle og Johannes smager alle vinene sammen med sin far.

Der kom også et spørgsmål om, hvorvidt Jülg var ramt af frosten som i fx Bourgogne. Johannes fortalte, at de ikke var ramt, men at fx Franz Keller længere nede i Kaiserstuhl i Baden havde mistet 70% af deres Chardonnay, så dermed er mange tyske producenter ramt.

Men det lød til, at hos Johannes var alt godt og vejret godt … han skulle i hvert fald efter denne online smagning ud og grille lidt mad sammen med familien. Men tiden gik også hurtigt og pludselig var der gået langt over den planlagte time … men det var ellers både hyggeligt og interessant.

Således kunne Mr Ruby runde smagningen af … og herfra stor tak til både Jacob og Johannes Jülg for en fantastisk smagning. Lad os håbe, at Johannes på et tidspunkt kommer til Danmark til en rigtig fysisk vinsmagning.