Månedsarkiv: juni 2020

Vinanmeldelser

2019 Globus Wine, Solanera Sauvignon Blanc, Colchagua, Chile

2019 Globus Wine, Solanera Sauvignon Blanc, Colchagua, ChileFra vinbaren på Det Glade Vanvid startede vi med et glas af denne 2019 Solanera Sauvignon Blanc … en vin, som der ikke er mange oplysninger om på etiketten.

Men det er en vin, som er flasket herhjemme af Globus Wine, der ligger i Køge. Det betyder også, at vinen er sendt til Danmark i store tanke. Der står heller ikke, hvor i Chile, at vinen kommer, men med lidt detektivarbejde kan jeg se, at det skulle være fra Colchagua Valley i Central Valley i det varme vinland.

Der er ingen oplysninger om vinen, produktionen eller andet … udover altså oplysning på etiketten om, at vinen trækker en alkohol på 13%.

Vinen er meget atypisk Sauvignon Blanc meget lidt syrlig, men derimod lidt småbuttet med nogle grønne urter, hø, hyld, kaktus og gamle vaskeklude. Det er lidt en rustik, fed og lettere kluntet Sauvignon Blanc rent duftmæssigt.

Smagsmæssigt gør den ingen fortræd … men den er utrolig flad i smagen og helt uden Sauvignon Blanc druens normale syre, kant og stramhed. Her bliver det lidt mushy mushy blødt og ufokuseret, hvor jeg dog fanger lidt fennikel, lakrids og søde elementer.

Forhandles fx af Depot Odense, hvor en flaske koster 50 kr.

Vinanmeldelse 2,5/7  
Vinanmeldelser

N.V. Bodegas Bonaval, Cava Brut, Extremadura, Spanien

N.V. Bodegas Bonaval, Cava Brut, Extremadura, SpanienBesøget på restaurant Det Glade Vanvid startede med et lille glas af denne Cava Brut fra vinhuset Bodegas Bonaval, der er en del af spanske Bodegas López Morenas, der ejer flere vinhuse.

Bodegas Bonaval ligger i byen Almendralejo i Extremadura og omkring 100 kilometer nord for Sevilla. Bodegas López Morenas ligger blot 50 kilometer længere mod syd tæt ved byen Fuente del Maestre, hvor vinhuset også er grundlagt tilbage i 1943 som et almindeligt vinhus, men allerede et år senere installerede man et stort et stort flaske/tappeanlæg, som kunne flaske 1.500 flasker hver time.

I starten blev vinene primært solgt lokalt i provinserne Andalusia og Badajoz, men siden 1990 har virksomheden ekspanderet og er i dag et kæmpe foretagende, som producerer millioner flaske vin samt masser af bag-in-box vin.

Bodegas López Morenas købte Bodegas Bonaval i 2011 … og bare i Bonaval laver de årligt over 4 millioner flasker cava’er. Ser man fotos fra vineriet, så er der tale om en stor fabrik med kæmpestore tanke, voldsom store tappeanlæg og vinene er også primært vine i den billige ende af skalaen.

Cava’erne laver Bodegas Bonaval under det kendte appellation DO Cava.  De fleste forbinder DO Cava med de mousserende vine fra Penedès i Catalonien, der da også producerer omkring 95% af den samlede mængde cava i Spanien.

Men af de i alt 33.591 hektar vinmarker under DO Cava appellationen, så findes en del faktisk flere steder i hele Spanien, bl.a. i Lleida, Girona, la Rioja, Álava, Valencia, Navarra, Zaragoza og så også netop i Badajoz i Extremadura.

Fælles for cava’erne er dog, at de skal være lavet efter Méthode Traditionelle, altså med andengæring i flaske og så på druersorterne Parellada, Macabeo og Xarel-lo, selvom andre druer også tillades, fx Chardonnay og så Cabernet Sauvignon, Pinot Noir og Garnacha til de roséfarvede cava’er.

Denne Cava Brut fra Bodegas Bonaval er lavet på et mix af Perellada og Macabeo, men derudover er der ingen oplysninger om, hvordan vinen er lavet … udover med ægte andengæring på flaske.

I næsen nærmest lidt saltede citroner, æbler, pærer og tropiske frugter, nødder, rugbrød og bagt brød, sådan meget klassisk uden at stikke helt ud. Dufter fint. I munden er boblerne fine, små, småbitre med smag af grønne og syrlige æbler, men ren frugtsmag, lidt jern, mineraler og lille sødme, som giver fin balance.

Forhandles af Vinsalget.dk, hvor en flaske koster 99 kr.

Vinanmeldelse  4/7 
Restauranter & vinbarer

Houlberg besøger Det Glade Vanvid … for nu er Koch brødrene i Randers

Det er nu 7 år siden, at jeg besøgte Koch brødrenes koncept restaurant Det Glade Vanvid, hvor man for en fast pris, i et fast tidspunkt får en all-inklusive restaurantoplevelse med en allerede fastlagt menu med appetizer, 3-retters gourmetmåltid, fri vinbar og såmænd også efterfølgende kaffe med lidt sødt til.

Dengang var det i Aarhus, men nu har Koch brødrene udvidet med en restaurant i Randers, så den skulle vi jo selvfølgelig forbi og atter indtage et godt måltid … for brødrene kan absolut lave god mad og det skulle denne aften også vise med al tydelighed.

Imidlertid var vinene derimod helt modsat usvigelig ringe, men alt det vender jeg selvfølgelig tilbage til.

Restauranten

Det nye restaurant Det Glade Vanvid i Randers ligger for enden af Østervold … fin placering og lokalerne minder stilmæssigt også om deres Aarhus restaurant holdt i sorte farver.

Til forskel fra mit besøg i Aarhus for 7 år siden, så er der langt mere plads mellem bordene i Randers restauranten, hvilket glædede mig, for dengang sad man simpelt alt for tæt med meget kort afstand til nabobordet.

Vi havde samlet 12 mand m/k fra en lille spiseklub, og da døren åbnede på slaget 18.30, så blev vi vel modtaget og anvist vores plads fordelt ved 2 borde, hvilket vel var okay, selvom vi måske kunne ha’ foretrukket ét bord som et samlet selskab, men det kan man vel absolut ikke forvente er muligt alle steder.

Vi fik vores egen tjener som høfligt præsenterede sig og kort fortalte om konceptet bag Det Glade Vanvid.

Maden

Det Glade Vanvids koncept passer mange rigtigt godt, for det er billigt, overskueligt og nem at forstå. Ved at alle gæster på samme tid får samme forudbestemte ret, så kan Koch holde udgifterne nede og gæsterne få en flot restaurantoplevelse til billige penge … for blot 399 kr. i hverdagene eller 599 kr. fredag/lørdag får du

  • Appetizer & Sprudlende Cava … og du kan endda få alkoholfrie bobler, hvis du er til den slags.
  • 3-retters menu med inspiration fra torvet & naturen omkring os
  • Vine ad libitum fra vinbaren med 7 forskellige vine, men også mulighed for 4 slags alkoholfrie vine eller øl, sodavand eller økologisk saft.
  • Tilbehør med hjemmebagt brød og tilhørende olier
  • Kaffe efter maden, hertil lidt sødt og avec … enten rom, cognac eller calvados.
Appetizer

Vi startede et glas Cava … en Non Vintage Cava Brut fra Bodegas Bonaval og dermed lidt atypisk Cava fra det varme Extremadura i Spanien. Dertil nød vi en lille appetizer, som var en fin canneloni med salat på røget laks, quinoa, urter og grillet agurk på sennepscreme parfumeret med dild.

Flot start … smagte sgu godt. Cava’en var faktisk også fin … men den skulle imidlertid også blive aftenens bedste vin.

Forret

Forretten bestod af dagens sart tilberedte fisk – som i øvrigt var en torsk –  på kold sauce med asparges, purløg og ærter i skøn symbiose med salturt & løvstikke. Hertil sprød blæksprutte croustillant med hyldeblomst-limesorbet, purløgsolie, encrispy sommerfugl og kornblomst

Jeg er nok mest til forretter af alle retter, og denne var simpelthen fantastisk. Faktisk er den så god, at jeg egentlig gerne besøger Det Glade Vanvid igen for at smage retten igen. Kombinationen af den lune torsk, den kolde sauce og limesorbet’en spillede max.

Til forretten kunne man vælge mellem 3 hvidvine og valget stod mellem Sauvignon Blanc fra Chile, Chardonnay fra Australien og en meget sød Gewürztraminer fra Rheinhessen i Tyskland. Ingen af vinene støttede dog retten særlig godt … dertil var kvaliteten simpelthen for ringe.

Hovedret

Til hovedret skulle vi have slow-cooked kalvekam med tomatiseret skysauce, oliven & middelhavets urter hertil tomatkiks med rygeost & confiterede hvidløg. Dertil sæsonens svampe-kartoffelmousseline med blødende dariole, luftig bearnaise og henkogte grønne tomater.

Igen et tårnhøjt niveau, hvor tingene spillede rigtigt godt sammen. Der var masser af velsmag … en tæt og kraftig ret med masser af små og lækre elementer, bl.a. en formidabel luftig bearnaise, den lille søde, syltede, grønne tomat, let mousseline og fint kød.

Igen var der 3 vine at vælge imellem, nemlig 3 rødvine … enten Pinot Noir fra Chile, en tung og sød Puglia vine på et mix af Negroamaro og Primitivo samt endelig en Tempranillo fra Castilla-La Mancha i Spanien. Lidt samme historie som med de hvide.

Dessert

Nu var stemningen omkring vores to borde efterhånden steget et par decibel eller mere, men vi skulle alligevel ha’ lidt dessert, som var en lille karamelmousse med karamelliseret rabarberpure, råsyltede rabarber, saltet karamel, hasselnøddekrokant, jordbærsorbet med rosen peber, danske jordbær, vaffelbrud og sød jord.

Absolut godkendt dessert, som vinmæssigt – fra den høflige selvbetjening fra vinbaren kunne suppleres med lidt Sainte-Croix-du-Mont – også kaldt fattigmands sauterne – fra Château du Mont i Bordeaux, hvilket egentligt var et meget godt match.

Kaffe og sødt

Vi sluttede med en dejlig kop kaffe … og for os moderne mænd, der elsker café-latte, så var det dejligt, at der i baren var varm mælk, som man kunne blande i kaffen. Vi fik også lidt sødt til vor kaffe, nemlig  konditorens mandelkage så en lille skarp, hvor valget stod mellem rom, cognac eller calvados.

Jeg valgte en calvados, men er egentlig ikke så meget til de stærke spiritus drikke. Kaffen var dog god og denne lille søde ting smagte også fint. Dermed blev det et fint punktum for et rigtigt godt måltid mad på Det Glade Vanvid.

Vinene fra vinbaren

Nå, men vi skal også lige kigge lidt nærmere på vinene fra vinbaren på Det Glade Vanvid. For fanden … det er jo en vinblog. Jeg – og alle, der besøger restauranten og konceptet – er selvfølgelig klar over, at det aldrig vil være dyre vine, som findes i ad libitum vinbar med en pris på 399/599 kr. for en all-inklusive restaurantoplevelse.

Men alligevel var jeg overrasket over, hvor ringe vinene faktisk var. I forhold til min oplevelse for 7 år siden på Det Glade Vanvid i Aarhus eller hos det konkurrerende Villa Dining, så er vinene i dag langt billigere og dårligere.

Men måske er jeg også blevet forvænt? Jeg tænkte faktisk forleden, at jeg var inde i en stime, hvor jeg gav mange af de smagte vine pænt høje karakterer. Men omvendt smager jeg bare rigtigt meget godt vin, som enten jeg selv eller andre omhyggeligt har valgt.

Derfor bliver forskellene også bare langt mere tydelige, når man så oplever vine, som ligger ligger flere niveauer under. Og det leverede Det Glade Vanvid i deres vinbar … her kom jeg virkelig ned på jorden.

For nogle er det selvfølgelig vigtigt, at man til små penge får vine efter kvantitet, men når maden nu bare er så fremragende, som det faktisk er tilfældet på Det Glade Vanvid, så er det bare en skam, at kvaliteten ligger så lavt, hvilket ikke bidrager voldsomt til den samlede oplevelse.

Jeg vil vove den påstand, at restauranten ved fx en egen import fra udvalgte producenter vil kunne holde en lav indkøbspris, men så øge niveauet betragtelig … men det kræver selvfølgelig lidt mere benarbejde og ressourcer.

Nå, men lad os lige line alle vinene op, som jeg kæmpede mig igennem. Altså en mousserende, 3 hvidvine, 3 rødvine samt en enkelt dessertvin, samlet 8 forskellige vine:

Som du måske kan se, så er vinene af meget forskellig herkomst … nogle er vel nærmest designervine, altså vine hentet til Danmark i store tanke, derefter flasket og så forsynet med fiktivt navn og etiket, andre er fra store vinkoncerner og andre fra vinhuse.

Jeg har selvfølgelig ovenover linket til alle de forskellige vine og mine beskrivelser og anmeldelser.

Konklusion

Det Glade Vanvid laver vanvittig god mad og det var bedre end min forventning, som ellers var ret høj. Jeg synes, at deres niveau endda er højere end fra mit besøg i Aarhus for 7 år siden. Dermed den varmeste anbefaling af stedet.

Men vinene er ikke noget at skrive om, så derfor skal du være ligeglad med vin eller bare ude på, at blive hamrende beruset … og dem er der altid til sådanne aftener. Skulle jeg – med den viden jeg nu har efter besøget – igen på Det Glade Vanvid, så ville jeg nok vælge at besøge stedet en hverdagsaften og så måske vælge noget økologisk saft, måske en enkelt øl, så jeg kan køre hjem.

Selvfølgelig har man en time ekstra fredag/lørdag, hvor lukketid er 22.30 mod 21.30 i hverdagen. Den time kan bruges på mer’ vin fra vinbaren, men det er mest for dem, som skal ha’ en festlig aften eller ikke er vinnørder. Vi var lidt af begge dele denne aften.

Vi havde i hvert fald ikke fået helt nok, så vi sluttede derfor meget passende denne smukke og varme sommeraften med en stor fadøl udenfor en lille café, mens mørket langsomt sænkede sig. Derefter luskede vi veltilfredse hjem.

Skal jeg rate den samlede oplevelse på Det Glade Vanvid, så bliver jeg nødsaget til at dele det op i to … maden for sig og vinene generelt set.

Maden 6/7 
Vinene 2/7
Vinanmeldelser

2017 Weingut Nelles, Riesling Deutscher Sekt Brut, Ahr, Tyskland

2017 Weingut Nelles, Riesling Deutscher Sekt Brut, Ahr, TysklandI troede måske, at jeg var igennem vinene fra Weingut Nelles i Ahr? Næ … slet ikke, for jeg mangler endnu nogle af de store Spätburgunder Grosses Gewächs kanoner, men inden vi kommer dertil, så bobler vi lige over af glæde på grund af Nelles 2017 Riesling Deutscher Sekt Brut.

Det en skam en Sekt, som er lavet efter den klassiske gamle metode med andengæring i flasken. Men først er basisvinen lavet med 2 dages kølig udblødning med drueskallerne, herefter sker presning og så 4 dages alkoholisk gæring ved lave temperaturer.

Derefter er vinen flasket og lagret 9 måneder med andengæring indtil degorgering og så lige 3 måneder ekstra lagring inden vinen frigives til salg.

I næsen er det en sprød, rank Deutscher Sekt, virkelig nice, svag animalsk og med aromaer af lidt hvide asparges, fersken og anden eksotisk frugt, ananas og mango. I munden kommer der med det samme et vildt og frisk brus, herligt med små og søde bobler. Men derudover er der citrus, grape, lettere nødddede elementer, umami, grønne urter, et lille jernagtigt eller mineralsk element … men for pokker, hvor er det god mousserende vin. Tilgængelig, venlig og alligevel med raffineret finesse.

Forhandles af Højbjerg Vine, hvor en flaske koster 189 kr,  mens prisen er 175 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2019 Finca Bacara, Tortuga Rosé, Murcia, Spanien

2019 Finca Bacara, Tortuga Rosé, Murcia, SpanienMed sommeren på fuld blus, så skal der bl.a. nydes rosévine ude på terrassen. Jeg har såmænd også fået et glas med rosévin i hånden. Flasken har en sjov etiket, hvor en skildpadde svømmer med et isbjerg på ryggen og på isbjerget står der en isbjørn. Jeg fatter nada, men vinen er en Tortuga Rosé fra Finca Bacara.

Vinhuset ligger i Jumilla i Murcia regionen og er startet i 2014 af Ioana Paunescu og Santos Ortiz som et lille joint-venture med at lave vine på gamle pre-phylloxera Monastrell vinstokke.

Ioana Paunescu og Santos Ortiz har vi stødt på her på vinbloggen tidligere, for de ejer også en anden vingård i Jumilla, nemlig den fine og moderne Bodegas Ego.

Ioana og Santos arbejder sammen med en håndfuld af kreative vinmagere og deres fokus er, at lave gode kvalitetsvine til billige penge og med spændende, kreative etiketter. I øvrigt har de fleste vine fra Bodegas Ego også sjove og anderledes etiketter.

Santos Ortiz og vinmagerne arbejder derudover med en række andre vinavlere, hvorfra de opkøber alle druerne og så laver vinene, som tillige har sjove navne som; Time waits for no one, Crazy grapes, 3015 og så også seneste nye vin, denne Tortuga Rosé.

Tortuga Rosé er lavet på 100% Garnacha, der er høstet ved håndkraft og vinificeret alene på rustfrie ståltanke. Vinen er lavet efter Saigneé metoden. Saigneé er det franske ord for blødning. Når der laves rødvin, så kommer der et lille biprodukt, som slynges ud tidligt i gæringen.

Det gør rødvinen mere intens, men de lille biprodukt kan fx anvendes til produktion af rosévine. Mosten der er “blødt” har en svag rød farve og er fri af skallerne. Derefter sættes mosten til gæring i ståltankene ved kontrolleret temperatur. Vinen har derefter lagret kort tid i ståltankene.

Bang! Masser af søde, modne jordbær, hindbær samt lidt mørkere bær, astronaut-is, meget sødkrydret i et højt gear. Der er sgu drøn på drengen i epo-hastighed, godt med sødme og faktisk også ganske aromatisk, sådan lidt uldne blomsterpollen.

Smagen er dog mere bitter og mere tør end duften egentlig lovede, men syren er forholdsvis lav, hvorfor sødmen dermed også får den ledende rolle i hele skuespillet. Frugten er sådan lidt tranebær og grape i skøn symbiose og vinen sjov og habil til terrassen.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 99,95 kr., mens prisen er 85 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4/7
Vinanmeldelser

2015 Weingut Josten & Klein, Mayschloss Pinot Noir, Ahr, Tyskland

2015 Weingut Josten & Klein, Mayschloss Pinot Noir, Ahr, TysklandNu har jeg igen lidt Ahr Spätburgunder i glasset og dermed er der smil over hele  munden. Det bliver endda endnu større, når jeg samtidig tænker på, at denne 2015 Mayschloss Pinot Noir fra Weingut Josten & Klein faktisk er lidt af et røverkøb.

Logoet på denne Mayschoss Pinot Noir er sølvfarvet. Det indikerer, at denne vin er én af husets Ortsweine, hvorimod logoet er grønt på Gutsweine … og selvfølgelig guldfarvet på de Lagenweine, hvor druerne kommer fra VDP certificerede Grosses Gewächs marker.

Denne Mayschoss Pinot Noir er lavet med druer fra området Mayschoss, ja helt præcist fra markerne Burgberg og Mönchberg. Den er lavet med gæring og maceration over 10 dage, hvorefter den er lagret 8 måneder i 500 liter Eichenholzfass aka Tonneaux og så derefter yderligere 10 måneder i brugte barriques inden en aftapning på flaske uden filtrering.

Meget lækker, blød, fin Spätburgunder næse, jordbær, hindbær, pænt med fagpræg, vanilje, kanel, lidt typiske Ahr røgede noter, en frisk, syrlig mineralsk nerve, gran … fin kølig og elegant stil. Trods masser af fadpræg, så bliver den på ingen måder voluminøs.

Smagen er sgu også ganske perfekt med hindbær, jordbær, ribs, virkelig frisk frugt, grønne grene, peber, en rank ryg med masser af mineralitet, syre og grønne elementer. Det smager faktisk rasende godt og samlet set bare et virkelig godt glas Ahr saft og selvom det er årgang 2015, så virker vinen fortsat total teenager ung med den stramme og måske lidt bitre syre, som hænger i eftersmagen.

Forhandles af WineFLY, hvor en flaske koster 140 kr. og det er sgu lidt et scoop for sådan en vin med lidt alder på.

Vinanmeldelse 5,5/7   
Vinanmeldelser

2011 Château Mont-Redon, Vignoble Abeille Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

2011 Château Mont-Redon, Vignoble Abeille Châteauneuf-du-Pape, Rhône, FrankrigVi har tidligere smagt Châteauneuf-du-Pape fra Château Mont-Redon til vores vinaftener. Og det var netop sådan en fætter, at vi sluttede denne aften med … en lille 2011 Vignoble Abeille Châteauneuf-du-Pape.

Château Mont-Redon ligger på adressen Chemin de Maucoil ved Châteauneuf-du-Pape … på et historisk sted, som helt tilbage i 1300-tallet blev kaldt Mourredon efter det latinske navn muntem retundum, som betyder det runde bjerg. Mourredon blev senere til Mont Redon og senere blev stedet også beboet af poeten Anselme Mathieu, som kaldte sig Marquis de Mont-Redon.

I 1923 købte Henri Plantin en ejendom ved højdedraget med skovarealer samt sølle 2,5 hektar vinmarker. Plantin ryddede dog mange af skovarealerne, plantede vinstokke og tilkøbte mere jord og det blev grundlaget for det nuværende Château Mont-Redon.

I dag drives Château Mont-Redon af Plantins efterkommere, nemlig 4. generation i form af familierne Abeille og Fabre. Det er nemlig Pierre Fabre samt Patrick, Yann og Jérôme Abeille.

I dag har familierne samlet 186 hektar jord, hvoraf omkring 100 hektar er vinmarker. Markerne dækker over 3 appellationer, nemlig Châteauneuf-du-Pape, Lirac og Côtes-du-Rhône.

Og det giver bl.a. basis for en årlig produktion af omkring 350.000 flasker rød Châteauneuf-du-Pape og 100.000-110.000 flasker hvid Châteauneuf-du-Pape.

Denne Vignoble Abeille Châteauneuf-du-Pape har et lille digt på forsideetiketten. Digtet hedder Le Bonheur De Ce Monde, som jo betyder noget i retning af; denne verdens lykke. Digtet er skrevet af digteren Christopher Plantin.

Vinen er lavet på et druemix af Grenache, Syrah,  Mourvedre, Cinsault, Counoise, Muscardin og Vaccarese med gæring og daglig punch-down over 20 dage efterfulgt af en malolaktisk gæring. Så er vinen derefter lagret med halvdelen i barriques fra Bourgogne og den anden halvdelen i ståltankene.

Duftmæssigt en fed, tung og våd aroma, masser af mørk og dyb frugt, men alligevel bliver det aldrig for tungt. Der er noget animalsk og landligt over næsen, men pokkers indbydende suppleret med lakrids, våde fade, chokolade og lidt søde krydderier.

I munden er vinen rund og blød, dog fortsat med en let syre, masser af intensitet, masser af sødme, blæk, kirsebær, blommer, grafit, stor tørhed og småtykke tanniner. Det er en let stil med masser af liv, kraft og syre.

Forhandles af Løgismose, hvor en flaske af nyere årgang koster 325 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 
Vinanmeldelser

2016 Bodegas Mengoba, Estaladiña, Bierzo, Spanien

2016 Bodegas Mengoba, Estaladiña, Bierzo, SpanienMed Jans vin nr. 2 gættede vi ikke druesorten, for det var en vin fra Bodegas Mengoba lavet på den for mig totalt ukendte drue Estaladiña. Den skal jeg nok vende tilbage til lige om lidt.

Bodegas Mengoba er jeg stødt på et par gange tidligere. Det holder til San Juan de Carracedo nord for byen Carracedelo i Bierzo området, ikke langt fra et af de største og mest historiske klostre i Spanien. Det er et forholdsvis nyt vinhus, som er grundlagt i 2007 af den spansk/franske Grégory Pérez.

Grégory har sin viden om vin fra Bordeaux, hvor han blev uddannet ønolog fra Blanquefort i 1998. Derefter har Grégory arbejdet for bl.a. Château Grand-Puy-Lacoste og Château Cos d’Estournel inden han kastede sig over sit eget projekt.

Og han slog sig ned i Bierzo området, tiltrukket af det enorme potentiale med højt beliggende vinmarker, der giver et relativt køligt klima, alsidige jordbundstyper med skifer, kvarts, kalk, grus og gamle stokke med lokale højkvalitets druesorter, som fx den blå Mencia og de grønne Godello og Doña Blanca.

Samlet driver Grégory Pérez 5 hektar vinmarker og laver 8 forskellige vine, alle på lokale sorter som Mencía, Alicante Bouchet, Godello, Estaladiña og Doña Blanca.

Hans filosofi består af 8 simple regler, og det er kendskab til jorden, beskyttelse af biodiversiteten, lokale druesorter, en skånsom behandling af druerne, ingen brug af pesticider, lavt udbytte, modning af druerne i markerne samt en helt traditionel og gammeldags produktion.

Der dyrkes efter økologiske principper og med lavteknologiske løsninger – bl.a. pløjes de højest beliggende marker med okser.

Navnet på vinhuset … Mengoba er en sammensætning af Men for Mencia, Go for Godello og Ba for Doña Blanca.

Men her har vi altså fat i en vin på Estaladiña, som også kaldes Pan y Carne. Det er en meget sjælden druesort, som alene findes i Bierzo i meget begrænset omfang – beskedne 2 hektar – og faktisk mest er kendt fra netop Bodegas Mengoba.

Det menes, at Estaladiña er lig med Trousseau fra Jura, men de er imidlertid ikke helt identiske, så de fleste mener, at Estaladiña er en sort, der er helt unik for Bierzo.

Druerne til Mengobas Estaladiña kommer fra en mark beliggende i Cacabelos i 540 meters højde. Der er vinstokkene omkring 25 år og druerne høstes i hånden, hvorefter de trædes/knuses med fødderne og gærer med stilke i en stor 400 liters amphora lerkrukke. Tappes på flaske efter 10 måneder uden filtrering eller svovl. Der er kun lavet 540 flasker af denne vin.

Næsen har en ultralet, stram syre med violer, læder, rosenblade, masser af blomster, eukalyptus, mynte, brombær, måske kirsebær og meget frugtrig på en lidt afdæmpet facon.

Smagen er også langt mere blomstret end forventet … det er næsten som om, at man vitterlig gnasker i sommerblomster hos den lokale blomsterbutik suppleret med bløde jordbær, let, stram, bidsk og flysk syre, en god mineralitet, masser af friskhed og nogle krydrede elementer. Blomsterbutikken er åben, men det er med balance og luftrig charme. Hvor er der forbandet svært ikke at holde af sådan en vin.

Forhandles af Bichel Vine, hvor en flaske koster 350 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7   
Vinanmeldelser

2016 Bodegas y Viñedos Alnardo, PSI, Ribera del Duero, Spanien

2016 Bodegas y Viñedos Alnardo, PSI, Ribera del Duero, SpanienPSI er en lækker vin. Basta. Den er opkaldt efter det 23. bogstav i det græske alfabet og samtidig forbogstaverne i Peter Sisseck, som er hovedarkitekten bag vinen sammen med Pablo Rubio. Steffen havde taget vinen med i en årgang 2016.

PSI er lavet på Tempranillo og i nogle år også tilsat en lille smule Grenache, typisk op til 10%. Alle druerne er opkøbt hos en række udvalgte vinbønder og lavet i samarbejde med Pablo Rubio, som er vinmager hos Peter på både Dominio de Pingus og Quinta Sardonia.

Peter og  Pablo startede projektet – som de kaldte Bodegas y Viñedos Alnardo – med at spotte og efterfølgende kontakte en lang række vinalvere med gamle vinmarker og tilbyde dem, at betale lidt mere for druerne, hvis de ville levere til dem og samtidig efterstræbe kvalitet frem for kvantitet og på sigt også arbejde ud fra økologiske og biodynamiske principper.

Den første årgang 2007 blev der alene produceret få tusinde flasker af og vinen var fra start markant forskelligt fra Pingus og Flor de Pingus. Det handlede ikke om at præstere endnu en imponerende vin, men derimod om at afsøge de muligheder, der lå gemt i de rodfæstede traditioner og vise det for omverdenen.

Derfor er høstudbyttet ikke ekstremt lavt og derfor er der skruet ned for fadlagringen, således druerne og deres terroir kommer i fokus.

Her er det 100% Tempranillo som høstes og sorteres manuelt. Vinen er gæret i beton og rustfrit stål , men vinen er lagret ved, at 80% er forblevet i de neutrale tanke, mens de sidste 20% er modnet 14 måneder på franske fade, heraf 10% nye.

Duftmæssigt en fed, landlig vin, animalsk, svedig og kødfuld, masser af mørke, dybe, frugtrige bær. solbær, brombær, blommer, kul, våde fade, violer, grafit, jord, eg, vanilje, chokolade og så dukker der også en lille rank, stoisk syre op, som lige får næsehårene til at vibrere nysgerrigt.

Smagen er lidt som duften, godt med voluminøs power, tyk, sød og krydret, har både finsk og engelsk lakrids, solbær, sorte kirsebær … men ikke helt så marmeladefed som 2014’eren, for her er syren lidt mere dominerende sammen med nogle mineralske elementer. Det er fortsat en saftig vin med kraft, men det smager jættegodt.

Forhandles bl.a. af Uhrskov Vine, hvor en flaske koster 299 kr., mens prisen er 225 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7   
Vinanmeldelser

2009 Domaine d’Eugénie, Vosne-Romanée, Bourgogne, Frankrig

2009 Domaine d'Eugénie, Vosne-Romanée, Bourgogne, FrankrigJeg fik lov at starte 2. runde i blindsmagningen og serverede et glas 2009 Vosne-Romanée fra huset Domaine d’Eugénie der ligger på Rue de la Goillotte i netop Vosne-Romanée og er ejet af det fornemme 1. Grand Cru Classé vinslot Château Latour i Bordeaux.

Domaine d’Eugénie hed frem til 2006 Domaine René Engel og var et af de mest respekterede vinhuse  i Vosne-Romanée … lige indtil 2005, hvor ejeren Philippe Engel – barnebarn til husets gamle grundlægger – pludselig døde.

Philippe havde selv overtaget driften efter sin far Pierre Engel i 1981, som også døde i en ung alder, men Philippe fik i stedet hjælp fra sin legendariske bedstefar René, som dog ofte blandede sig for meget i produktionen og til tider måske formenes adgang til vinkælderen.

Det var dog især Philippe Engel, der i 1990’erne fik gjort Domaine René Engel til et af de mest velrespekterede vinhuse med et ry for at lave nogle exceptionelle og dejlige vine fra deres 4,51 hektar marker i Vosne-Romanée, Chassagne-Montrachet, Vougeot og Mersault, samlet vine fra 9 forskellige appellationer.

Phillippes død kom som et chok for alle, og uden arvinger, så blev 2005 høsten solgt til Albert Bichot, men hele vingården i 2006 blev solgt til François Pinault – ejer af bl.a. Château Latour – for et efter sigende svimlende beløb. Og det var endda uden ejendommen, hvorfor Pinault efterfølgende måtte købe et vineri til huset.

François Pinault er mega rig – vistnok den 39. rigeste mand i hele verdenen – og ejer via hans holdingselskab Artémis Domaines bare lige Château Latour, Château Siaurac i Bordeaux, Château-Grillet i Rhône, Araujo Estate i Napa Valley og så de to vinhuse i Bourgogne Clos de Tart og Domaine d’Eugenie … samt firmaer som Samsonite, Gucci, auktionshuset Christie’s, Yves Saint Laurent og det store Palazzo Grassi i Venedig.

Han har også en vild stor (og dyr) kunstsamling, der er udstillet i Palazzo Grassi … og så var han god ven af den afdøde ex-præsident Jacques Chirac. Det er i dag hans søn François-Henri Pinault, som leder den store firma … han er i øvrigt gift med skuespillerinden Selma Hayek.

Men hele driften af vinhusene i koncernen ledes af Frédéric Engerer, herunder også altså Domaine d’Eugénie, hvorfra vi nu smager deres almindelig 2009 Vosne-Romanée Village, en vin jeg købte En Primeur for efterhånden en del år siden.

Druerne til vinen kommer fra to marker les Communes og les Vigneux, som ligger på det nederste stykke af Vosne-Romanée bakken, hvor jorden er præget af ler og kalksten. Vinstokkene er omkring 30-50 år gamle. Der er ikke mange oplysninger om selve produktionen, men der arbejdes med delvis afstilkning af druerne, mens der ved lagringen anvendes – som Philippe Engel selv gjorde – en høj andel nye fade, typisk omkring 50%.

Næsen er … burgundisk med frisk lyserød frugt, grøn, rank og så alligevel med lidt sødme og fadnoter. Frugten er lyse kirsebær, ribs, hindbær, tranebær, ren og utrolig luftig i aromaerne. Det er virkelig pirende med både mentol, fennikel, skovbund og østershatte, men der er også klart eg med både svag vanilje og så nogle florlette blomster, som får en til at tænke på et par nyvaskede hænder.

Smagen er lidt sådan sure kirsebær, men på en let, lys og meget cremet facon. Der er fint balanceret, meget fornøjelig med en lille bitterhed, fin, delikat og feminin syre, men på én eller anden måde falder jeg ikke i svime, selvom det er god producent, et godt område og samtidig en dyr vin. Tanninerne er meget unge, levende og giver sammen med nogle bitterstoffer vinen en skarp tunge. Det er klart Pinot Noir til den ranke, kølige og stingente side … meget elegant og præcis, så det er bestemt godkendt, selvom jeg mangler den sidste wauw-faktor. Men alligevel 6 med pil op.

Købt hos Theis Vine En Primeur … dengang vistnok til 500-600 kr., mens prisen i dag nok ligger en kende højere.

Vinanmeldelse 6/7