Månedsarkiv: april 2019

Vinanmeldelser

N.V. Montaudon, Blanc de Noirs, Champagne, Frankrig

N.V. Montaudon, Blanc de Noirs, Champagne, FrankrigAlle champagner fra champagnehuset Montaudon kan kendes på det store røde M på etiketten. Det gælder også denne non vintage Blanc de Noirs, som vi nød som indledning til en stor Mouton Rothschild smagning.

Champagnehuset Montaudon ligger nær katedralen i Reims gamle bydel og er grundlagt i 1891 af Auguste-Louis Montaudon. Han startede egentlig som kældermester i Epernay, men grundlagde Maison Montaudon sammen med sønnen Auguste-Eugène.

Det var dog Auguste-Eugènes søn Philippe Montaudon, som sikrede vinhusets store succes. Han fik opbygget en række partnerskaber og underskrev aftaler med forskellige vinavlere for at sikre stabil forsyning af druer af høj kvalitet.

Det sikrede Montaudon stor succes allerede i 1920’erne og i 1936  lavede firmaet en aftale med Josephine Baker om levering af deres champagner til hendes optrædener ved den parisiske kabaret Folies Bergères. Jeps, det var hendes der kun iført et bananskørt sang sin udødelige vise J’ai deux amours – mon pays et Paris.

Montaudon var i fire generationer ejet af Montaudon familien, men solgte i 2010 champagnehuset til Alliance Champagne Group, som også ejer andre champagnehuse og -brands som Jacquart, Ritz og Amilquart.

Alliance Champagne Group er en ganske stor historie, og de får deres druer fra ikke mindre end 1.800 vinavlere, som samlet dækker omring 2.680 hektar vinmarker i Champagne … det svarer til omkring 8% af den samlede produktion i regionen.

Denne Blanc de Noirs er selvfølgelig lavet på 100% Pinot Noir, hvoraf 23% af vinen er reserve vin. Der er dog ikke mange oplysninger om produktionen, lagring eller andet.

Duften er meget aromatisk, meget landlig og det kan vi jo lidt lide. Det er nødder, hasselnødder, der er gæret dej, faktisk masser af dej og ellers er der noget florlet over vinen. Næsen er egentlig meget dragende.

Smagen er blød, cremet, let modne æbler, abrikos, men – ak – boblerne forsvinder meget hurtigt, så dermed bliver champagnen lidt som almindelig vin, så der mangler sgu bobler og dermed bliver det samlede indtryk lidt ordinært.

Champagnerne fra Montaudon forhandles via Føtex, hvor en flaske normalt koster 199 kr.

Vinanmeldelse 4/7 
Andre smagninger

Mouton Rothschild smagning 2.0 … igen en lørdag eftermiddag

I 2012 var jeg til en stor Mouton Rothschild smagning hos Bernt, vores bordeauxfile islæt i bestyrelsen i Randers Vinlaugh og ekspert i netop Mouton. Det er også Bernt, der har skrevet en bog på dansk om det legendariske 1. cru slot og ham, som i en SMS til sin kone blot skrev Sadness, da Philipinne Rothschild døde i 2014.

Nu havde Bernt igen inviteret til smagning af Moutonvæske netop i anledning af 5-året for Philippines død og 25-året for frigivelsen af Mouton Rothschilds 1992 udgave med maleriet af danske Per Kirkeby på etiketten.

Denne gang var det centrale i smagningen ikke de helt dyre 1. Cru Classé vine fra Mouton Rothschild, men en vertikalsmagning af vine fra 2 af familiens opkøbte slotte … vine til mere overkommelige priser end fra det primære slot.

Vi skulle nemlig smage 4 vine fra både Château d’Armailhac og fra Château Clerc Milon, men også en vaskeægte 1. Cru Classé Château Mouton Rothschild fra 2014 … året Philipinne Rothschild døde. Men vi startede nu et helt andet sted, nemlig i Champagne med bobler som en passende velkomst.

Boblerne var fra champagnehuset Montaudon, som Bernt selv har besøgt. Champagnerne bærer altid det let genkendelig store røde M på etiketterne og huset har siden 2010 har været ejet af det store Alliance Champagne Group.

Champagnehuset er grundlagt i 1891 af Auguste-Louis Montaudon og var – inden salget til Alliance Champagne Group – ejet af familien Montaudon i fire generationer.

Baron Philippe havde selv en stor passion for champagne og købte gennem 1960’erne og 70’erne hver år omkring 1.000-1.500 flasker champagne. Han fik endda sit navn på en etiket fra champagnehuset Ruinart, nemlig champagnen Ruinart Cuvee Baron Philippe de Rothschild Reserve Bicentenaire Brut.

I dag er Rothschild familien også selv involveret i produktion af champagne, nemlig med Barons de Rothschild Champagne … et projekt mellem Mouton, Lafite og Clarke. Projektet startede med købet af Maison Prieur i 2007.

Og champagne er altid en god måde at starte enhver fest … og herunder altså også en vaskeægte Mouton smagning en lørdag eftermiddag,

Mens vi stod og nød boblerne, så kunne vi – på en skænk ved siden af et flot opdækket spisebord – se eftermiddagens vine linet op i smagerækkefølge. Det var 4 x Château d’Armailhac, 4 x Château Clerc Milon og 1 x Château Mouton Rothschild.

Vinene denne eftermiddag

Som den kvikke måske allerede har bemærket, så sneg der sig 2 ekstra vine ind i programmet … herunder den ægte Château Mouton Rothschild i kongeårgangen 2009, men det skal jeg nok lige vende tilbage til.

Vi startede som sagt med Château d’Armailhac, der blev køb i 1933 af Baron Philippe de Rothschild. Slottet er et 5. cru slot, og er på knap 50 hektar. D’Armailhac minder stilmæssigt om Mouton Rothschild, men har en lidt mere feminin struktur.

Bernt fortalte, at Mouton familien egentligt købte slottet, da det havde en smuk park, hvilket kan ikke selv havde på Château Mouton Rothschild, men brændende ønskede sig.

Vi smagte 4 årgange, hvor årgang 2009 var klart den bedste … efterfulgt af 2001’eren. Jeg har på listen ovenover linket til mine smagsnoter og beskrivelser af de enkelte vine.

Bernt fortalte undervejs lidt om slottene og vinene. Bernt har – specielt når det gælder Mouton – en klæbehjerne. Som jeg nævnte indledningsvis har han også skrevet en lille bog om Mouton … det kan du læse mere om i mit blogindlæg om en Château Mouton Rothschild vin i årgang 1994.

Bogen er udsolgt i 1. oplag, men Bernt overvejer at genoptrykke bogen i flere eksemplarer, så skriv endelig til Bernt, hvis du er interesseret i at købe et eksemplar.

Derefter stod den på 4 x Château Clerc Milon. Som med Château d’Armailhac er der tale om et 5. cru slot. Det blev købt i 1970 for 1 million franske francs, men dengang var der alene 16,5 hektar og det var i en forfærdelig stand.

I dag har Château Clerc Milon 44 hektar vinmarker, og vinene fra slottet beskrives som nuanceret med et stænk af mørke frugter som giver en varm og krydret karakter, men en balanceret garvesyre. Den årlige produktion er på 170.000 flasker.

Af de 4 vine fra Château Clerc Milon var det specielt de to ældste fra 1996 og 1993 som var de bedste med 1996’eren svagt foran 1993, selvom ingen af dem dog overgik 2009 Château d’Armailhac.

Derefter smagte vi Château Mouton Rothschild 1. cru vinen i årgang 2014. Den smagte skam også godt, men ikke sådan vildt mere end de foregående og 2009 Château d’Armailhac var simpelthen bare bedre i mine øjne.

Da vi drøftede dette og det specielt gode årgang 2009, så hentede Bernt da også lige en 2009 Château Mouton Rothschild. Det er en vin, som koster et sted mellem 6.000 og 10.000 kr. Det kan vel lige gå an sådan en lørdag eftermiddag?

Her viser Bernts datter den dyre vin frem.

Og ja … den var bare i særklasse aftenens bedste vin, og jeg hoster uden betænkning op med topkarakter med 7 af de fede houlbergske fingre. Jeg synes, at det er ganske bemærkelsesværdigt, hvordan Bordeaux er i stand til at vise så store forskelle mellem årgange … jeg tror ikke, at jeg har oplevet andre områder, der på den måde formidler de enkelte år så tydeligt.

Som ved sidste Mouton smagning tilbage i 2012 sluttede vi dog ikke i Frankrig, men med et ekstranummer … vinen Almaviva fra Moutons chilenske vinhus Viña Almaviva.

Viña Almaviva er skabt i samarbejde mellem Baron Philippe de Rothschild fra Bordeaux og Viña Concha y Toro, der er Chiles største vinhus – et joint venture, der startede i januar 1997.

Således opløftet sluttede 3 timers hyggelig samvær omkring Château Mouton Rothschild … stor tak til Bernt for at holde sådan en fantastisk smagning.

Artikler

Houlbergs Vinblog tester proptrækkere … hvilken type er bedst?

Jeres flittige vinblogger blev for et stykke tid siden kontaktet af Sune fra Elskvin.dk om et muligt samarbejde? Elskvin.dk er et internetfirma, som sælger tilbehør til vin … alt fra vinkøleskabe, vinreoler, viniltere, vinglas, karafler og proptrækkere m.m.

En ting, som jeg aldrig har skrevet om, er proptrækkere, så jeg blev enig med Rune om, at jeg skulle teste et par af deres forskellige modeller af proptrækkere. De seneste par måneder har Houlberg derfor flittigt testet proptrækkere for at finde fordele og ulemper ved de forskellige modeller, som der findes på markedet.

Historien om proptrækkeren

Det menes, at de første proptrækkere stammer England og at designet var inspireret af en såkaldt pistolorm, som var en slags anordning, som militæret anvendte til at fjerne ubrugte krudtladninger fra løbet af musket geværer.

Allerede tilbage i 1676 beskrives en proptrækker i John Worlidges bog Treatise on Cider og de første tegninger af en proptrækker stammer fra 1681, hvor den beskrives som en orm til at trække propper ud af flasker.

I 1795 bliver det første patent på en proptrækker givet til den engelske præst Samuell Henskal. Han havde lavet en model, hvor ormen elller spiralen var adskildt fra håndtaget med en lille skive, således skiven kunne forhindre spiralen i at gå for dybt i flasken.

I de følgende århundreder blev der taget flere tusinde patenter, heraf flest i 1800-tallet. Og sidenhen er de mange forskellige designs blevet forfinet, forbedret … og der er også kommet mange nye modeller og senest i vor tid også elektriske proptrækkere.

Men hvilken model er bedst? Hvilken proptrækker vil du foretrække? Og kender du alle de forskellige modeller?

Vinoplevelsen og proptrækkeren

Jeg må selv indrømme, at der er noget nostalgisk og romantisk ved at trække proppen op af en god flaske vin. Jeg sværger helt sikkert til vine med korkprop, selvom der løbende kommer flere og flere vine med skrueprop på markedet.

Og når en god flaske skal proppes op, så giver lyden af proppen en ganske særlig og god lyd, når trækkes op af flasken. Det er en del af ritualet omkring vin. Man åbner for en historie, der måske startede for mange år siden, en levende væske, som har været gemt under proppen og langsomt udviklet sig. Det er forventninger, som forløses, når proppen trækkes op.

Derfor er det selvfølgelig heller ikke lige meget, hvordan en vin trækkes op, selvom det primære selvfølgelig altid er indholdet i flasken. Jeg er ikke selv specielt nørdet omkring proptrækkere, selvom jeg klart foretrækker de gammeldags af slagsen.

Men hvilke proptrækkere findes der i det hele taget på markedet og hvilke fordele og ulemper er knyttet til de forskellige modeller?

Modellerne og min test

I denne lille test, har jeg forsøgt at teste så mange forskellige proptrækkere op mod hinanden, selvom de i bund og grund alle er forskellige. Jeg har derfor testet sammenlagt 7 modeller, nogle fra netop Sune hos Elskvin.dk og nogle fra mine skuffer.

De 7 modeller, som jeg har opdelt proptrækkerne i, er disse:

  1. Basismodellen
  2. Tjener- eller sommeliermodellen
  3. Den vertikale proptrækker eller rabbit-modellen
  4. Den vingede proptrækker
  5. Skruemodellen – self-pull
  6. Den 2-benede proptrækker eller Ah-So-modellen
  7. Elektrisk proptrækker

I testen har jeg ikke medtaget to andre typer af proptrækkere, herunder den bordmonterede proptrækker, som jeg anser at være en variant af den vertikale proptrækker.

Jeg har heller ikke testet proptrækkere, som åbner via trykluft, hvor en nål presses gennem proppen og skaber et overtryk, så proppen presses op. Jeg har tidligere haft sådan én, men var ikke begejstret, da den hurtigt løb tør for trykluft, havde svært ved at få alle typer propper op og en enkelt gang medførte et gigantisk svineri ved åbning af en flaske.

Nå, men lad os gennemgå de forskellige modeller og mine erfaringer, fordele og ulemper samt en slags rating af de forskellige modeller.

Basismodellen

Denne model er den helt simple proptrækker, hvor spiralen er monteret i et håndtag … et stykke træ, som anvendes til at hive proppen op. Ofte ser man desværre modellen med spiralen som en hård kerne – ligesom en skrue – og den vil ofte smadre proppen.

Spiralen er noget af det vigtigste i proptrækkeren. Den skal være holdbar, men vigtigst af alt, så skal det være en hul-spiral, forstået på den måde, at proptrækkerspiralen snor sig rundt om luften.

Fordele

  • Billig
  • Nem og ligetil

Ulemper

  • Kræver lidt muskler ved svære propper
  • Ofte lavet med spiralen som en hård kerne
  • Åbningen bliver ofte lidt uelegant og ofte ender man med vinen mellem benene, mens man trækker i proptrækkeren
Vinanmeldelse 4/7

Tjener- eller sommeliermodellen

Denne model er vel i dag den mest udbredte og også den proptrækker, som jeg selv anvender mest. Den fås i et hav af udgaver fra billige reklame proptrækkere til eksklusive, dyre modeller til flere tusinde kroner.

Fra Elskvin.dk tester jeg en Legnoart Ghemme Grand Crue Sommelier proptrækker udgave af tjener- eller sommeliermodellen, og den kommer en smuk og eksklusiv trææske med små magneter i lukningen, mens selve proptrækkere er ganske solid, til den lidt kraftigere side i børstet rustfrit stål og håndtag i bøgetræ.

Legnoart er også et kendt mærke indenfor udstyr til vinkældre og specielt proptrækkere. Legnoart er italiensk, ligger i den lille by Omegna i det nordvestlige Italien og er grundlagt ud fra en stor passion og kærlighed til træ og skønhed.

Denne udgave er klart en af de tungere modeller, men bomstærk, solid og vil kunne klare tusinder flasker vin uden det mindste kvæk. Den eksklusiv finish vil helt klart være med til at give en god oplevelse, når du åbner en flaske god vin.

Der er ikke oplukker i denne model, som der ofte er i billigere reklameudgaver, men det trækker ikke ned i mine øjne, selvom man jo ofte kan støde på mousserende Pet Nat vine, som næsten altid er lukket med kapsel.

Til gengæld har denne model – som påkrævet – en skarp kniv til at skære folien af toppen af flasken. Denne model koster 499 kr. hos Elskvin.dk.

Fordele

  • To trin ved åbning sikrer nem, let og elegant åbning overalt
  • Indbygget kniv til folien i toppen af flaskerne
  • Legnoart Ghemme Grand Crue Sommelier er en meget solid og holdbar version af tjener-/sommelier-modellen
  • Eksklusiv finish i børstet rustfrit stål og bøgetræ
  • Kommer i en flot trækasse til opbevaring
  • Let at have på sig, da den jo kan foldes sammen
  • Endelig findes tjener-/sommelier-modellen i alle slags prislejer

Ulemper

  • Denne udgave er lidt til den tunge side
  • Det kræver lidt erfaring at mestre en tjener-/sommeliermodel
  • Denne model har ikke oplukker
Vinanmeldelse 6/7

Den vertikale proptrækker

Modellen kaldes også rabbit-model eller en løftearmsproptrækker, da den sikrer, at proppen trækkes hurtigt op. Rabbit selvfølgelig på grund af hurtigheden, men også grundet de to håndtag, som kan minde om kanin ører.

Modellen er fiks på den måde, at vine er lette at åbne. Du sætter proptrækkeren ned over flaskehalsen, hvorefter du klemmer det inderste håndtag mod flasken, mens yderste håndtag står i øverste position.

Nu er det bare at føre proptrækkeren igennem vinens korkprop ved at køre det øverste håndtag langsomt ned … når det er gjort giver du slip på det inderste håndtag, trækker det øverste håndtag op og så kommer proppen op.

Det er simpelt, hurtigt og kræver næsten ingen styrke.

En afart af modellen er den bordmonterede proptrækker, som ofte ses i store restauranter og fungerer lidt efter samme princip. Her er det primære, at åbningen skal gå let og hurtigt.

Fra Elskvin.dk har jeg testet en model af slagsen fra Vacu Vin, som er et hollandsk firma, der er grundlagt i 1986 af Bernd Schneider. De laver en række produkter til at køle, åbne og opbevare vin.

I testperioden har jeg brugt denne proptrækker nogle gange, og jeg kan tilslutte mig, at det er en meget hurtig måde, at åbne vinflasker. Den har dog den ulempe, at den kan ha’ svært ved hårde propper, som den så presser ned i flasken. Det kan give lidt et svineri, når vinen så i stedet sprøjter op … believe me!

Denne model koster 229 kr. hos Elskvin.dk.

Fordele

  • Virkelig let og hurtig åbning af vinflasker
  • Kræver ikke mange muskler og nem at betjene
  • Meget stabil og solid udførsel i denne model fra Vacu Vin

Ulemper

  • Klarede ikke alle propper i testen, bl.a. kan hårde propper risikere at blive presset ned i flasken, hvis du – som mig – er for ivrig eller hurtig
  • Meget uhandy, hvis du har brug for at rende rundt med proptrækkeren
  • Mangler måske lidt charme ved åbning af en god flaske
Vinanmeldelse 5/7

Den vingede proptrækker

Denne model kender vi vist alle fra bedsteforældrenes køkkenskuffer. Det er en proptrækker, som stammer fra USA, hvor den så dagens lys i 1930’erne og siden blev utrolig populær.

Den er jo helt simpel … man skruer bare spiralen ned i proppen med toppen, hvorved de to arme eller vinger hæver sig højere og højere. Når spiralen er skruet ned trækkes proppen op ved, at armene skubbes ned.

Det er måske ikke verdens mest sexede proptrækker, men er ganske ikonisk og de fleste kender den. Desværre har mange af denne type vingeproptrækkere en virkelig dårlig spiral med en hård kerne, som nemt kan ødelægge korkpropper. Det kan I faktisk også se på billedet ovenover.

Fordele

  • Normalt meget pålidelige, med mindre spiralen ikke er lavet korrekt
  • Billige
  • Nemme at anvende

Ulemper

  • Billige udgaver har ofte en dårlig spiral med hård kerne fremfor at spiralen snor sig rundt om luften
  • Har en tendens til at bore igennem proppen, hvorved der let kommer lidt korkrester ned i vinen
Vinanmeldelse 4/7

Skruemodellen – self-pull

Denne model er en afart af den vingede proptrækker. I begge modeller skruer man spiralen ned i proppen, men mens proppen trækkes op med armene eller vingerne hos den vingede model, så skruer man her proppen op samtidig med, at spiralen skrues i proppen.

Det er en model, som man har kendt i masser af år, og som findes i et utal af udgaver, som fx denne på billedet nedenunder. Den kender de fleste garanteret og kan fås billigt i mange supermarkeder og isenkræmmere.

Den skruemodel jeg her tester for Elskvin.dk er en lidt mere moderne og fancy udgave med en højde på 17,5 cm, som udover proptrækker også byder på indbygget folie-skærer, vinilter og vinprop. Det er jo hele 4 ting.

I bunden af proptrækkeren sidder der nemlig en folieskærer, mens håndtåget i toppen er forsynet med to aftagelige små sølvfarvede propper, hvor den ene er en prop, mens den anden – som firmaet selv kalder en vin-ilter – vel ret beset blot er en skænkeprop, som forhindrer flasken at dryppe, når der hældes op.

Men det er godt tænkt, og proptrækkeren fungerer da også helt som de gamle modeller. Der er ikke så megen hanky panky … blot sænk proptrækkeren nedover flaske og crew. Easy peasy.

Denne model koster 229 kr. hos Elskvin.dk.

Fordele

  • Godt gammeldags og pålidelig princip, som bare fungerer
  • Denne testede model er en moderne, stilistisk flot proptrækker, som sagtens kan stå og pynte på bordet foran gæster
  • Indbygget folioskærer og propper
  • Billig pris

Ulemper

  • Det er måske lidt gejl med de tilhørende propper i hver ende af håndtaget, men man ka’ jo bare lade være at bruge dem
  • En sådan proptrækker fylder lidt, og er sværere at ha’ med på farten
  • Billige modeller er ofte lavet i dårlig plastikkvalitet eller har en meget tyk spiral, som let kan ødelægge proppen 
Vinanmeldelse 5/7

Den 2-benede aka Ah-So-modellen

Denne model er knap så udbredt hos folk generelt, og det er oftest vinnørder, som ejer den 2 benede proptrækker, som også internationalt er kendt som Ah-So-modellen.

Den har nemlig fået sit navn efter de udsagn, som folk kommer med, når de ser den i anvendelse; Ah… So that’s how you use it. Den kaldes også butlerens ven eller klingeproptrækkeren.

Den er specielt lavet til gamle vin med tørre korkpropper, hvor en normal proptrækker vil forårsage, at proppen begynder at smuldre og til sidst nærmest bliver umulig at få ud.  De to ben lirkes nøjsomt ned i flasken med proppen i midten. Derved kan proppen lirkes ud, uden at der kommer prop ned i vinen.

Det er en type, som kræver en del øvelse, så jeg vil ikke anbefale den til begyndere eller folk, som sjældent drikker vin.  Selv for vinnørder vil jeg kun anbefale den til særlige besværlige propper eller såfremt man samler på korkpropper og de ikke må beskadiges.

Fordele

  • Billig
  • Kompakt – fylder ikke alverden
  • Kan klare ældre, tørre propper, som ellers vil være umulige

Ulemper

  • Kræver en del øvelse at bruge
  • Kræver nogle muskler og stor forsigtighed at lirke i flasken
  • Duer ikke til fx syntetiske propper
Vinanmeldelse 4/7

Elektrisk proptrækker

Elektriske husholdningsapparater er bredt sig, og jeg fik for nogle år siden også et sæt elektriske salt- og peberkværne, men må ærligt indrømme, at jeg aldrig bruger dem. Nu tester jeg så en elektrisk proptrækker for Elskvin.dk og sikke en motherfucker!

InnovaGoods Kitchen Sommelier hedder den og kommer endda med en lille folieskærer. Den er en stor bad boy … hele 28 centimeter høj og kræver 4 styk AA-batterier. Kassen, som proptrækkeren kommer i, er endda endnu større, som I kan se på billedet ovenover.

Min første tanke var, at den kommer Houlberg sgu aldrig til at bruge, men nu har jeg – efter testperioden – faktisk taget mig selv i flere gange at finde det store dyr frem og lade den klare arbejdet.

Måske er jeg bare nogen gange doven? Dovne skid.

Ja, den er uhandy, stor, kræver batterier og for mange absolut overflødig, men for nogle mennesker, vil den helst sikkert give god mening. Der er klart nogle, som har besvær med svære propper, og de vil kunne få fornøjelse af denne proptrækker.

Denne model koster 149 kr. hos Elskvin.dk.

Fordele

  • Let, rolig og ubesværet åbning af flasker
  • Åbner uden brug af muskler … overhovedet
  • Fornuftig pris

Ulemper

  • Stor, klodset og uhandy
  • Den lille folioskærer hænger ikke sammen med proptrækkeren og kan derfor nemt blive væk
  • Klarede ikke alle propper i testen
  • Lidt ucharmerende med den automatiske brummelyd, når der åbnes en flaske, men det skal man nok bare vende sig til
  • Forbrug af batterier (i testen har et sæt dog holdt indtil videre)
Vinanmeldelse 3,5/7

Konklusion

Hvilken proptrækker skal man så anvende? Hvilken model er bedst? Det er egentligt svært at sige, for hver type er rigtig for visse mennesker i visse situationer.

Jeg sværger klart til tjener- eller sommeliermodellen, som jeg anvender til hovedparten af mine vine. Men skal jeg en dag åbne mange flasker efter hinanden vil jeg nok vælge den vertikal løftearmsproptrækker, som bare er hurtigere.

Men jeg vil også bruge den 2 benede proptrækker aka Ah-So-modellen til de gamle og besværlige propper. Jeg er ikke selv en ørn til at bruge netop denne model, men har lovet mig selv at blive bedre til den, når der er tegn på tørre, gamle propper.

Vinanmeldelser

N.V. Edoardo Miroglio, Zero Brut, Det Trakiske Lavlande, Bulgarien

N.V. Edoardo Miroglio, Zero Brut, Det Trakiske Lavlande, BulgarienSå smager vi den sidste og 4. af de mousserende og overraskende lækre vine fra det bulgarske vinhus Edoardo Miroglio, nemlig deres Zero Brut. Det er modsat de øvrige ikke er årgangsbobler, men en Non Vintage.

Det er 80% Pinot Noir og 20% Chardonnay. Der er – som med foregående vin fra huset – ikke de store oplysninger om produktionen udover en lagring i 24 måneder sur lie, men jeg kan ikke se, hvor lang tid vinen har lagret i flaske. Men der er ikke tilsat dossage og således ingen sukker, så dermed burde det være en mere tør mousserende vin.

Etiketten er også langt mere moderne i udtrykket end hos søstervinene  … flot enkelhed med den runde etiket med Zero skrevet i midten, og så på den smukke kegleformede flaske. Det er klart en vin, som folk vil lægge mærke til på bordet.

Næsen byder dig på grønne æbler, hævet dej, gærede aromaer, lidt toast, muggen kælder, lidt bitterhed, mandler, lidt nødder, citrus og friske bobler, som beruser og bebruser.

I munden er det også syrlige æble, modne pærer og masser af bitterhed. Boblerne er tætte og vedvarende, der er lille fin sødme, god balance og vinen er slet ikke voldsom tør. Det er en frisk, virkelig levende vin og igen fin kvalitet til pengene.

Forhandles af Vinsnobben, hvor en flaske koster 169 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 150 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

2015 Domaine Rieflé, Lieu-dit-Strangenberg Calcaire, Alsace, Frankrig

2015 Domaine Rieflé, Lieu-dit-Strangenberg Calcaire, Alsace, FrankrigGert E havde også taget lidt Pinot Noir med … en virkelig spændende fransk Lieu-dit-Strangenberg Calcaire fra Domaine Rieflé i Alsace.

Vinhuset ligger i lidt syd for den lille by Pfaffenheim omkring 10-12 kilometer syd for Colmar i Alsace. Vinhuset har til huse i en gammel vingård fra 1609 og har selv været vinbønder siden 1850. I dag drives vingården af de seneste generationer, nemlig Annick and Jean-Claude Rieflé samt deres 2 sønner Thomas og Paul, der langsomt er ved at overtage driften.

Thomas står for vinmarkerne og Paul er ansvarlig for udviklingen af vinhuset. De har også stået for, at vingården i 2014 blev certificeret økologisk med deres i alt 23 hektar vinmarker.

De har også for nyligt overtaget alle vinmarker fra vinhuset Seppi-Landmann i Soultzmatt, og det har betydet yderligere parceller, bl.a. på  Grand Cru marken Zinnkoepflé og andre spændende lieu-dits. I forbindelse med overtagelsen har de også ændret navnet på vingården til Domaine Rieflé-Landmann.

Her smager vi en ren 100% Pinot Noir Lieu-dit-Strangenberg Calcaire fra vinhuset. Druerne er selvfølgelig fra parcellen Strangenberg, hvor undergrunden er præget af kalksten.

Det er selvfølgelig også derfor, at der på etiketten står Calcaire, som jeg netop betyder kalksten. Vinen er lavet helt traditionelt og har lagret 10 måneder på franske egetræsfade.

I glasset er vinen lys, og var den ikke grumset og uklar, så havde jeg også skrevet transparent. Hæ. Næsen er rustik, urtet og har bio bio landlighed samt syrlig, lys frugt. Der er lakridsrod, fennikel, kanel, syrlige bolsjer, blomstersyre, dufter virkelig biodynamisk og total nice.

Smagen er blød, sart og alligevel med en syrlig kant, har klart bællepotentiale, saftighed, er bondsk med grønne urter, pænt med tanniner, en hel blomstereng, som nærmest kan smages. Det er sgu en vin med karakter og jeg elsker den.

Købt hos Jysk Vin, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2015 Weingut Klumpp, Bruchsaler Weiherberg Pinot Noir, Baden, Tyskland

2015 Weingut Klumpp, Bruchsaler Weiherberg Pinot Noir, Baden, TysklandDanmarks førsteelsker af Spätburgunder aka tysk Pinot Noir fortsætter med denne Bruchsaler Weiherberg Pinot Noir fra Weingut Klumpp, der ligger mellem Heidelberg og Karlsruhe i landsbyen Bruchsal i området Kraichgau.

Weingut Klumpp er grundlagt i 1983 af Ulrich og Marietta Klumpp. De grundlagde vingården selv, da parret ikke var født i en familie af vinbønder. Ulrich var oprindelig statsansat og Marietta bankansat. Det var i stedet en livslang drøm, som de forfulgte og som gik i opfyldelse.

Oprindelig blev vingården grundlagt med blot 0,5 hektar, som i mellemtiden er vokset til 29 hektar. Det er fordelt på de 4 marker, Eichholz, Kirchberg, Weiherberg og Himmelreich.

På Weiherberg dyrkes Pinot Noir, på Eichholz Grauer Burgunder, Saint Laurent og Cabernet Sauvignon. Kirchberg marken er plantet med Weisser Burgunder og Chardonnay, mens Himmelreich marken er forbeholdt Lemberger og Riesling.

Siden 1996 har vingården været økologisk certificeret og i dag driften vingården af 2. generation, nemlig parret sønner Markus og Andreas, der begge er uddannede ønologer og som ses på billedet ovenover.

Weingut Klumpp er en af de nye, lysende stjerner på den tyske vinscene og tiltrækker sig i disse år stor opmærksomhed. Huset har også indledt et samarbejde med et andet, godt vinhus i Tyskland, nemlig Meyer-Näkel i det eksklusive Ahr … måske foranlediget af, at Markus Klumpp er blevet gift med Meike Näkel. Sammen har husene bl.a. lavet en serie af vine under navnet Hand in Hand.

Bruchsaler Weiherberg Pinot Noir er en Lagenwein, hvor druerne kommer fra 25 år gamle vinstokke, der oprindelig stammer fra Bourgogne. Vinen er også lagret 18 måneder på franske eg.

Den har ikke samme aromatiske og landlige duft, som foregående vin, men lidt varmere og federe i udtrykket. Der er modne kirsebær, mirabeller, boysenbær, kaffegrums, blæk, solbærblade, kaktus, blæk, engelsk lakrids og lidt krydderier.

Den smager også af mørkere frugt, mere mørke kirsebær, har en kant med jern, urter, men er sammenlagt ganske frisk. Vinen har god tæt struktur, friske frugter og er blød i munden, men har i eftersmagen lidt mineralske elementer.

Købt i Tyskland til 19€ … svarende til 142 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

2016 Weingut Burggarten, Frühburgunder Trocken, Ahr, Tyskland

2016 Weingut Burggarten, Frühburgunder Trocken, Ahr, TysklandFra Großes Gewächs til almindelig dødelig Gutswein aka basisvin, men sikke en af slagsen. Det er Weingut Burggartens Frühburgunder, som jeres flittige vinblogger nu har fået i glasset.

Weingut Burggarten fra bydelen Heppingen af Bad Neuenahr-Ahrweiler i Ahr har jeg skrevet om tidligere, så den historie vil jeg ikke gentage. I stedet kigger vi alene nærmere på husets Frühburgunder, druen der på den anden side af grænsen kendes under de fancy franske betegnelser Pinot Noir Précoce eller Pinot Madeleine.

Burggarten´s Frühburgunder er lavet på samme måde som husets Spätburgunder. Vinen har tilbragt et år på store træfade inden den er tappet på flaske.

I glasset herlig lys og transparent væske. Næsen har nogle nærmest medicinske aromaer, jod og er derudover godt med blomster, sæbe, syrlige bær, ribs, kamfer, fernis, maling, eg og kanel. Den har en æterisk syre, herlig syre … præcis og syrlig.

Smagen er ovre i samme boldgade, æterisk let, syrlig og krydret. De lyse frugter er skønne, friske og syrlige, ribs, hindbær og umodne kirsebær. Syren er frisk og letlevende, letheden bedårende og sammenlagt en frisk, syrlig, blomsterrig vin. Houlberg er atter betaget af Weingut Burggarten.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 189 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2017 Weingut Wöhrle, Lahrer Gottsacker Chardonnay GG, Baden, Tyskland

2017 Weingut Wöhrle, Lahrer Gottsacker Chardonnay GG, Baden, TysklandOg næste vin var skam også fra Weingut Wöhrle, nemlig husets søstervin Lahrer Gottsacker Chardonnay GG, altså atter ægte Großes Gewächs blot på Chardonnay, der siden 1990 har været tilladt i Baden.

Marken Lahrer Gottsacker er også den mark, hvorpå Wöhrle i længst tid har dyrket Chardonnay  … faktisk fra starten af 1990’erne. Marken ligger på et lille plateau, hvor jorden er præget af masser af kalksten. Gottsacker er reelt den bedste del af en del af Lahrer Kronenbühl … et bakkedrag nord for byen Lahr og på etiketten står der da også Lahrer Kronenbühl Gottsacker.

Vinen er lavet ved, at druerne først gennemgår en kold maceration i 12 timer. Derefter presses druerne og overføres til træfade for spontangæring på druernes naturlige gærceller.

Omkring 80% af fadene er nye, men hentet hos bødkeren Damy i Meursault, og tilføjer blot vinen en meget diskret fadnote. Vinen har lagret sur lie omkring 10 måneder og der er foretaget regelmæssig battonage.

I næsen har vinen en lækker smørfedme, og op af glasset strømmer aromaer af appelsin, abrikos, citron, mango, ananas, røg, gazebind og der fornemmes røg, en sitrende syre og nogle klare burgundiske referencer.

Smagen er pænt cremet og blød med stram citronsyre til at styre tingene. Der er moden frugt, modne gule æbler, abrikos, pæn fylde i munden, en svag sødme, lidt krydderier, cedertræ og lidt kalkagtige mineraler. Den startede lidt svagt, men var faktisk allerbedst dagen efter, hvor vinen virkelig åbnede sig og viste sin mest elegante og kontrollerede side … stor vin.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 399 kr.,

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2016 Weingut Wöhrle, Lahrer Herrentisch Weissburgunder GG, Baden, Tyskland

2016 Weingut Wöhrle, Lahrer Herrentisch Weissburgunder GG, Baden, TysklandSidst jeg besøgte Gert E overraskede han med mig en toplækker 2016 Lahrer Kirchgasse Spätburgunder GG fra Weingut Wöhrle . Nu var rollerne byttet om, så da han nu besøgte mig, så serverede jeg blindt også lidt vin fra samme hus, nemlig først Wöhrles 2016 Lahrer Herrentisch Weissburgunder GG.

Marken Lahrer Herrentisch ligger på den øverste sydvendte del af den kegleformede Lahrer Schutterlindenberg, der ligger som et forbjerg til Schwarzwald skoven. Fra marken er der et fantastisk view til bl.a. Vogeserne og Kaiserstuhl.

På dette sted har den lokale befolkning fejret nadveren og indtaget deres aftensmåltid, og det er formentlig derfor, at marken har fået navnet  Herrentisch … mændenes bord.

Druerne er høstet med håndkraft og vinen lavet ved, at mosten har trukket på skallerne i 24 timer inden pres, hvorefter gæringen sker. Efter endt fermentering har vinen lagret 9 måneder på 2-3 år gamle egetræsfade. Men lad os smage denne Lahrer Herrentisch Weissburgunder GG.

Næsen har lidt animalske noter, nogen fedme, melon, fersken og hyld, nøddeagtige noter, tørt træ og krydrede noter. Der er lidt karamel, saltlakrids, kalk, vanilje, røgede noter, estragon samt grønne noter i næsen. Dufter herregodt.

Smagen er blød og cremet. Der er en let fedme, god inderlighed og dybde, nogle syltede citroner og modne, gule frugter, en klar nøddet smag samt kalkagtige mineraler. Smagen er lidt tilbagetrukken … ikke frembrusende på nogen måder, men har en lille delikat saftighed, god struktur og elegance.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 395 kr.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

2015 Domaine Alary, Cairanne Tradition Côtes du Rhône, Rhône, Frankrig

2015 Domaine Alary, Cairanne Tradition Côtes du Rhône, Rhône, FrankrigDet er vist nogle år siden, at jeg sidst har smagt Cairanne fra Domaine Alary … men så er det jo en oplagt lejlighed til at åbne en flaske og det blev fra den gode årgang 2015.

Domaine Alary ligger 1-2 kilometer sydøst for Cairanne by på vejen mod Rasteau i området La Garrigue i Rhône. Vinhuset er grundlagt i 1692 og har siden  gået i arv fra far til søn, og drives i dag af Denis Alary med hjælp fra sønnen Jean-Etienne. De har samlet 29 hektar, fordelt med 26 hektar røde druer og 3 hektar med hvide druer.

Derudover ejer Alary en mosaik af mindre parceller op mod landsbyen Carainne, hvor jordbunden minder meget om Châteauneuf-du-Pape.

Denis har de sidste år arbejdet målrettet på at dyrke sin vingård uden brug af sprøjtemidler og pesticider og blev i 2012 også certificeret økologisk. Derudover er Denis Alary også formand for det lokale Syndicat des Vignerons de Cairanne.

På vingården sker produktionen i stor respekt for traditionerne, fx skrottede Denis de nye rustfrit stål gæringstanke for omkring 5 år siden og geninstalleres traditionelle cement tanke. Og samtidig blev de eksperimenter med små nye egefade, som faderen ellers havde indledt, indstillet.

For Denis handler det om, at gøre arbejdet så godt som muligt ude i vinmarkerne og derpå fremstille nogle vine, som ikke forstyrres af uvedkommende aromaer, men derimod formidler frugten fra druerne og det terroir, som vinstokkene har rod i.

Midlet hertil er bl.a. modning på store foudres, som ifølge Denis bidrager med mere kompleksitet samtidig med, at vinens grundelementer bevares.

Denne Cairanne Tradition Côtes du Rhône er lavet på 70% Grenache, 25% Syrah og 5% Carignan. Vinen blandes, når gæringen er afsluttet, og den ligger derefter på store, gamle egefade i 6 måneder inden den ufiltreret aftappes på flaske. Efter tapning hviler den yderligere nogle måneder inden den frigives til salg.

Og sikke da en dejlig duft … animalsk, landlig med bl.a. svag mødding, fersk og tørret kød, en syrlig frugt, syrlige kirsebær, ribs, blomster, lavendler og grønne urter.

Vinen er tør … endda pænt tør med blæk, peber og er samtidig godt krydret. Det er faktisk næsten helt køkkenrulle-i-munden tørt og derudover er der en lille bitterhed i smagen. Med luft i glasset bliver fru Cairanne dog mere rund og blød, men fortsat med peber samt andre krydderier godt fremme.

Købt hos Jysk Vin, hvor en flaske koster 125 kr., mens prisen er 112 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7