Kategoriarkiv: Store oplevelser

Brdr. Kochs Glade Vanvid alt inklusiv

Med sommerferien tæt på besluttede vi at tage et smut forbi Brdr. Kochs restaurant “Det Glade Vanvid” i Århus. Jeg har for en del år tilbage smagt mad én enkelt gang fra de to brødre, som i dag er blevet til 3, og jeg anvender ofte deres kogebøger i køkkenet derhjemme, så en tur til deres restaurant på havnen i Århus har længe stået på min ønskeseddel. Brødrene har senest haft stor succes med deres Restaurant Det Glade Vanvid, som de selv markedsfører med ordnene:

Spørg dem selv… hvornår de sidst har sat Dem til rette, i et arkitekttegnet lokale med designer møbler, super akustik & den dejligste havudsigt. Samtidig fik De 4 serveringer af 3 af danmarks dygtigste kokke med dertilhørende aperitif og minimum 7 vine ad libitum efterfulgt af kaffe/ the med cognac. Hertil skal lægges en masse godt brød, stemningsfyldt musik fra højtalerne, store tjenersmil, kokkefortællinger “nogle af dem er løgnhistorier” og hyggelig løssluppen stemning til den vanvittige lave pris af 445,- kr.

Det findes ikke andre steder i kongeriget…., og det er vi så stolte af…

Så det skulle selvfølgelig prøves. Og det blev en god oplevelse, selvom der også er et par enkelte ting, som trækker en smule ned i den samlede bedømmelse.

Vi startede præcis 18.30, hvor dørene blev åbnet og 110 forventningsfulde gæster strømmede ind i restauranten. Lidt overvældende og det kommer nemt til at virke en smule forceret, idet alle skulle placeres og “forestillingen” gå i gang. Samtidig er det rigtigt mange mennesker at stoppe ind i det lille rum, og man kommer til at sidde meget tæt … også en anelse for tæt, hvis du spørger mig, og det kan godt være svært at snakke roligt hen over bordet.

Når det så er sagt, så kan de sgu lave mad … de brødre, for det er god mad. Man henter selv brød og olie … smager fantastisk. Brødet var med noget fenikkel, timian krydring, og helt i særklasse, og der var 3 forskellige olier med tomat/timian, chili/lime/koriander og den sidste med karry … som jeg lige husker det.

Man henter også selv vin i vinbaren, hvor der denne aften var 2 hvide, en rosé og 3 røde vine + en dessertvin. Kvalitetsmæssigt ganske fornuftige vine, pris i detail omkring 70-80 kr., hvilket vel er ganske okay i en ad libitum bar. Vi drak ikke så meget, fordelt med passende til fruen og næsten intet til mig, da jeg skulle køre hjem.

Fra vinbaren nød jeg følgende vine:

Her lige de retter, som vi nød denne aften:

Appetizer

Letgeleret gazpacho suppe med pickles på middelhavs grøntsager, hvidløgscroutonser, syrnet fløde & koldpresset olivenolie
Til appetizer fik vi en letgeleret gazpacho suppe med pickles på middelhavs grøntsager, hvidløgscroutonser, syrnet fløde & koldpresset olivenolie. Hertil en rød og sød Spumante … producent ukendt, men den smagte okay, og fint med en sød, mousserende vin på en varm sommerdag. Appetizeren var i særklasse … godt med bid i og meget smagfuld.

Forret

Liflig creme på koldrøget laks & asparges med hyldeblomst syltet gulerod, kinaradisse & bælgærter i dildcoulis, maltkiks med dip på pocherede æggeblommer, radisser & karse
Forretten var måske nok – for mig – aftenens bedste ret, og bestod af liflig creme på koldrøget laks & asparges med hyldeblomst syltet gulerod, kinaradisse & bælgærter i dildcoulis, maltkiks med dip på pocherede æggeblommer, radisser & karse. Måske lidt fed i det, og ikke det bedste for min kur, men det smagte himmelsk, og den valgte vin, en 2011 Pangolin Vineyards, Chardonnay fra Sydafrika havde friskhed nok til at klare cremerne. Kunne måske være lidt nervøs for, at Chardonnay var en for fed vin til retten men det gik fint.

Hovedret

Unghane på 2 måder som dampet bryst & egen salat med champignon & slikporrer, mousseline på nye danske kartofler med tørsaltet bacon, råsyltede rabarber & sauce med bløde løg & persille
Hovedretten bestod af unghane på 2 måder som dampet bryst & egen salat med champignon & slikporrer, mousseline på nye danske kartofler med tørsaltet bacon, råsyltede rabarber & sauce med bløde løg & persille. Bestemt også en fin ret, og specielt fungerede det rigtigt godt med de råsyltede rabarber i saucen, mens jeg måske ikke var så meget for den kolde unghanesalat i butterdejs-tarteletten, mens fruen havde det omvendt. Sådan er vi jo lidt forskellige. Som tilhørende vin havde jeg valgt en 2010 Corinto Wines, Syrah fra Chile, som dog ikke gjorde meget væsen af sig. Her kunne jeg godt have drømt om lidt italiensk syre som modspil til den kraftige, fede løg/rababersauce.

Dessert

Kage med ahornsirup & karameliserede majs & fennikelfrø, brombær-lakridsis, hindbærcoulis & råmarinerede jordbær med vaniljeguf & melisse
Desserten bestod af en dejlig svampet kage med ahornsirup & karameliserede majs & fennikelfrø, brombær-lakridsis, hindbærcoulis & råmarinerede jordbær med vaniljeguf & melisse. Der var også et par kandiserede popcorn, som jeg ikke synes passede ind … og jeg var heller ikke så vild med majsene, selvom de var karameliserede og det dermed retfærdiggjorde tilstedeværelsen i retten. Bortset fra det en flot dessert, selvom lakridssmagen måske ikke var særligt fremtrædende i isen. Men jeg var også godt mæt på dette tidspunkt … og varmen i lokalet var steget gevaldigt. Der blev serveret en lys dessertvin … portvin … men nippede kun til den … så ingen anmeldelse heraf. Jeg skulle køre hjem. I stedet nød jeg et par glas hjemmelavet hyldesaft.

Til prisen på 445 kr. pr. mand er det et super måltid. Læg heri søde tjenere, som fortalte os om hver ret, tilbud om en avec eller Bailey til kaffen … hvilket vi dog sagde pænt nej tak til, og en flot udsigt over det charmerende havnemiljø, ja er Det Glade Vanvid bestemt et besøg værd. Men næste gang snupper vi det en dag, hvor der kun er halv så mange besøgende, hvilket typisk vil være en hverdagsaften … det må give mere albuerum.

Ova Nova på Tulstrup Kro

Nogle gange kan ens arbejde være en ekstraordinær fornøjelse. Onsdag var sådan en dag, idet et møde var henlagt til Tulstrup Kro, hvor vi havde lagt vores skæbne i hænderne på indehaveren Thomas, som driver kroen og med Ova Nova “Tasting menu” tilbyder en eneststående gastronomisk helhedsoplevelse med flere små retter samt masser af overraskelser og spændende vinmenu. Den var vi helt med på, og det skulle blive en flot aften med nærmest pink, erotisk Spumante, dejlig New Zealansk Sauvignon Blanc og fabelagtig Gaja … og så en super dejlig menu, som virkelig giver “value-for-money” … i ganske overvældende grad.

Kælderen Ova Nova I

Kælderen Ova Nova II

Ova Nova var i forhold til tidligere besøg nu henlagt til den hyggelige kælder, som Thomas møgsommeligt havde udgravet under kroen. Anstrengelserne så nu imidlertid ud til at blive belønnet, for kælderen byder på både hvælvede lofter, rustik hygge, pels på stolene og god vin i reolerne. Allerede fra starten føler man sig godt tilpas, og denne onsdag aften var vor lille kvartet endda eneste gæster i kælderen og kunne dermed brede os godt. Den kælder må da sælge billetter!

Udefra syner kroen ikke af noget særligt. Jeg har tidligere … for en del år siden … arbejdet i Ry, men aldrig været forbi kroen, men det var nu også før Thomas og hans ambitioner om at lave en gourmetrestaurant indtog området. Imidlertid ændres indtrykket hurtigt, når du kommer indenfor i kroen. Flotte og moderne lokaler med enkle nordiske streger, blå mursten på endevæggen og moderne møbler. Læg dertil en flot udsigt over bølgede marker og smuk udsigt over Knudsø … så kan det ikke blive meget bedre.

Og ambitionerne i køkkenet er store, så jeg skal lige lede jer gennem de retter, som vi smagte denne aften. Da det jo imidlertid er en vinblog, så selvfølgelig først lige en liste over de smagte vine med link til beskrivelserne af vinene:

Snacks og små hilsner fra køkkenet

Hjemmelavede grissini

Flæskesvær m/trøffeldip

Som intro til maden startede vi med lidt snacks i form af hjemmelavede (og meget skrøbelige) grissini, hvoraf nogle sorte af blæk. Der var også varme flæskesvær og hertil lidt trøffelcreme til at dyppe i. Rent nam.

Herudover lidt røgede chips, som selvfølgelig blev serveret i en glaskrukke fyldt med røg. Den fik jeg desværre ikke taget et foto af. Til at skylle disse herligheder ned, så serverede Thomas en fræk, pink Spumante, en Bepin de Eto, Flavè Rosato Spumante Brut Millesimato fra Veneto, som både overraskede med en elegant flaske og dejlig blid smag.

Appetizer

Appetizer
Inden vi gik ombord i de forskellige retter fik vi en appetizer, lidt salatblade med lidt bagt tomat og lidt pesto, fint nok.

Sprødstegte kammuslinger med blomkål

Sprødstegte kammuslinger med blomkål
Så gik ballet ellers i gang, og ved denne første ret, så var der intense ballettrin fra sprødstegte kammuslinger med blomkål og lidt creme. Har ikke fået noteret helt præcis, hvad retten ellers indeholdt, men det var f….. godt. Gud, hvor jeg dog elsker kammuslinger, og her var tilberedning og tilbehør perfekt. Som solodanser havde Thomas valgt en Sauvignon Blanc fra Konrad i New Zealand, og spot on … godt valg og fremragende vin, så ingen modsigelser her. Intens smag i retten, og én af aftenens bedste retter … helt klart. Ser enkelt ud, men smagte fantastisk.

Letrøget lange, jomfruhummere, rygeostcreme, agurk, radise og sprød rug

Letrøget lange, jomfruhummere, rygeostcreme, agurk, radise og sprød rug
Mere fisk … juhuuu … lidt jomfruhummere, røget lange og det var også en flot, præcis og fokuseret ret. Vinmæssigt røg vi til Mosel i Tyskland med en Riesling, en Villa Huesgen, Riesling By the Glass, som fint akkompagnerede hummer og lange, men ellers ikke gjorde det store væsen af sig.

Kyllingerulle med urter, sprøde salater og lufttørret italiensk skinke

Kyllingerulle med urter, sprøde salater og lufttørret italiensk skinke
Herefter lidt kylling med lidt urter m.v. og vi fortsatte her med Rieslingen fra forrige ret … for at kunne give den gas ved næste ret. Det skulle jeg erfare var en god idé.

Ølbraiserede svinekæber med kål, ramsløg og grønne asparges

Ølbraiserede svinekæber med kål, ramsløg og grønne asparges
Svinekæber bliver usædvanligt møre ved langtidsbraisering. Her med øl, hvilket kun forstærkede smagen. Meget intenst. Som vin havde Thomas valgt en Gaja til os. Det er sgu til at få tårre i øjnene af, og det var et “match made in heaven”. Den blide syre i vinen passede fint til den kraftige ret. Det var Angelo Gajas Sito Moresco i en årgang 2010, og det er sgu bare et godt glas vin, så jeg er oppe at ringe med 6 Thumbs Up.

Havtorn … forklædt som rå æg

Havtorn ... forklædt som rå æg
Et pussigt lille indslag, nemlig havtorn … forklædt som en rå æg. Man stopper hele “blommen” i munden, og efter et let pres med tungen, så springer hinden, og du får en eksplosion i munden af havtorn. Sjovt og specielt.

Koldskålsconsommé med jordbær, hjemmelavede kammerjunkere og skovmærke

Koldskålsconsommé med jordbær, hjemmelavede kammerjunkere og skovmærke
Aftenens dessert, lidt koldskål i ny forklædning. Nyt, alligevel med genkendelig smag … og ganske dejlig. Hertil lidt dessertvin, en Moscato d’Asti fra Elio Filippino.

Ova Nova efterlod et flot fingeraftryk … flot aften, endda bedre en Villa Dining hos Malling & Schmidt, og prismæssigt i samme niveau. Vi kom af med 2.400 kr. for 4 mennesker, hvilket er sindsygt billigt for denne flotte oplevelser.

Mit råd … plot Tulstrup Kro ind på GPS’en og … sæt i gang. Med det gastromiske niveau, et godt vinvalg og fornuftige priser, som må Ova Nova blive et sand tilløbsstykke. Jeg skal i hvert fald derhen igen.

Besøg på Bryghuset Vendia

Så var det igen tid til tur med drengeklubben. Sidst vi mødtes på Svineriet havde snakken gået om Noma eller en Gordon Ramsey restaurant i London, men i stedet faldt valget på en lille gourmetrestaurant i Nordjylland, nemlig Bryghuset Vendia i Hjørring.

Vi skruede derfor en lille kombi-pakke sammen, besøg på Vendia og overnatning i sommerhus ved Skallerup. Desværre var den lille drengeklub heller ikke denne gang helt intakt, da vi havde afbud grundet finanskrise, sygdom … og med Sommer fortsat på Grønland, ja så var vi alene 4 drengerøve, som – efter økonomikørsel i Audi 3.0 TDI Taxa – indtog Bryghuset Vendia denne fredag i april.

Bryghuset Vendia er udover bryggeri, brasseri også en højt anmelderrost gourmetrestaurant, som drives af Kristian Rise & co. Madmagasinet Gastro har bl.a. skrevet om Vendia: Bryghuset Vendia er hele rejsen værd for dem, der kommer langvejs fra. Og de, der bor lige i nærheden – ja, de er jo bare heldige!

Børsen gav topkarakter med 6 stjerner og skrev Brasserie, bryghus og gourmetperle. Kristian Rise blev også i 2009 kåret som årets kokkeprofil med ordene;  Årets største gennembrud for os på redaktionen.

Rise har gået i en god skole hos Claus Bauer og suget godt til sig, og det sidste årstid har han med Vendia Gourmet i Hjørring sat Vendsyssel eftertrykkeligt på det gastronomiske Danmarkskort. Et af de mest elegante gastronomiske visitkort. Hans stil er særegen. Super.

Alt i alt lød det jo godt, og vi indtog derfor også med store forventninger restauranten, som til denne aften havde sat temaet “Frankofil”, en hyldest til de klassiske franske vine og ikke mindst det udsøgte køkken, som Frankrig repræsenterer. Det drejer sig i enkelthed om tilberedninger, råvarer og sammensætninger, som huset elsker og mener bare smager godt, og selvfølgelig med Kristian Rises eget personlige præg.

Lad det være sagt med det samme; det blev min bedste/største restaurantoplevelse uden sammenligning. Vinmæssigt også en ganske flot aften. Lad os da endelig springe ud i det og beskrive de mange retter, selvfølgelig med link til anmeldelser af de vine, som vi fik fra de forskellige områder i Frankrig. Her får I menuen med fotos og et par kommentarer:

Champagne

Terrine af kaninryg, røget vagtelæg, friteret frølår, sneglecrouquette m/foie gras terrine, friteret gedeost og persille
Terrine af kaninryg, røget vagtelæg, friteret frølår, sneglecrouquette m/foie gras terrine, friteret gedeost og persille
N.V. Champagne Jacquesson & Fils, Cuvée 736, Champagne

Fantastisk start med de 5 forskellige små retter, hvor specielt det friterede frølår og sneglecrouquetten med foie gras terrine skildte sig ud. Sneglecrouquetten var formet som en lille sort  trøffel, og i sneglehuset var der lidt creme med trøffelsmag. Klasse! Vinmæssigt sad den også lige i skabet med en flot og aromatisk champagne. Lige et par fotos mere af den spændende start:

Terrine af kaninryg

Røget vagtelæg

Friteret frølår

Sneglecrouquette m/foie gras terrine

Friteret gedeost og persille

Loire

Kaviar, østers, østersblade, broccoli og mandel
Kaviar, østers, østersblade, broccoli og mandel
2011 Domaine Huet, Vouvray Le Haut-Lieu, Loire

Rhône

Bagt helleflynder, kammusling, blåmuslinger, fennikel og silderogn
Bagt helleflynder, kammusling, blåmuslinger, fennikel og silderogn
2011 Domaine Guy Farge, Saint Joseph Vania, Rhône

Èn af aftenens bedste retter. Jeg er vild med fisk, og denne ret smagte helt fantastisk. Elskede kombinationen af de mange indtryk med kammuslinger, blåmuslinger og fisken. Dertil kom også fantastisk dejlig hjemmebagt brød med lidt creme.

Hjemmebagt brød

Bourgogne

Sorthummer, søtunge, simonekål, blomkål og stenbiderrogn
Sorthummer, søtunge, simonekål, blomkål og stenbiderrogn
2010 Bouchard Père & Fils, Meursault Les Clous, Bourgogne

Fortsat dejlig fisk og nok én af de bedste vine i løbet af aftenen. Sindsygt, hvor meget smag Rise kan få frem i retterne. Jeg er imponeret.

Alsace

Slethvar og rødbede, bøgehatte, Lard de Alsace og rødvinsfumé
Slethvar og rødbede, bøgehatte, Lard de Alsace og rødvinsfumé
2010 Domaine René Meyer et Fils, Le Noir de Katz, Alsace

Så kom aftenen første rødvin på bordet, lidt Pinot Noir, men ikke lagret på fad …. hmmm, men nu dejlig alligevel. Fisken også perfekt, selvom de ikke når den bagte helleflynder. Igen fantastisk brød til … denne gang også med lidt kryddersmør.

Mere hjemmebagt brød

Provence

Lam, tunge, brissel og hjerte, salpicon, løg, spinat og morkelsauce
Lam, tunge, brissel og hjerte, salpicon, løg, spinat og morkelsauce
2010 Domaine Tempier, Bandol Rouge, Bandol

Lidt brissel og hjerte. Sidst vi mødtes på Svineriet smagte vi også brissel, og der var jeg ikke så begejstret, men denne gang var det langt bedre … mere sprødstegt, og med godt bid, hvilket bestemt gør en kæmpe forskel. Flot ret … og en meget velvalgt vin … vel nok den bedste røde denne aften.

Bordeaux

Tournados Rossini, trøffel, foie gras og crouton, persillerod
Tournados Rossini, trøffel, foie gras og crouton, persillerod
2005 Château du Tertre, Les Hauts du Tertre, Margaux, Bordeaux

Også helt fantastisk, selvom det ikke var sulten, som prægede én længere. Blød og mør oksemørbrad sammen med tøfler, foie gras … helt fantastisk. Og vinmæssigt også høj klasse med en Margaux vin fra et godt år.

Per nyder tilværelsen

Gert fortæller løgnhistorier

Jura

Comté, tørrede urter og bær
Comté, tørrede urter og bær
2007 Domaine Rolet Pere & Fils, Arbois Blanc Expression du Terroir, Jura

Lidt ost og nok aftenens svageste vin … men den passede faktisk godt til osten.

Appetizer inden de søde sager

Roussillon

Karameliseret crepes med citroncreme og marengs
Karameliseret crepes med citroncreme og marengs
2009 Vignerons Catalans, Muscat de Rivesaltes Vingrau Vintage, Roussillon

Tour de France

Hindbærsorbet, chokolade fondant, macarons, trøffel med cognac, hvid chokolade og kokos, orange flæsk, fransk nougat og madelaine
Hindbærsorbet, chokolade fondant, macarons, trøffel med cognac, hvid chokolade og kokos, orange flæsk, fransk nougat og madelaine. Dejlig afslutning på en imponerende Tour de France, og med lidt kaffe samt en armagnac til mig og Gert, og en cognac til Niels og Per … så var det 4 tilfredse herrer, som kunne rejse sig fra bordet efter over 6 timers intens spisning. Se, det er sgu en rigtig ædedolke-klub.

Hindbærsorbet, chokolade fondant og macarons
Herefter skulle vi da lige i baren for at smage en enkelt øl … det var jo et bryghus, som vi besøgte! Herefter gik turen retur til sommerhus, hvor vi skyllede oplevelsen ned med lidt ekstra vin og et par øl. Sammenlagt en herlig tur. Lige et par sidste stemningsbilleder:

Kammeratskab

Sjov og løgnhistorier

Niels lytter til Pers vrøvl

Høj stemning i baren

Tømmermandstur dagen efter

Besøg på Vinoteket i Grenå

Onsdag før påske … hvad skal man lave? Hvad med et besøg på Vinoteket hos Bent, som jeg tidligere havde lovet at skrive et indlæg om på min lille vinblog.

For dem, som ikke har hørt om Vinoteket i Grenå, så er begrebet Vinotek mest kendt i udlandet, idet der ikke findes mange Vinoteker i Danmark, og Grenaa har det eneste med dette koncept. Vinoteket i Grenaa er en kombination af en vinbutik og en café.

I vinbutikken kan du få rådgivning om vin og vælge mellem over 350 vine, hovedsageligt franske vine, men også oversøiske vine fra Chile, Australien og Argentina og mange andre lande.

Hvis du spiser i cafeen eller i selskabslokalerne, så kan du mod en symbolsk merpris på 90 kroner i cafeen og 110 kroner i selskabslokalerne nyde alle vinene fra butikken … dvs. du har altså over 350 vine at vælge imellem.

Ønsker du et enkelt glas vin, kan det også lade sig gøre, idet du så betaler det halve af flaskens detailpris, dog med en minimumspris på kr. 40 pr. glas.

Bent har med jysk beskedenhed også ansøgt om at komme i Guinnes Books of Records som Verdens største vinbar!

Vinoteket er et hyggeligt sted, og der er fin service. Udover café og vinbutik sælges der også diverse tilbehør indenfor vinens verden, og Bent havde op til vores besøg sendt nyhedsbrev med info om, at han og konen lige havde været i Frankrig på antikmarkeder samt franske vinsmagninger, og derfor havde fyldt butikken med masser af spændende vinglas og karafler.

Se det kunne jeg ikke stå for, og besøget endte da også med køb af en gammel, antik, fransk vinkarafel, som min kone til gengæld ikke synes, at vi havde brug for.

Antik, fransk vinkarafel

Er nu ikke helt så sikker på, at karaflen er antik … men fin er den da, og den kan helt sikkert hælde et par glas vin op.

Madmæssigt blev det ikke verdens største oplevelse. Vi valgte begge 4 små tapasretter i form af mexicansk pandekage med fyld, charcuteri med oliven, spansk seranoskinke samt ost.

Havde måske forventet, at charcuteri var mere end 3 stykker ens chorizo og at ost var mere end 2 ens stykker billig brie, men til gengæld var børnene tilfredse med deres pølsehorn, og jeg var yderst tilfreds med vinen, så dermed var husfreden egentlig på plads.

Jeg ved dog fra tidligere besøg på Vinoteket, at der bestemt laves god mad på stedet, så lad endelig ikke min sarte og forventningsfulde gane påvirke dig, for stedet er absolut et besøg værd.

Tapas tallerken med 4 retter

Jeg havde forinden det lille måltid valgt en vin i butikken, nemlig en 2010 Pine Ridge Vineyards, Forefront Pinot Noir fra Californien. Og det var et fint valg, for det var en dejlig cremet vin, som jeg selvfølgelig fluks smider en anmeldelse af på bloggen.

Vi drak ikke vinen op, da vi skulle køre hjem. Imidlertid fik vi resten af vinen med hjem (se, det er sgu service) og her i skrivende stund er denne rest hurtigt drukket … og med samme nydelse som på Vinoteket.

Så kommer du … sådan tilfældigt … forbi Grenå, så læg endelig kursen forbi det lille, charmerende Vinotek. Dem burde vi have nogle flere af i Danmark.

Villa Dining på Malling & Schmidt

Onsdag havde personaleforeningen på jobbet arrangeret tur til Restaurant Malling & Schmidt i Risskov. Malling & Schmidt har sammen med Kähler Design lavet et nyt madkoncept, hvor restauranten for få penge tilbyder Villa Dining aftener.

Her serveres der appetizers og aperitif, tre fantastiske retter og lækre små overraskelser med hilsen fra køkkenet sammen med en tilpasset vinmenu, som i øvrigt findes i en vinbar uden begrænsning.

Det lyder jo som et godt koncept, så vi var da også 4 kolleger fra Randers, som fluks sprang på og fik os tilmeldt dette herlige arrangement.

Villa Dining hos Malling & Schmidt

Det blev en fin aften med fremragende mad, og jeg skal selvfølgelig på bedste vis forsøge at beskrive maden og naturligvis ikke mindst de 7 vine, som vi fik smagt i løbet af aftenen.

Restaurant Malling & Schmidt ligger i en gamle, smuk patriciervilla i Risskov. Vi fandt hurtigt en super plads ved et firemandsbord med et frit kig til det lækre køkken.

Forinden havde vi nydt lidt snacks samt et glas crémant, som jeg dog ikke fik set producenten på. Crémanten var udmærket, men så heller ikke mere. Men det skulle resten af aftenen imidlertid blive, for det madmæssigt blev det en rigtig fin oplevelse.

Her først lige menukortet:

Villa Dining menukortet

Og så lige en oversigt over de smagte vine med link til beskrivelserne og anmeldelserne:

Hos Kähler Villa Dining henter du selv din vin. Det fungerer glimrende og bidrager til en afslappende atmosfære. Omkring vinene, så var jeg lidt imponeret over den omhu, som vinene var valgt med.

Når der er fri vinbar, så giver det sig selv, at man ikke får topdyr vin, men her var der ingenlunde tale om billige vine, men vine som i butikspriser ligger omkring 100 kr. Og de var helt sikkert valgt til både at matche menuen, men det var også vine, hvor du får meget for pengene, så Thumbs Up til restauranten for dette.

Marineret nordjysk vildt med rødbeder

Marineret nordjysk vildt med rødbeder

Hjemmebagt brød og ostecreme på brosten

Vi startede med en lille apetizer … samt lidt godt brød og en ostecreme, som meget moderne var serveret på en brosten. Fin indledning.

Gravet laks med dild, sprødt rugbrød og mild sennepsauce

Gravet laks med dild, sprødt rugbrød og mild sennepsauce

Forret var en særdeles lækker gravet laks, som kom i store, fine stykker. Ovenpå lå salatblade og sprøde rugbrødsterninger, som var med til at give det fede fisk lidt syre. Smagte sindssygt godt.

På vinsiden har restauranten valgt Sauvignon Blanc til at modstå fedme i laksen, også et godt valg, og der var vine vine at vælge imellem, nemlig en False Bay fra Sydafrika, en Montes fra Chile eller en Domaine des Chezelles fra Loire i Frankrig.

Som de rigtige vinnørder vi er, så valgte vi selvfølgelig at smage alle tre vine. Vi var alle enige om, at den franske Loire vin var den bedste blandt disse tre fine hvidvine.

Lam tilberedt over bål med kartofler, persille, tang og kåltoppe

Lam tilberedt over bål med kartofler, persille, tang og kåltoppe

Hovedretten var flot, mør lam … tilberedt over bål. Også en fin ret og specielt den røde glace/sauce og de sjove, små kåltoppe løftede retten.

Igen var der på vinsiden 3 vine at vælge imellem, nemlig en Chiant fra vinhuset Sialcheto, en Côtes du Rhône fra Domaine Saint Gayan samt en argentinsk Malbec fra Bodegas Septima, alle glimrende valg, og da vi igen kæmpede os gennem alle vinene, så ville jeg kåre den italienske vin, som aftenens bedste rødvin.

Langtidssyrnet fløderand med estragon, mynte og kompot … eller en ostetallerken

Langtidssyrnet fløderand med estragon, mynte og kompot

Oste

Til dessert kunne du vælge imellem en langtidssyrnet fløderand med estragon, mynte og kompot eller en ostetallerken. Pigerne valgte fløderand, mens Gert og jeg valgte ostene, og det valg fortrød vi ikke.

Jeg var specielt imponeret over de to øverste oste på tallerkenen, en “rød løber” samt en “havgus”. Det var godt, og hertil fik vi endda også en sød hvidvin fra Bordeaux … bedre kunne det ikke blive.

Aftenen blev sluttet af med stempelkaffe, en 15-årig mørk rom og ”diamanter” i form af glimrende stykker chokolade med forskellige smagskomponenter tilsat, for eksempel mynte. Hvis du ikke har prøvet Malling & Schmidt Villa Dining, så kom af sted … det er godt til fornuftige penge.

Slutteligt lidt stemningsbilleder fra aftenen:

Villa Dining - vinbaren

Villa Dining - kokken arbejder

Villa Dining - køkkenet

Villa Dining - gode kolleger

Villa Dining - glade gæster

Villa Dining - et godt spisested

Mouton Rothschild smagning … en lørdag eftermiddag

Lørdag eftermiddag … Mouton Rothschild smagning. En begivenhed, som jeg havde set frem til siden den 22. oktober, hvor Bernt – vinlaughets lokale Bordeaux ekspert – havde fortalt og inviteret til smagningen.

Hvad skal man da ellers bruge en kedelig lørdag eftermiddag til … udover at sidde og nyde nogle af verdens dyreste vine, nemlig 1. cru vine fra verdens mest legendariske slot, Château Mouton Rothschild.

Lidt historie

Mouton’s historie er tæt knyttet til Baron Philippe de Rothschild, der overtog slottet i 1923. Mouton Rothschild var et 2. Cru slot i den oprindelige klassifikation fra 1855 og Baron Philippe gjorde det til sit livsværk at få Mouton opgraderet til 1. Cru, hvor han mente, at det retteligt hørte hjemme. På etiketten skrev han: “Premier ne puis, second ne daigne, Mouton suis” (Første kan jeg ikke være, anden vil jeg ikke kalde mig selv, jeg er Mouton).

Baron Philippe var stærkt engageret i at gøre Moutons vin endnu bedre. Som det første betydende slot begyndte han selv at komme vinen på flaske på slottet – noget som i dag er helt naturligt men var uhørt i 1920’erne, hvor vinkøbmændene tog sig af det.

Og så var han en ekstrem dygtig forretnings- og marketingmand. I 1924 indførte han den første kunstneretiket på Moutons flasker. Noget der både gjorde vinen anderledes og som blev samlerobjekt for vinkendere over hele verden.

I 1973 kom belønningen til Baron Philip. I den indtil nu eneste ændring i 1855-klassifikation blev Château Mouton Rothschild oprykket til 1. Cru. Og det fik straks baronen til at ændre sit førnævnte motto på etiketten til: “Premier je suis, second je fus, Mouton ne change” (Første jeg er, Anden jeg var, Mouton ændrer sig ikke).

I 1988 døde Baron Philippe og hans datter Philippine tog over og leder i dag en stor virksomhed, der ud over Mouton Rothschild også omfatter de to andre Cru Classé slotte Clerc Milon og d’Arhailhac – begge fra Pauillac også.

Og så laver man såkaldte “Branded wines”, hvor den mest kendte er Mouton Cadet. Endvidere har man vingårde i Sydamerika, Californien (Opus One) og i Sydfrankrig.

De smagte vine

Det blev en eftermiddag med et sandt festfyrværkelig af flotte vine. Vi smagte nemlig følgende vine denne eftermiddag:

Fotos fra denne dejlige eftermiddag

Jubilæumssmagning hos Jysk Vin

Jysk Vin holdte i lørdags en jubilæumssmagning i anledning af deres 30 års jubilæum. Jeg var taget derud sammen med flere af mine gode vinvenner Paul, Gert og Jan (sidstnævnte driver jo vinbloggen “Bordets sande glæder“), og jeg havde egentlig tænkt, at tidsrummet fra 12.00 til 16.00 måske var lige rigeligt.

Det skulle det nu vise sig ikke at være, for udover en masse gode vin og interessante vinbønder, så var der også mange gamle venner og bekendte, bl.a. den gode vinven Steffen fra vores vinklub samt en række medlemmer fra vinlaughet m.v.

Jysk Vin havde stablet en virkelig hyggelig og fornem smagning på benene, så der skal bestemt lyde et stort tak til Flemming, Hans Peter og de andre gæve medarbejdere hos Jysk Vin. De havde fået besøg af en række producenter, bl.a. nogle af deres nyere vinhuse, men også nogle af de gamle kendte.

Der var således besøg fra Domaine Gros Noré i Bandol, Mas Becha fra Côtes du Rouissillon, Sipp Mack fra Alsace, Frankrig, Staete Landt fra Marlborough i New Zealand, Villa Giada fra Piemonte i Italien, Musella fra Veneto i Italien og Bodegas Arzuaga fra Ribera del Duero i  Spanien.

Sammenlagt var der mulighed for at smage på 50 forskellige vine … men ak, det nåede vi selvfølgelig langt fra igennem. Det var nu heller ikke planen, men jeg kan dog også godt afsløre, at der til gengæld var enkelte vine, som vi så smagte mere end én gang.

Vi startede hos Sipp Mack, hvor vi alene smagte en enkelt Pinot Gris. Vi kender Sipp Mack huset og lagde derfor ikke vægten der, selvom det jo bestemt er et fabelagtigt vinhus. Pinot Gris’en var egentlig også en dejlig vin lige at varme op med.

Derefter gik turen over til Staete Landt … jeg har tidligere anmeldt et par af husets vine her på bloggen. Vi smagte deres Sauvignon Blanc, deres Chardonnay og deres Pinot Noir. Alle dejlige vine, og producenten var også meget villig til at dele ud af hans viden omkring vinene.

Nu skal jeg ikke slavisk gennemgå alle de smagte vine … og jeg har da heller ikke lavet smagsnoter fra dagen. Jeg vil dog fremhæve et par af vinhusene, som gjorde et specielt godt indtryk.

Villa Giada fra Piemonte i Italien

Et af de nye vinhuse hos Jysk Vin, og de laver nogle rigtig dejlige vine. Har tidligere anmeldt deres 2009 Treponti Monferrato Rosso DOC og generelt var jeg meget imponeret af vinene herfra. Smagte deres topvin, Nizza Dedicato Barbera d’Asti og det er altså klasse. Vi bringer da fluks et foto af denne dejlige vin:

Musella fra Veneto i Italien

Jeg er ikke Amarone mand … bryder mig ikke så meget om smagen af rosiner, selvom jeg bestemt også har smagt fremragende Amarone. Og fremragende Amarone har de hos Musella, som også er et af de nye vinhuse hos Jysk Vin.

Vinene er generelt lidt mere til den friske side end normalt hos Amarone, og det synes jeg er rigtigt godt. Af de to Amaroner var det endda den billigste, nemlig deres almindelige Amarone Della Valpolicella som jeg syntes bedst om.

Har også tidligere anmeldt 2 vine fra Musella her på bloggen, nemlig deres 2009 Ripasso, Valpolicella Superiore DOC og deres 2010 Valpolicella Superiore DOC, begge i øvrigt ganske dejlige vine.

Bodegas  Arzuaga fra Ribera del Duero

Det er et vinhus, som bliver ved med at imponere mig, og som altid bare leverer varen. Har før smagt en del af deres vine, bl.a. deres fremragende Pago Florentino og deres Crianza.

Her fik vi lov til at smage en stor del af deres sortiment, og mine damer og herrer, det smager altså bare godt. Jeg var meget duperet af deres hvidvin Fan D’Oro, lavet på 100% Chardonnay, og selvfølgelig også rødvinene i den tunge ende af skalaen, specielt deres Amaya Arzuaga.

Den charmerende kvinde fra vinhuset fortalte i øvrigt, at der findes en vin over Amaya Arzuaga, men at den gemmer hendes chef til ham selv. Jeg bestilte nogle af disse dejlige vine og skal senere nok bringe et par anmeldelser heraf. Indtil da må I nøjes med et par stemningsfotos:

Vi havde egentlig – da vi ankom – reserveret et bord, hvor vi kunne side, men tiden fløj afsted, og pludselig nærmede klokken sig hastigt 16.00. Det var en god smagning, hvor der – til trods for 250 deltagere – var god plads tíl at hygge, gå lidt omkring, snakke og nyde de forskellige dejlige vine. Der blev også serveret lidt brød, samt ost med lidt pølser, og jeg tror alle fremmødte havde en rigtig dejlig eftermiddag. Thumbs up.

Igen et stort tak til Jysk Vin.

Besøg på Svineriet

Så var det igen tid til tur med drengeklubben. Et besøg, som vi længe havde set frem til, nemlig et besøg hos Svineriet, hvor vi først skulle igennem en lille vinsmagning i kælderen, og dernæst skulle igennem “hele svineriet” med tilhørende vine.

Desværre var den lille drengeklub ikke helt intakt, da vi havde afbud fra både Steffen og Preben … og med Sommer på Grønland, ja så var vi alene 5 drengerøve, som indtog Svineriet denne lørdag i oktober.

Svineriet er en lille og charmerende gourmet restaurant, der ligger i en af Århus kreative baggårde i det indre Latinerkvarter midt i Århus. En gammel papæskefabrik er rammen.

Foruden fabrikken var her indtil for få år siden både værksteder og Skaarups skibsproviantering. Svineriets restaurant er indrettet i gamle lagerlokaler, og indeholder også en gammel kælder med hvælvede lofter og en stor gammel bybrønd … og det var lige præcis der vi startede … altså ikke i brønden, men i kælderen.

Vinsmagning i kælderen
Ejeren og vinnørd Michael Larsen havde linet en fornem Sangiovese smagning op til os. Inden vi gik til vinene, så var vi lige omkring en lille balsamico smagning, hvor vi smagte 3 forskellige balsamicoer med alder på henholdsvis 12 år, 25 år og 74 år.

En dejlig lille overraskelse. Jeg har specielt lige noteret mig idéen med at bruge en god balsamico til lige at dryppe på en rigtig god bøf eller steak i stedet for sauce.

Ellers var det tid til rundtur i vine lavet på Sangiovese, og her havde Michael Larsen fundet et par perler. Jeg var specielt imponeret af Fontodi, som jeg tidligere havde læst om, men aldrig smagt.

I kælderen smagte vi disse vine:

Hele svineriet i restauranten
Efter kælderen gik vi op i restauranten, hvor vi skulle igennem en 5 retters menu, det som kaldes “hele svineriet”.


En lille bonusstarter … og hvad får man så på Svineriet som starter? Flæskesvær selvfølgelig. Her i en lille gourmet-agtig udgave med forskellig dyppelse. Klasse.


Brødet på Svineriet er også i særklasse. Formet som små franskbrød og dertil lidt skummet smør. Lækkert.


Så kom første ret på bordet, nemlig havtaske med agurk, havtorn og røg. Til maden havde restauranten valgt en 2011 CÃ dei Frati, Lugana I Frati DOC fra den sydlige del af Gardasøen i Italien. En fin og lidt anderledes hvidvin, som også gik fint til maden. Jeg er nu ikke den store tilhænger af den bitre havtorn, og retten var generelt ikke lige min kop te … so to speak.


Næste ret var sprødstegt multe med pære, hyben og kantareller, en langt bedre og mere sammenhængende ret. Vinen var en hvid af slagsen, nemlig en 2008 I Clivi di Ferdinando Zanusso, clivi Galea Colli Orientali del Friuli DOC fra den mere ukendte vinregion Friuli-Venezia Giulia i Italien. Skulle jeg komme med en anke, så var fisken måske stegt lige rigelig hårdt.


Den tredje ret var brisler med skovsvampe, bacon og vilde urter. En lidt tung ret, og der var flere meninger omkring disse halskirtler fra kalven. Den tilhørende vin var en rødvin, en Les Crêtes, Vin de la Sabla, også fra et forholdsvis ukendt vinområde i Italien, Valle d’Aosta. Vinen var uden årgang, og ikke særlig god. Meget skarp og usammenhængende. Skal der lidt ros til, så passede syren i vinen imidlertid godt som modspil til den lidt fede ret … selvom det ingenlunde gjorde vinen bedre.


Til hoved fik vi gråand med tyttebær, jordskokker sølvbeder og kastanje, og den tilhørende vin var en 2008 Fattoria Le Poggette, Canaiolo Rosso Umbria IGT fra Umbrien i Italien, og nok også den bedste af vinene til selve middagen. Synes ikke helt, at gråanden … som jo ellers er den fineste af alle ænderne – var tilberedt helt perfekt, og den skrumpede jordstokker faldt ligeledes i de færrestes smag. Men alt i alt bestemt en dejlig ret med saft og kraft. Manglende måske lidt syrt i selve maden … eller måske bare en lille kartofel til.


Desserten var rigtig lækker og bestod af is på æbler og skyr med mørk chokolade og friske hasselnødder. Som modspil fik vi en tysk auslese, nemlig en 2007 Weingut Dreissigacker, Riesling Auslese fra Rheinhessen i Tyskland. Fin afslutning på denne 5 retters “hele svineriet”.

Sammenlagt en dejlig aften med højdepunkter og … måske ikke skuffelser, men retter, hvor vi slet ikke var oppe at ringe. Jeg synes selv, at aftenens højdepunkt var vinsmagningen i kælderen, hvor det var intimt, hyggeligt og afslappet, og hvor vi nød nogle dejlige vine.

Besøg på Restaurant Miro

Lørdag stod den på drengetur, og vi havde lagt arrangementet i Århus, hvor vi først besøgte vinbaren i Restaurant ET inden vi indtog Restaurant Miro.

Restaurant ET
Vinbaren ligger på Åboulevarden og har specialiseret sig i det franske køkken og i fransk vin. De har et imponerende vinkort, hvor specielt Bourgogne fylder godt.

Priserne er umiddelbart til den pæne side, men inkluderer en fremragende service og lidt snack og små “hapsere”, hvormed det er lidt mere rimeligt.

Vi blev guidet ned i restaurantens superhyggelig kælder, hvor  vi – omgivet af vin – fik en rigtig god oplevelse og start på aftenen. Udover at smage nogle fremragende vine, så blev vi flere gange i løbet af besøget overrasket med små appetizers i særklasse.

Restauranten har da også tidligere fået gode anmeldelser og vi begyndte langsomt at ærge os over, at vi ikke også skulle indtage aftenens middag på stedet.

Vi smagte under besøget disse vine:

Restaurant Miro
Derefter stod der Miro på sedlen … et legendarisk sted, som jeg havde set frem til at besøge. Miro er Århus’ ældste gourmet restaurant, som har været ejet af Toni Leichtle siden 1990. Og det var et super valg.

For at komme i gang startede vi med et glas champagne fra det kendte champagnehus Deutz … ja, vi havde jo slet ikke fået noget at drikke. Hertil en lille appetizer, som bestod af 2 små hapsere, bl.a. en lille fisketerrine og lidt brissel. Fremragende. Samtidig hjemmebagt brød … også i særklasse.

Forretten var “Rejer 59 grader nord serveret med glaskål, kryddermayonaise, blå kartofler, radiser, krydderurtesalat og urteolie. Hertil fik vi en 2010 Los Navales, Verdejo fra Rueda i Spanien. En dejlig vin, som jeg tidligere har smagt, og et godt valg til de råmarinerede rejer.

Næste ret, Pigvar med glasserede gulerødder og trøffelskum. Måske den bedste af retterne denne aften, yammi. Hertil en 2008 Warwic Estate, Chardonnay fra Stellenbosch í Sydafrika, hvis fedme stod rigtigt godt til fisken.

3 ret blev stegt foie gras i selskab med unghane, lufttørret speck og forskellige løg samt kraftig hønseglace med madagaskarpeber. Desværre glemte jeg sgu at få et foto af denne ret, så det må I tænke jer til. Vinen hertil var et spændende vlag, nemlig en 2010 Coca I Fito, Jaspi Negre fra Montsant i Spanien. En meget rank, syrlig sag, som var et perfekt modspil til den fede foie gras. Sådan.

Derefter stod den på kalv, svinekæbe med asparges, blandet grønt, svampe og glace. Vinen var en 2007 Tenuta Castelbuono, Montefalco Rosso DOC fra Umbrien i Italien.

Vi sluttede af med et pænt udvalg af europæiske oste med syltede nødder og tørret frugt. Osten blev ledsaget af 1996 Burmester, Colheita Port.

Desserten måtte vi desværre springe over for at kunne nå toget, men en flot aften med fabelagtig mad og dejlige vine … og er det ikke det, som livet handler om?

Châteauneuf-du-Pape 2007 smagning

Jan og Ulrik havde indgået et joint-venture, nemlig smidt hver deres beholdning af 2007 Chateauneuf-du-Pape’r ind i en pulje og afholdte den 22. januar 2011 en vinaften med god vinvenner af huset. I alt 9 vinelskere deltog i denne specialsmagning, hvor vi kæmpede os igennem 19 chateauneuf’er.

Som bekendt er 2007 én af de bedste årgange i Chateauneuf-du-Pape, og i hvert fald bedste årgang siden 1998. Det har også fået priserne på de gode Chateauneuf-du-Pape’r fra 2007 til at eksplodere.

Robert Parker, verdens mest indflydelsesrige vin kritiker, er en stor fan af 2007 årgangen i Chateauneuf-du-Pape. Faktisk er han registreret for at sige, “Fra top til bund; det er den største årgang, jeg nogensinde har smagt i noget vindyrkningsområde.”

Om én af aftenens vine har samme Parker udtalt; ”I have tasted it three times from bottle. On two of the three times I thought it was the single greatest red wine I have ever tasted. The third time it was merely perfect”.

Her kommer resultatet fra aftenens smagning:

Domaine Font de Michelle Chateauneuf du Pape Blanc


Vi startede smagningen med en hvid chateauneuf. Meningerne om denne vin var delte. Meget let mente nogle. Vi endte med at give følgende point: 82-90 point, gns. 86,7 point

Pierre André, Chateauneuf-du-Pape


Første rødvin, siden 1980 har domænet været biologisk – som det første domæne i Chateauneuf du Pape. Siden 1992 har domænet været certificeret biodynamisk. En rigtig behagelig overraskelse.
90-92 point, gns. 91,0 point.

Chateau Fortia, Chateauneuf-du-Pape, Cuvée du Baron


Så kom turen til det traditionsrige Chateau Fortia, som dog langtfra har fordums styrke. Det er den gamle baron Le Roys efterkommere, der ejer Chateau Fortia i dag. Pierre Pastre ægtefælle til Le Roys barnebarn Chantal, har siden 2004 været manager.
87-90 point, gns. 88,8 point (Parker 85 point)

Domaine de l’Harmas, Châteauneuf du Pape


En vin, som kom ekstra ind i smageprogrammet, skænket af Gert. En mindre producent, da domænet alene har 3,3 ha i Chateauneuf du Pape, hvoraf den del endda sælges til negociant.
87-94 point, gns. 89,0 point (Parker 87-89 point)

Clos du Mont-Olivet, Chateauneuf du Pape


En vin, som de fleste kunne lide. Flere kaldte det en rigtig “ostevin”. God duft synes flere. Philippe Cambie er rådgiver for domænet. Generelt var vi lidt mere fedtede med pointene end Parker.
89-92 point, gns. 90,5 point (Parker 92 point)

Domaine de la Cote de l’Ange, Chateauneuf-du-Pape


En markant anderledes duft end de øvrige vine. Flere karakteriserede det som en landlig duft, en meget animalsk duft. En dejlig vin, men også en vin, som delte vandene lidt.
88-95 point, gns. 91,5 point (Parker 91 point)

Domaine de Marcoux Chateauneuf du Pape


Vi bevægede os nu lidt op på skalaen. Denne klassiske Marcoux fik ord med på vejen som “Fransk Brie”, forrygende duft, fantastisk smag.
92-95 point, gns. 93,7 point ( Parker 94 point)

Chateau de Beaucastel Chateauneuf du Pape


3. smagesæt (vi tog vinene tre ad gangen) blev et af aftenens højdepunkter indenfor de klassiske vine fra området. Vi startede som fyr og flamme med denne Chateau de Beaucastel. Gudedrik, og fantastisk smag.
94-97 point, gns. 95,5 point (Parker 96 point)

Clos des Papes, Chateuneuf du Pape


En af aftenens store øjeblikke, set fra min stol. Var blevet advaret om, at vinen pt. var lukket, og burde gemmes 5-10 år. Det synes jeg nu ikke. Det var en stor oplevelse af duft, balance og stor vin. Jeg var selv oppe med 98 point. En af mine favoritter denne aften. Den fik også ord med som “super behagelig”, fantastisk, fremragende.
94-99 point, gns. 97,5 point (Parker 99+ point)

Domaine du Vieux Télégraphe, La Grau


Ligeledes en af aftenens højdepunkter, og en vin, som flere af os var oppe og ringe over. Det smager dælme bare godt. Det er en vin, som altid overrasker positivt, og super dejlig nydelse.
96-100 point, gns. 97,8 point (Parker 96+ point)

Domaine du Vieux Lazaret, Chateauneuf du Pape


I 4. sæt fortsat en klassisk chateauneuf fra et ældre domæne. Faktisk går navnet tilbage til 1600-tallet, hvor en munkeorden The Lazarists opholdt sig i Chateauneuf du Pape, og tog sig af syge og trængende. Pesten i 1720 kostede 1/3 af indbyggerne livet. Herefter henfaldt bygningerne nærmest i ruin. De nuværende bygninger ligger på samme sted som munkenes hospice, deraf navnet Vieux Lazaret. Vinen en smule mere skarp end de foregående, men fortsat en fornuftig chateauneuf.
89-95 point, gns. 92,0 (Parker 90-92 point)

Domaine la Roquete, Chateauneuf-du-Pape


God duft, svag smag mente nogle. Vi er ovre i en mere moderne stil, og en vin, som alene blev højt vurderet af en enkelt, som fandt hele 97 point frem. Ellers var der ikke så store lovord fremme om denne vin. Dette endda til trods for, at vinen jo er lavet af Daniel og Frederic Brunier, som jo også laver Vieux Telegraphe, som vi alle var så vilde med.
90-97 point, gns. 91,8 point (Parker 90-93 point)

Chateau la Nerthe, Chateauneuf-du-Pape


Sidste vin i 4. smagesæt var et af de gamle domæner, nemlig Chateau La Nerthe. Det er ikke almindeligt i Chateauneuf du Pape, at man taler om Chateau, men i dette tilfælde er det meget berettiget. Det er den smukkeste ejendom i området. Opførelsen startede i 1736. Bygherren, den daværende ejer, var Tulle de Villefranche. Dennes familie havde ejet stedet siden 1500-tallet, hvor det kaldtes Grange de Beauvenir. I 1559 blev det overdraget til et medlem af familien Pierre de la Nerthe, efter hvem stedet har sit nuværende navn. En vin, som rigtig mange kunne li’ denne aften, og en generel god chateauneuf.
91-98 point, gns. 94,3 point (Parker 93 point)

Domaine Clos Saint Jean, Châteauneuf du Pape


Et af mine ynglingsdomæner fra Caheteauneuf du Pape, og et hus, som virkelig har haft vind i sejlene i de seneste år, bl.a. på grund høje Parker point, specielt deres specialcuvéer, som alle 3 i 2007 fik 100 point. Her smagte vi først deres almindelig cuvé, og det var en vin, som faldt i alles smag. Faktisk lå vores gennemsnit på denne vin over Parkers vurdering.
93-96 point, gns. 95,3 point (Parker 94 point)

Domaine de la Charbonnière Chateauneuf du Pape Cuvée Vieilles Vignes


Utrolig duft, utrolig smag var nogle af de ting, som blev sagt om denne Cuvée Vieilles Vignes (gamle vinstokke), og det er også en vin, som langsomt vinder ind på en. I 5. smagesæt var den imidlertid oppe imod nogle krasbørstige hunde, og der står den måske ikke helt distancen, selvom enkelte på dette tidspunkt var ganske imponerede af denne vin.
91-98 point, gns. 95,0 (Parker 94 point)

Domaine Clos Saint Jean, La Combe des Fous

 
Så kom aftenens første 100 Parker point vin, og hvilken kraft. Det kan godt smage, at der er power i denne vin, og efter min smag bliver det måske endda for meget power, og det kan godt virke overvældende. 100 point vil jeg ikke give den, men endte alligevel på 98 point.
98-100 point, gns. 98,8 point (Parker 100 point)

Domaine des Sénéchaux Chateauneuf-du-Pape


Domænet blev i december 2006 købt af Jean-Michel Cazes, ejeren af 5. cru slottet af samme navn i Bordeaux. Som Jean Charles Cazes siger, så er målet ikke at lave en blockbuster Bordeaux vin i hjertet af Rhône, men derimod en stor og klassisk Châteauneuf-du-Pape. Meningerne om denne vin var også lidt delte, og den fik da også mellem 90 og 96 point.
90-96 point, gns. 93,5 point (Parker 94 point)

Domaine de la Charbonnière Les Hautes Brusquières Cuvée Spéciale


Nu begynder kommentarerne på de vinkyndiges smageskemaer langsomt at blive mere ulæselige. Læsbare noter siger dog noget i stil med; sødme, fin, god smag.
94-96 point, gns. 95,7 point (Parker 95 point)

Domaine Clos Saint Jean, Deus ex Machina

 
Aftenens sidste vin, og hvilken én. Det er denne vin, som Parker udtalte sig så rosende om. ”I have tasted it three times from bottle. On two of the three times I thought it was the single greatest red wine I have ever tasted. The third time it was merely perfect”. Vinen splitter mig imidlertid lidt, idet det er en voldsom sag. Det kan smages, at det er en fantastisk vin, ingen tvivl om det, men den kan næsten blive for meget. Den er hundedyr, og skulle jeg igen bruge sådanne penge, så satte jeg nok mine penge på vinene fra 3. sæt. Jeg hoster dog uden problemer selv op med 98 point.
98-100 point, gns. 99,0 (Parker 100 point)

Ekstranummer; Camille Cayran, Chateauneuf du Pape 2007

´
Ja, vin nummer 20 fra den store 2007-årgang i Chateauneuf du Pape skulle vi da lige have, da vinsmagningen var færdig !!! Generøst stænket af Keeper, men på dette fremskredne tidspunkt er der ingen noter eller point noteret om vinen.

Det var alt i alt en særdeles fornøjelig og festlig vinaften.

Lidt flere fotos fra aftenen: