Denne La Parde de Haut-Bailly er andenvinen hos vinslottet Château Haut-Bailly, der ligger på den højeste grusbanke i Léognan.

Vinhuset stammer helt tilbage fra 1530, hvor Goyanèche og derefter Daitze-familien købte en række marker, som de tilplantede med de bedste vinstokke. Markerne havde allerede siden 1461 været anvendt til vinproduktion. I 1630 blev slottet købt af Firmin Le Bailly og Nicolas de Leuvarde, der var et par ganske velhavende parisiske bankfolk, som elskede vinene fra  Graves.

Da var famiien Bailly, der byggede selve slottet og lagde navn til vinhuset, som familien ejede helt frem til 1736, da det blev købt af den gode Thomas Barton, der allerede i en ung alder af 27 år forlod byen Curraghmore i Fermanag i sit hjemland Irland og slog sig ned som vinhandler i Frankrig.

Thomas Barton er vi stødt på tidligere her på bloggen. Barton havnede i 1725  i Bordeaux, hvor han opbyggede sit store vinfirma. Allerede i 1737 havde han tjent en større formue og blev blandt de lokale kaldt French Tom.

Han købte sidenhen Château Langoa og i 1826 også nogle marker fra den store Léoville ejendom.  Det blev til 2 separate vinhuse … nemlig Château Langoa Barton med det tilhørende slot og så Château Léoville Barton med bedste marker, men uden slot.

I dag ejer Barton familien både Château Langoa Barton, Château Léoville Barton og Chateau Mauvesin Barton … og ejede altså også i 1736 Château Haut-Bailly, som Thomas Barton også var med til at gøre kendt på et tidspunkt, hvor de franske vine virkelig var meget efterspurgte i specielt England.

Siden solgte Barton dog Château Haut-Bailly, som i de efterfølgende år skiftede ejer flere gange. I 1800-tallet var det fx  først Christophe Lafaurie de Monbadon, som ejede slottet og drev det sammen med sønnen Laurent, som i øvrigt senere blev borgmester i Bordeaux.

I 1872 købte Alcide Bellot des Minières ejendommen og byggede den ejendom, som i dag er hovedbygningen på vinslottet. Han var en præcis, banebrydende og videnskabsdrevet producent, der nærmest blev en legende i Bordeaux. Han lavede så fine, fremragende vine på Château Haut-Bailly, at priserne næsten var på niveau med 1. Cru Classé vinene fra Lafite, Latour, Margaux og Haut-Brion.

Efter Alcide Bellots død oplevede Haut-Bailly en periode med stor ustabilitet, mange skiftende ejere, men i 1955 blev slottet købt af Daniel Sanders, som var en belgisk negociantproducent.

Han drev slottet sammen med sin søn Jean Sanders og de stor bl.a. bag en stor renovering af slottet, markerne og gjorde i det hele taget atter Haut-Bailly et anderkendt vinslot.

Siden 1998 har vinslottet dog været ejet af  den amerikanske bankmand Robert G. Wilmers, som både er bestyrelsesformand og direktør i M&T Bank i Buffalo … og vild med vinene fra Bordeaux.

Den rige, amerikanske Robert G. Wilmers var dog ikke selv vinmager, så han fik i stedet Jean Sanders til at fortsætte med at lave vinene på slottet. I dag er det imidlertid Jeans barnebarn Véronique Sanders, som nu i 4. generation af Sanders familien laver vin på Château Haut-Bailly.

Slottet har siden 1953 været klassificeret som et Crus Classés de Graves slot og har dets 30 hektar vinmarker på den venstre side af Garonne floden i Pessac-Léognan appellationen. På markerne har man de sædvanlige druer fordelt med 60% Cabernet Sauvignon, 34% Merlot, 3% Petit Verdot og 3% Cabernet Franc.

De mest bemærkelsesværdige af markerne er en 4 hektar parcel, hvor vinstokkene er plantet af Alcide Bellot des Minières himself i slutningen af 1800-tallet. Det er over 100 år tussegamle vinstokke med Carmenère, Merlot, Cabernet Franc, Malbec,  Petit Verdot og Cabernet Sauvignon.

Denne La Parde de Haut-Bailly er slottets andenvin … ja ret beset hedder den i dag ikke længere La Parde de Haut-Bailly, men i stedet Haut-Bailly.II … selvom vinen er lavet siden 1967.

I denne årgang 2007 er vinen lavet på 50% Cabernet Sauvignon, 42% Merlot samt 8% Cabernet Franc. Vinen er lavet på samme måde som første vinen, altså med vinifikation i egefade, efterfølgende malolaktisk gæring og lagring 12 måneder på barrques.

Næsen er rigtig nice … lettere animalsk, solbær, marmeladefylde, lettere parfumeret, meget frugtrig, dyb sort frugt, sorte oliven, våde vaskeklude, røg, grafit, blyanter, kælder, chokolade og sød tobak. Utrolig levende kraft af sådan en 2007’er.

Smagsmæssigt er vinen slet ikke så voluminøs som i næsen, slet ikke overdone på nogen som helst måde, pænt syrlig, masser af jern samt mineraler, kirsebær, hindbær, brombær, læder og lidt honningsøde elementer. Meget smagfuld vin, som måske også netop nu topper udviklingsmæssigt.

Forhandles af Domaine Brandis, hvor en nyere årgang koster 349 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

Det kan godt være, at etiketten på denne 2015 Saint-Émilion Grand Cru Classé fra Château Monbousquet ser en kende ramt ud, men indholdet fejler bestemt ikke noget.

Château Monbousquet slottet stammer helt tilbage fra 1540, hvor det var ejet af fra François de Lescours, mens nogle af de centrale bygninger blev bygget i 1782 af Henri de Gères, hvis familie i mange år drev slottet. Det var en efterkommer general de Carles, som i 1779 byggede slottets hovedbygning, som i dag præger Monbousquet.

Selvom vinmarkerne dengang var ganske beskedne, så var produktionen var slottet meget anerkendt, men de blev senere forøget til de nuværende 33 hektar af  Lacombe familien … én af efterfølgende mange skiftende ejere af slottet.

I 1945 havde slottet mistet sit gode navn og havde skiftet ejer utallige gange. Krigen havde ikke gjort tingene bedre, men det blev købt af ønologen Daniel Querre, som viede sit liv til at skabe store vine fra slottet.

Querre familien endte dog med i 1993 at sælge slottet til Gérard Perse. Han kom fra Paris fra en velhavende familien og havde pengene til at løfte vinslottet op i et endnu højere niveau.

Hele ejendommen blev således totalrenoveret – både bygninger, marker og kældre – og de nyeste og mest moderne faciliteter blev installeret med det ene formål at rangere Monbousquet blandt de bedste i Saint-Emilion. I 2006 kom belønningen, da vinen opnåede Grand Cru Classé-status.

I dag har Gérard Perse skabt et lille vinimperium, hvor han også ejer en række andre Saint-Émilion slotte som fx Château Pavie, Pavie-Decesse og Château Bellevue-Mondotte.

Château Monbousquet drives efter ret moderne principper med hjælp fra den tidligere Michel Rolland ansatte Jean Philippe Lavautour. Det betyder selvfølgelig, at al høst og den efterfølgende grundige selektering foregår med håndkraft.

Herefter vinificeres vinen på ståltanke under temperaturkontrollerede forhold, hvorefter vinen lagres 18-24 måneder på fransk eg, heraf 70% nye fade. I denne årgang 2015 er vinen lavet på 60% Merlot, 30% Cabernet Franc samt 10% Cabernet Sauvignon.

Sikke en dyb, fed næse med masser af mørke bær, solbær, blommer, pænt med krop og fylde, lidt sødme, tobak, masser af fadpræg, kanel, vanilje, tør engelsk lakrids, kaffe, chokolade og nærmest lidt på epo med efterfølgende høj hæmatokritværdi.

Smagen er fed og samtidig vild tør med stor bitterhed … nærmest som en 88% kakaoholdig chokolade, godt med stærk power, masser af fade, vilde og stramme tanniner, men samtidig en sindssyg flot balance. Det er sgu bare vildt god Saint-Émilion … så enkelt kan det siges. En vin man bliver glad af at drikke.

Flemming havde fået vinen billigere hos Jysk Vin, da etiketterne på nogle kasser havde taget skade, mens med en perfekt etiket koster vinen 619 kr., mens prisen er 525 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7 

Både Jan og jeg havde taget en flaske vin med til vor Ahr roadtrip … et nødkit just in case, at vi blev tørstige undervejs. Da vi ramte Hotel Steigenberger over midnat, så meldte denne tørst sig omgående, og vi nuppede derfor alle 3 et glas af Jans medbragte halvflaske 2012 Saint Julien 3. Grand Cru Classé fra Château Langoa Barton på mit lille værelse.

Vinslottet Château Langoa Barton ejes af Barton familien, som grundlagde deres vinimperium tilbage i 1722 af Thomas Barton, der i en ung alder af 27 år forlod byen Curraghmore i Fermanag i sit hjemland Irland og slog sig ned som vinhandler i Frankrig.

I starten var det med base i først Montpellier og siden Marseille inden han i 1725 havnede i Bordeaux, hvor han opbyggede sit store vinfirma. Allerede i 1737 havde han tjent en større formue og blev blandt de lokale kaldt French Tom.

Siden er firmaet gået i arv og løbende blev udvidet, bl.a. købte Barton familie i 1821 Château Langoa og i 1826 også nogle marker fra den store Léoville ejendom.  Det blev til 2 separate vinhuse … nemlig Château Langoa Barton med det tilhørende slot og så Château Léoville Barton med bedste marker, men uden slot.

I den store 1855 klassifikation blev Château Léoville Barton klassificeret som 2. Grand Cru Classé, mens selve Château Langoa Barton blev 3. Grand Cru Classé, men alle vinene laves på slottet Château Langoa Barton.

Barton familien byggede også i 1838 et stort gods i Irland … Straffan House i Kildare County og det har siden tjent som hjemsted for familien sideløbende med aktiviteterne i Frankrig.

Siden har familien også i 2011 yderligere et slot i Bordeaux, nemlig Chateau de Mauvesin, som nu hedder Chateau Mauvesin Barton … et større Medoc vinslot med 220 hektar jord, hvoraf 51 hektar er vinmarker.

Det er Lilian Barton Sartorius, der som 9. generation i dag styrer det store familieforetagende, hvilket sker sammen med hendes husbond Michel Sartorius samt datteren og i dag ansvarlig vinmager Mélanie Barton Sartorius

Château Langoa Barton har samlet 15 hektar vinmarker og producerer årligt omkring 7.000 kasser af denne Saint Julien 3. Grand Cru Classé, som vi her smager i en årgang 2012.

Vinen er i denne årgang lavet på 70% Cabernet Sauvignon, 22% Merlot og 8% Cabernet Franc. Efter høst – som sker med håndkraft – afstilkes druerne, sorteret og kommer i temperaturstyrede trækar, hvor den alkoholiske gæring varer 7-10 dage, hvorefter vinen ligger i maceration omkrimg 3 uger inden lagring i 16-18 måneder på franske barriques, hvoraf 60% er nye fade.

Næsen byder på vilde og fede solbær, mørke blommer, engelsk lakrids, svagt lidt mynte, vanilje, kanel, kul, tjære, hæfteplaster og lidt muldjord. Der er sgu ikk’ helt ringe, for nu at sige det på jysk.

Smagen er tør og så alligevel med en vis fedme, masser af friskhed og syrlighed i frugten og de 7 år på bagen mærkes på ingen måde. Det er meget elegant og langt lettere i smagen end forventet. Der er meget levende tanniner og let peber i eftersmagen.

Forhandles herhjemme bl.a. af Lorentsens Vinforsyning, hvor en helflaske i nyere årgang koster 550 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7