Tag-arkiv: corvina

Corvina – også kendt som Corvina Veronese eller Cruina – er en rød italiensk druesort, som vi primært findes i Veneto, hvor den er en af druerne, som anvendes til Bardolino og Valpolicella vinene, herunder også produktionen af Amarone og Recioto.

Corvina stammer med al sandsynlighed fra Verona og bruges som regel blandet med andre druer for at give en god vin, men den udgør som regel størstedelen og anses som den afgørende spiller. Der er i dag omkring 7.495 hektar Corvina i Italien … og 19 hektar i Argentina.

Corvina sætter knop sent og modner ret sent. Den giver høje udbytter, som må begrænses, hvis vinen skal have koncentration. Skallerne er tykke, hvilket beskytter den mod råd. Denne egenskab gør den også velegnet til tørring, som netop er praksis ved produktionen af Amarone og Recioto.

Corvina har ikke så dyb farve, men god struktur. Druen giver vine, som er lette og saftige med kirsebærduft og blommesmag. I de mere koncentrerede udgaver, som eksempelvis Amarone, udvikler den smag af sveske, mandel og søde krydderier.

Vinanmeldelser

1999 Bertani, Amarone delle Valpolicella, Veneto, Italien

3 kommentarer

1999 Bertani, Amarone delle Valpolicella, Veneto, ItalienJeg er lidt ambivalent, når det kommer til Amarone, men når der kommer vaskeægte, klassisk og oldschool Amarone i glasset, så må selv den mest hårdnakkede gamle vinblogger overgive sig. Det har jeg gjort flere gange … og det er også tilfældet med denne Amarone delle Valpolicella fra det gamle og klassiske vinhus Bertani.

Vinhuset ligger i den lille by Grezzana omkring 10 kilometer nord for Verona, og er grundlagt tilbage i 1857 af de to brødre Giovan Battista og Gaetano Bertani i Quinto di Valpantena nord for Verona. På det tidspunkt var Gaetano allerede en dygtig vinmager, som havde studeret i Frankrig hos Professor Guyot og lært nye tekniker.

Og fra starten anvendte brødrene de nye og moderne tekniker, både i vinkælderen samt i deres marker i Valpantena og  Soave, men altid med respekt for de gamle traditioner. Og det gav succes … brødrene blev berømt i hele Verona området for deres professionalisme og kvaliteten af deres vine.

Bertani var dog også gode forretningsfolk, og de forstod værdien af selv at flaske vinene for at optimere fortjenesten. De investerede derfor yderligere og i slutningen af 1800-tallet blev husets vine også solgt i mange byer i USA, ja stort set over hele verdenen.

Den store berømmelse betød bl.a. også at deres vin i 1937 blev anvendt ved middagen i forbindelse med kronningen af Kong George VI i England. Derudover har vinhuset fået en lang række store hædersbevisninger for deres vine samt en masse internationale medaljer gennem årene.

I 1952 købte familien den smukke 1700-tals barokvilla Villa Novare med tilhørende 220 hektar jord i Arbizzano nord fra Verona og omkring 5 kilometer svag sydvest for deres hovedsæde i Grezzana. Det var oprindelig familien Fattori, som i 1735 begyndte byggeriet af villaen ved siden af en vinkælder fra det 16. århundrede.

Inden byggeriet var afsluttet, blev villaen i 1769 solgt til familien Mosconi. De færdiggjorde ejendommen og tilføjede en romantisk park på otte hektar anlagt i engelsk landskabsstil. Derudover fokuserede familien Mosconi på vindyrkning og blev en af de største vinproducenter i Norditalien på den tid.

I første halvdel af det 19. århundrede tog tingene en anden drejning. Herskabsvillaen blev forladt og både parken og en række værelser udsat for vandalisme. Ejendommen fungerede en kort periode omkring 1933 også som hovedsæde for det lokale kooperativ Cantina Sociale della Valpolicella, og de var også med til at gøre ejendommen ganske historisk.

Det var nemlig netop i kælderen under Villa Novare, at en af de ansatte på kooperativet i 1933 ved en fejl glemte at standse gæringen på den søde Recioto og dermed skabte prototypen på det, som vi i dag kender som Amarone.

I dag har familien omdømt ejendommen til Villa Mosconi Bertani og renoveret den til fordums glans … en ganske imponerende bygning. Den er imidlertid ikke hovedsæde for vinhuset … det er fortsat ejendommen i Grezzana.

Selve vineriet i Grezzana betragtes i øvrigt også som værende et af de smukkeste i det dejlige Valpolicella Classico område. Bertani har i dag omkring 200 hektar vinmarker i både Valpolicella ved Villa Novare samt Valpantena og derudover i Soave og ved Gardasøen. Og det er fortsat med familien Bertani ved roet. De har dog ansat GianMatteo Baldi, som direktør for foretagenet og Cristian Ridolfi som ansvarlig vinmager.

Alt i hele produktionen er de senere år optimeret, hvilket vil sige at vinene fortsat laves efter de klassiske forskrifter, men med det bedste mulige udstyr til rådighed. Bertani producerer i dag ikke kun de kendte vine som Secco Bertani, Villa Arvedi eller Amarone Classico, men også bl.a. flot Soave og IGT Verona.

I dag fremstilles vinene stadig efter de gamle klassiske traditioner og regler. Bertanis vine er anerkendt over hele verden for deres exceptionelle kvalitet, og beundringsværdige håndværk. Bertani er blandt de få Amarone producenter, der ikke køber deres druer af lokale bønder, de anvender derimod udelukkende druer fra egne marker, og kan således selv kontrollere hele processen fra start til slut.

Bartanis Amarone modner i de legendariske år fra begyndelsen af 1960’erne og frem til begyndelsen af 1980’erne op til 10 år på store slovenske fade inden de tappes på flaske og frigives til salg. Der er som type tale om en langt mere tør Amarone type end dem, der ses flest af i dag, og samtidigt er dette en af Italiens mest holdbare vine.

En vin, som man gerne betror et ekstra årti på flaske, selvom vinen i glasset er 25 år eller ældre. Det er denne legendariske holdbarhed, som har skabt Bertanis ry. Utallige gange er den blevet smagt op imod andre legender og næsten hver gang har den imponeret – de der var så heldige at være til stede – med sin utrolige ungdommelighed og sin næsten skræmmende intensitet og kompleksitet.

I de senere år er fadlagringen blevet reduceret til 6 år, og som ung virker vinen lidt mere imødekommende end tidligere.

Nå, men her har vi netop husets Amarone delle Valpolicella i årgang 1999. Vinen er lavet på 70% Corvina, 25% Rondinella og 5% Molinara. Druerne er tørret på måtter i omkring 120 dage. Macerationen sker over hele 50 dage, hvorefter vinen lagrer 6 år på store 60 hektoliter egetræsfade. Efter vinen er kommet på flaske, og så lagrer den yderligere 1 år.

Duftmæssigt er her skrald på den gamle dame … dufter af rustikke, gamle fade, overgærede blommer, overmodne kirsebær, kirsebærlikør, dadler, søde krydderier og heldigvis ikke rosiner. Der er lidt læder, lakrids og lidt jordagtige noter. I munden overrasker vinen ved at være frisk frugt og jeg får med det samme associationer til Ernesto Ruffo. Det er blødt, cremet … men med en lethed og friske, mørke frugter, blommer samt et meget markant peberbid i eftersmagen.  Det er altså bare godt.

Forhandles af SuperVin, hvor prisen på denne årgang 1999 er 580 kr. ved køb af 6 flasker og 699,95 kr. ved køb af en enkelt … men de plejer at være til at snakke med.

Rating 6,5/7 

Vinanmeldelser

2011 Giuseppe Quintarelli, Primofiore, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

Giuseppe Quintarelli blev kaldt mange ting. Kongen af Amarone. Mesteren fra Veneto. Valpolicellas grand old man. Blot for at nævne nogle få.

Og Quintarellis vine har fået prædikater som Italiens d’Yquem” og Veronas Romanée Conti. Azienda Agricola Giuseppe Quintarelli er en legende med nogle af Italiens … ja verdens mest eftertragtede vine. Ægte kult.

Her har vi netop en vin fra den gamle og nu afdøde mester, vinen Primofiore … en IGT vin lavet af saft fra første pres til de frygtindgydende Amaroner fra Quintarelli tilsat andre druer. Det betyder, at vinen er sammensat med en halvdel af Corvina og Corvinone samt Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc.

Vinhuset er oprindelig grundlagt tilbage i 1924 af Silvio Quintarelli. Han havde forinden arbejdet som forpagter sammen med sine brødre i Figari i kommunen Marano di Valpolicella og havde solgt lidt vin på det amerikanske marked.

Sammen med sin hustru og to sønner købte Silvio imidlertid en lille vingård ved landsbyen Cerè i området omkring Negrar, en kilometer øst for Busa og et par kilometer syd for Negrar. Og det blev startskuddet for den vingård, som efterfølgende skulle blive én af de største og mest berømte vingårde i hele Veneto.

I 1950’erne overtog Guiseppe Quintarelli vingården og produktionen. Han var den yngste af sønnerne, og reorganiserede ejendommen, købte nye vinmarker, optimerede produktionen og begyndte en større selektering af druerne i produktionen. Derudover havde Guiseppe en klar filosofi om, at vinene skulle have tid til at modne … uden hastværk.

Han lod derfor nærmest hver vin lave sig selv, men sørgede blot for idéelle betingelser. Vinene får således lov at gære så længe, som vinen ønsker det. Han tapper først vinen, når den er parat, ikke før. Og det kan godt vare både 5, 6 eller 7 år … endda ofte op til 10 år for Amarone vinene. Hos Quintarelli frigives vinene først, når man mener, at de er klar til at blive drukket.

Mest berømt er hans Amarone og Valpolicella vine, men alle vine i porteføljen er af høj kvalitet. Kun det bedste er godt nok til Guiseppes håndskrevne etiketter.

Quintarelli var også mentor for Romano Dal Forno, der som ung 22 årig vinmager mødte Qiuntarelli og tog hans idéer til sig. Dal Forno skulle også senere blive én af de helt store Amarone producenter i Veneto … men det er en helt anden historie. Guiseppe var i det hele taget den producent, som har nydt størst respekt blandt andre producenter i Valpolicella.

I mere end 50 år var han en forgrundsfigur og en af de få, der til stadighed arbejdede kvalitetsfokuseret i et Valpolicella, der blev mere kendt for masseproduktion. Quintarelli var først og fremmest contadino, en vinbonde, der brugte tiden i mark og kælder.

Guiseppe Quintarelli døde i januar 2012 i en alder af 84 år, og hans kone Franka et år senere, men vinhuset føres i dag videre af datteren Fiorenza, svigersønnen Giampaolo samt deres børn Francesco og Lorenzo. Derudover er Guiseppes nevø Marco også med i videreførelsen af produktionen af vinene fra Azienda Agricola Giuseppe Quintarelli.

Samlet har vinhuset knap 12 hektar vinmarker omkring Negrar, skråninger med limsten og basalt samt vinstokke helt tilbage fra 1924. Den samlede produktion udgør knap 50.000 flasker årligt, og det er langt mindre end efterspørgslen, hvilket også betyder, at vinene fra Quintarelli er ganske dyre … hans almindelige Amarone koster typisk omkring 2.500 kr.

Her har vi vinen Primofiore, hvilket betyder den første blomst. Druerne til vinen kommer fra Ca’ del Merlo skråningen, høstes fuldt modne og tørrer i trækasser indtil gæring. Som nævnt et blend på Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Corvina og Corvinone. Derefter er vinen lagret på slavonsk eg … omkring 2-3 år efter hvad jeg kan se.

I næsen er her champignon, bolsjer … Kongen af Danmark, lakridsbolsjer, fennikel, sure tæer, blyanter, grønne oliven, lyserøde kirsebær, hindbær, urter samt en fin blødhed og lethed. Smagen er præget af meget ren frugt, lethed … friske lyserøde bær, hindbær, violer, blomster, mineraler, jern, bløde … men mærkbare tanniner, lidt grønt og fin syrlighed i eftersmagen. Hvor er det elegant.

Vinhuset siger selv, at deres vine helst skal dekanteres et døgn inden de skal drikkes … det blev denne ikke. Der var heller ikke noget tilbage i flasken til dagen efter … men det siger vel bare noget om kvaliteten.

Forhandles bl.a. af Erik Sørensen Vin, hvor en flaske koster 375 kr. Jeg købte min i Italien, hvor prisen vistnok lå omkring 32€ … eller omkring 238 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2010 Corte Lenguin, Rosso Passito ai Volti IGT, Veneto, Italien

1 kommentar

Denne Rosso Passito ai Volti IGT er en Amarone i forklædning … på bogstaveligste vis. Men hvorfor? Det vender jeg tilbage til. Vi er hos vinhuset Azienda Agricola Corte Lenguin, som jeg besøgte i sommers. Herligt sted og søde mennesker.

Vinhuset ligger tæt på San Pietro in Cariano, og er grundlagt i år 1900 af Silvio Vantini og har siden været i familiens eje … først af Silvios søn Lorenzo og derefter af nevøen, som også blev døbt Silvio efter den gamle grundlægger.

Corte Lenguin har lidt over 10 hektar vinmarker omkring San Pietro in Cariano, Marano, St. Ambrogio Fumane og Negrar. Herfra laver de klassiske Valpolicella vine som Veneto IGT, Valpolicella Classico, Ripasso, Amaroner og Recioto.

Vi havde fået stedet anbefalet af en anden dansk turist, og vi mødte også andre danskere på vingården, da vi besøgte stedet. Vi blev taget godt imod af Silvios hustru, som beklagede den store ombygning, som var i gang. De var i gang med at udvide kælderen, så der blev mere plads til besøgende i kælderen.

Hun var rigtig sød og ledte os i kælderen – under de hvælvede mure med de store 22 hektoliters egetræsfade som vidner – igennem alle husets vine, og fortalte om vinhuset, vinmarkerne og de forskellige vine. Og samlet et herligt felt af vine, som prismæssigt var meget interessante … godt med kvalitet for pengene.

Én af vinene var denne Rosso Passito ai Volti IGT, som reelt er en Amarone … og faktisk identisk med husets Amarone della Valpolicella La Coeta. Fru Vantini fortalte, at husets produktion er for stor i forhold til, hvor mange Amaroner de må lave … derfor er de nødsaget til at sælge noget af produktionen med andet navn, og det er netop som Rosso Passito ai Volti.

Begge vine er lavet af tørrede druer fra marken La Coeta og vinificeret på fuldstændig samme måde med maceration i 25-30 dage og lagring i 30 måneder på franske 5 hektoliter egetræsfade. Husets smagsnoter for de to vine er også fuldstændig ens og de regnes som husets moderne vine.

De laver også en Amarone della Valpolicella Classico samt en Rosso Passito ai Volti San Lorenzo, som er fuldstændig ens. De er produceret mere klassisk med 36 måneders lagring på store 22-30 hektoliter egetræsfade.

Fælles for alle 4 vine er, at de er lavet på druerne Corvina, Corvinone samt Rondinella … ja det gælder også husets sidste Amarone della Valpolicella La Masua, hvor druerne selvfølgelig kommer fra marken La Masua og ellers er lavet som vinene fra La Coeta marken.

I næsen er her både våde fade, en smule rosiner, amaretto kirsebær, dadler, figner, kakao, enebær, vanilje, sødme samt lidt sødkrydrede noter. Det er en vin med kraft … tyk, fed og opulent. I munden er vinen lige sådan … fed, varm og overdådig med bitter chokolade, sød og blød engelsk lakrids, blød syre og blide tanniner samt fin sødme. Kvalitet unægtelig … fed Amarone bestemt.

Købt på vingården, hvor prisen var 15€ … og omkring 6-8€ billigere end den tilsvarende Amarone. De 15€ svarer til 112 kr., hvilket er billigt for en god Amarone. Herhjemme koster Amaronen det dobbelt, nemlig 210 kr.

Rating 5/7 

Corte Lenguin - under ombygning
Azienda Agricola Corte Lenguin … under ombygning.

Corte Lenguin - kælderen
Jesper lytter til Fru Vantini.

Corte Lenguin - Houlberg
Houlberg i kælderen.

Vinanmeldelser

2006 Tommaso Bussola, Amarone della Valpolicella Classico TB Vigneto Alto, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

Den ultimative Amarone konge Giuseppe Quintarelli blev for nogle år siden spurgt, hvem han mente ville blive den næste superstjerne i Veneto, og han svarende prompte uden tøven; Tommaso Bussola. Så med andre ord er vi hos ét af de bedste Amarone huse … overhovedet.

Og hvad er så mere naturligt, end at slutte byggemødet med topvinen fra netop Azienda Agricola Tommaso Bussola, nemlig husets Amarone della Valpolicella Classico TB Vigneto Alto? En vin som Jesper havde købt under vores besøg på vinhuset i sommerferien.

Azienda Agricola Tommaso Bussola blev grundlagt i 1983, men allerede nogle år forinden – i 1997 – begyndte Tommaso at arbejde i sin onkel Guiseppes marker. Han var egentlig uddannet stenhugger, men efter kort tid i vinmarkerne og i vinkælderen vidste Tommaso med det samme, at han havde talent og ville arbejde med vin.

I 1983 lavede han selv sin første vin, og efter et par år overtog Tommaso onklens Valpolicella ejendom med de gamle vinmarker i hjertet af Classico zonen ved byen Negrar. I starten fulgte Tommaso trofast traditionalisternes fodspor bl.a. med den hævdvundne aldring i gamle tønder, som blev genbrugt mange, mange gange gennem årene.

Men efterhånden begyndte han at eksperimentere, og han fik hele tiden nye idéer til forbedring af vinene. Han blev langsomt mere selektiv i udvælgelsen af de bedste druer bestemt til specielt produktionen af Amarone og Recioto. I marken blev pesticider og herbicider bandlyst.

I kælderen var han lige så kompromisløs som i marken. Kort sagt lavede han de enkelte vine altså på den måde, som Tommaso havde lyst til at lave dem, og når man har hans håndelag, så er det som regel væsentligt bedre end at følge den slagne vej. Og pludselig begyndte han at opnå anerkendelser ved større vinsmagninger.

Det gav Tommaso mod på yderligere forbedringer, bl.a. ved opførelsen af en ny vingård i 1992-93 samt indførelsen og brug af nye barriques, men kun til de vine som Tommaso mente har godt af det. For hver årgang blev vinene da også bedre og bedre. Der kom mere finesse, intensitet og personlighed, og han kaldte de ”nye” vine for TB eller ham selv, og de ”gamle” vine for BG, som jo er initialerne for hans onkel Bussola Giuseppe.

I slutningen af 1990’erne var Tommaso Bussolas stil ved at være modnet, og hans vine blev hurtigt efterspurgte og næsten verdensberømte for deres utrolige intensitet af frugt. Og anmeldere, vinjournalister og vinkyndige verden over var heller ikke i tvivl. De har kastet stjernestøv i rigt mål over Tommaso Bussola og hans vine. Tommasos håndlavede vine har en forrygende kraft og finesse. Vine som har sin helt egen stil. Meget koncentrerede, potente og komplekse vine og meget anderledes end hvad man ellers møder fra disse kanter.

I dag drives Azienda Agricola Tommaso Bussola fortsat af Tommaso sammen med hustruen Daniela og sønnen … som selvfølgelig har fået samme navn som onkel Giuseppe.

Der ejes samlet 3 vinmarker, nemlig markerne Vigneto Alto på 1,7 hektar med stokke tilbage fra 1970, Vigneto Casalin på 2,1 hektar og stokke fra 1980 samt endelig Ca’ del Laito – Coare Longhe på 2,9 hektar og ganske nye stokke.

På Azienda Agricola Tommaso Bussola laves der i alt 10 forskellige vine, og jeg har tidligere smagt og skrevet om husets Valpolicella Classico Superiore TB her på bloggen. Under vort besøg på vingården smagte vin et lille udsnit af vinene, og Jesper endte med at købe denne deres absolutte topvin Amarone della Valpolicella Classico TB Vigneto Alto.

Bussola - vineriet
Her ser vi Jesper i gang med at købe denne Amarone della Valpolicella Classico TB Vigneto Alto af sønnen Giuseppe Bussola.

Vinen er lavet på 75% Corvina og Corvinone, 20% Rondinella og de resterende 5% består af flere druesorter, bl.a. Cabernet Franc, Dindarella, Croatina, Molinara samt et par stykker mere. Lagret i 30 måneder på slovenske og franske fade samt 4 måneder på flaske og trækker en højoktan på hele 17%.

Og selvom jeg – som vist nævnt tidligere – ikke er Amarone fan, så bøjer jeg mig i støvet. Monstervin er nok bedste ord … højkoncentreret af Pommern til. I næsen er det nærmest tavlelak, en voldsom intens og tætpakket kraft, blæk, figner, puddersukker, en kop expresso, mulle kælder, overmodne kirsebær og nærmest en ædel rådenskab … lækker, lækker og mere lækker.

Og det er en ordentlig mundskab … en slags rødvinsnektar, men mærkelig nok med fin friskhed og meget rød, klar og direkte saft. Der er figner, power og godt med aroma og smagsnuancer. Et nyreslag … men elegant sat ind, selvom musklerne indikerer masser af power og råstyrke. Muhammed Ali på flaske. Flot vin.

Købt på vingården til 100€ … hvilket er et fund. Herhjemme forhandles den af YouAndWine, hvor prisen er 1.299 kr.

Rating 7/7 

Bussola - Jesper foran vinhuset
Jesper foran Azienda Agricola Tommaso Bussola

Bussola - smagelokalet
Smagelokalet

Bussola - udsigten
Udsigten udover vinmarkerne fra vinhuset

Vinanmeldelser

2007 Stefano Accordini, Amarone della Valpolicella Classico Vigneto Il Fornetto, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

Vi sluttede byggemødet med 2 x bulder … kraftkarle af mørkeste slags, nemlig i form af Amaroner, og den første (af de sidste) var denne Amarone della Valpolicella Classico Vigneto Il Fornetto fra vinhuset Stefano Accordini, som ligger i byen Negrar i hjertet af Valpolicella.

Azienda Agricola Accordini Stefano har sine rødder tilbage til 1929, hvor Gaetano Accordini købte 4 hektar jord omkring byen Negrar sammen med hustruen Giuseppina Bertani og begyndte af avle druer. Sønnen Stefano overtog vingården og solgte primært sine Valpolicella vine på det lokale marked. Dengang producerede man alene få vine og ingen Amarone.

Det var først da sønnerne Tiziano og Daniele kom ind i familieforetagendet sidst i 1970’erne, at der kom gang i en mere struktureret produktion og salg af vinene.

Daniele havde forinden uddannet sig til ønolog på skolen Conegliano Veneto, og det smittede af på vinene. Således startede man med nye beplantninger af Corvina, Corvinone, Rondinella samt Molinara og i 1980 lavede de to brødre også husets første Amarone.

Tiziano og Daniele har i forening formået at bringe Accordini op i den bedste klasse i Veneto. I Negrar råder familien fortsat over de 4 hektar vinmarker og for nylig har man også købt yderligere 6 hektar oppe i bakkerne ved Fumane, og her har de bygget et helt nyt vineri med alt hvad hjertet kan begære af topmoderne isenkram til vinfremstilling.

Brødrene er i dag assisteret af Tizianos sønner Giacomo og Paolo samt Danieles søn Marco, som er yngste familiemedlem og allerede i gang med uddannelsen til ønolog.

Til vinfestivalen i maj hos Jysk Vin mødte jeg faktisk Paolo Accordini. Paolo er en særdeles rar fyr, og vi fik en lang snak om Amaroner. Dengang skrev jeg; “Jeg er sådan set lidt Amarone modstander, idet Amaroner ofte smager som rosinvand. Men nogle gange render man ind i fantastiske Amaroner … og vinene fra Accordini hører til i denne klasse”.

Huset laver 6 forskellige vine, nemlig Valpolicella Classico, Acinatico Ripasso, Paxxo Rosso, Acinatico Amarone, Vigneto Il Fornetto Amarone og en Acinatico Recioto.

Amarone della Valpolicella Classico Vigneto Il Fornetto er husets absolute topvin, som kun fremstilles i et meget begrænset antal. Vinen er produceret udelukkende på druerne Corvina, Rondinella og Corvinone fra marken Il Fornetto. Alle druer bliver høstet og sorteret i hånden for at sikre en perfekt modenhed. Efter sortering bliver alle druer tørret på et velventileret loft i omkring 120 dage. Efter presning og fermentering lagrer vinen på fade.

Ved vinfestivalen drillede vi Paolo Accordini med netop Amarone Classico Vigneto il Fornetto, hvor etiketten har lånt inspiration fra Amaronerne fra Dal Forno og Quintarelli … og måske Ernesto Ruffo. En lidt håndlavet etikette, men indholdet fejler heller ikke noget …. hold da op … Amarone i top topklasse.

Og sikke en herlig vin, som i næsen er sort nat, intens tæt, mørk frugt, dadler, figner … næsten tørrede figner, våde fade, chokolade, kaffe, vanilje, kanel og portvin. Man tænker lidt, at her mødes rødvin og portvin. Men i smagen er væsken herlig intens og koncentreret, mørk, sød med figner, mælkechokolade og lidt lakrids. Virkelig powervin … men på den fede måde. Sådan skal en rigtig Amarone smage.

Købt hos Jysk Vin, hvor prisen er 595 kr.

Rating 6/7  

Vinanmeldelser

2000 Le Ragose, Amarone della Valpolicella Classico, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

På supermarkedets hylder finder du ofte vine fra Le Ragose … men det skal du ikke lade dig snyde af. Azienda Agricola Le Ragose er nemlig et traditionelt og ganske respekteret vinhus i Veneto, og de laver ganske elegante og klassiske Amarone … et godt stykke fra de billige opulente, rosin-supermarkeds-Amaroner.

Og det er netop en Amarone della Valpolicella Classico, som vi her har i glasset … endda med lidt klædelig alder, da vinen er en årgang 2000.

Azienda Agricola Le Ragose ligger nord for Verona ved byen Arbizzano di Negrar – et par kilometer syd for Negrar by – på det højeste punkt i området og med udsigt udover de frodige og grønne bakker. Vinhuset er grundlagt i 1969, da ønologen Arnaldo Galli og hans hustru Marta købte ejendommen, som på det tidspunkt var forladt, misligholdt og faktisk have lagt øde hen i flere år.

Arnaldo overtog i alt 28 hektar og vidste, at her kunne der dyrkes god vin. Parret fik derfor genplantet markerne, specielt de højt beliggende marker Le Ragose og Le Sassine … og så begyndte de ellers at lave Amarone og Valpolicella vine, helt klassisk og på så naturlige en måde som muligt.

Ud af vingården 28 hektar udgør vinmarkerne omkring 16 hektar, og mange endda med stejle skråninger, som kræver at alt arbejdet i vinmarkerne sker med håndkraft. I selve produktionen har Arnaldo og Marta eksperimenteret … og anvender i dag i stor stil både store slovenske botti samt nye og brugte franske Allier og Tronçais barriques. De mener parret giver den bedste fortolkning af terrioret.

Marta har også spillet en væsentlig rolle både på vingården … men også i hendes arbejde for at markedsføre Valpolicella vine som klassikere indenfor italiensk vin. Hun kaldes også La Signora del Vino og blev i 1990 tildelt en hæder af hendes kolleger i branchen, som kalder hende Winemaker of the World.

Marta har også stået i spidsen for dannelsen af VIDE organisationen, som er en sammenslutning af familieejede vingårde, som udveksler erfaringer indenfor vinproduktion. Derudover har hun også medvirket til stiftelsen af Le Donne del Vino, en international sammenslutning af kvindelige vinmagere.

I dag er det dog parrets to sønner, Paolo og Marco, som driver vingården. Paolo er uddannet indenfor økonomi, mens Marco er uddannet indenfor landbrug med speciale i vinifikation af lokale druer. De har sammen fortsat mange af forældrenes projekter og laver i dag 10 forskellige vine, en grappa samt lidt olivenolie.

Topvinen hedder Amarone Classico Marta Galli efter den arbejdsomme moder. Her har vi nu fat i husets almindelig Amarone della Valpolicella Classico, lavet på 50% Corvina, 20% Rondinella, 20% Corvinone … mens de sidste 10% er uspecificerede druer.

Vinen er lavet med gæring i temperaturkontrollerede rustfrie ståltanke i omkring 20-30 dage, og alene med den naturlige gær fra druerne. Her bliver vinen i omkring 8-10 måneder, hvorefter den så lagrer yderligere 3-5 år store slovenske egefade fra 10 til 60 hektoliter.

Og hvor klæder alderen dog denne vin, som virker i total zen lige nu. I næsen er det blommer, svedsker, figner, tørrede rosenblade, lakrids, sorte bær, lidt mejeri endda … tobak … kanske endda sød pibetobak samt lidt runde urter, mynte eller noget i den retning.

I munden er det fyldige, sukkersyltede kirsebær, fabelagtig blødhed, sødme og alligevel er vinen ganske frugtrig … alderen trykker faktisk ikke. Der er slet ikke fyldig rosinvand over vinen, nærmest en rund elegance … som om, at årene har rundet frugten af, og nu bare passer ind i det samlede billede.

Absolut drikkeværdig vin … selvom jeg ingenlunde er Amarone fan. Vakler lidt mellem 4,5 og 5 Thumbs Up … det må blive 5 på grund af alderen … nogle gange kan det godt betale sig, at gemme en vin, og det er dette et godt eksempel på.

Forhandles af Gobi Vin, som ofte sælger deres vine via SuperBest kæden. Derudover har et par vinforretninger også salg af Le Ragose, bl.a. SuperVin i Hjørring samt Carlo Merolli. Prisen for nyeste årgange ligger på 259,95 kr., men ved køb af 6 flasker sælger SuperVin den til 180 kr. flasken. Ældre eksemplarer koster mellem 275-300 kr.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2008 Fratelli Giuliari, La Picolla Botte Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

Fredag … og I venter sikkert på dagens Spätburgunder, men Houlberg er bagud med vinene fra lørdag. Sådan er livet jo engang imellem. Nogle gange er man forud … og nogle gange bagud. Men så er det jo godt, at vi her har fat i en lille charmetrold.

Det er nemlig denne La Picolla Botte Amarone della Valpolicella fra et ganske lille vinhus i Veneto, nemlig Azienda Agricola Fratelli Giuliari aka. F.lli Giuliari, som holder til i et gammelt palæ fra det 17. århundrede i byen Illasi omkring 15 kilometer øst for Verona.

Giuliari er en gammel Verona–familien, hvis rødder går helt tilbage til den fjortende århundrede, hvor gamle dokumenter viser, at familien producerede olivenolie, og en gammel forfader Bartolomeo Giuliari – som levede mellem 1761 og 1842 – var en højtstående administrator i den venetianske regering og Giovan Baptist Carlo Giuliari var nogle år senere en kendt munk og billedhugger. 

Det var imidlertid én af familiens senere efterkommere, nemlig Luigi Giuliari som i starten af det tyvende århundrede købte den gamle historiske vingård i Illasi af Grev Paolo Trezza og reelt grundlagte vinhuset. Siden har familien dyrket vin, men startede dog først i 1980 med at sælge vinene i eget navn.

I dag er det Luigis børnebørn, nemlig brødrene Tizian og Carlo Giuliari, som driver Azienda Agricola Fratelli Giuliari sammen med sønnerne Juri og Andrea. De driver i alt små 5 hektar vinmarker, og laver 5 forskellige vine, nemlig en Recioto Valpolicella Classico, Recioto di Soave, S. Giustina IGT, Le Pale IGT og så denne La Picolla Botte Amarone della Valpolicella.

Og navnet La Picolla Botte betyder ikke en lille flaske, men nærmere “lille tønde” og henviser til husets gamle vinkældre, som i folkemunde gik under navnet “lille tønde”, altså en kælder med god vin. Det kommer fra et ordsprog, om at den gode vin altid er i den gamle tønde eller den lille tønde.

Til at hjælpe med vinproduktionen har familien hyret ønologen Giuseppe Bassanelli, og det er ham, som også laver den Amarone, som hos Fratelli Giuliari er lidt anderledes end andre Amaroner. Den består selvfølgelig af druerne Corvina, Rondinella og Molinara, som er tørret på tørreloftet i omkring 6 måneder på store måtter, hvorefter de presses og druesaften lagrer på store egetræsfade i 24 måneder.

Dét som gør huset Amarone lidt anderledes er, at de ved sammenstikningen blander en smule frisk Barbera i vinen, og det giver en Amarone, som også bliver en smule anderledes. Men lad os da smage vinen.

Og der er sgu intet rosinvand over denne Amarone, og hurra for det. I næsen er den mørk med noter af nærmest kul, grafit, krydderier, kardemomme, chokolade, mørke bær, meget urtet, grøn, godt med tørhed, stramhed, syre og lidt ristede noter. Faktisk ganske kompleks af en Amarone at være.

I munden er vinen fløjlsblød, fyldig med tørrede frugt, blommer, sødme og kraft. Der er et krydret element, som går igen i hele smagen, lidt ristede toner, kakao og en smule eg. Slet ikke en tung Amarone, men langt mere let, stringent og frisk. Ganske interessant Amarone, som dog fortsat virker ganske ung. Jeg ville nok anbefale, at vinen fik 3-4 år mere i kælderen for at slibe lidt af kanterne af.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Formentligt købt af Steffen på vingården. Har ikke fundet en forhandler herhjemme, men winefactory.dk har tidligere anmeldt vinen, hvor de anfører en pris på 275 kr.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2008 Accordini Igino, Le Bessole Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

Tredje og sidste vin hos Azienda Vitivinicola Accordini Igino var selvfølgelig husets Amarone … Le Bessole Amarone della Valpolicella, som allerede – som det hør’ og bør – var dekanteret timer forinden, og således klar til de to solblege og vintørstige danskere.

Arghhhh vintørstige er måske ikke det rette ord, nok nærmere vininteresserede … i vinene, produktionen, området og menneskerne bag vinene. Cultura del Vino.

I hvert fald sad vi der … to danskere, midt i San Pietro in Cariano, Amarone i glasset, elegante omgivelser – på flere måder – og nød livet, La Vita è Bella, uden at skulle drage sammenligninger til den klassiske storfilm af Roberto Benigni, som jeg ellers er helt vild med.

Her var tingene mere rolige – ingen Benigni forvirring – og vores værtinde fortalte atter lidt om vinen, hvor druerne kommer fra samme område som Ripasso’en, dvs. Colline di Moron, det bakkede område mellem San Pietro in Cariano og Negrar.

Som Ripasso’en er denne Le Bessole Amarone della Valpolicella også lavet på samme druemix, altså 70% Corvina og Corvinoni, 30% Rondinella samt 10% Rossignola. Her er alkoholprocenten dog en anelse lavere, nemlig “alene” 15%.

Druerne plukkes normalt de to første uger i oktober, hvorefter de tørrer omkring 120 dage. Herved mister de omkring 45% af deres vægt. Macerationen er normalvis lang, men hvor lang tid kan jeg ikke se, men i hvert fald indtil man når den ønskede alkoholprocent. Herefter lagrer vinen på egetræstønder i omkring 3 år inden vinen flaskes.

Denne Le Bessole Amarone della Valpolicella har i årgang 2006 og 2007 fået henholdsvis 90 og 92 point af Wine Enthusiast.

Accordini - trækasse
Jesper havde håbet på at få én af de flotte vinkasser … men de kostede 10€ for en 1 flaske kasse og 18€ for en kasse til 6 flasker. Vi holdt os til vinen.

Og sikke en forskel i forhold til Ripasso’en. Her en mørk, sød og blød næse med blommer, mørk Amarena Fabbri kirsebærsauce med syltede kirsebær, søde krydderier, læder og næsten lidt portvin. Lækker.

I munden er vinen fløjlsblød, cremet med engelsk lakrids, godt med frugt og en blød syre og bløde tanniner. Alkoholen er langt bedre integreret end hos Ripasso’en … og den smager mums. Og mit Amarone forbehold kan heller ikke finde rosiner i hverken duft eller smag, så det er sgu ganske godt.

Vinen koster 22€ … altså omkring 164 kr. Herhjemme forhandles vinen af Risskov Vinlager, hvor en flaske koster 275 kr.

Rating 5,5/7

Accordini - indenfor

Vinanmeldelser

2009 Accordini Igino, Le Bessole Valpolicella Ripasso Classico Superiore, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

Så skulle der også lidt rødvin i glasset, og den første blev en Ripasso, nemlig husets Le Bessole Valpolicella Ripasso Classico Superiore i en årgang 2009, og vores charmerende værtinde fortalte selvfølgelig lidt om vinen og hvordan den laves med en Valpolicella, som ligger med kvaset fra Amarone og/eller Recioto.

Det skal jeg ikke trætte jer med, det ved I sikkert allerede.

Ripassoen er én af husets mange vine, som sælges på de internationale markeder, bl.a. til hele Europa, Kina, Canada og USA.

Samlet laver Azienda Vitivinicola Accordini Igino mere end 300.000 flasker vin årligt, hvilket samlet betyder mere end 1.700 hektoliter Amarone della Valpolicella DOCG, Valpolicella DOC Ripasso Superiore, Valpolicella DOC Superiore og Recioto della Valpolicella.

Herudover kommer så Golfina vinen … the Swingin’ Lugano.

I de 300.000 flasker indgår også en mere moderne serie vine under navnet Ilary Cordin, opkaldt efter Guido og Lilianas smukke datter Ilaria, som i dag står for produktionen af mange af vinene og markedsføringen af hele huset. Ilary Cordin serien er mere moderne vine, som også lagres i barriques.

På billedet nedenunder kan I se vinbuddy Jesper … men mere interessant et stort billede af vinmageren Ilaria på væggen. Ja, det er Ilaria til venstre.

Accordini - Jesper smager
Smagelokalet hos Accordino Igino, hvor Ilari – vinmager og La Bella Figure – har plads på væggen.

Druerne til vinen kommer fra Colline di Moron, et bakket område mellem San Pietro in Cariano og Negrar. Vinen er lavet på 70% Corvina og Corvinoni, 30% Rondinella samt 10% Rossignola og trækker hele 15,5% alkohol. Lagret på store træfade, men hvor lang kan jeg ikke umiddelbart se. Måske fik jeg det fortalt … men så har jeg glemt det.

Imidlertid er denne Ripasso ikke lige min kop te, som i næsen har lidt håndsæbe, spidskommen, gær, mandler, solbær og en lidt speciel landlig duft. Smagen er bedre end duften, egentlig ganske cremet og blød, god frugt … meget renhed i frugten og med et lille peberbid i eftersmagen sammen med en smule alkohol.

Koster 10€ … og det giver sådan cirkus 75 kr. på vingården.

Rating 3,5/7 

Vinanmeldelser

2011 Tedeschi, Amarone della Valpolicella DOCG, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

I en lille sidegade i Lazise by var der dobbelt jackpot … både skygge og vinbaren / slash vinbutikken Enoteca L’Arte del Bere. Mens konerne rendte rundt efter beklædningsgenstande, tingeltangel og gode tilbud, så nød Jesper og jeg et glas Amarone fra det anerkendte vinhus Tedeschi.

Efter sigende skulle Tedeschis Amaroner være i en klasse for sig, bl.a. på grund af, at druerne tørres ved lavere temperaturer end normalt. Der i skyggen smagte vinen bestemt også godt … men langtfra i særklasse i forhold til andre Amaroner.

Agricola F.lli Tedeschi er grundlagt tilbage i 1824 af Nicolò Tedeschi. Han satte alle sine sparepenge i nogle vinmarker. Samtidig gjorde han det til en familietradition at investere hver en spareskilling i marker, hver gang man fik chancen for at købe i allerbedste mikroklimaer.

I dag ejes huset af 5. generation i form af Nicolòs 3 tipoldebørn Riccardo, Sabrina og Antonietta Tedeschi, som dog fortsat får hjælp af forældrene Lorenzo og Bruna Tedeschi.

Familien ejer i alt omkring 100 hektar jord i de allerbedste dele af Valpolicella. De ejer således Valpolicella markerne La Fabriseria på 7 hektar ved Fumane og Sant’Ambrogio, Monte Olmi på 2,5 hektar i San Pietro in Cariano i Pedemonte, Tenuta Manternigo på 84 hektar – hvoraf alene 31 hektar dog er vinmarker – mellem Tregnago og Mezzane di Sotto og endelig Lucchine på 8,5 hektar i Pedemonte.

Derudover har familien Tedeschi også samarbejdsaftaler med en række lokale vinbønder i både Valpolicella og Soave, som passer markerne efter familiens retningslinjer. Så vidt jeg kan se, så omfatter disse lejeaftaler omkring 45 hektar vinmarker, så samlet en ganske betydelig producent af både Soave, Valpolicella og Amarone vine.

Jordbunden består af jernholdigt ler og pletvise forekomster af limsten. Leret giver druer med perfekt modenhed og stor smagsfylde, mens limstenen giver vinene syre og vibrerende spændstighed.

Selve vingården ligger i Pedemonte di Valpolicella, og til brug for produktionen af Amarone vinene har vingården tørreloft med en kapacitet på 450 tons druer. Dette state-of-the-art tørreloft er placeret tæt på vinkælderen og er udstyret med et edb-system til at kontrollere temperatur og fugtighed.

Dermed kan den unge Riccardo Tedeschi styre temperaturen i tørringsprocessen. Da han overtog ansvaret for produktionen eksperimenterede han lidt med temperaturerne. Druerne tørres nu ved lave temperaturer. Det giver ifølge Riccardo Amarone mere cremet frugt – udover den eksplosive kraft og koncentration, der altid kendetegner en Amarone.

Riccardo har også eksperimenteret med husets almindelige Valpolicella. Han fandt ud af, at en almindelig Valpolicella i gamle dage blev vinificeret med pigeage som i Bourgogne. Ved pigeage presser man druemosten ned med et stempel for at opnå mere ekstrakt, hvilket er i stedte for remontage, hvor man blot pumper mosten over drueskallerne for at opnå yderligere kraft.

Det skulle Riccardo selvfølgelig også prøve med hans Valpolicella, og det mener han giver mere farve og struktur i vinen.

Familien Tedeschi er også medstifter af Familia Amarone, hvilket er en sammenslutning af topproducenter, som forsøger at komme de underlødige eller ligefrem forfalskede Amarone- og Valpolicella-vine til livs.

Blandt andet arbejder sammenslutningen for at indskrænke de tilladte dyrkningsarealer til kun at omfatte skråninger. I dag stammer mere end halvdelen af al Amarone og Valpolicella fra fladt terræn, og der kan man ikke dyrke kvalitetsvin.

Enoteca L'Arte del Bere, Lazise
Houlberg nyder lidt vino på Enoteca L’Arte del Bere i Lazise.

Her har vi huset almindelige Amarone della Valpolicella, lavet på 30% Corvina, 30% Corvinone, 30% Rondinella, mens de sidste 10% består af Rossignola, Oseleta, Negrara og Dindarella. Vinstokkene har en gennemsnitsalder på omkring 20 år. Druerne tørres i omkring fire måneder, og her sørger Riccardo Tedeschi for at holde temperaturen på et konstant lavt niveau. Maceration i 40-60 dage og lagring på store slovenske egetræsfade i 3 år.

Amaronen skiller sig ikke synderligt ud … i næsen er det blommer, frisk mørk frugt, krydderier, lakrids, kaffe og lidt syrlighed. Der er heldigvis ingen rosinvand her, og fint med et lidt syrlig stik i næsen. Smagen er mørk, godt med mørk frugt, blommer og en lidt rustik syre, som måske mangler lidt finesse, rundhed eller intensitet. Jeg er bestemt ikke “blown away”.

Forhandles i Danmark bl.a. af Thorkild’s Vinhandel, hvor en flaske i årgang 2010 koster 339 kr.

Rating 4,5/7