Tag-arkiv: Italien

Besøg hos vinproducenter

Besøg hos Parusso … med søde Giulia Parusso som Barolo turguide

Familiens sommerferie ved Lago di Garda var suppleret med et lille vinøst frikvarter for familiens mandlige overhoved aka den flittige houlbergske vinblogger. Det var selvfølgelig behørigt godkendt af den fruelige überboss – og bestod af et par dage i Monforte d’Alba nærmest i hjertekulen af Barololand.

Et par dage med vino på hovedmenuen, hvor jeg kunne lade min totalt alkoholiserede, drikfældige, deliriske og forfaldne nebbiolokrop forsumpe endnu et par promiller.

Jeg havde dog – hvis ret skal være ret – anvendt de medbragte løbesko – og tilhørende løbetøj – et par gange langs søbredden ved forrige destination, således vinbloggeren stod bare nogenlunde skarp i mødet med de dygtige druelandmænd i Italiens nok mest spændende og dyreste vinområde.

Inden afrejsen fra Danmark havde jeg fastlagt og aftalt de 3 besøg, som var indlagt på farmands lille timeout-skema fra den ordinære ferie … alle forholdsvis tæt på hotellet Il Grappo d’Oro, som var valgt som militært hovedkvarter aka headquarter for den houlbergske vinøse mission.

Il Grappo d’Oro var et perfekt udgangspunkt placeret centralt på torvet i Monforte d’Alba med et strategisk – og betagende – udsyn til hele området og de smukke vinmarker. Herfra kunne jeg besøge tonsvis af producenter. Familien var småtrætte, men havde wifi og var tilfredse, så Houlberg dampede afsted.

De udvalgte vinhuse til dagens tur var Parusso kl. 9.00, Réva kl. 11.00 samt Conterno Fantino kl. 14.30. Så derfor troppede jeg som første stod punktligt op hos Azienda Agricola Parusso, der ligger et par kilometer fra Monforte d’Alba på vejen mod Castiglione Falletto, faktisk næsten lige i trekanten mellem de 3 marker Marriondino, Rocche di Calstiglione og Bussia.

Porten var – som hos mange af producenterne i området  – lukket, men et par kluntede houlbergske gloser i samtaleanlægget om, at jeg da vist havde en aftale, virke tilsyneladende fint, for de store jernlåger gled langsomt op ind til det forjættede land.

Jeg havde booket min aftale hos Parusso med Denis Bottocin, men det blev i stedet den søde – og smukke – Giulia Parusso, som modtog mig i døren og skulle guide mig igennem alle husets vine. Mit held.

Giulia er datter af Tiaziana Parusso, som sammen broderen Marko Parusso driver det fabelagtige vinhus, som står bag den 2013 Barolo Bussia, som endte i toppen ved Mr Rubys fine, store Barolo terroir smagning tidligere i år, hvor der blev battlet mellem vine fra 3 terroirs … Cannubi, Bussia og Ravera.

Sjovt nok, så skulle netop Mr Ruby aka Jacob også besøge Parusso … blot dagen efter mit besøg.

Historien

Vinhuset Parusso er reelt startet i 1901, hvor Gaspare Parusso købte sin første parcel Sori dla Seira på vinmarken Mariondino, hvor han startede med at plante lidt Nebbiolo … og druerne solgte han til venner og de lokale kooperativer, idet den primære drift på gården var svineproduktion samt lidt almindelige afgrøder, ferskner og anden frugt.

Han gemte dog altid lidt druer, som han producerede lidt vin af … men det var nu udelukkende til familiens eget brug. Selve vingården købte Gaspare  i 1925 … tæt på parcellen ved Mariondino marken med en smuk udsigt udover Rocche marken.

Det var imidlertid Gaspares søn Armando, som så et større potentiale i vingården og i 1971 startede med selv at lave og sælge deres vine under Parusso familienavnet.

Han begyndte langsomt at omdanne driften fra almindelig landbrug til vinavl og -produktion. Han opkøbte flere parceller på både Bussia og Mosconi markerne for at udvide produktionen. Og det varede heller ikke længe inden, at han fik hjælp fra 3. generation i form af sønnen Marco, som allerede i en ung alder blev interesseret i vinproduktion.

Marco Parusso startede med at arbejde fuld tid i vineriet i 1986 efter afslutningen af sin uddannelse til ønolog i Alba. I dag driver Marco vingården sammen med søsteren Tiziana.

Det er Marco, som har udviklet vinhuset fra et lille lokalt vineri til et af de mest respekterede navne i hele Barolo. Og næste generation er også på vej ind i foretagendet … i hvert fald hjælper Tiazianas datter Giulia også til og ved alt om vinhuset og produktionen af vinene.

Samlet driver familien 28 hektar vinmarker, hvoraf de 18 hektar er egne marker, mens de sidste 10 hektar er via lejeaftaler. Markerne er fordelt på de tre marker Bussia og Mosconi i Monforte d’Alba samt Mariondino i Castiglione Falletto. På Bussia marken er det parcellerne Vigna Rocche og Vigna Munie.

Det giver basis for en årlig produktion på omkring 130.000 flasker vin, som er fordelt på et par hvidvine, 7 Barolo’er, et par Barbera vine samt selvfølgelig også en Dolcetto og Langhe Nebbiolo. Alt produceres på ejendommen, som Gaspare købte i 1925, men ejendommen er siden renoveret og udvidet betydeligt.

Parusso er én af de producenter, som udover at arbejde meget traditionelt i vinkælderen, også arbejder meget moderne markerne, som er inddelt i mikrozoner efter undergrund og beliggenhed. Og hver zone passes så individuelt … både omkring beskæring og organisk gødning.

Alt dyrkes økologisk og Parusso lader også græsset gro imellem vinstokkene, hvilker – efter deres vurdering – hjælper planterne med at blive sunde, stabile og modstandsdygtige over for sygdomme.

Smagningen sammen med Giulia

Vi startede mit besøg hos Parusso i det gamle smagelokale, hvor alle husets vine er linet op. Jeg blev enig med Giulia om, at jeg – en smule uhøfligt og imod mine principper – sprang deres Dolcetto og Barbera vine over, således jeg smagte de hvide samt deres Nebbiolo vine.

Jeg havde jo en bagkant, da jeg skulle være hos Réva kl. 11.00 og jeg vidste, at Parusso laver 6-7 Barolo’er. Samtidig ville jeg også gerne nå en rundvisning i vinkælderen, hvis det var muligt.

Det var helt fint med Giulia, som derfor startede med at servere mig det første glas … en Spumante Metodo Classico Brut og lidt en specialitet, som er lavet på ren Nebbiolo.

Samlet kom mit smageprogram til at se sådan her ud:

Giulia var den sødeste værtinde og hun fortalte om vinhuset, historien, produktionen og alle vinene. Jeg nåede samtidig at få noteret smagsnoter på alle vinene, så jeg har  derfor linket til mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene.

Giulia viste mig også gamle fotos af familien og gården, der i mange, mange år fungerende som et almindeligt landbrug. Giulia fortalte, at hendes farfar Armando i 1950 havde 70 svin, som dengang var gårdens primære aktivitet.

Hun viste mig også et par gamle flasker Barolo, som hendes farfar havde lavet … en årgang 1967 og 1971. Dengang hed vingården også Armando Parusso.

Jeg var meget imponeret af vinene … deres almindelig Langhe Nebbiolo er fantastisk, men selvfølgelig er Barolo’erne en klasse over. Jeg faldt nok mest for deres Barolo Mariondino, som virkelig er let, feminin og så blød, mens Bussia – lige åbnet – lige skulle luftes lidt, men også smager monstergodt.

Heldigt for mig, så havde de lige dagen før åbnet en 2000 Barolo Bussia Riserva XX, som bare var spillevende og helt perfekt. En lille tår gulddråber af første karat. Det er planen, at vinen skal frigives næste år … 20 år efter høsten og Riserva XX er indtil videre udelukkende det midlertidige navn på vinen.

En 2010 Bussia Riserva imponerede mig ikke så meget, men Guilia fortalte, at vinen har en kurve … nærmest som et U, hvor den først er fin i starten, så har en periode, hvor den slet ikke performer og så igen bliver mere frisk derefter. Det var deres 2000 Barolo Bussia Riserva XX et godt eksempel på.

Giulia fortalte mig en af hemmelighederne ved Parussos bløde Barolo’er. Marco Parusso gør nemlig det, at han efter høsten af druerne ligger alle klaserne til tørre i store kasser … blot lige 3-5 dage i de kølige kældre.

Dermed tørrer stilkene en smule og ændrer farve fra grøn til brun, hvormed nogle af de værste bitterstoffer forsvinder. Druerne tager ikke skade af de korte tørring. Ved vinifikationen anvendes fortsat de hele klaser, men de nu brune stilke giver vinen et mer’ rundt og blødt udtryk.

Til sidst valgte jeg et par vine, som jeg måtte ha’ med hjem, og fik klaret betalingen. Derefter gav Giulia en lille rundvisning i vinkælderen.

Rundvisningen

Vi tog elevatoren ned i kælderen, hvor vi så det mest af selve produktionslokalerne. Vi så de store ståltankene til vinificeringen, plastkasser til den korte tørring af drueklaserne.

Vi så de mindre vandrette gæringstanke, hvor der er en snegl i bunden af tankene samt den store kælder til lagring af vinene på både barriques og egefade.

Generelt var kælderen langt større end jeg havde forventet, for der var virkelig mange egefade. Undervejs fortalte Giulia videre om vinene og arbejdet i vinkælderen.

Samlet blev det et virkelig kongebesøg … så stor tak til Giulia for en fremragende smagning og den store gæstfrihed. Parusso er bestemt et besøg værd, hvis du kommer på de kanter … alternativt, så forhandles vinene herhjemme af KB vin.

Vi slutter med et par yderligere billeder fra rundvisningen.

Her forenden af den aflåste gang kan man se, hvordan undergrunden er på marken ved vingården.

Vinanmeldelser

2016 Pagliarese, Chianti Classico, Toscana, Italien

2016 Pagliarese, Chianti Classico, Toscana, ItalienLad os endelig fortsætte med lidt Sangiovese vino … nu med en ægte DOCG Chianti Classico, som kommer fra vinhuset Pagliarese, der ligger lidt syd for den lille by San Gusmè omkring 60 kilometer syd for Firenze i skønne Toscana.

Pagliarese er en gammel historisk ejendom, som blev grundlagt af familien Pagliaresi familie, som allerede tilbage i 1200-tallet var en stor og indflydelsesrig familie i Sienna. Da trak sig senere tilbage og bosatte sig til landet, nemlig i Berardenga området mellem de i dag to store topproducenter Fèlsina og Castell’in Villa … omringet af et fantastisk terroir.

Langt senere i 1970’erne og starten af 1980’erne var Pagliarese et anerkendt vinhus, som var drevet af den nu afdøde vinmager Giulio Gambelli. Men i slutningen af 1980’erne gik det dog desværre ned af bakke med både kvalitet og økonomi, så vingården var tæt på at gå bankerot og endte til sidst med blot at sælge druerne til andre producenter.

I 1995 blev vinhuset samt markerne købt af Poggiali familien, som lagde stedet under deres eksisterende vinhus Società Agricola Fèlsina, dog med tanke om på et senere tidspunkt at relancere vinene under eget label igen.

Fèlsina er vi tidligere stødt på her på Houlbergs Vinblog, nemlig da jeg smagte en 2010 Berardenga Chianti Classico Riserva. Det er et stort og anerkendt vinhus, som siden overtagelsen har moderniseret vingården og genplantet de fleste af Pagliareses vinmarker.

Samlet har Pagliarese 65 hektar jord, hvoraf 25 hektar er vinmarker, 10 hektar olivenlunde og de resterende skovområder. Pagliareses marker ligger højt i Castelnuovo Berardenga i 320-390 meters højde, hvor jordbunden på de sydvestvendte skråninger består af stor andel kalksten, sandsten og småsten.

Og nu har Fèlsina så valgt at sælge Pagliarese under egen label igen. Det er sket fra og med årgang, så denne 2016 er således alene 2. årgang under det gamle navn.

Denne Chianti Classico er lavet på 90% Sangiovese, 5% Canaiolo og 5% Mammolo. Fermenteringen er sket i rustfrie ståltanke ved 28-30 grader med daglig overpumpning og en efterfølgende maceration på 12-15 dage. Derefter er vinen lagret 10-12 måneder, hvorefter den er tappet på flaske og lagret yderligere en periode.

Næsen byder dig på en rigtig god italiensk syre, lettere balsamisk suppleret med lidt grafit, kirsebær, ribs, grønne blade, tør tobak, lidt peber, fennikel, medicinskab og mynte. Virkelig nice … kan virkelig godt lide kombinationen af let, frisk bærfrugt og stor intensitet.

Smagen er ren frugt, jern, tranebær, kirsebær … faktisk tonsvis af frugt, virkelig dyb, stram lækker og saftig. Vinen har en ret lang eftersmag ved svag bitterhed. Det er virkelig elegant Chianti, som samtidig har nerve, karakter og dybde.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 165 kr., men ved køb af 6 flasker er prisen 148 kr.

Vinanmeldelse 5/7  
Vinanmeldelser

2013 Graziano Prà, Morandina Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien

2013 Graziano Prà, Morandina Amarone della Valpolicella, Veneto, ItalienVi sluttede den hyggelige smagning af Graziano Pràs vine på terrassen med husets 2013 Morandina Amarone della Valpolicella … selvom temperaturen på de 35 grader måske ikke ligefrem indbød til fuldfed Amarone.

Det er samme blend som de øvrige røde, altså Corvina, Corvinone, Rondinella samt Oseleta og selvfølgelig fra Morandina marken, men her alene de bedste druer og alene høstet med et udbytte på 40 hektoliter pr. hektar.

Efter høst bringes druerne til tørring, men tørrer langt kortere tid end hos mange andre Amarone producenter, nemlig kun 2 måneder, hvorefter druerne afstilkes og presses.

Både den alkoholiske og malolaktiske gæring sker over 15 dage i store vertikale ståltanke, hvorefter vinen lagrer 24 måneder i en blanding af både tonneaux samt barriques, Derefter samles vinen fra de forskellige tønder i store 20 hektoliter egefade inden aftapning på flaske og lagring yderligere et år.

I næsen er der langt fra tale om typisk Amarone rosinvand, men er derimod præget af frisk og frugt, kirsebær … faktisk var min første tanke; fuck er dette virkelig Amarone? Der er lidt blommer, svag en smule lakrids, kakao, som samlet – trods alt – giver en smule fylde i det samlede billede.

Smagsmæssigt er det selvfølgelig en kraftig og fyldig vin, men igen med en utrolig friskhed, renhed og lethed … og det er ikke ofte, at man kan sige det om en Amarone. Man fornemmer her dog også alkoholen mere og det er med til at give power, tyngde og et vist bundtræk, men det er fortsat flot balanceret.

Forhandles herhjemme af Distinto, hvor en flaske koster 489 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7
Vinanmeldelser

2016 Graziano Prà, Morandina Valpolicella Ripasso Superiore, Veneto, Italien

2016 Graziano Prà, Morandina Valpolicella Ripasso Superiore, Veneto, ItalienMed Pràs Morandina Valpolicella Ripasso Superiore er det lidt samme historie. Jeg er generelt ikke pjattet med Ripasso vinene, men denne Morandina Valpolicella Ripasso Superiore er en lille genistreg, som smager bragende godt.

Vinen er reelt lavet lidt som foregående Morandina Valpolicella, dvs. med et helt klassisk blend af de normale Valpolicella druer Corvina, Corvinone, Rondinella og Oseleta fra Pràs Morandina mark i 450 meters højde i Illasi-dalen, hvor jordbunden er ret mergel- og kalkholdig.

Vinstokkene er plantet i 2001 og alt dyrkes selvfølgelig økologisk og  der høstes udelukkende manuelt, hvilket sker medio med et udbytte omkring 40 hektoliter pr. hektar.

Efter høsten tørres druerne en smule i 20 dage, hvorefter de afstilkes og presses blidt. Gæringen og macerationen sker i rustfrie ståltanke i omkring 15 dage, men derefter mixes vinen nu med de tørrede drueskaller fra Amarone fremstillingen og så gærer vinen yderligere 5 dage med alt skidtet … altså Ripasso teknikken.

Derefter lagrer vinen 12 måneder på Allier tonneaux og efter aftapning på flaske yderligere 6 måneder. Der laves alene 5.000 flasker af denne vin årligt.

Duftmæssigt er den nogle kendetegn fra den almindelige Valpolicella, altså urter, nelliker, peber, mineraler, kirsebær, hindbær og måske også lidt mørkere bær. Men i denne Ripasso er der også lidt mere sødme, mere bolsjer og faktisk er den også mere floral med blomster, sæbe, lidt mere røget og aftrykket fra fadene nok også lidt mere tydelig, bl.a. med lidt kanel og vanilje.

Smagen er også lidt mere afrundet og blød, men det bliver aldrig uden at give afkald på den lethed, luftighed og elegance, som også findes hos lillesøsteren. Dermed bliver det en frisk og stringent Ripasso, som samtidig har lidt mere fylde med svesker, modne kirsebær, krydderier, peber og saftighed. Dette er – mine damer og herrer – monstergod Ripasso.

Forhandles herhjemme af Distinto, hvor en flaske koster 239 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7
Vinanmeldelser

2018 Graziano Prà, Morandina Valpolicella, Veneto, Italien

2018 Graziano Prà, Morandina Valpolicella, Veneto, ItalienVi smagte alle 3 rødvine fra Graziano Prà … og de overraskede vinbloggeren fuldstændigt, for det er vist længe siden, at jeg har smagt så god Valpolicella vin. Vi startede de 3 røde med denne 2018 Morandina Valpolicella.

Morandina Valpolicella er lavet med et helt klassisk blend af de normale Valpolicella druer Corvina, Corvinone, Rondinella og Oseleta fra Pràs Morandina mark i 450 meters højde i Illasi-dalen, hvor jordbunden er ret mergel- og kalkholdig.

Vinstokkene er plantet i 2001 og alt dyrkes selvfølgelig økologisk og  der høstes udelukkende manuelt, hvilket sker medio med et udbytte omkring 40 hektoliter pr. hektar.

Efter høsten tørres druerne en smule i 20 dage, hvorefter de afstilkes og presses blidt. Gæringen og macerationen sker i rustfrie ståltanke i omkring 15 dage, hvilket efterfølges af en malolaktisk gæring i ståltankene og så lagrer vinen til sidst 3-6 måneder i 20 hektoliters Allier træfade.

Duftmæssigt er Morandina Valpolicella meget let og grøn … lidt krydret med urter, nelliker, peber, mens frugten er kirsebær, hindbær og måske også lidt mørkere bær. Næsen er pænt ren, mineralsk, overraskende let og luftig.

Smagsmæssigt har vinen fandeme karakter, virkelig frisk, ren og let, går bare direkte i dine blodårer. Det er syrligt, spicy, salt, mineralsk, lyse og lette bær, medium på tanninerne og smager virkelig godt.

Forhandles herhjemme af Distinto, hvor en flaske koster 169 kr.

Vinanmeldelse 5/7
Vinanmeldelser

2015 Graziano Prà, Colle Sant’Antonio Soave Classico, Veneto, Italien

2015 Graziano Prà, Colle Sant’Antonio Soave Classico, Veneto, ItalienDen sidste hvidvin hos Azienda Agricola Graziano Prà var denne 2015 Colle Sant’Antonio Soave Classico … så er vi igen tilbage med ren Garganega, men nu altså gæret og lagret på egefade.

Colle Sant’Antonio Soave Classico er klart husets Soave topvin, som bare har fået ekstra TLC i vinkælderen. Druerne er – som med Monte Grande – tørret en måned på vinstokkene ved, at klasestilkene en måned inden høsten vrides og skæres halvt over. Den proces giver druerne forøget koncentration og sukkerindhold, men samtidig et beskedent høstudbytte på 30 hektoliter pr. hektar.

Efter høsten afstilkes klaserne og druerne presses blidt, hvorefter fermenteringen sker ved 18 grader i store 15-20 hektoliter franske Allier egefade, hvor vinen efterfølgende også lagrer 18 måneder. Den årlige produktionen ligger på 5.000 flasker.

Duften er lidt for meget … men på en god måde. Der er både champagnebrus-is, vingummibamser, dåsepærer, aftryk fra fadene, vanilje, kanel, tropisk frugt, fersken, toast, akaciehonning, sødme, ristede mandler og alt meget tæt, fyldigt og overbevisende.

I munden er vinen blød, fyldig og cremet, men slet ikke med samme bitterhed som Monte Grande. Det er en moden, kompleks og rig smag, men alligevel med en vis friskhed, bl.a. syltede citroner og salte mineraler. Det er vin til fordybelse, mens man læser en god bog. Stor eftersmag … stor vin.

Forhandles herhjemme af Distinto, hvor en flaske koster 295 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7
Vinanmeldelser

2017 Graziano Prà, Monte Grande Soave Classico, Veneto, Italien

2017 Graziano Prà, Monte Grande Soave Classico, Veneto, ItalienMed den næste Graziano Prà Soave Classico gik vi over til de vine, som er lavet og lagret på egefade og vi starter med deres ikoniske Monte Grande Soave Classico, hvor druerne netop kommer fra den mark, som vi startede vort besøg med at besigtige.

Monte Grande Soave Classico er lavet på 70% Garganega og 30% Trebbiano di Soave – helt klassisk blend og med druer fra over 40 år gamle pergola vinstokke på Monte Grande høstet med 50 hektoliter pr. hektar.

Høsten sker manuelt i midten af oktober, men omkring en måned forinden, så vrides og skæres klasestilkene halvt over. På det tidspunkt er druerne egentlig modne, men processen betyder, at druerne ikke får mere næring, hvorved de tørrer en anelse ind og dermed forøges koncentrationen og sukkerindholdet.

Efter høsten afstilkes klaserne og druerne presses blidt, hvorefter fermenteringen sker ved 18 grader i store 15-20 hektoliter franske Allier egefade, hvor vinen efterfølgende også lagrer 10 måneder. Den årlige produktionen ligger på 15.000 flasker.

Uha … den dufter også godt. Intens blomstereng, lidt smørfedme, olieret, dåsepærer, tropiske frugter, æbler, syltede citroner, ristede mandler, karamel, vanilje og samtidig lidt saltede mineraler. Det er klart en mere fyldig arama end Staforte, men gud hvor det dufter fremragende.

Smagsmæssigt er vinen overraskende langt mere frisk, ren og krisp end duften egentlig indikerede. Det er ren, syrerig og stringent med grape bitterhed, salte mandler, urter, krydderier og er mere tæt, mere dyb og samtidig også mere saftig og venlig. Vi er på et sindssygt højt niveau.

Forhandles herhjemme af Distinto, hvor en flaske koster 239 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7
Vinanmeldelser

2017 Graziano Prà, Staforte Soave Classico, Veneto, Italien

2017 Graziano Prà, Staforte Soave Classico, Veneto, ItalienStaforte betyder vistnok står stærkt, men denne Staforte Soave Classico er også ganske enestående og var for mig nok den bedste af vinene fra Graziano Prà.

Den er som Otto lavet på ren Garganega fra husets marker ved Monteforte d’Alpone, men i modsætning til Otto, så udvælges her alene de allerbedste druer. Efter en blid presning, så gærer vinen på ståltank ved 16-18 grader og modner efterfølgende 6 måneder sur lie aka på bærmen, ligeledes i ståltank og med regelmæssig batonnage.

Op hold nu op, hvor en lækker aroma. Lagringen sur lie har gjort meget godt for vinen, som i næsen er meget liflig, luftig og let, men samtidig med eksplosiv dybde … fersken, abrikos, citrus, æbler, lidt appelsinskal og hvide blomster. Det er fortsat en frisk, krisp næse, som har mineraler, præcision og smuk, fin balance.

I munden er præcisionen mere tydelig … igen stringent, let og utrolig frisk vin, men nu med endnu mere dybde. Staforte er glat og rund, skarp, tør og mineralsk. Der er frisk citrus, ristede mandler .. total ultra-knastør elegance … og Houlberg er bjergtaget.

Forhandles herhjemme af Distinto, hvor en flaske koster 209 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7
Vinanmeldelser

2018 Graziano Prà, Otto Soave Classico, Veneto, Italien

2018 Graziano Prà, Otto Soave Classico, Veneto, ItalienHos Graziano Prà blev vi allerede imponeret af første vin, hvilket var denne Otto Soave Classico … opkaldt efter familiens hund.

Otto er en klassisk Soave fremstillet på 100% Garganega og husets yngste vin. Druerne kommer fra nogle af husets marker med en sydøstlig eksponering og beliggende i omkring 150-250 meters højde. Druerne dyrkes efter naturlige principper, dvs. uden brug af kemi eller hjælpemidler og fuldstændig økologisk certificeret. Stokkene har en gennemsnitlig alder på 30 -60 år, og druerne er høstet med et udbytte 70 hektoliter pr. hektar fra medio september til medio oktober.

Efter høsten presses druerne, hvorefter fermentering sker ved 12-14 grader i rustfrie ståltanke, hvor vinen også lagrer en periode. Prà laver årligt 150.000 flasker af Otto Soave Classico, som i årgang 2017 kom med på Wine Spectators top 100 liste over verdens bedste vine i kategorien lette hvidvine ud fra en vurdering af kvaliteten i forhold til pris.

Næsen er frisk … der er melon, fersken, pærer, masser af blomster, nogle grønne elementer. Der er også nogle lidt bitre eller mere sur frugt, grape, havtorn eller noget i den retning, lidt salt og meget klar, mineralsk i udtrykket.

Det mineralske og stringent præger i høj grad også smagen, som står klinisk klar, præcis og ren. Der er grape, salte mineraler, frisk lemon og knastør med præcision, en smule fylde i kroppen og med lidt nøddede elementer. Det smager sgu da rasende godt.

Forhandles herhjemme af Distinto, hvor en flaske koster 139 kr.

Vinanmeldelse 5/7
Besøg hos vinproducenter

Besøg hos Graziano Prà … en vaskeægte Soave og Valpolicella mester

Vort tredje besøg blev det absolut bedste besøg på den lille udflugt til Soave, nemlig hos gode Azienda Agricola di Graziano Prà lige i udkanten af Monteforte d’Alpone lige efter vor lille frokost i Enoteca d’Alpone.

Jan havde allerede hjemmefra aftalt vort besøg med Diego Corradi, der til dagligt tager sig af eksporten i vinhuset, men denne dag vikarierede for hende, der normalt modtager besøgende på vingården.

Vi ankomst som aftalt kl. 14.00 og blev modtaget af Diego og lad mig sige det med det samme; det blev et kongebesøg, virkelig et gæstfrit sted og vinene er nogle af de bedste Soave vine, som jeg er stødt på under mine nu 2 besøg i området. Men alt det vender jeg tilbage til.

Historien om vinhuset Prà

Lad os først lige se nærmere på Graziano Prà, som har drevet vinhuset siden starten af 1980’erne. Han overtog sammen med sine brødre Sergio og Flavio vingården efter deres far, der også – som sin far – var vinmager, altså en familie med flere generationers vintradition.

Dengang hed vinhuset også Fratelli Prà, og familien havde gennem generationer ejet marken Monte Grande ved Monteforte d’Alpone. Efter overtagelse stod Graziano for vinproduktionen, mens Sergio tog sig af arbejdet i vinmarkerne.

Graziano havde en klar strategi om at lave ren vine på de lokale druer og var samtidig inspireret af idéerne om en sund, ren og bæredygtig landbrugsproduktion.

Den bæredygtige tilgang har været fundamental siden starten … en naturlig og ren tilgang til vinfremstilling og respekt for både vin og miljø. Det betyder i dag, at produktionen er økologisk certificeret, selvom det ikke fremgår af vinenes etiketter.

Graziano Prà var i 1988 også den første, som begyndte at bruge druer, som var tørret på vinstokkene og anvende den til enkeltmarksvine, nemlig både ved vinene Monte Grande og Colle Sant’Antonio. De to vine skal jeg nok vende tilbage til.

I dag driver Graziano Prà selv vinhuset og har siden udvidet domænet … både med køb af marken Monte Bisson, men mest betydende i 2001 også marker udenfor Soave, nemlig La Morandina i Valle di Mezanne i Valpolicella, således han kunne lave rød Valpolicella vin og i 2009 også den første Amarone.

Samlet ejer vinhuset nu 28 hektar vinmarker, hvilket betyder en årligt produktion på knap 200.000 flasker årligt, hvilket er fordelt på 8 forskellige vine … 5 fra Soave Classico området og 3 røde fra Valpolicella. Stilen på vinene er lette med elegance, balance og aromatisk præcision.

Vinene fra Prà er også bemærket af omverdenen og i 2015 kom Graziano Prà ind blandt Wine Spectators liste over de 100 bedste italienske vinhuse og Gambero Rosso giver også flere af vinene Tre Bicchieri. Generelt har vinene fra Prà skabt huset et stort nationalt og internationalt omdømme.

Som med Pieropan er Graziano Prà ikke med Consorzio Tutela Vini Soave, men i stedet FIVI … der står for Federazione Italiana Vignaioli Indipendenti, som er en forening af uafhængige vinbønder. Dermed står de udenfor de store kooperativers store magt … en tendens, som flere og flere vinbønder følger.

Rundvisningen

Vi startede besøget med, at Diego kørte os en tur op på vinmarken Monte Grande af snørklede, bumpede grusveje. Monte Grande er den af Soaves 33 cru’er, hvor der er flest vinmarker i forhold til områdets størrelse … 48,8 hektar ud af området samlede 49,4 hektar jord.

Det skyldes bl.a., at markerne ligger helt perfekt og udelukkende med den mineralske, sorte, basaltiske og vulkanske jord. Det er et af de bedste områder i Soave til dyrkning af vin og Prà dyrker der både Garganega og Trebbiano di Soave.

Diego parkerede den hvide Citroën ved et stort springvand, som vinhuset byggede i 2010 for at kunne kunstvande stokkene … men det ser selvfølgelig også indbydende ud for besøgende gæster.

På Monte Grande er Garganega vinmarkerne plantet efter Pergola systemer og Trebbiano di Soave efter Guyot principperne. Diego viste os rundt og fortalte lidt om vinhuset, deres marker og selvfølgelig historien bag vinhuset.

Da vi returnerede til vingården fik vi en rundvisning og vi startede i produktionen, hvor vinene laves på store rustfrie ståltanke. Nogle af tankene havde indbygget rotor i bunden, så man kan foretage en automatisk omrøring under fermenteringen.

Derefter gik turen til kælderen … og nedenfor trappen til kælderen hang der et billedet af manden himself, altså Graziona Prà, som vi skam også hilste på senere. Desværre fik jeg ikke taget et foto af Graziano, så I må nøjes med dette foto af fotoet.

På væggen var der også en interessant hylde med 5 stykker udskåret jordbund fra de områder, hvor druerne til husets 5 hvide Soave vine kommer fra.

I kælderen var der – udover dejlig koldt – masser af barriques, tonneaux og store 15-20 hektoliter egefade. Fadene anvendes selvfølgelig til de røde Valpolicella vine, men også til flere af de hvide Soave vine, nemlig både Monte Grande og Colle Sant’Antonio, som både gærer og lagrer i store egefade.

Derudover gemmer Graziano også et lagrer af deres produktion fra alle årgange, hvilket de fx bruger, når der skal afholdes store vertikal smagninger. Hmmm, der gad jeg godt tilbringe en hyggelig dag.

Smagningen

Efter rundvisning, så blev vi budt udenfor på familiens terrasse, som ligger med et betagende view til markerne på bl.a. Monte Grande, og mens vi tabte underkæben, så hentede Diego de første vine, og sammenlagt kom vi til at smage næsten alle vinene:

Vi smagte ikke deres Passito Bianco delle Fontane, men var også mætte af indtryk efter en lang snak om vin. I Danmark importeres Prà vinene af Distinto og Diego var – nok på grund af hans rolle som eksport manager interesseret i vort kendskab til Distinto.

De var tilfredse med deres danske importør og lagde i det hele taget vægt på, at deres vine blev solgt af nogle med passion, kant og stort hjerte for deres vinhus. Og vi kunne kun bekræfte dem i, at de havde valgt en god importør med et fantastisk sortiment.

Graziano Prà kom også lige forbi, hilste på os og ønskede os en god smagning. Diego fortalte ham, at vi var danske vinnørder og samtidig var meget interesseret i Soave … eller noget i den retning, men faktisk forstår jeg intet på italiensk ;o)

Diego fortalte lidt om hver vin, så jeg fik tid til både at byde vinene i store drag og lave lidt smagsnoter. Dem har jeg selvfølgelig linket til ovenover,

Men jeg kan godt afsløre, at det var noget af det bedste Soave vin, som jeg har smagt. Derudover var jeg også totalt imponeret af deres Valpolicella vine, som har en utrolig dragende lethed … ja, men det må du læse mere om i anmeldelserne af vinene.

Ja faktisk var vi så begejstrede, at vi endte med at købe lidt vine, selvom jeg allerede forinden vidste, at der ikke var megen plads i bilen sammen med hele familiens bagage … jeg må ha’ en stationcar næste gang ;o)

Vi spurgte til et byggeri bag ved vingården, og Diego fortalte, at de er i gang med en udvidelse af vinkælderen/lageret, idet de har brug for yderligere plads. Men derudover er de også i gang med at bygge et agri turismo i Soave og det forventer de står færdigt i slutningen af året.

En stor tak til Diego Corradi for et kongebesøg … klart og uden sammenligning dagens bedste.