Så blev det endelig lørdag den 26. februar. En aften vi alle fire havde set frem til gennem en lang vinter … ja faktisk lige siden sidste vinaften hos undertegnede tilbage i starten af december.
Konceptet er det samme … helt genialt, hvis vi selv skal sige det. Hver deltager medbringer 2 vine, og så skal der i bedste konkurrenceprægede stil gættes, hvilket land vinen kommer fra. Den der gætter flest vinder, og får en præmie, som taberen sørger for.
Fortsat lige genialt … værtsrollen går på skift, og der skal diskes op med hjemmelavet mad i gourmetklassen. Ikke et øje ville være tørt hos hverken Bo Bech, Ramsay eller Kirsten Hyttemeyer.
Denne lørdag i februar tog vi hul på 4. år med vores lille vin-gourmet-gætte-land-klub. I “tribute” hertil havde Jan lavet samme ret, som den første gang disse gæve vinfreaks stævnede sammen, nemlig gullash.
Menuen
- Appetizers; Små italienske & krydrede pølser, ost og baconsvøbte figner
- Forret; Pasta Carbonara – old school.
- Hovedret; Gullashsuppe og gourgeres med gedeost og timian.
- Dessert; Æblekage med chokoladetrøffel, nødde-kaffe-krokat og flødeskum.
Rigtigt nams, så stor ros til Jan for de kulinariske evner. Fåk, hvor de gourgeres smagte fantastisk. (Gourgeres er en slags ostebrød eller på amerikansk cheese puffs).
Men tilbage til vinen. Lad os i rækkefølge kigge på aftenens vine:
- 2005 The Colonial Estate, Exodus, Chardonnay, Australien (Jan)
- 2005 Keller Spätburgunder Grosses Gewächs ”Bürgel” (Felix), Tyskland (Ulrik)
- 2004 Argyle, Nuthouse Pinot Noir, Reserve series, USA (Jan)
- 2004 Arzuaga Reserva, Ribero del Duero, Spanien (Steffen)
- 2004 Yarden Galilee Syrah, Israel (Paul)
- 2008 Quinta Do Vale Meão, Portugal (Paul)
- 2006 Knipser, Cuvée X, Pfalz, Tyskland (Jan)
- 2008 QS2 Sardonia (Peter Sisseck), Spanien (Ulrik)
- 2008 Edmeades, Zinfandel, USA (Steffen)
Sammenlagt en aften, hvor alle vinene holdt. Der var ikke en eneste dårlig oplevelse, og samtidig gav vi os god tid til at nyde de dejlige vine. Der blev også gættet lystigt på oprindelseslande, men lad os indrømme … i den retning var det ikke den største aften. Topscorer blev undertegnede, men alene med 2 rigtige ud af 6 vine, en hitrate på 33%.
Men alt i alt endnu en fantastisk aften.
/Ulrik
Første vin var værtens vin, her en hvidvin til maden, men hvilken lækkerbisken. En cremet og fyldig sag, som umiddelbart var svært at stedfæste.
Jeg havde medbragt denne Dalsheim Bürgel Spätburgunder Felix Großes Gewächs lidt i “tribute” til vores første møde, hvor jeg også havde præcis denne vin med. Nærmere beskrivelse er vel heller en nødvendig for det er sgu god stil. Tysk spätburgunder, når det er i topklasse.
Også her en monstergod vin, fortsat på farmands ynglingsdrue. En vin, som udover duft og rankhed også besad en smule sødme og rundhed. Det er bare i orden det her, og den kan da vist nemt hældes indenbords.
Så gik vi over i de møkere sager, og med lidt mere krydderi, men fortsat med stor balance og en smule sødme. Vi har tidligere smagt fra samme vinhus, men blot deres crianza fra 2006. Dette her er bare endnu bedre. Flot.
For pokker, der blev vi snydt. En vin fra Israel, men det smager sgu da helt godt det her. Et klart bevis for, at Israel godt kan lave god vin. Syrah’en var måske tydelig nok, men gættene på landet … langt fra.
Så kom der endnu en mastodont god vin, og igen svært at placere. Der er power, men også finnesse. Ihh, hvor kan jeg dog godt li’ denne vin. Mere af den. Det var også en vin, hvor slatterne hurtigt blev drukket. Det er jo altid et godt tegn på, at vinen er et hit. Respekt Paul for dette valg.
Også en af de svære, selvom den lange slanke flaske burde have bragt os på sporet. Den smager dog slet ikke af tysk vin, nærmere af noget fransk, måske lidt Bordeaux i stilen. Den er da også lavet på cabernet sauvignon, cabernet franc og merlot … hvor anti-tysk. Jeg gættede selv på Italien pga. en smule sødme, men boy hvor blev vi snydt. En rigtig spændende vin, men måske lidt sværrere tilgængelig end hovedparten af de øvrige vine denne aften.
Ribera del Duero mesteren (Peter Sisseck) står bag vinen, som er andenvinen på denne vingård, som ligger i Sardon del Duero. Det er vino tinto (tempranillo), og masser af det, og ihhhh hvor jeg synes det er godt. Den adskiller sig … set i mit objektiv … ved at have en smule rankhed over sig. Det synes jeg klæder tempranillo druen rigtigt godt. Yammy.
Aftenens sidste vin, og igen “over there” fra USA. Flot vin, der er hestekræfter i denne vin, men på en meget behagelig måde pga. zinfandel druen. Det er sgu god stil, og ikke noget af sige til, at vinene fra USA er populære. Tak for denne oplevelse Steffen.