Siden jeg første gang i 2021 smagte en vin fra Azienda Agricola Biologica Orciaverde har jeg sagt det … det er bare et fremragende hus og vinene er helt fantastiske køb, men nu er andre også ved at få øjnene op for huset, hvorfra jeg igen smager et par vine … først denne Montecucco Sangiovese 2019.
Orciaverde ligger en spytklat syd for Stazione Sant’Angelo-Cinigiano ved Montenero i Montecucco området. Montecucco er en nyere appellation, som fik sin egen DOCG klassifikation i 1998. Det ligger mellem Brunello og Morellino di Scansano i den sydlige del af Toscana. Området dækker en række kommuner i Grosseto provinsen, herunder Castel del Piano, Cinigiano, Civitella Paganico, Campagnatico, Roccalbenga, Arcidosso og Seggiano.
Appellationen er slet ikke så kendt som den feterede nabo Brunello mod nord, men det er et område ideelt til dyrkning af Sangiovese og på trods af den relative anonymitet, som områder har haft, så er der her en lang historie for dyrkning af druer.
Man fokuserer på traditionelle druesorter og fremstillingsmetoder, men ikke desto mindre er resultatet en række yderst interessante vine og mange eksperter spår da også Montecucco en spændende fremtid. Samtidig er vinene billigere end i Brunello, så der er også basis for at finde gode vine til fornuftige penge.
René Langdahl Jørgensen har for nyligt også fremhævet netop Montecucco DOCG som et af Toscanas mest spændende områder og prisforskellen til Brunello gør Montecucco til en decideret no brainer.
Vinhuset Orciaverde er blandt Montecuccos mindste – men spændende – producenterl Der er beliggende på en skråning af Monte Amiata i 250 meters højde og de har deres marker lige ned til Orcia floden, der adskiller Montecucco fra kommunen Montalcino.
De har faktisk kun en kilometer til deres nabo på den anden side af floden … det store og kendte Castello Banfi Brunello vinhus. Vi er således så tæt på Brunello land, som man kan være.
Azienda Agricola Biologica Orciaverde drives af Simone Governi, som samlet har 40 hektar jord, men ikke al jorden er vinmarker … faktisk kun 4 hektar, men dette har været løbende stigende, lige siden Montecucco fik sin DOCG status.
Markerne drives økologisk i respekt med naturen … og de gælder både vinmarker, hvedemarker og olivenlunde. Vingården blev i 2007 certificeret økologisk. Udover landbruget, produktion af olivenolie og vin, drives der også et lille agro turismo med udlejning af ferielejligheder.
Denne Montecucco Sangiovese har jeg tidligere smagt i både årgang 2017 og 2018. Den er selvfølgelig lavet på 100% Sangiovese, som håndhøstes fra små parceller med ler og tufa-kalksten ned mod Orcia floden
Mosten gærer temperaturstyret ved 28 grader med løbende overpumpninger og lang skindkontakt, som giver optimalt udtræk af farve, smag og tannin. Vinen afrundes og krydres med 10 måneders modning på franske egetræsfade.
Fra starten er Brunello sammenligningen tydelig rent duftmæssigt, for der er godt med tobak og skovmandsskjorte, rå champignon og skovbund, østershatte, violer, en moden og balsamisk frugt af ribs, tranebær og lidt mørkere solbær. Men fornemmer også klart nogle fade, der giver vinen en lidt oaky aka egeagtig aroma.
Det bedste er dog smagen … mums … den er måske endda lidt mere tæmmet end 2018’eren, for det er virkelig skruet sammen, så alt er både blødt, så præcist, balanceret og elegant. Frugten smager bare så godt … hindbær, ribs, rabarber og bitre tranebær, men lidt sødere end i 2018’eren, dog fortsat frisk, streng, ren og lys.
Vinen virker ret tør og tanninerne er egentlig ikke tydelige i starten, men kommer så alligevel snigende og udtørrer munden. Sikke et bid. Igen må jeg bare sige, at jeg igen igen er imponeret over denne lille mini Brunello … et vildt godt køb. 93 point.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 169,95 kr., mens prisen er 89,95 kr. ved køb af 6 flasker.
Denne Do Ut Des IGT fra Fattoria Carpineta Fontalpino ved Monteaperti nær den historiske by Castelnuovo Berardenga er jeg pjattet med … og nu smager jeg vinen i årgang 2018.
Jeg har én gang tidligere fået vin fra vin Masca del Tacco og dengang var det en fuldfed Primitivo di Manduria. Denne gang er det igen en tyk vin … 2021 Primitivo Old Vines.
Den næste vin jeg smagte fra Villa Poggio Salvi, var deres fine og venlige Caspagnolo Chianti Colli Senesi og i en årgang 2022.
Jeg har efterhånden 3 gange smagt Villa Poggio Salvis Brunello di Montalcino i årgang 
Det er ikke mange dage siden, at jeg sidst smagte en vin fra Cantine Buglioni … og det gør jeg såmænd igen og denne gang en rigtig fin Lugana vin … 2022 Lugana Musa.
Lige mellem Tenuta Sette Pontis flotte topvine Orma og den smukke lillesøster Rosso di Orma finder man vinen Passi di Orma, der som de to andre også er bordeauxinspireret og næste vin i glasset.
Her på Houlbergs Vinblog har jeg mange gange smagt vine fra Felipe Staiti Wines i Mendoza i Argentina, men Staiti familien stammer fra Italien og startede igen i 2014 med at lave vine i hjemlandet som nu fx denne Famiglia Staiti Prosecco Extra Dry.
Jeg smagte også lige den fine Langhe Nebbiolo Ël Sartù i en samme årgang 2021 fra Armando di Parusso F.lli Società Agricola tæt ved Monforte d’Alba.
Vi fortsætter i det italienske, men tager til Monforte d’Alba i Piemonte og dér finder vi Azienda Agricola Parusso på vejen mod Castiglione Falletto … og vi smager først husets Barbera d’Alba Ornati.