2012 Elqui Wines, Pinot Noir, Elqui Valley, Chile

2012 Elqui Wines, Pinot Noir, Elqui Valley, ChileMed næste vin blev vi i Pinot land … endda med dansk islæt, om end fra andre breddegrader. Vi har nemlig fat i en Pinot Noir fra Vinhuset Elqui Wines, som ligger i Elgui Valley i Chile. Elqui Valley ligger tæt på kysten i Chiles nordligste vinproducerende region, syd for Atacama ørkenen, ca. 500 km. nord for Santiago. Området er blandt andet kendt for den chilenske spiritus Pisco, men her bliver også dyrket diverse frugter bl.a. Papaya.

På Quechua – det oprindelige sprog i Inkariget – betyder Elqui den “smalle dal” og her ligger vinmarkerne i forskellige højder på mellem 350 og 2.000 meter.

Elqui Wines er et yderst interessant projekt, der er startet i 2012 af danske Steffan Jørgensen. Steffan er oprindelig udlært hos Taster Wine som vinkyper. Senere blev det til assisterende vinmagerjobs hos prominente huse i både Bordeaux, Chile og Californien.

I 2005 kom han til Bergevin Lane i Walla Walla, Washington State, hvor han hurtigt blev forfremmet og tiltrak sig opmærksomhed fra bl.a. Robert Parker. Her blev det i de følgende år nemlig til fremstillingen af adskillige vine med over 90 point hos Robert Parker.

I 2012 forlod Steffan så Bergevin Lane for at starte sit eget projekt i Elqui Valley. Sammen med sin chilenske kone Pamela købte han 85 hektar med Syrah, Carmenère, Malbec, Pinot Noir, Moscatel og Sauvignon Blanc.

Her en lille sød Pinot Noir … hvilket etiketten jo også tydeligt signalerer. Vinen er lavet i  store trækar og lagret på eg … hvor lang tid har jeg ikke kunnet finde ud af.

Lad os smage den lille bandit, som helt klart har klassiske Pinot Noir dyder i duften med kirsebær, jordbær, lidt krydderi. Man fornemmer godt, at vinen har fået mere sol end foregående vin fra Keller. Smagen er god, fyldig, frisk og blød med søde kirsebær og jordbær, svag krydderi og meget let drikkelig. Er en smule køligere end mange andre Chile Pinot’er, og det kan vi jo godt li’ og med et dansk islæt, så er vi ikke bange for at give en god omgang Thumbs Up.

Hvis dette er første årgang for Steffan Jørgensen … hvad kan det så ikk’ blive til i de kommende år? Det kan blive rigtigt spændende at følge. Vil helt klart stå på sidelinjen og heppe.

Købt hos Smalle Vine, pris … vistnok 129 kr. Arghhh, den er også mere værd.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2005 Weingut Keller, Dalsheim Bürgel Spätburgunder Felix Großes Gewächs, Rheinhessen, Tyskland

2005 Weingut Keller, Spätburgunder GG ”Bürgel” (Felix), Rheinhessen, TysklandSom byggemødets første rødvin havde jeg valgt denne klassevin … Spätburgunder GG ”Bürgel” (Felix) fra Weingut Klaus-Peter Keller i Rheinhessen … en rødvin, som jeg har smagt to gange tidligere, og været helt og aldeles forelsket i. Det er gode dråber. Hmmmmm.

Weingut Keller ligger i byen Flörsheim-Dalsheim, hvor familien har været beskæftiget indenfor vinproduktion siden 1789. De forlod Schweiz og bosatte sig i Dalsheim. Johan Keller begyndte straks at interessere sig for landbrug og vindyrkning, og da han få år efter sin ankomst fik mulighed for at købe en vinmark, der dengang var kendt som den ”øvre Dalsheimer Hubacker”, så gik produktionen af vin for alvor i gang.

I generationer siden har Kellerfamilien skabt deres vine fra denne mark, og den ”øvre Dalsheimer Hubacker” er stadig Keller’s monopol-eje.

I det 20. århundrede begyndte Weingut Keller for alvor at markere sig som én af de bedste producenter i Tyskland, og i hver eneste generation har familien langsomt forbedret kvaliteten og bygget videre på familiens stolte traditioner. I 1980’erne og 1990’erne var det Klaus Keller, som stod for driften og et yderligere kvalitetsløft. Han blev således i år 2000 kåret til årets vinbonde af den magtfulde tyske vinguide Gault Millau.

I dag er det sønnen Klaus-Peter Keller som står i spidsen for vingården. Da unge Klaus-Peter Keller i 2001 overtog tøjlerne i kælderen, drejede han roret dramatisk om. Klaus-Peter havde forinden arbejdet i Bourgogne og er fuldstændig fokuseret på jordbunde og vine med dybde, kompleksitet, mineralitet, struktur, elegance og finesse.

I dag er Keller nærmest blevet et synonym med tør Riesling af verdensformat og nævnes af verdens førende eksperter i samme åndedræt som de største hvide Bourgogner, der er blandt Klaus-Peter Keller’s største kilder til inspiration. Han bliver på gården støttet solidt af sin hustru Julia, som stammer fra Westhofen, og som i sin vinuddannelse bl.a. stod i lære hos Hans-Günther Schwarz hos Müller-Catoir.

Grundlaget for kvaliteten skal findes i den kæmpeindsats, der gøres i vinmarkerne gennem hele året, hvor fire generationer er involveret i arbejdet. Hos Keller overlades intet til tilfældighederne, og ingen arbejder hårdere. Ingen brug af kunstig gødning, omhyggelig udtynding af blade og druer samt meget små høstudbytter under den ofte ekstremt sene høst er nogle af hemmelighederne.

Ejendommens Rieslingmarker er opdelt mellem markerne i Westhofen: Morstein, Abtserde og Kirchspiel samt den eksotiske Hubacker i Dalsheim. For nylig er de bedste parceller i Nierstein-markerne Hipping og Pettenthal kommet til. Rieslaner laves fra en vinmark i Monsheim “Silberberg”, og to af Tysklands bedste Pinot Noirs kommer fra de ældste stokke i Flörsheimer “Frauenberg” samt fra Dalsheimer “Bürgel” … og det er netop sidstnævnte vin, som vi her har i glasset i en årgang 2005.

Druerne til vinen kommer fra et 1 hektar stort areal med Spätburgunder på en sydlig skråning af Dalsheimer Bürgel, og fra vinstokke med en alder på omkring 30 år. Jorden er mineralsk med kridt, kalksten og kan på mange måder minde en smule om steder i Bourgogne. Udbyttet er omkring 2,5 tons pr. hektar og vinfremstillingen sker meget traditionelt i åbne træfade. Vinen lagrer derefter 18-20 måneder i egetræsfade og aftappes uden pumpning eller filtrering.

Duftmæssigt svag stald, syrlige kirsebær, jordbær, svag krydderi, sød egetræ og en anelse lakrids og våd sten. Smagen er uhyrlig præcis, rank og i total balance med god tørhed, mineralitet, jord, kirsebær med lidt alder … smager sindssygt godt. Det fornemmes lidt krydderi i eftersmagen, og vinen er generelt både meget fyldig og elegant, rank på én gang. Kølig, klar og præcis … smukt. Hvor vi dog bare elsker Spätburgunder … og her er det ren virituøst, blidt og smukt. Thumbs Up.

Købt hos Atomwine, hvor prisen for en nyere årgang i dag er 399 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2013 Some Young Punks, Riesling Monsters Monsters Attack, Clare Valley, Australien

2013 Some Young Punks, Riesling Monsters Monsters Attack, Clare Valley, AustralienNæste vin … hedonistisk, læskende og aussi-cool Riesling i smækker indpakning. Vinen – som var nummer 2 i rækken til lørdagens store byggemøde hos mig – var denne Riesling Monsters Monsters Attack fra det skøre, skæve og innovative vinhus Some Young Punks fra Australien.

Some Young Punks er indbegrebet af det nye Australien. Punkerne består af Col McBryde (som selv mener, at han burde stå i Guinness Book af World Record som den Ph.D., som har flest tatoveringer), Jen Gardner (selvstændig nørd indenfor gær) og Nic Bourke (selvproklameret superfan af Culture Club).

Sådan præsenterer de 3 bagmænd/-kvinder bag Some Young Punks sig i hvert fald.

Vinhuset er grundlagt i 2006 af Col McBryde og Jen Gardner fra Adelina Vine. Med hjælp fra den gode ven Nic fik de produceret den første Some Young Punks vin, nemlig vinen Passion has Red Lips, hvor etiketten var inspireret af en tidlig 1900-tals Pulp Fiction roman. Det var en af de mest spændende vinetiketter på markedet, og vinen blev hurtigt en succes.

Siden er vinen fulgt op af andre spændende vine, herunder denne Riesling Monsters Monsters Attack. Druerne til vinene købes hos vinproducenter rundt om i hele den sydlige del af Australien, og vinene fremstilles primært på Adelina Winery i Clare Valley.

Druerne til denne Riesling kommer også fra Clare Valley. Vinstokkene er mellem 12 og 27 år, og vinen har ikke lagret, men frigives kort tid efter produktion. Vinen er en del af serien, som punkerne kalder T’N’T, som omhandler de to damer Trixie og Tessa Love. Hvad de handler om, ja det aner jeg ikke! Etiketten er tegnet af den israelske illustrator Asaf Hanuka.

Duftmæssigt er der sgu petroleum i næsen … det havde jeg ikke forventet af en australsk Riesling. Respekt. Derudover er der sødme, blomster, fersken og ganske lidt citrus. Smagen er til den voluminøse og lidt søde side med modne, lyse frugter og en anelse krydderier. Faktisk en ganske habil Riesling, selvom jeg måske gerne så mere syre og mindre sødme … men charmerende er den.

Købt hos Smalle Vine, pris 129 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

1985 Château Bonnet, Entre-Deux-Mers, Bordeaux, Frankrig

1985 Château Bonnet, Entre-Deux-Mers, Bordeaux, FrankrigStore forventninger? Dickens har skrevet om dem, og nu sidder jeg her og skriver om det modsatte. For jeg må indrømme, at jeg ikke havde store forventninger til denne vin, som jeg havde fået af én af mine flinke naboer, nemlig Claus, der nogle gange arbejder i en genbrugsbutik … dog fortrinsvis med møbler.

Denne hvidvin var på en eller anden måde havnet i genbrugsbutikken. Tja, en hvidvin fra 1985. Den har nok levet en omtumlet tilværelse og formentlig heller ikke blevet opbevaret optimalt i dens – for en vin – 29 år lange liv. Jeg havde nok dømt ren kloakvand … men sådanne skulle det imidlertid ikke gå.

Vinen kommer dog af god race, det er nemlig en Bordeaux fra Château Bonnet, som er den kendte og verdensomspændende vinbonde, André Lurton’s fødehjem. Slottet ligger i Entre-Deux-Mers og deraf også navnet på denne gamle hvidvin.

Entre-deux-Mers er et vindistrikt i den sydvestlige del af Frankrig. Entre-deux-Mers betyder mellem de to have og kommer af, at dette område ligger mellem de to floder La Dordogne og La Garonne. De to floder møder hinanden i byen Ambes, nogle kilometer nord for Bordeaux. Entre-deux-Mers omtales i daglig tale som “trekanten”, da det ligger mellem byen Sainte-Foy langs Dordogne floden og byen La Réole langs Garonne floden og byen Ambes, der hvor de to floder møder hinanden. Der produceres hovedsagelig tør hvidvin.

Den traditionsrige, indflydelsesrige og helt sikkert også bare stinkende rige Lurton familie er vi stødt på tidligere her på bloggen, bl.a. ved vinene Chacayes fra Argentina, The Islander Estate Vineyards, Chardonnay fra Australien og Château La Tour de Bessan i Margaux, Lurton-familien er den måske mest indflydelsesrige familie i Bordeaux. Andrés ene søn er administrerende direktør for Château Cheval Blanc og Château d’Yquem, den anden er arkitekten bag den succesfulde udskillelse af Pessac-Léognan, og familien er samlet set er den familie i Bordeaux, der ejer flest vinslotte.

Nå, men André Lurton bor selv på Château Bonnet Mers og har en helt speciel stolthed for slottet. Det er herfra, at hele hans vindynasti blev grundlagt gennem produktion og salg af vin. Slottets historie går tilbage til det 17. århundrede og da André Lurton overtog slottet i 1956, bestod det kun af 30 hektar vinmarker. Hovedbygningen er opført i 1770’erne i Louis-Seize-stil og danner sammen med de 2 sidefløje et smukt ensemble.

André Lurton var dog fast besluttet på at udvikle slottet til et slot, som lavede kvalitetsvin, og ingen penge blev sparet for at nå i mål. Man kan sige, at målet er mere end nået, for der findes ingen producenter i Bordeaux, som laver vin af så høj kvalitet og i så store volumener som Chateau Bonnet. Hele 150.000 kasser bliver det til om året. Der er ca. 300 hektar vinmarker ved Château Bonnet, heraf er 120 hektar reserveret hvidvin med sorterne Sauvignon Blanc, Sémillon og Muscat.

Og det er også lige præcis, hvad denne vin er lavet på, nemlig 55% Sauvignon Blanc, 35% Sémillon 35% og 10% Muscat. Årgangen er 1985 og på etiketten står bl.a. også “Knud Jørgensen – Hellerup”. Nu ringer der måske en klokke for nogle, for Knud Jørgensens Vinhandel i Hellerup har jeg også tidligere berørt her på bloggen.

Knud Jørgensens Vinhandel i Hellerup var etableret i 1903 af Knud Jørgensen, og det blev en respekteret vinforretning, som sønnerne Asger og Robert overtog i  1930’erne. Da de i 1973 var færdige som vinkøbmænd, trådte deres egne sønner ind, nemlig Peter og Flemming. Peter Jørgensen var chef for den vinøse del af forretningen, mens Flemming Jørgensen havde ansvaret for den administrative del af virksomheden. Og Peter Jørgensen blev manden bag danskerprojektet Château Haux.

Nok om det. En anden lille kuriositet er, at der på siden af flasken sidder et lille klistermærke. Herpå står det med sirlig skrift “Serveringen Julen 1986”, men vinen da vist ikke drukket den jul. Det gjorde den imidlertid i går til vores traditionsrige byggemøde, og nu kan jeg så binde historien sammen med starten omkring forventningerne, for vinen var faktisk efter 29 år fortsat sprællevende.

Duften er frisk grape, hvide blomster, melon og lidt muscatnød … måske en anelse kælder eller lidt mulle, men det er ganske svagt. Smagen er frisk, lidt tynd og flad ganske vist, men ret imponerende alderen taget i betragtning. Der er lidt hyld, honning og en fin lethed over vinen. Fantastisk, at en hvidvin kan være så frisk efter 29 år med omtumlet tilværelse … så er der jo håb for os endnu.

I dag kan vinen bl.a. købes hos Theis Vine, hvor en årgang 2008 koster 79,95 kr. Så vil du ha’ samme oplevelse som mig, så køb fluks et eksemplar … så er det bare at vente 29 år !!!!

Vinanmeldelse 4/7  

2007 Giuseppe Mascarello e Figlio, Barbera d’Alba Scudetto, Piemonte, Italien

2007 Giuseppe Mascarello e Figlio, Barbera d'Alba Scudetto, Piemonte, ItalienAzienda Agricola Giuseppe Mascarello e Figlio di Mauro Mascarello … ja vi har været forbi dette vinhus tidligere, da vi smagte deres dejlige Dolcetto d’Alba Santo Stefano di Perno. Denne fredag bød på en Barbera fra samme hus, nemlig denne Barbera d’Alba Scudetto.

Mascarello er en klassisk Barolo producent, som ligger ved byen Castiglione Falletto, blot et par kilometer nord for Monforte D’Alba. Klassisk Barololand, og huset laver da også både Barbera, Dolcetto, Barolo og et par Langhe Nebbioloer.

Giuseppe Mascarello e Figlio er en af de store traditionalister i Barolo og regnes blandt Italiens ypperste producenter både lokalt om internationalt.

Huset blev grundlagt i 1881 af Giuseppe Mascarello, men det var Giuseppes søn Murizio Mascarello, som i 1904 købte gården “Monprivato” i Castiglione Falletto og fik tilplantet markerne med både Nebbiolo, Dolcetto og Barbera, som lagde grundlaget for vinhusets senere succes.

Siden er vingården gået i arv fra generation til generation, og i dag er det Mauro Mascarello, der står i spidsen sammen med konen Maria Teresa. som står for administrationen, samt sønnen – selvfølgelig også døbt Giuseppe – som også er uddannet ønolog fra landbrugsskolen i Alba.

Mascarello familien har i dag i alt 15 hektar vinmarker, der alle ligger indenfor Barolo området. Nogle er en del af Monprivato ejendommen, og dermed en del af familiens historie, mens andre er tilkøbt af Mauro. Der er i alt 7 forskellige vinmarker, nemlig Monprivato, Bricco, Codana, Toetto, Villero, Santo Stefano di Perno og Scudetto.

Denne Barbera er således fra sidstnævnte mark med 60-70 år gamle vinstokke, maceration på 15-20 dage og lagret på fransk eg i 18 måneder.

Duftmæssigt en anelse parfumeret med tørrede krydderier, roser, blyanter, bitter engelsk lakrids, syrlige kirsebær, moreller og stikkelsbær samt en svag sødme … ganske svagt. Det hele dufter faktisk meget klassisk. Smagsmæssigt god fylde kombineret med en utrolig syrlighed og tørhed. Tanninerne er let bidende, næsten Nebbiolo-agtig … arghhhh, denne er nok alligevel mere rund. Derudover er der en form for metal eller mineralitet i den lange og skønne eftersmag. Thumbs Up.

Købt hos Supervin, pris 119,95 kr. ved køb af 6 stk., hvor normalprisen ellers er 219,95 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2011 Cantine Lenotti, Le Olle Bardolino Classico Superiore, Veneto, Italien

2011 Cantine Lenotti, Le Olle Bardolino Classico Superiore, Veneto, ItalienLige op af Gardasøen ligger byen Bardolino. Her ligger vinhuset Cantine Lenotti, ja faktisk ligger Lenottis vingård lige i udkanten af byen ved Gardasøens bred i umiddelbar nærhed af de smukke bakker, omringet af vinmarker og oliventræer. Det er netop søen, som giver området sit ganske særprægede mikroklima, som nærmest er perfekt til vindyrkning.

Vingården har siden 1906 været drevet af Lenotti familien. Det er i dag fortsat et rigtigt familieforetagende, hvor faderen Giancarlo Lenotti er ønologen med ansvar for produktionen og for markerne, mens hustruen Marina tager sig af salget i Italien, mens sønnen Claudio er ansvarlig for det internationale salg.

Oprindeligt solgte man blot vinen i tønder og demijohns (store vinballoner i glas), men i 1968 begyndte familien at producere og tappe kvalitetsvine med efterfølgende direkte salg. I dag eksporterer vingården til det meste af verden, herunder hele Europa, USA, Kina, Rusland, Thailand, Brasilien m.v.

Kældrene er bygget i fuld harmoni med det smukke landskab, og er udstyrede med meget moderne vinificerings- og aftapningsfaciliteter. Men skabelsen af gode vine starter allerede på vinmarkerne, og derfor bruger Lenotti meget tid på dyrkningen og udvælgelsen af vinstokkene. Druerne høstes separat i de forskellige produktionsområder, og hver parcel bliver vinificeret for sig. Det sidste er ikke bare et tilfældigt markedsføringsnummer, men et helt klart valg for om udvikle hvert område, hver parcel eller druekarakter så meget som muligt.

Lenotti ”Le Olle” er lavet på de kendte Amarone druetyper, 65% Corvina og 25% Rondinella, samt 10% af den for Veneto regionen lidt utraditionelle drue Cabernet Sauvignon. Rødvinen er dyrket på Lenotti’s egne marker, nemlig marken La Pra med skåninger lige øst for Gardasøens bred. Vinen har fået sit navn ”Le Olle” efter et fund af keramik krukker fra romernes tid på selvsamme mark, som druerne dyrkes på. Disse krukker blev i sin tid brugt til at opbevare vin i, så det er ikke noget moderne påfund at lave vin på de kanter! Krukkerne er afbildet på etiketten til vinen, som et minde, til trods for den ulejlighed udgravningerne var.

Lenotti har fundet stor inspiration i de kendte Veneto vine Amarone og Recioto, og den inspiration har smittet af på ”Le Olle”. Således presses og gæres 70% af druerne til ”Le Olle” straks efter høsten, mens de resterende 30% tørres i 40-50 dage, og derefter presses og gæres i november måned.

Inspirationen fra Amarone kommer frem ved smagningen af vinen. Duftmæssigt stor tørhed, nærmest støvet tør jord sammen med mørkerøde kirsebær og blommer. I munden giver vinen lidt syltetøj, rosiner og blommer. Tanninerne er tydelige, men der er samtidig den store Amarone-agtige fylde, lidt spice/krydderier inden smagen slutter med stor rundhed og varme.

Forhandles hos Vildmedvin.dk eller Grauballe Vinhandel, pris 125 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2007 Schlossgut Diel, Pinot Noir Fass 80, Nahe, Tyskland

2007 Schlossgut Diel, Pinot Noir Fass 80, Nahe, TysklandSidste vin fra nytårsaften … ren forkælelse, nemlig en fabelagtig Spätburgunder fra Schlossgut Diel, endda en specialcuvée udvalgt af Tom fra Atomwine. Ét enkelt fad, Fass nr. 80 synes Tom var det absolut bedste, så det blev flasket på 150 stk. magnumflasker og fluks sendt til Danmark.

Jeg købte min flaske for nogle år tilbage og havde gemt den til en speciel lejlighed. Vidste dog godt, at det var gode sager, da jeg har smagt vinen for et par år siden, og også tidligere har smagt Diels Spätburgunder “Cuvée Caroline” i både årgang 2005 og 2007 … og været ganske begejstret.

Schlossgut Diel ligger i byen Rümmelsheim ved borgruinen Burg Layen, ca. 20 km. sydvest for Wiesbaden. Vi er i Nahe, et uanset vinområde i Tyskland, hvor det primært er kooperativer, som laver elendig vin, men hvor der også findes enkelt gode producenter, og så altså også Schlossgut Diel, som laver fremragende vine.

Fæstningen Burg Layen blev bygget i det 12. århundrede og kom i Diel familiens besiddelse i 1802, da Johann Peter Diel erhvervede ejendommen, dens vinmarker, landbrugsjorder og slottet fra Baron Heribert Wolfgang von Dalberg under Napoleons besættelse af området.

Vinhuset drives i dag af Caroline Diel, som overtog driften i 2006. Caroline Diel har haft hendes læreår hos førende domæner verden over, dog især i Bourgogne, og hun har en fuldstændig perfektionistisk og kompromisløs tilgang til alle detaljer i arbejdet.

Caroline elsker at være i vinmarken og hun har i de sidste par år lært hver eneste vinstok på slottet at kende. Caroline er datter af en af de vigtigste figurer i Tysklands vinverden, Armin Diel. Indtil 2009 var han chefredaktør for vinguiden Gault Millau, som bedømmer alle de førende tyske producenters vine.

Perfektionisten Armin Diel er direkte og ærlig, vidende og grundig. Han siger sin mening klart og er ikke bange for konfrontationer. Derfor er han den fødte kritiker, hvilket han ikke ventede længe med at gøre opmærksom på, da han forlod vingården i 1979 for at studere jura. I sin studietid begyndte han at offentliggøre restaurantbedømmelser – uden at lægge fingrene imellem.

I dag er det den samme Diel, man møder på Schlossgut Diel. Armin vendte tilbage til slottet i midten af 80′erne med en drøm om at bringe vinproduktionen til tops i Tyskland. Knap 2 dekader senere har han med sin datters store hjælp nået målet. Diels evner er uhyggelige. Han er en dygtig smager, og til sin vinguide og sine vinbøger smager han både alle de bedste tyske vine samt en stor del af verdens andre store vine. Samtidig er han ikke bange for udfordringer og for at sætte sig meget høje mål.

Schlossgut Diel ejer 3 klassificerede marker, alle ”erste Lagen” – Nahe’s Grand Crus:

Goldloch Diel ejer 4 hektar og er dermed den største ejer af denne legendariske mark. Nogle mener, at navnet Goldloch kommer fra, at minearbejdere søgte efter guld her i det 17. århundrede, mens andre mener navnet kommer fra, at vinene fra dette område er deres vægt værd i guld. Et tyndt lag af ler i undergrunden giver i hvert fald vinene kraft, elegance og dybde.

Burgberg Siden 1997 har Schlossgut Diel ejet 1,8 hektar af denne vinmark, hvilket faktisk svarer til halvdelen af hele vinmarken, en unik og meget stejl skråning (30-40 grader) med fremragende mikroklima. Navnet Burgberg refererer til slottet Burg Layen, som jo også er ejet af Schlossgut Diel. Marken er speciel pga. den særlige lerjord med skifer- og grusaflejringer, som er optimalt for produktionen af elegante Riesling vine.

Pittermännchen Schlossgut Diel ejer 1 hektar (1 ha) af den prestigefyldte mark. Navnet Pittermännchen går tilbage til det 16. århundrede, idet en Pittermännchen var en lille sølvmønt og navnet blev givet for at vise, at vine fra denne mark var af signifikant værdi. Jorden består af skifer og kvartsit med en masser af grus, og denne kombination giver en forfriskende mineralitet til vinene.

2007 Schlossgut Diel, Pinot Noir Fass 80 - hele flasken

Nå, men lad os komme til at smage denne Spätburgunder Fass 80 … selvfølgelig – som navnet indikerer – lagret på egetræsfad … hvor lang tid ved jeg dog ikke. Kan ikke finde oplysninger herom. Dette skulle være en “Lagencuvée des Spätburgunders”, dvs. lavet af Spätburgunder druer fra forskellige “lagen”, altså marker.

I glasset fint teglfarvet og transparent. Duften er svag animalsk med det typiske pinotsødme blandet med blyant/grafit, lakrids, modne og mørke moreller og en skøn blidhed. Smagen er fløjlsblød og forførende … rank, blide tanniner og fandens elegant. Det er lidt mere fylde i Diels Spätburgundere end mange andre tyske Spätburgundere … men alligevel en elegance uden lige. Super vin … ren nam nam.

Købt hos Atomwine, pris 499 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2007 Negro Angelo e Figli, Nicolon Barbera d’Alba, Piemonte, Italien

2007 Negro Angelo e Figli, Nicolon Barbera d'Alba, Piemonte, ItalienEn kilometers penge øst for Monteu Roero i den lille by Sant’ Anna … og omkring 5 kilometers nordvest for Alba finder vi det lille vinhus Azienda Agricola Negro Angelo & Figli di Giovanni Negro. Nytårsaftensdag nød Gert og jeg (begge med følge) også denne Nicolon Barbera d’Alba fra dette vinhus.

Vinhuset drives af Negro familien, og er grundlagt i 1670 af Giovanni Dominico Negro, søn af Audino Negro. I alle årene har Negro familien dyrket vin fra markerne omkring ejendommen, primært sorterne Arneis, Nebbiolo, Barbera, Bonarda, Dolcetto og Brachetto.

I alt ejer familien knap 60 hektar vinmarker, fordelt på 11 parceller, nemlig Cascina Basarin i Neive, Langhe Milon, Vigna Prachiosso, Sudisfà, Vigna Nicolon, Barbera Bertu, Vigna Gianat, Ciabot San Giorgio, Rocche di Monteu Roero og Lombricoltura i Monteu Roero samt Cascina S. Vittore da Dove Provengono i Canale d’Alba.

I dag hedder ejeren også Giovanni Negro, og han driver huset sammen med hustruen Marisa, deres smukke datter Emanuela og deres tre sønner Gabriele, Angelo og Giuseppe.

Denne Nicolon Barbera d’Alba er en enkeltmarksvin fra marken Vigna Nicolon i Monteu Roero, selvfølgelig 100% Barbera fra 30 år gamle vinstokke. Vinen er lavet med 10 dages kort macarationstid, og har derefter lagret 15 måneder på eg, 50% nye og 50% brugte fade.

Duftmæssigt en blanding af babybræk (på den gode måde forstås), blyant/grafit, modne kirsebær, brombær og moreller. Smagen er fin og elegant … god fylde af en Barbera, kirsebær, vanilje og flot syre/sødme balance … blide tanniner, og faktisk en ganske charmerende vin. Thumbs Up.

Købt hos Veras Vine, pris 139 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2008 Rippon Winery, Mature Vine Pinot Noir, Otago, New Zealand

2008 Rippon Winery, Mature Vine Pinot Noir, Otago, New ZealandMed denne Rippon Mature Vine Pinot Noir har vi nok én af New Zealands mest berømte vine. Vi er samtidig på den nok smukkeste og helt sikkert den mest fotograferede vingård i New Zealand, fuldstændig isoleret ved Lake Wanaka i den sydlige del af Sydøen i området Otago.

Nytårsaftensdag kom Gert med følge (hustruen) på kort visit og medbragte denne vin, som vi lige skulle smage. Godt valg, og en meget interessant vin.

Vingården er grundlagt af den erfarne vinmager Rolf Mills og hans hustru Lois. De grundlagde vingården i 1974 efter at have arbejdet en periode på Domaine de la Romanée Conti i Bourgogne. Dér fik Mills inspirationen til at plante Bourgogne-druen Pinot Noir, som på Rippon Winery i dag dyrkes efter biodynamiske principper, altså helt uden kemi og kunstgødning.

Det betyder, at der ikke sprøjtes med gift mod skadedyr, ukrudt eller svampe, dels betyder det, at al arbejdet planlægges efter månens bevægelse. Sprøjtes vinmarken endeligt, sker det med en række hjemmelavede, naturlige præparater, og al domainets affald komposteres og genanvendes.

Rippon Winerys første kommercielle vinmark blev plantet i 1981. Siden fulgte et væld af eksperimenter med forskellige druesorter, før man endelig valgte at satse primært på Pinot Noir, Riesling, Sauvignon Blanc og Gewürztraminer.

Efter faderens død er det i dag sønnen Nick Mills, som driver vingården sammen med sin mor. Nick har selvfølgelig – som sin far – fået sin vinuddannelse i Bourgogne. Derudover har Nick en fortid som én New Zealands bedste top-skiløbere, og han har deltaget i mange konkurrencer indenfor specielt freestyle skiløb. Nick overtog driften af vingården og de samlede 12 hektar vinmarker i 2002.

Udover vinproduktionen driver familien også Rippon Hall, et gæstehus/selskabslokale med plads til 200 gæster, beregnet til bryllupper og andre selskabeligheder. Til gården hører vistnok også en 9-hullers golfbane, så hvis man har den interesse, så kan vin og golf vel være en ganske munter beskæftigelse.

Hos Rippon laves der vine i 5 serier, nemlig The Voice of Rippon, Limited Release Climats, Varieties of Provenance, Expressions of Youth samt Wines For The Thirsty. Denne Mature Vine Pinot Noir hører til serien The Voice of Rippon og druerne kommer fra de nordvendte skrænter ved Roys Bay ved Lake Wanaka. Vinen får ikke de store mængder nyt egetræ, kun 30 pct. af fadene – som vinen lagrer på i 15 måneder – er nemlig nye. Den aftappes uden nogen form for filtrering.

Duftmæssigt godt med jordbær, pinotsødme, våd skov, egetræ, tobak og svag hestestald. I starten var duften lidt svag, men efter lidt luft begynder vinen virkelig at åbne sig. Smagen er silkeblød, der er kirsebær, mineralitet .. men fortsat rygrad med syrlighed og lidt sødme til at balancere vinen. Det er sgu et rigtigt godt glas vin … og da Gert var taget hjem, så røg den sidste rest sgu hurtigt.

Købt hos Vinspecialisten, pris ca. 300 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2011 Suavia, Monte Carbonare Soave Classico, Veneto, Italien

2011 Suavia, Monte Carbonare Soave Classico, Veneto, ItalienSuavia Azienda Agricola ligger den lille by Fittà med gamle basaltisk huse, springvand, en lille kirke og flotte solnedgange … en anelse nord (omkring 2 km) for den antikke by Soava.

Vi er i appellationen med samme navn … Soava i Veneto området, et område jeg ikke tidligere har smagt ret meget fra. Soava betyder mild og blid, og det passer fint med vinene, som typisk er lavet på minimum 70% af den lokale drue Garganega, som også er den bedste af de tilladte lokale sorter.

Suavia Azienda Agricola er grundlagt af Tessari familien, som har dyrket vin siden 1887. Indtil 1982 blev druerne solgt til det lokale kooperativ, men dette ændrede Giovanni Tessari og hans kone Rosetta.

De var overbeviste om, at deres jord kunne levere druer til vine af høj kvalitet, og med det stærke bånd med områdets tradition og kultur, og så de besluttede at navngive deres vingård Suavia … det gamle navn for Soave.

Huset ejer i alt 12 hektar vinmarker i midten af Soave Classica området, faktisk fordelt på 2 lokationer, nemlig omkring byen Fittà og byen Castellaro. Vinstokkene er primært de 2 lokale hvide druesorter Garganega og Trebbiano di Soave med en høj alder på gennemsnitlig 35 år, og gården laver omkring 100.000 flasker vin om året.

I dag er det Giovanni og Rosettas 4 døtre, Arianna, Mari, Valentina og Alessandra Tessari, som driver gården. Tessari søstrenes dedikation til at lave vine, der udtrykker terroiret i Soava og deres filosofi om blanding af innovation og tradition, har også medført, at Suavia Azienda Agricola er blevet én af de førende producenter i Soave. Således har fx denne Monte Carbonare Soave Classico fået 3 glas i Gambero Rosso i både årgang 2010 og seneste denne årgang 2011 i Gambero Rosso anno 2014.

Vinen er en enkeltmarksvin, lavet på 100% Garganega, lagret 15 måneder på ståltanke. Men … lad os smage denne spændende vin.

Duftmæssigt er første indtryk lidt citrus/lemon noter … måske en anelse appelsinskal, nødder … måske mandler, pærer, blomster … faktisk meget indbydende med en vis blidhed over sig. Smagen er blid … med en anelse sødme. Der er en blød mineralitet, sten, pærer. Den kan i starten måske virke lidt flad i smagen, men med lidt luft og varme er det mere blidheden, som dominerer billedet. En fin lille perle til meget fornuftige penge.

Købt hos Superiore.de, hvor prisen var 9,90€

Vinanmeldelse 5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger