2011 Cantine San Marzano, Vindoro Primitivo de Manduria, Puglia, Italien

Fredagsvinen blev denne Vindoro Primitivo de Manduria, som kommer fra kooperativet Cantine San Marzano, som ligger ved byen af samme navn, nemlig San Marzano di San Giuseppe. Vi er nede i Italiens hæl Puglia … eller Apulien, som vi vel rettelig siger herhjemme, og omkring 10 kilometer nordvest for byen Manduria.

Cantine San Marzano er grundlagt i 1962, da 19 vinproducenter gik sammen for at skabe et fællesskab for produktion og salg af deres druer. Siden dengang er kooperativet imidlertid vokset betydeligt, og det består i dag af over 1.500 vinavlere i området og vinmarker på ikke mindre end 1.200 hektar. Det er dermed ét af de mest betydende vinhuse i området.

Sammen med selskabet Farnese Vini har kooperativet i 2003 også grundlagt et andet vinhus, nemlig Feudi di San Marzano, som drives fra samme adresse og ligeledes er et større vinhus med en kæmpe produktion. Og i øvrigt bliver de to vinhuse også tit forvekslet, men det er der vel ikke noget at sige til.

I spidsen af Cantine San Marzano står Francesco Cavallo, mens vinproduktionen er udlagt til ønologerne Mario Ercolino, Catherine Bellanoca og Davide Ragusa.

På Cantine San Marzano laves der – jf. kooperativets hjemmeside 16 forskellige vine – men sjovt nok er denne Vindoro Primitivo de Manduria ikke én af dem. Deres Vindoro vin er nemlig normalt lavet på Negroamaro og ikke på Primitivo … men måske er dette en udgave lavet specielt til det danske marked? Det står lidt hen i det uvisse … og gør samtidigt, at det unægtelig er svært af finde yderligere information om vinen.

Vi springer derfor direkte til mit indtryk af vinen. Det første, som er ganske iøjefaldende er flasken … vejer et ondt år … for pokker, hvor er den tung. Og vinen i glasset er ganske mørk, mens duften er masser af krydderier, nelliker og godt med eg, varme, mørke frugter, blommer … næsten lidt Ripasso i næsen, lidt tør og støvet og jeg fanger også lidt grønne noter.

Smagen er bløde blommer, solbær, sødme, egefad og kanelagtige nuancer. Vinen er fyldig, blød, cremet … nok en anelse for sød for mig … og slægtskabet med Zinfandel druen fornægter sig bestemt ikke. Meget easy-going, og bestemt en vin, som mange vil kunne lide.

Fås i SuperBrugsen, hvor 1 flaske koster 79 kr.

Rating 3,5/7  

2009 Weingut Stigler, Ihringen Winklerberg Spätburgunder, Baden, Tyskland

Efter en lang arbejdsdag med tur til staden … inklusiv et kort pitstop hos Smalle Vine, så trængte jeg sgu til et koldt glas Pinot Noir/Spätburgunder … og de indkøbte vine af slagsen fra den gode Thomas hos Smalle havde ikke nået rette temperatur efter en lang tur i Ford’en, så fra køleskabet blev det i stedet denne Ihringen Winklerberg Spätburgunder Trocken fra Weingut Stigler … et vinhus, som jeg ved, at den gode vinblogger Alex fra Kælder Noter er ganske glad for.

Så mens jeg sidder her … stilfærdigt og nyder et godt glas druesaft med Nikolaj Nørlund i højttalerne (selvfølgelig seneste album Det Naturlige), så lige en tanke til Alex fra Kælder Noter og Thomas fra Smalle Vine, som faktisk i dag genkendte mig og fortalte, at han følger min lille vinblog. Fedt, at blive genkendt … selvom det kun er andet besøg i butikken i Smallegade. Det er også det, man kan kalde god kundeservice. Thumbs Up for det.

Læg endelig kursen forbi Thomas’ lille, charmerende butik … hvis du er på de kanter og er til god vin. Skal det være specielt godt kan jeg fx anbefale Kosta Brown Russian River Pinot Noir, Hitching Post Highliner Pinot Noir eller Longplay Pinot Noir Jory Bench Reserve, hvis vi skal finde et par vine på Pinot Noir druen … godt nok i den dyrere ende … men fabelagtige vinoplevelser skal man jo heller ikke omsætte i kroner og øre.

Nå, men tilbage til dagens vinhus … Weingut Stigler, som er grundlagt tilbage i 1876 af Josef Alban Stigler. Vinhuset ligger ved byen Ihringen i Kaiserstuhl i Baden, og har marker både ved Ihringen og Freiburg. I Freiburg har de bl.a. marken Freiburg Schloßberg og i Ihringen har de markerne Oberrotweiler Eichberg, Ihringer Fohrenberg og Ihringer Winklerberg … og det er selvfølgelig fra sidstnævnte, at druerne til denne vin stammer fra.

Siden 1991 har det været 4. generation af Stigler familien, som driver vingården, og det er Andreas Stigler og hustruen Regina. Sammen med deres to teenage-børn Maximilian & Frederic driver de gårdens i alt 8,5 hektar … faktisk efter samme principper som Josef Stigler gjorde tilbage for over 100 år siden.

Så vidt jeg kan se, så er Ihringen Winklerberg egentligt en Erste Lage mark, men der laves på “Lagenweine” og “Grosse Lage” fra marken, og denne her er husets Ihringen Winklerberg Spätburgunder “Lagenweine” … egentlig en Spätlese Trocken, men kan se, at etiketterne er lidt forskellige … på nogle står der alene Ihringen Winklerberg Spätburgunder og på andre Ihringen Winklerberg Spätburgunder Spätlese. Jeg mener dog, at der er samme vin … men ikke på helt sikker grund her.

Kan heller ikke se ret meget omkring produktionen af vinen, lagertid på eg … i stedet springer vi til smagsnoterne.

Først skal jeg lige nævne farven på vinen, da den er ekstremt transparent … lys teglfarvet. Wunderschön. Duftmæssigt fanger jeg lidt lakrids, meget svag kostald … ikke så sød, som mange andre tyske Spätburgundere, blomster og lette kirsebær med et strejf af hindbær. Smagen er letsøde kirsebær med fin struktur og lækker syre. Der er lidt mineralitet, men ikke så lang eftersmag. Meget let og elegant i udtrykket og med et syrligt bid. Fin vin … specielt på en træt torsdag.

Købt hos Dansk Vinlager til omkring 160 kr.

Rating 4,5/7 

2008 Marchesi de Frescobaldi, Morellino di Scansano Riserva Pietraregia dell’ Ammiraglia, Toscana, Italien

Med næste vin er vi igen hos det store italienske vinhus Marchesi de Frescobaldi, som ejer en række vinslotte i Toscana, nemlig Tenuta di Castelgiocondo, Castello di Pomino, Tenuta di Castiglioni, Tenuta dell’Ammiraglia og Castello di Nipozzano. Denne Morellino di Scansano Riserva Pietraregia kommer fra Tenuta dell’Ammiraglia.

Frescobaldi-familien har produceret vine gennem mere end 700 år, og huset betragtes den dag i dag som et af de mest moderne og stilsikre i Italien overhovedet. Marchesi de Frescobaldi ejer over 1.000 hektar vinmarker, herunder ni estate-marker i Toscana, beliggende på de mest oprindelige jordlodder i distriktet.

Frescobaldi-familien respekterer de enkelte områders forskellige jordtyper og er særdeles fokuseret på at finde de bedste druetyper til hver terroir-type. Men en umiskendelig stil går igen i vinene – de er ekstremt klassiske og viser virkeligt deres styrke i alderdommen. Fingeren er konstant på pulsen – der forskes, eksperimenteres, udvikles og erfaringsudveksles.

Udviklingen i både ud- og indland følges nøje, men fokus er – til forskel fra mange andre vinproducenter – på oprindelighed og karakter. Chianti skal smage af Chianti, Brunello af Brunello. Måske derfor, at både de professionelle og de almindelige vinnydere igen og igen vender tilbage til husets fremragende sortiment?

Tenuta dell’Ammiraglia ligger ved Magliano i hjertet af Maremma-regionen i Toscana. Ejendommen er totalt renoveret og kældrene er designet af Piero Sartogo, som er kendt for sin innovation, teknologi og store respekt for miljøet.

Denne vin kommer fra en mark i Magliano på 25 hektar og er lavet på 85% Sangiovese, 5% Syrah og 10% Ciliegiolo. Gæring er sket i rustfrie tanke, en macerationstid på 20 dage efterfulgt af lagring på franske egetræsfade i 24 måneder og 2 måneder på flaske inden frigivelse.

Duftmæssigt er vi ovre i afdelingen for ribs, jordbær, balsamico, peber … måske endda grønne peberkorn, grønne noter, violer og krydderier … måske et ganske svagt element af stald og candyfloss, men vi er helt sikkert på italiensk grund. Smagen har stramhed, tanniner, grønne noter, svag peber og lidt varme. Der er okay balance, og god syre til at holde vinen på plads. Okay vin.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 115 kr.

Rating 4/7  

2008 Gulfi, NeroSanlorè Nero d’Avola, Sicilien, Italien

Tidligere i år smagte jeg Gulfis NeroMaccarj Nero D’Avola, og i dag sidder jeg med det sicilianske vinhus’ NeroSanlorè Nero d’Avola’ … søstervinen til NeroMaccarj. Jeg har tidligere smagt begge vine ved siden af hinanden, nemlig til Jysk Vins store efterårssmagning sidste år, hvor vinmageren Salvo Foti selv var til stede og serverede husets vine.

Azienda Agricola Gulfi er grundlagt i 1996 af Vito Catania og det råder over 70 hektar jord i det østlige Sicilien. Husets mål er at bevare deres jord og således viderebringe, hvad deres forfædre efterlod dem, nemlig over 2000 års historie, kultur og hårdt arbejde, som de kan overdrage til deres børn.

Fra starten af har Vito Catania samarbejdet med vinmageren Salvo Foti, som virker som en stille og venlig mand, som laver nogle rigtig spændende vine. Deres vine kommer fra gamle vinstokke i de ældste og kendte distrikter i Pachino og Val di Noto: Maccari, Bufaleffi, Baroni og San Lorenzo. Alle deres vine er autentiske udtryk af det område, de stammer fra og lavet på den lokale drue Nero D’Avola.

For Azienda Agricola Gulfi er ligevægt i det omgivende økosystem essentiel, så økologiske/organiske dyrkningsprincipper er en selvfølge. Alle vinstokke er bundet op efter Alberello-metoden, hvor planten får facon som et lille træ. Det er den reneste essens af siciliansk vinfremstilling, idet det er den eneste form for dyrkningsmetode, der får planten til at integrere sig perfekt med det naturlige, ekstremt varme miljø, og som ikke behøver kemiske inputs eller vanding.

Denne NeroSanlorè Nero d’Avola er selvfølgelig lavet på 100% Nero d’Avola, endda af typen “Calavirisi”, og alle druerne kommer fra marken Vigna San Lorenzo på 2,5 hektar. Marken løber langs vejen med samme navn som marken, og vinstokkene er mere end 40 år gamle og giver ikke mere end 40 hkg. pr. hektar. Vinen er lavet med lang maceration og lagrer derefter 18 måneder på barriques og nogle måneder på flaske inden frigivelse.

Og hold da op en duft … her er sindssyg frugtintensitet, letsøde krydderier, brombær og kirsebær… måske specielt modne kirsebær, bolsjerne Kongen af Danmark, blomster og ganske organisk i næsen med let kostald, mentol og lidt grønne blade. Smagen har den samme sindssyge friske frugt … virkelig flot. Det suppleres med voldsomme tanniner … måske mere varme tanniner, for de bliver aldrig for meget, men sidder på gebisset i fin stil kombineret med elegance, syre, balance … og en laaaannnng frugtagtig eftersmag. Satan … det er godt.

Forhandles hos Jysk Vin, pris 275 kr.

Rating 6/7 

2011 Weingut Markus Molitor, Riesling Wehlener Klosterberg Kabinett, Mosel, Tyskland

2011 Weingut Markus Molitor, Riesling Wehlener Klosterberg Kabinett, Mosel, TysklandEr kørt alene i sommerhus … fuldstændig stilhed, total nydelse, løbeture, dyp i og lange gåture ved Vesterhavet … men selvfølgelig også et par vine med i tasken, bl.a. denne Riesling Wehlener Klosterberg Kabinett fra Weingut Markus Molitor, som holder til i Haus Klosterberg i Bernkastel-Wehlen ved Zeltingen i midten af Mosel distriktet.

Markus Molitor er 8. generation af Molitor på vingården i Mosel. Han overtog i 1984 – i en alder af blot 20 år – driften af familieejendommen og de stolte traditioner med produktion af Riesling vine fra Mosel. Ved overtagelsen var gården alene på 7½ hektar, hvilket frem til i dag er udvidet til 38 hektar, hvoraf 95% er beplantet med Riesling, fordelt på 15 forskellige parceller.

Markerne er nemlig Brauneberger Klostergarten, Brauneberger Mandelgraben, Bernkasteler Graben, Bernkasteler Badstube, Bernkasteler Lay, Graacher Himmelreich, Erdener Treppchen, Ürziger Würzgarten, Zeltinger Schlossberg, Zeltinger Himmelreich, Zeltinger Sonnenuhr, Graacher Domprobst, Wehlener Sonnenuhr og så Wehlener Klosterberg, hvorfra druerne til denne vin kommer.

Alle druer høstes i hånden og der udvises den største respekt for naturlig omgang med vinen hele vejen gennem processen. Alle vine gæres med naturligt gær og varer nogle gange til næstkommende sommer. De fleste vine lagres på en kombination af ståltank og egetræsfade, for at frembringe mest mulig kompleksitet.

Marken Wehlener Klosterberg er kernen i vinhusets vinmarker, og strækker sig op de stejle skrænter omkring selve vingården. Den ligger i en dal lige overfor Zeltingen og vender næsten stik mod syd. Marken har en tung stenet jordbund af opløste skifer med en høj andel af jern, hvilket er med til at give mineralske vine med sart, elegant frugt. Udover Riesling dyrker Molitor også Pinot Blanc … Weißburgunder på Wehlener Klosterberg.

Selve ejendommen hedder som nævnt Haus Klosterberg, og stammer oprindeligt fra 1800-tallet. Ejendommen er i 2009 og 2012 blevet restaureret, så den i dag fremstår med den tidligere tiders storhed. Det nye vinotek på ejendommen er også et arkitektonisk højdepunkt i Mosel, og har bl.a. vundet prisen “Architekturpreis Wein 2013”.

Denne Riesling Wehlener Klosterberg Kabinet er en tør vin, hvilket man nemt kan se på flasken, idet alle tørre vine fra Markus Molitor har hvid kapsel … eller top, for der er selvfølgelig almindelig prop i vinen. Vinen er lavet på ren stål … har ikke ligget på fad overhovedet.

Duftmæssigt fanger jeg let tropiske frugter, lidt petroleum, mulle kælder, fugtighed, grapefrugt, modne æbler, ferskner og en skøn mineralitet. Smagen er fyldigere end duften med sød-krydret fedme, frisk og krisp og god intensitet. Vinen er meget elegant, og smager helt klart som en langt dyrere vin … næsten helt GG i udtrykket med en smule citrus, modne pærer og en fin lang sød-krydret eftersmag. Klasse.

Og selvfølgelig lige et stemningsfoto fra Vesterhavet:

IMG_6449

Købt i Tyskland til 12,50€ … herhjemme er forhandler Otto Suenson, og her er prisen 140 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2011 Finca Las Moras, Malbec Reserva, San Juan, Argentina

Fredagens vin blev denne Malbec Reserva fra vinhuset Finca Las Moras, som ligger i San Juan regionen, dvs. et godt stykke nord for Mendoza. Her ved San Juan-floden – som forsyner husets vinmarker med krystalklart smeltevand oppe fra Andesbjergene – ligger Finca Las Moras med samlet lidt over 1.100 hektar vinmarker.

San Juan flodens fuldstændige renhed, de mange soltimer og det ekstremt tørre vejr gør al form for kemisk pleje unødvendig. På den måde er der skabt de mest fantastiske betingelser for naturlig og ikke mindst økologisk vækst af druerne.

Megen sol, hård vind og kolde vintre er betingelserne på markerne. Derfor har man plantet en masse brombærbuske, for at beskytte vinplanterne mod det hensynsløse klima. Finca Las Moras har sit navn fra disse brombærbuske, idet Moras betyder brombær. Finca Las Moras kan derfor vel nærmest oversættes til “Brombærgården”.

Men det er nu vinen, som er den store vare hos Finca Las Moras. Vinhuset har deres marker 3 steder, Pedernal Valley, Zonda Valley (hvor denne Malbec Reserva kommer fra) samt Tulum Valley.

Vinmager hos Las Moras er Eduardo Casademont, men selve Finca Las Moras tilhører det kæmpe vinfirma Grupo Peñaflor, som omfatter Trapiche, Finca Las Moras, Bodegas El Esteco, Bodegas Santa Ana, Michel Torino og Andes Viñas vinhusene. Dermed ikke noget romantisk bavl om en lille vinbonde, som laver sine egne vine med hjertet. Her er det big business og en produktion på mange millioner liter vin om året.

Denne Malbec Reserva kommer som nævnt fra Zonda Valley, hvor markerne består af meget sandet jord, dog med leret underjord og stenet indhold, der stammer fra San Juan floden. Denne dal ligger meget tæt på 2 bjergkæder (west and east walls), hvilket resulterer i en sen solopgang og en tidligere solnedgang. Dagtemperaturerne er dog meget høje, men tager hurtigt af hen under aften og falder hurtigt til 12 til 14 grader i sommerperioden.

Vinen har lagret 12 måneder på fransk eg og herefter 6 måneder på flaske inden frigivelsen.

Duftmæssigt en vin med godt med chokolade, kakao, brombær, fedme, men også en dejlig animalsk duft med svag kostald … næsten lidt biodynamisk i udtrykket. Herudover er der lidt ristede toner samt lidt vanilje. I munden er vinen blød, næsten fløjl … ganske blid, men også med lidt syre, solbær. Er måske en smule neutral, men bestemt en vin, som rigtigt mange vil kunne lide. Svagheden er klart, at den bliver lidt anonym … næsten kedelig.

Forhandles hos Glud Vin, pris 99 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2011 Baron Philippe de Rothschild, Mouton Cadet, Bordeaux, Frankrig

Mouton Cadet … mærkelig nok en vin, som jeg altid har undgået og aldrig smagt før. Hvorfor ved jeg egentlig ikke … måske kombinationen af Bordeaux og supermarked … lidt farmor-agtig, men det er bestemt ikke retfærdigt. Navnet Mouton og Rothschild borger jo ellers i højeste grad for noget af det ypperste indenfor Bordeaux vine … og jeg har også tidligere smagt nogle af de sindssygt dyre 1. cru vine fra slottet.

Læs fx mit indlæg fra sidste år; Mouton Rothschild smagning, hvor jeg også fortæller lidt om slottet og de eksklusive vine.

Mouton Cadet er ellers én af de mest udbredte og prisbillige Bordeaux vine, og historien om vinen startede i 1932. Efter 1927, hvor høsten i Bordeaux var dårlig, så lavede Baron Philippe de Rothschild en anden vin med navnet Carruades de Mouton, men den slog aldrig rigtigt an.

Da høsten igen i 1930, 1931 og 1932 var elendig, så følte Rothschild ikke, at nogle af druernes kvalitet levede op til hans krav og til slottets navn, og han brugte dem derfor til en billigere vin, som han kaldte Mouton Cadet. Cadet betyder “yngste eller lillebror” og refererer til Rothschilds plads i familien.

De første år var druerne alene indkøbte druer fra nærliggende vinmarker, og en Pauillac vin, men på grund af den stigende efterspørgsel, så måtte Rothschild også henvende sig til de nærliggende appellationer Saint-Estèphe og Haut-Médoc for køb af flere druer.

I de efterfølgende år blev vinen lavet af druer fra et endnu større område i Bordeaux, indtil produktionen stoppede under den anden verdenskrig. Vinen blev genfødt efter krigen, og fik en Bordeaux AOC klassificering i 1947. Vinen blev en kæmpe succes, bl.a. på grund en ensartet høj kvalitet år for år, og en markant markedsføring overalt i både 1950’erne og 1960’erne, og i dag er lillebroderen blevet til et af vinverdenens store mærkevarer.

Vinen er lavet på 65% Merlot, 20% Cabernet Sauvignon og 15% Cabernet Franc, lagret 6-10 måneder på fad.

Duftmæssigt har vinen bestemt ædle franske aner, for her er der solbær, rød frugt, kælder, jord, muld og kølighed. Smagsmæssigt overrasker vinen ved at være mild, rund og kølig. Der er solbær … god frugt, intens og rene, blide tanniner samt god tørhed. Ved lidt varme i glasset kommer tanninerne lidt mere frem i munden, men på en elegant og balanceret måde. Det er faktisk ret velproduceret vin … godt lavet, og selv konen er vild med den … og det sker ellers ikke ofte med Bordeaux.

Forhandles bl.a. i Coop, pris normalt på bud, hvor 6 flasker koster 349 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2012 Anecoop La Viña, Casa l’Angel Organic Grapes, Valencia, Spanien

Så møder vi igen det store kooperativ Anecoop La Viña i Spanien, og de står – sammen med det amerikanske selskab Grapes of Spain Inc – bag denne vin Casa l’Angel Ecologic eller Casa l’Angel made with Organic Grapes, som der rettelig står på etiketten.

Anecoop La Viña er et traditionelt vinkooperativ grundlagt i 1944. Det producerer vin og olivenolie, men produktionen sælges via organisationen Anecoop, som også er beliggende i Valencia og er Spaniens største distributør af grøntsager, frugter og salater og verdens næststørste distributør af citrusfrugter.

Anecoop er selv grundlagt i 1977 og repræsenterer tusinder af landmænd i Spanien gennem ikke mindre end 101 kooperativer, hvoraf dog alene 6 kooperativer producerer vine … herunder dette Anecoop La Viña. Anecoop omsatte i 2012 for 508 millioner Euro, så der er tale om et ganske stort foretagende.

Udover “La Viña” ejer Anecoop bl.a. også vinkooperativerne Bodegas Reymos i Valencia, Hacienda Uvanis i Navarra og Hacienda Uvaris i Rioja. Anecoop La Viña er beliggende i Fuente La Higuera, 700 m over havets overflade og 50 km fra Middelhavet i vinområdet Valencia.

Byen Fuente La Higuera udtales i øvrigt på valenciansk La Font de la Figuera.

Anecoop La Viña skulle – efter hvad jeg kan finde ud af – ha’ en produktion fra ikke mindre end 3.000 hektar vinmarker, og der producerres da også mange forskellige vine på kooperativet.

Grapes of Spain Inc ejes af Aurelio Cabestrero, som er spansk og kommer fra Madrid. Aurelio har tidligere vundet Ruinart prisen som den bedste sommelier i Spanien, og blev også i 1994 kåret som bedste unge sommelier af Gastronomic Magazine.

Han har tidligere arbejdet på Cafe de Oriente Restaurant i Madrid inden han flyttede til USA, hvor han arbejdede som sommelier på Taberna del Alabardero i Washington DC, inden han i 2001 grundlagde Grapes of Spain Inc for at forfølge sin passion for at importere vine fra sit hjemland Spanien.

I dag har Grapes of Spain Inc salget til USA fra 36 forskellige producenter med en portefølje af over 90 forskellige vine fra alle hjørner af Spanien. Virksomheden har deres store USA baserede lager i Lorton, Virginia.

Denne Casa l’Angel Organic Grapes er én af de vine, som Grapes of Spain Inc importerer til det amerikanske marked, og druerne til vinen er endda også udvalgt af Aurelio Cabestrero. Vinen er lavet på 60% Syrah og 40% Tempranillo, som begge kommer fra den certificerede økologiske vinmark “Casa Colomer” … en sandet, leret mark beliggende 600 meter over havets overflade.

Fermenteret af druerne sker separat i store 20.000 liters rustfrie ståltanke. Herefter lagrer vinen i brugte franske egetræsfade i 3 måneder. Vinen har i øvrigt fået 89 point af Stephen Tanzer’s International Wine Cellar … men hvordan smager vinen egentligt?

Duftmæssigt fanger jeg lidt tranebær, krydderier, peber, sol og varme, balsamico og måske en smule sprittet i næsen. Det økologiske fornemmes på ingen måder. I munden er første indtryk lidt krydderier og en lidt skæv syre. Syren er nærmest varm i udtrykket og ganske vedvarende. Tanninerne er tydelige, men slet ikke ubehagelige … og vinen efterlader et lidt vandet udtryk i eftersmagen, men ellers ganske okay.

Er ligesom ved sidste blogindlæg købt hos Gourmondo i smagekassen “Spanische Weinauslese Entdecker” med 6 flasker for 29,90€ og det giver en gennemsnitspris pr. flaske vin på kun 37 kr. Skal du købe vinen alene samme sted er prisen 8,90€ … eller ca. 66 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7 

2012 Bodegas Pedro Luis Martinez, Hilanda Monastrell, Jumilla, Spanien

Denne vin Hilanda Monastrell kommer fra Bodegas Pedro Luis Martinez, som ligger ved byen Jumilla i den nordlige del af området Murcia i det sydøstlige Spanien. Bodegaen har også navnet Bodegas Alceño, og så kender vi den pludselig, nemlig fra da vi smagte vinen TW 12 Meses Monastrell.

Vingården er grundlagt tilbage i 1870 af den ihærdige vinhandler Roque Martinez sammen med to partnere, og i dag ejes vingården af 4. generation, nemlig Pedro Luis Martinez. Og nogle vine sælges altså under navnet Bodegas Pedro Luis Martinez, men andre sælges under navnet Bodegas Alceño.

Selvom gården i 1870 var den første af sin slags i Jumilla til at handle vin, så var det imidlertid først i år 2000 under Pedro Luis Martinez, at gården selv begyndte at lave og tappe deres egne vine.

Fra projektets start er der blevet investeret meget i moderne teknik, for at kunne lave så god vin som muligt og ambitionen er at lave vine med en moderne, ren profil. I dag produceres der omkring 500.000 flasker årligt under navnet Bodegas Alceño, fordelt på 9 forskellige vine, samt et ukendt antal flasker og vine som Bodegas Pedro Luis Martinez.

Ledelsesmæssigt drives gården af vinmageren Juan Miguel Benítez, som kan tillægges meget af æren for den fremgang, som vinene fra huset har fået og samlet har vinhuset fået over 90 priser for deres vine.

Huset ejer samlet omkring 400 hektar jord, hvoraf 336 hektar er Monastrell, 10 hektar Syrah, 20 hektar Tempranillo, 14 hektar Macabeo og endelig 20 hektar Airén.

Monastrall druen kender vi normalt som Mourvèdre … hoveddruen fra Bandol. Mourvèdre kræver varme og kræver tid. Den smager ikke godt når den er ung, men her til denne vin kommer druerne heldigvis også fra gamle vinstokke på mellem 25 og 40 år dyrket på kalkholdig, mager og stenet jord.

Fremstillingen af vinen sker i små cementtanke. Fermenteringen tager 15 dage og macerationen 20 dage, hvorefter vinen lagrer i 8 måneder på franske og amerikanske fade, både nye og fade, som er brugt én gang tidligere. Derefter ligger vinen 4 måneder på flaske inden frigivelsen. Produktionen af denne vin ligger på ca. 200.000 liter, hvilket vel svarer til omkring 267.000 flasker årligt.

Duftmæssigt godt med varme urter, krydrede og brændte toner, syrlige kirsebær, tranebær, rød jord … eller i hvert fald tør jord, gazebind og grønne blade. Smagen byder også på en krydret, fyldig og varm saft, hvor der er godt med syre … men en meget frugtren syre, som følger med i eftersmagen. Der er tranebær, menthol og lidt peber. Det bliver lidt kantet, men den syrlige frugt giver også vinen en rankhed, hvilket er ganske okay.

Købt hos Gourmondo i en smagekasse “Spanische Weinauslese Entdecker” med 6 flasker for 29,90€ og det giver en gennemsnitspris pr. flaske vin på kun 37 kr. Skal du købe vinen alene samme sted er prisen 7,90€ … eller ca. 59 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2009 Weingut Reichsrat von Buhl, Spätburgunder, Pfalz, Tyskland

Mandag og ferie … så må der gerne nydes et glas vin, og det blev denne 2009 Spätburgunder fra Weingut Reichsrat von Buhl, som holder til i byen Deidesheim i Pfalz. Sidste år smagte jeg også denne vin, blot i en årgang 2008.

Von Buhl anerkendes som et af Tysklands dygtigste vinhuse. Hvem ved, måske er det byen, som giver inspiration, for det er også her, at man finder forhenværende kansler Helmuth Kohls yndlingsrestaurant Der Schwarzes Hahn. Med noteringer på helt op til 98 point har von Buhl for længst bevist at de kan lave stor vin.

Weingut Reichsrat von Buhl er grundlagt tilbage i 1849 af Franz Peter Buhl, men det var speciel under ledelsen af sønnen Franz Armand Buhl, at vingården fik sin succes. Armand Buhl styrkede gårdens renommé, og i hans æra vandt von Buhl mange nationale og internationale anerkendelser.

Armand blev kåret til Reichsrat af Kong Ludvig II og var gode venner med Otto von Bismarck. Von Buhl’s vine er blevet serveret til åbningen af Suez-kanalen i 1896 og til Dronning Elizabeth, the Queen Mother’s hundredeårs fødselsdags frokost i London.

I dag er vingården ejet af en forretningsmand fra Neustadt Achim Niederberger og har siden 1989 været udlejet til et driftsselskab, som ejes af to japanske forretningsmænd, gårdens direktør Stefan Weber samt salgschefen Christoph Graf. Stefen Weber er samtidig én af Tysklands mest kompetence vinmagere, og har bl.a. en fortid fra Müller Catoir.

Reichsrat von Buhl ejer nogle af de bedste vinmarker i Pfalz. Kirschenstück, Jesuitengarten, Pechstein, Ungeheuer, Stift og Reiterpfad er blot nogle af dem. Faktisk er hele 41% af von Buhls vinmarker klassificeret som ”Erste Lagen – 1. Lage“ – Die Großen Gewächse. “Paradies für Edelweine” bliver denne region også kaldt.

90 % af markerne omkring Deidesheim, Ruppertsberg og Forst er beplantet med Riesling, og det er da også de hvide vine, som Weingut Reichsrat von Buhl er mest anerkendt for. Vingården har i alt 59 hektar vinmarker, som siden årgang 2008 har været drevet og certificeret økologisk.

Her har vi imidlertid en rød fra Weingut Reichsrat von Buhl, ren Spätburgunder, lagret ét år på barriques, heraf 30% nye. På etiketten står der der – modsat 2008’eren – også “Frieda Piper”. Frieda Piper von Buhl var hustru til Franz Eberhard Buhl, som var 3. generation af Buhl’er i vinhuset. Efter hans død i 1921, så overtog Frieda produktionen … og gjorde dette frem til sin død i 1952. Da hun var barnløs, så blev vingården – efter testamente – overtaget af Franz Eberhard Buhls politiske kollega og personlige ven Reichsrat Georg Enoch von und zu Guttenberg. Det var netop fra Guttenberg, at Achim Niederberger købte vinhuset

Nok historie … tilbage til vinen, som i glasset er dejlig lys, næsten transparent. Duftmæssigt – som sidst – masser af den søde Pinot duft, ko-/hestestald, hindbær, kirsebær, søde krydderier, grønne noter og en smule mineralitet. Smagsmæssigt er der jordbær og hindbær, let og varm i udtrykket, sødme og en dyb, vedvarende tone med let peber. Igen en flot balance i vinen, og ganske skøn vin.

Købt i Dansk Vinlager, pris ca.95 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger