2009 Weingut Martin Waßmer, Schlatter Maltesergarten Spätburgunder, Baden, Tyskland

Efter 4 x Riesling i streg mente Gert, at der skulle lidt rødt i glasset … og det blev denne Schlatter Maltesergarten Spätburgunder fra Weingut Martin Waßmer, et vinhus jeg tidligere har smagt vin fra, nemlig hans 2008 Markgräflerland Spätburgunder, som er en lillesøster til denne Schlatter Maltesergarten.

Weingut Martin Waßmer holder til i den lille by Schlatt mindre end 1 kilometer fra byen Bad Krozingen og få kilometer syd for Freiburg – i det tyskerne kalder Markgräflerland i Baden. Markgräflerland er beliggende mellem Schwarzwald og Rhinen, et historisk område for vindyrkning i Tyskland … og tyskerne kalder endda området for Tysklands Toscana.

Området er specielt velkendt for produktionen af burgunder druerne, dvs. der Blaue Spätburgunder (Pinot Noir), der Weiße Burgunder (Pinot Blanc) og der Graue Burgunder (Pinot Gris). Derudover dyrkes den lokale Gutedel, som jeg ikke kender ret meget til, men som også findes i Frankrig og Schweiz under navnet Chasselas.

Faktisk kaldes Markgräflerland nogle gange “die Heimat des Gutedel” … så den drue skal vi vist smage en gang. Herudover dyrker Martin Waßmer også lidt Chardonnay, Muskatel og Gewürztraminer.

I området har der været dyrkes vin siden 1298, men Martin Waßmer begyndte først at lave vin i 1999. Han var egentlig uddannet kok, og hans kone Sabine dyrkede asparges, men da Martin opdagede, at han rent faktisk kunne lave vin, så gik vinproduktionen i gang.

Og det er gået rigtigt godt for Martin Waßmer, bl.a. kom han i 2011 på Eichelmann liste over de bedste producenter i Tyskland, og har generelt fået en del priser siden opstarten, herunder “Weingut des Jahres 2013″ fra et anerkendt tysk magasin.

I øvrigt er hans broder Fritz Waßmer også vinproducent i Markgräflerland.

Her har vi Martin Waßmers Schlatter Maltesergarten Spätburgunder, en af hans utallige Spätburgundere, og sådan cirka midt i feltet af hans røde vine.

Hans eksklusive Spätburgundere har en rød etikette og betegnelsen “GC” med store bogstaver printet på flasken. Disse koster omkring 47-58€ på vingården, mens denne Schlatter Maltesergarten Spätburgunder fås til under 14,50€ på gården. Alle de røde Spätburgundere ligger på eg … denne alene på store, ældre fade … mens de dyre lagrer på små barriques.

Og det er sgu ganske fantastisk dette her. I næsen sød kostald … typisk tysk Spätburgunder. Men herudover er det blæk, yoghurt, søde kirsebær, jordbær, ristede noter, lidt læder … dufter helt himmelsk. Smagen er præget af god tørhed … faktisk ganske tør. Der er syrlige kirsebær, et krydret touch og godt med tanniner. God balance og fandme en fantastisk vin til prisen. Big Thumbs Up.

Forhandles på vingården til 14,50€ … eller ca. 108 kr.

Rating 5,5/7 

2008 Weingut Joh. Jos Prüm, Wehlener Sonnenuhr Riesling Kabinett, Mosel, Tyskland

Videre i vores lørdags-eftermiddags-Riesling-raid … og næste Riesling i rækken er denne Wehlener Sonnenuhr Riesling Kabinett fra vinhuset Weingut Joh. Jos. Prüm, som ligger i byen Bernkastel-Wehlen ved Mosel … et vinhus som i mere end hundrede år har været anerkendt som et af Mosels absolutte top vinhuse.

Weingut Joh. Jos Prüms vine er berømte for deres elegance, komplekse karakter og for deres holdbarhed.

Prüm familien kan dokumenteres helt tilbage til 1156, hvor familien havde – og stadig har – sine vinmarker liggende i forskellige landsbyer som Bernkastel, Graach, Wehlen og Zeltingen.

Selve vinhuset, som nogle også kendes som J. J. Prüm, blev grundlagt i 1911, da Johann Josef Prüm arvede 7 hektar vinmarker, som hans del af en arv fordelt på 7 søskende efter faderen Mathias Prüm. Vinhuset kaldte han Joh. Jos. Prüm … en nem forkortelse af hans eget navn, og det drev han sammen med hustruen Franziska Prüm.

Johanns broder Sebastian Alois Prüm arvede ligeledes 1/7-del af markerne og grundlagde efterfølgende et andet Prüm vinhus, nemlig Weingut S. A. Prüm, som ligger i Bernkastel-Kues. Sjovt nok smagte jeg i sidste uge også en 2008 Wehlener Sonnenuhr Riesling Kabinett … bare fra det andet familie vinbrug S. A. Prüm … altså deres tilsvarende vin fra samme mark og samme årgang.

De andre søskende til Johann Josef og Sebastian Alois grundlagde også vinhuse med deres andele af vinmarkerne, og de vinhuse er i dag kendt under navne som Studert-Prüm, Pauly-Bergweiler, Dr. F. Weins-Prüm, Dr. Loosen samt Jos. Christoffel jun.

For at gøre det endnu mere indviklet, så navngav Johann Josef og Franziska Prüm deres ældste dreng Sebastian Alois Prüm – ligesom onkelen – og da Sebastian Alois Prüm overtog driften af Weingut Joh. Jos Prüm, så ændrede Sebastian sit navn til Sebastian Alois Prüm-Erz for at undgå forviklinger eller misforståelser mellem de to vinhuse.

I dag drives Weingut Joh. Jos Prüm af de næste generationer, nemlig Dr. Manfred & hans datter Dr. Katharina Prüm. Manfred er søn af Sebastian Alois Prüm-Erz. Sammen ejer far og datter i alt 14 hektar vinmarker fordelt på så fornemme parceller som f.eks. Wehlener Sonnenuhr, Zeltinger Sonnenuhr, Bernkasteler Badstube og Graacher Himmelreich.

Her har vi en Wehlener Sonnenuhr Riesling Kabinett, hvor druerne netop kommer fra den berømte mark Wehlener Sonnenuhr. Den har navnet Sonnenuhr efter det solur, som er bygget på toppen af vinbjerget. I dette tilfælde er soluret faktisk bygget af én af Prüm forfædrene, nemlig den gamle Mathias Prüms bror Jodocus Prüm, som i 1842 byggede et solur i hver af de bedste vinmarker i Wehlen og Zeltingen, således vinavlerne kunne se, hvad klokken var. Deraf fik vinmarkerne også navne Wehlener Sonnenuhr og Zeltingen Sonnenuhr.

Her har jeg lige fundet et foto af det kendte solur:

Wehlener Sonnenuhr

Netop Wehlener Sonnenuhr er meget berømt for sine vine. Marken ligger på en stejl bakke med optimale solskinsforhold, hvilket giver nogle af de bedste vine i Wehlen. Jordbunden er rig på skifer og mineraler. Desuden løber der små, underjordiske vandløb under marken, hvorfra stokkene henter deres vand via et dybt rodnet. Dette stresser vinstokkene, og får dem til at producere færre druer, som til gengæld har en høj koncentration af frugt, og således en højere kvalitet.

Og næsen i denne Riesling slår nok de øvrige denne eftermiddag. Her er kvæde, tydelig petroleum, abrikoser, pærer, modne æbler og våde sten … eller stor mineralitet. Smagen er elegant og frisk med stor sødme … men alligevel blød, blid og cremet med nødder, melon, honning og citrus. Nam nam … smager bare super dejlig … også selvom det er en sødere vin.

Herhjemme forhandles Joh. Jos Prüms vine af Theis Vine, men denne har de kun i en magnum i årgang 2011. I Tyskland kan denne findes til ca. 19,90€ … eller ca. 150 kr., hvilket ikke er galt for en sådan bandit.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2013 Weingut Willi Schaefer, Graacher Domprobst Riesling Kabinett, Mosel, Tyskland

Riesling nr. 3 … en Graacher Domprobst Riesling Kabinett fra Weingut Willi Schaefer, som ligger i byen Graach an der Mosel, blot en halv kilometers penge nord for Bernkastel-Kues i hjertet af Mosel. Ganske traditionel tysk … charmerende etikette med en vinglad munk, som stolt hæver glasset, mens han samtidig læner sig opad en vintønde.

Men Schaefer familien har nu også noget at have traditioner i. Deres vinrødder i Graach stammer helt tilbage til 1121, og kan i hvert fald dokumenteres tilbage til 1590, så de har med andre ord været vinbønder i byen i mange, mange generationer. Den nuværende gård er overtaget af Schaefer familien i 1950 og siden 1971 har det været Willi Schaefer, som har drevet vingården.

Willi Schaefer har været medlem af VDP … Großer Ring Verband Deutscher Prädikats-und Qualitätsweingüter siden 1993, og han fik i 1997 prisen “Newcomer of the Year” af Gault Millau vinguiden.

Siden 2001 har sønnen Christoph Schaefer og dennes hustru Andrea bistået Willi med produktionen af vinene.

Willi Schaefer har små 3 hektar vinmarker, herunder parceller af Graacher Himmelreich, Graacher Domprobst og Wehlener Sonnenuhr, nogle af de ældste og allerbedste marker i området. Der dyrkes alene Riesling, og specielt marken Graacher Domprobst med de 60-70 årige vinstokke fremhæves som én af området bedste marker overhovedet.

Der laves alene mellem 2.000-3.000 kasser vin årligt hos Weingut Willi Schaefer, hvor vinene gærer og modnes i gamle 1.000 liter foudres, før de tappes på flasker. Helt klassisk og traditionelt … som man har gjort siden 1590.

Duftmæssigt er denne vin let parfumeret med rosenblade, hyld, grønne æbler, svag citrus og lidt mineralitet … våde sten er vel mere rammende. Smagen er fyldig, sød … sådan lidt muskat-noter, men helt klart mere syre end fx forrige vin fra Haart. Der er også lidt grøn syre, hvide frugter og god sprødhed i smagen, men synes alligevel ikke, at den er helt så elegant og kompleks som Haart.

Købt i Mosel, pris omkring 12,80€ … eller ca. 95 kr.

Rating 4,5/7 

2011 Weingut Reinhold Haart, Riesling Goldtröpfchen Kabinett, Mosel, Tyskland

Med næste vin røg vi fra Rheingau til Mosel, og fra en tør vin til en Kabinett, dvs. en vin fremstillet af fuldt modne druer fra den primære høst, og oftest sødere end de tørre vine. Her er det en Riesling Goldtröpfchen Kabinett fra Weingut Reinhold Haart, som holder til i byen Piesport i Mosel.

Jeg har tidligere skrevet om Reinhold Haart, nemlig da jeg sidste år smagte hans 2011 Goldtröpfchen Riesling Großes Gewächs. Den nuværende ejer Theo Haart er i øvrigt også i familie med Julian Haart, hvis 2013 Piesporter Riesling jeg smagte for en måneds tid siden hos Gert. Theo er nemlig onkel til den unge Julian.

Familien Haart er den ældste vinavlerfamilie i Piesport. Allerede i 1337 blev Haart nævnt som ejer af vinmarker i Piesport. Den ultimative forudsætning for at fremstille vine af høj klasse, er besiddelsen af de bedste vinmarker, kombineret med vinsamhørighed og tradition, som findes i deres 650 år gamle familieejede vingård.

I dag leder ægteparret Edith og Theo Haart den traditionsrige vingård. ”Vores passion og profession tilhører vinene” siger begge samstemmende. Vinskribenter anser vingården for at være en af de bedste i Mosel. Således har også Robert Parker opdaget ”Reinhold Haart”.

Alle vingårdens vine er ratet meget højt af Parker. Weingut Reinhold Haart blev i 2007 i “Weinguide Deutschland″ kåret som “årets vinmager” (Winzer des Jahres). Samtidig har vingården fået prædikatet “Weltklasse”, som betyder, at vingården tilhører den absolutte elite i Tyskland.

Theo Haarts vigtigste vinmark er Goldtröpfchen og midt i den fandt han for nogle år siden resterne af en romersk vinpresse og kælder. De tilkaldte arkæologer fandt det største romerske vineri nord for Alperne. Vineriet er i dag restaureret og kan beses af nysgerrige turister og vininteresserede.

Og det er bestemt et besøg værd, for Piesport er et fantastisk smukt sted … så meget, at det næsten er ufatteligt. Mosel slår en stor bue, nederst ligger de smukke huse, bag dem rejser stejle bjergsider sig med sirligt holdte vinmarker, over vinmarkerne på toppen breder skoven sig.

Goldtropfchen ligger på sydvendte skråninger med en jordbund dækket af skifer, hvilket dels giver vinen sin mineralitet, dels holder på varmen, som afgives til druerne og rødderne om natten. Dette øger vinstokkens vækst, hvilket igen – når udbyttet holdes nede – giver vinen en større koncentration. En anden af Goldtropfchens store fordele er, at skovene, som ligger ovenfor vinmarken, sikrer, at der altid er tilstrækkelige mængder vand til rådighed, så vinstokken ikke stresses og lukker ned for fotosyntesen.

Vinen er lavet ved, at mosten gæres ud på rustfrie ståltanke ved ca. 16 grader, hvilket forlænger gæringen og øger vinens kompleksitet. Efterfølgende filtreres vinen let og tappes på flaske.

Duften er let parfumeret med æbler, let petroleum samt lidt lemon. Ikke en voldsom næse … lidt neutral i starten, men åbner langsomt op. I smagen er vinen præget af sødme, nødder, muskat … meget saftig, frugtrig og fin balance med lidt citrus og mineralitet i eftersmagen. Dejlig vin, og bestemt én af dagens bedste Riesling’er … men når efter min vurdering ikke helt samme niveau som den tørre udgave samme år. Men det er helt sikkert en smagssag.

Forhandles herhjemme af Vinspecialisten, hvor prisen er 155 kr.

Rating 5/7 

2012 Weingut Robert Weil, Riesling Kiedricher Trocken, Rheingau, Tyskland

Lørdag eftermiddag … vinbuddy Gert havde inviteret til Riesling på terrassen, og på én af sensommerens fantastiske dage stod den således på 4 x kølige Riesling’er, som Gert havde hjembragt fra hans sidste tur til Mosel.

Og vi lagde ud med en gammel kending, nemlig Weingut Robert Weil, som forhandles af den lokale vinpusher Jysk Vin. Vinen var husets 2012 Riesling Kiedricher Trocken, som jeg har smagt tidligere, blot i årgang 2009.

Vingården blev grundlagt i 1867 af Dr. Robert Weil, der på dette tidspunkt var professor på Sorbonne Universitet i Paris. På grund af den fransk-tyske krig blev han nødt til at forlade Frankrig, og han købte de første vinmarker i Kiedrich, hvor han ernærede sig som journalist og med tiden erhvervede de bedste marker på Kiedricher Berg.

Takket været Dr. Robert Weil forudseenhed og indsigt samt vilje til at investere blev hans vine hurtigt kendte i internationale kredse, og hans vine vandt indpas på de royale middagsborde over hele Europa som det hvide modstykke til de store røde Bordeaux-vine. I dag ledes vingården af William Weil, der er 4. generation af familien.

Godset er på 90 hektar, fordelt på vinmarkerne Kiedrich Klosterberg, Kiedrich Turmberg og Kiedrich Gräfenberg, som udelukkende er tilplantet med Riesling, som altid siden starten har været den primære drue på vingården. Kiedrich Gräfenberg er husets Grosse Lage vinmark.

Der satses på kvalitet, bl.a  med kraftig kontrol af udbytte fra vinmarkerne og selektiv, manuel plukning. Ligeledes i kældrene, hvor vinene vinificeres så blidt som muligt, hvilket garanterer produktionen af vine på et højt kvalitetsniveau.

Denne Riesling Kiedricher Trocken er én af Weils Ortsweine, dvs. lavet med druer fra forskellige marker … og faktisk fra både Erste Lage og Grosse Lage vinmarkerne, hvoraf nogle af markerne endda ligger på stejle bakker med op til 60% stigning. Selvfølgelig 100% Riesling.

Duftmæssigt meget svag petroleum, hyld, fersken og hvide blomster. Der er en god frisk syre, et varmt udtryk i vinen, som er blid med et svag mineralsk pust. Smager bare rigtigt godt.

Forhandles herhjemme af Jysk Vin, pris 195 kr.

Rating 5/7  

2011 Bodega Cooperativa San Pedro Regalado, Canta Perdices, Ribero del Duero, Spanien

Efter Priorat vinen Clos Les Fites så havde vi lyst til mere spansk vin, da vi endelig var hjemme. Jeg fandt denne Canta Perdices fra Bodega Cooperativa San Pedro Regalado i vinkøleskabet, og fik hurtigt trukket proppen op … men lidt af en skuffelse, for vi er ikke engang tæt på forrige vin i kvalitetsniveau … nærmere lysår væk.

Jeg har tidligere i år smagt en vin fra samme hus, nemlig vinen Embocadero, som faktisk var en rigtig dejlig vin til fornuftige penge.

Bodega Cooperativa San Pedro Regalado ligger lidt nord for byen La Aguilera i Ribera del Duero. Der er – som navnet rigtigt indikerer – tale om et kooperativ, som er grundlagt i 1958 af de lokale vinbønder i La Aguilera. De forenede deres kræfter for at lave deres egne vine … frem for blot at sælge druerne bulk.

Og navnet San Pedro Regalado valgte de efter en lokal helgen, hvis jordiske rester hviler i helligdommen Santuario de la Aguilera la reina Isabel la Católica i byen. Og den gode San Pedro Regalado er også i dag skytshelgen for landets tyrefægtere … så er den vist sat på plads.

Kooperativet råder over 150 hektar vinmarker, men de ligger spredt på små parceller i og mellem de træbevoksede bakker i den nordlige del af Ribera del Duero. Mange af deres vinstokke med Tempranillo … eller Tinta del Pais, som de kalder druen lokalt … er mellem 70 og 100 år gamle.

Jorden i dette område er tør, veldrænet kalksten, sten og lerjord … og altså optimale betingelser for at udvikle små Tempranillo druer med stor koncentration.

Siden 1997 har Cesar Mate stået i spidsen for kooperativet. Efter endt uddannelse som ønolog har han været vinmager på San Pedro, og i dag er han også direktør for foretagendet. Efter overtagelse af direktørstolen har han investeret i en større renovering af vineriet, indkøb af moderne teknologi og investering i yderligere vinmarker. Det er også blevet belønnet med fine anmeldelser, bl.a. fik 2009 Embocadero’en 92 Parker point og faktisk har denne Canta Perdices, blot i årgang 2009, også fået 91 Parker point … hvilket jeg dog er noget overrasket over.

Der laves officielt 5 forskellige vine på Bodega Cooperativa San Pedro Regalado, en Embocadero Tinto Joven, en Embocadero Tinto Roble, en Embocadero Crianza, en Embocadero Rosado og en sød vin Llano de Elena. Denne her … Canta Perdices fremgår på samme måde som Embocadero … ikke af kooperativets hjemmeside. Canta Perdices er spansk for “en lille fugl synger”, og det fremgår også ganske illustrativt på vinens etikette, hvor der sidder 3 små fugle på nodelinjerne.

Nå, men vinen er lavet på ren Tempranillo … herudover ikke mange informationer omkring vinen.

I næsen er vinen ganske støvet og tør … det er mit første indtryk. Herefter følger en let syntetisk duft, som dog – hvis jeg skal være retfærdig – bliver bedre efter et stykke tid, hvor vinen er tilført mere luft …. nemlig med lidt mere frugt, blåbær, kirsebær og vanilje. I munden er vinen dog lidt genstridig … og nogle af duftindtrykkene går faktisk igen i smagen, fx det støvede, lidt tørre og skarpe … er en smule ubarmhjertig … slet ikke en vin for mig.

Købt hos Gourmondo i Tyskland, pris 6,90€ … eller ca.  51 kr., hvilket selvfølgelig også er i den billigere ende.

Rating 2/7    

2004 La Perla Del Priorat, Clos Les Fites Crianza, Priorat, Spanien

Fuld af indtryk fra årets Food Festival på Tangkrogen i Århus, mæt efter østers, smagsprøver, hapsere, Skarø is og en lille tallerken af smagsoplevelser kreeret af stjernekokkene Kenneth Hansen, Thomas Pasfall, Francis Cardenau og Jesper Koch samt mødet med en række spændende personer, så bød Jan på et lille glas vin efter hjemturen … nemlig et glas Clos Les Fites Crianza fra vinhuset med det charmerende navn La Perla Del Priorat.

La Perla Del Priorat er en af Priorats ældste vingårde. Tilbage i det 15. århundrede byggede karteusermunke fra Scala Dei nemlig vingården, som dengang blev kaldt Mas Dels Frares, hvilket kan oversættes med munkenes hus.  Allerede i det 12. århundrede havde munkene bosat sig i den lille landsby Scala Dei ca. 28 kilometer nord for La Perla del Priorat, og det var et ønske om at udnytte den sydlige del af Priorat, der fik munkene til at plante vin, oliven, mandler samt diverse frugter og grøntsager.

Og det blev en stor vingård, for munkene plantede ikke mindre end 90.000 vinstokke, og de fandt hurtigt ud af at dette område var særlig frugtbart. Det betød også, at vinene fra Mas Dels Frares blev gennem årene blev berømt, så i 1700-tallet blev navnet på vingården ændret til La Perla Del Priorat, altså Priorats perle.

På tærsklen til det 20. århundrede forsvandt munkene fra området og ligeledes stoppede landmændene i regionen deres dyrkning af jorden. I stedet begyndte de at arbejde i sølvminerne.

Næsten hundrede år senere, nemlig i 1998, blev vingården købt af greven Yves Henri Pirenne med 102 hektar jord, og han grundlagde dermed igen vingården La Perla Del Priorat SL. Der var imidlertid kun 1.000 vinstokke … 25 årige Cabernet Sauvignon, så man gik igen i gang med at plante vinstokke, ca. 70.000 styk på omkring 23 hektar. I dag har man markerne med sorterne Garnatxa (Grenache), Cariñena, Cabernet Sauvignon samt de hvide druer Pedro Jiménez og Garnatxa Blanca.

Der produceres 4 forskellige vine på La Perla Del Priora, nemlig Comte Pirenne Reserva, Noster, Clos Les Fites Blanc og denne Clos Les Fites Crianza, som er lavet på 55% Garnacha, 30% Cariñena og 15% Cabernet Sauvignon fra 11 til 40 år gamle vinstokke fra La Perla Del Priorats vinmark finca del Mas Dels Frares. Maceration varer ca. 20 til 30 dage, afhængigt af hver sort, og lagring er sket 14 måneder på nye franske Allier egetrætønder af 300 liter.

Navnet Clos Les Fites kommer i øvrigt fra de “fites”, som omgiver denne vinmark. Fites er – hvad jeg kan finde frem til – en slags pæle, som munkene i Scala Dei byggede omkring marken i 1100-tallet. Så er den del også sat på plads.

Yves Henri Pirenne søn Charles Pirenne var gennem mange af årene husets vinmager, men Charles døde desværre alt for tidligt i 2010 blot 28 år gammel. I dag produceres husets vine af vinmageren Montse Cereceda, der har været en del af vinhuset siden 2004, og Miquel Sabaté, der er ekspert inden for dyrkning og pleje af vinplanter.

Duftmæssigt ganske indbydende næse med kold kælder, godt med frugt … blåbær som det dominerende, blæk, tørret kød, kakao, toast, tobak … meget landlig og rustik … dufter ganske fantastisk. Smagsmæssigt ganske klar Priorat med masser af power kombineret med blid balance og ganske elegant. Meget rank med grønne noter, blide .. næsten silkebløde tanniner. Fylde og elegance på én gang … det er lige mig.

Forhandles af D’Wine, hvor prisen er 269 kr.

Rating 5,5/7  

Og et par fotos fra Food Festival skal I da ikke snydes for:

Flot fiskebord

Østers

2009 Weingut Philipp Kuhn, Rotweincuvée Philipp’s Zwei, Pfalz, Tyskland

Noch ein wein … denne gang fra den netop overståede weekend … og igen en tysker, nemlig denne Rotweincuvée Philipp’s Zwei fra Weingut Philipp Kuhn, som ligger i byen Laumersheim, sjovt nok ca. 10 km. nordøst for en by ved navn Carlsberg. Hos Kuhn er det imidlertid ikke øl, som er i højsædet … men charmerende vine.

Kuhn familie har boet i Laumersheim siden 1600-tallet, og det er også i Laumersheim samt i de omkringliggende landsbyer Großkarlbach og Dirmstein, at Kuhn har sine vinmarker. Samlet har huset 21 hektar vinmarker, hvor de dyrker 25% Riesling, 25% Spätburgunder og Cabernet Sauvignon, 25% hvide burgundersorter, 25% Dornfelder og andre røde sorter.

De bedste marker er Kirschgarten og Mandelberg. Gennemsnitligt udbytte ligger på omkring 65 hl/hektar.

Siden 1992 har det været Philipp Kuhn Junior, som har stået for driften. Ja, faktisk var Philipp kun 20 år gammel, da han i 1992 overtog tøjlerne på vingården.

Lokalt kaldes han “Der Philipp”, og han er en venlig mand, som har fået adskillige priser. Efter at have været et “ungt talent” i en årrække opnåede han i en alder af 36 år fuld optagelse i den prestigefyldte sammenslutning af Tysklands bedste vinproducenter VDP … Die Prädikatsweigüter og ved at modtage Deutschen Rotweinpreis 2008, så sikrede han sig for 5 år i streg én af det store tyske vinpriser.

Kuhn hører i dag til nogle af de allerbedste i Pfalz og er hastigt på vej til den tyske top. Kuhn har lært vindyrkningens kunst af naboen Knipser, hvilket jo forklarer en del. Knipser ligger alene 200 meters penge fra Kuhn.

Og det var faktisk lidt af et tilfælde, at Volker Knipser og Philipp Kuhn blev venner. Som 16-årig var den unge Philipp nemlig til en håndboldafslutning, som blev fejret hos Weingut Knipser. Han faldt i snak med Knipser, som rådede Kuhn til, at hans familie burde plante Spätburgunder på en mark, hvor Kuhn familien havde vinstokke den lokale drue Huxelrebe, men som Knipser mente var ideel til den røde drue. Philipp Kuhn lyttede opmærksomt, og overtalte sin far til at også dyrke Spätburgunder.

Fire år senere lavede Kuhn herefter en smule Spätburgunder, men det var først efter 1992 – da Philipp selv overtog roret – at han gik i gang med en større omstrukturering af marker og sorter. Ud røg mange af de gamle planter … dog undtagen de gamle Riesling stokke. Og i stedet plantede han maser af røde sorter som Dornfelder, Spätburgunder, Saint Laurent, Blaufränkisch, Cabernet Sauvignon, Merlot og endda Sangiovese.

I dag er alle vinene kendetegnet ved meget høj kvalitet og et udsøgt druemateriale, der får det bedste frem i den enkelte druesort. Gault Millau har tildelt Kuhn 4 drueklaser og  Eichelmann 4½ stjerner. Hos Philipp Kuhn produceres der omkring 180.000 flasker årligt.

Denne Rotweincuvée Philipp’s Zwei er lavet som et blend på Cabernet Sauvignon og Blaufränkisch, men fordelingen kender jeg ikke. Maceration er på mellem 10-21 dage, hvilket er efterfulgt af lagring på 2 år gamle barriques i 20 måneder. Lidt spændende.

Bagsiden af etiketten afslører, at det er en “Selection Alexander von Essen”, dvs. at den er lavet specielt for den store tyske vinkøbmand Alexander Baron von Essen, og alene sælges via hans store vinfirma. Det er vi stødt på tidligere her på bloggen, bl.a. da jeg drak en  2008 Weingut Spiess, Pinot Noir Löwenberg Selection Alexander von Essen fra Rheinhessen samt en 2010 Weingut Wolf Dietrich Salwey, Wolfsterrassen Pinot Noir fra Baden. Det betyder dog ikke, at vinen ikke kan købes andre steder, blot at den formentlig er købt via baronen. Vinen fremgår således heller ikke af Weingut Philipp Kuhns egen hjemmeside.

Duftmæssigt også en spændende vin, hvor der er sød kostald, røg, brænde, kul og tørv sammen med søde, overmodne kirsebær. Smagen er kraftig, powerfuld og præget af stor tørhed, kirsebær, god syre, jern, mineralitet samt lette krydderier og urter. Lidt anderledes og ganske indbydende vin. Hmmmmm.

Købt hos Vinexus, hvor prisen er 15,40€ eller ca. 115 kr.

Rating 5/7  

2009 Weingut Kloster Eberbach, Steinberger Crescentia Riesling Spätlese, Rheingau, Tyskland

Rieslingsmagningens sidste vin blev denne Steinberger Crescentia Riesling Spätlese fra Weingut Kloster Eberbach … eller helt korrekt Hessische Staatsweingüter Kloster Eberbach, som ligger ved byen Eltville, lidt nordøst for Geisenheim og heller ikke langt fra Schloss Johannisberg. Vi er selvfølgelig i Rheingau tæt på Rhinen … smukt område med mange gode vinhuse.

Kloster Eberbach blev grundlagt af augustinermunkene i 1116, men allerede i 1136 overtaget af cistercienserne udsendt af Bernhardt de Claivaux. Klosteret havde et meget enkelt regelsæt: ”Ore et Laborum”, hvilket betød bed og arbejd.

Som resultat af denne levevis blev der i løbet af kun 40 år etableret ikke mindre end 200 mindre klostre langs Rhinen mellem Worms og Köln. Kloster Eberbach blev derfor verdens største vingård, der omkring år 1500 rådede over 10.000 ha. vinmarker fordelt på 200 vingårde.

I dag råder Kloster Eberbach over ca. 220 hektar vinmarker fordelt på 6 ejendomme med tilhørende 3 vinerier. Ejendommene med tilhørende marker fordeler sig i byerne Assmanshausen, Rüdesheim, Steinberg, Rauenthal og Hochheim samt Bensheim i det sydlige Frankfurt.

Kloster Eberbach er således én af Tysklands største vinproducenter med fremragende vinmarker og en bred vifte af forskellige vine gående fra de knastørre tørre hvide til senthøstede botrytiserede søde vine samt elegante rødvine på Pinot Noir. Der produceres årligt omkring 1,9 millioner flasker vin og mousserende vin på Kloster Eberbach.

Det har siden 1866 været statsejet … først af Preußisches Domainenweingut og siden 1945 af den hessiske stat, som i dag driver vinhuset under navnet Hessische Staatsweingüter Kloster Eberbach.

Kloster Eberbach er verdensberømt for ikke mindst den flotte portefølje af vine fra de forskellige byer og parceller, men i høj grad også for den årligt tilbagevendende vinauktion, hvor priserne kan svinge sig op i det næsten utænkelige. I 1985 blev der eksempelvis solgt en Steinberger Trockenbeerenauslese årgang 1893 til den nette sum af 22.000 D-mark, som det hed dengang … eller næsten 90.000 kr. Denne rekord blev dog slået året efter, hvor en Neroberger Riesling Trockenbeerenauslese 1893 gik for hammerslag på ca. 138.000 kr.

Nå, men nok snak … her i glasset en Steinberger Crescentia Riesling Spätlese. Crescentia er latin for Gewächse … altså en Großes Gewächs vin, en vin fra de bedste marker. Betegnelsen Crescentia blev faktisk allerede brugt af Kloster Eberbach i 1400-tallet. Sent høstede druer … altså Spätlese og ovre i den søde afdeling.

Duftmæssigt er her igen god petroleum, kanel, frugtrig med krydrede æbler og modne pærer, nødder, svag mineralitet og fed sødme. Smagen er proppet med sødme, tørret frugt, faktisk godt med frugtintensitet, nødder. Det bliver dog aldrig for fed, for der er også en god syre, som sikrer en flot harmoni i vinen. Skøn sød vin … specielt bare som en godnat-aften-vin eller måske til lidt ost.

Købt hos Sigurd Müller Vinhandel, pris 215 kr.

Rating 5/7  

2012 Snoqualmie Vineyards, Riesling Organic, Washington State, USA

Næste Riesling … men noget helt andet. Ikke knastør europæiske … i stedet er vi med denne Riesling Organic røget en tur til Amerika, hvor vi tæt på byen Paterson – ikke langt fra Columbia River i Washington State – finder vinhuset Snoqualmie Vineyards.

Snoqualmie Vineyard er grundlagt i begyndelsen af 1980’erne af Joel Klein, som tidligere arbejdede på det nærliggende vinhus Chateau Ste. Michelle. Op gennem firserne voksede produktion og kvalitet hånd i hånd, men i 1991 blev vinhuset imidlertid købt af det store vinfirma Stimson Lane, som bl.a. også ejer Chateau Ste. Michelle, Columbia Crest og mange andre vinhuse.

I 2004 skiftede Stimson Lane imidlertid navn til Ste. Michelle Wine Estates, men det er fortsat et gigantisk foretagende, som i alt ejer ikke mindre end 15 vinhuse, og står for over halvdelen af den totale vinproduktion i Washington State. Og et af vinhusene er altså Snoqualmie Vineyards.

Ved overtagelse af Snoqualmie Vineyards i 1991 tilførte Stimson Lane også en ny vinmager til huset, nemlig Joy Anderson. Hun startede en udvikling, som i løbet af få år fik Snoqualmie op blandt den absolutte elite.

Joy Anderson har en universitetsgrad i kemi fra University of Washington i bagagen. Derudover har hun tidligere arbejdet med undersøgelser af afgrøder for landbrugsministeriet. De vinøse barnesko var trådt hos vinerierne Chateau Ste. Michelle og Columbia Crest.

Joy Anderson bærer om nogen æren for Snoqualmie vinenes store popularitet. Hendes filosofi er, at elegancen ligger i det simple. Frugten i de enkelte druer træder efter hendes mening bedst frem, når man ikke tilsætter alt for megen magi. Ambitionen er derfor at producere forførende og imødekommende moderne vine, der appellerer til det brede publikum samtidig med, at de overholder et væsentligt krav, nemlig, at de skal kunne akkompagnere gastronomien. Der er med andre ord tale om særdeles restaurantvenlige vine fra Snoqualmies hånd.

Snoqualmies vinmarker ligger i 3 af Columbias ”sub-zoner”; Wahluke Slope, Yakima Valley og Horse Heaven Hills. Hvert område har naturligvis sit helt eget mikroklima og dermed karakteregenskaber. Denne vifte af forskelligheder peger Joy Anderson selv på som en af Snoqualmies store forcer.

Snoqualmie’s vinmarker på the Wahluke Slope ligger i en af Washintons varmeste områder. Druerne her modnes derfor som de første. Området giver uovertruffende varietal udtryk og struktur. De røde Merlot og Cabernet Sauvignon druer opnår her, hvad der senere bliver rygraden i den færdige blend.

Yakima Valley har et langt mere køligt mikroklima. Essensen af dette bliver aromaer af mint, eukalyptus og lakrids i både de hvide og røde druer. Horse Heaven Hills druer bliver meget modne med masser af stor og åben frugt af kurant, solbær og kirsebær. Vinene får fra dette område den ”juicy” karakter, der kendetegner Snoqualmies vine.

Områdets og Snoqualmies store styrker ligger i de hvide druer som Sauvignon Blanc, Chardonnay og Riesling. Denne Riesling Organic kommer fra druer fra Columbia Valley, og har i næsen godt med fedme, modne pærer og æbler, grapefrugt, peber, gæret dej … meget landlig og har faktisk en meget speciel duft. Smagen er varm … vil slet ikke gætte på Riesling, og herudover er vinen krydret, aromatisk … men har egentlig en okay sur/sødme balance.

Købt hos Sigurd Müller Vinhandel, pris 105 kr.

Rating 4/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger